Episodes

  • Hvordan var neandertalernes sprog forskelligt fra de moderne menneskers?

    Hvordan var neandertalernes sprog forskelligt fra de moderne menneskers?
    Jun 19 2024
    Neandertalerne (Homo neanderthalensis) fascinerer både forskere og almindelige dødelige. De er centrale i debatten om slægten Homo - den brede biologiske klassifikation, som vi mennesker og vores slægtninge falder under. Neandertalere er også afgørende for forståelsen af, hvad der er enestående - og hvad der ikke er - ved vores egen art, Homo sapiens. Mennesket og neandertalerne havde en fælles forfader for omkring 600.000 år siden. Neandertalerne udviklede sig i Europa, før de spredte sig i Eurasien (fællesbetegnelse for Europa og Asien) ad flere omgange, mens vi udviklede os i Afrika. Neandertalerne uddøde for omkring 40.000 år siden, mens vi befolkede verden og fortsat lever. Det har længe været diskuteret, hvorvidt vores forskellige skæbner er en konsekvens af forskelle i sprog og tænkning. Evidensmængden peger på, at der var vigtige forskelle i hjernen hos vores art og hos neandertalere, hvilket har gjort det muligt for moderne mennesker (H. sapiens) at hitte på abstrakte og komplekse idéer gennem metaforer - altså evnen til at sammenligne to ikke-relaterede ting. I den henseende ser opbygningen af vores arts hjerner ud til at have afveget fra neandertalernes. En del forskere fortolker skeletter og arkæologisk evidens som tegn på disse dybdegående forskelle. Andre mener dog ikke, at der var forskelle. Andre igen hælder til en middelvej. Det er ikke så overraskende, at forskerne er uenige, når de forsøger at udlede uhåndgribelige faktorer fra materielle rester som knogler og artefakter. Evidensmængden er mangetydig og sat sammen stykke for stykke, hvilket giver os et komplekst puslespil for, hvordan, hvornår og hvorfor sproget udviklede sig. Heldigvis har de seneste opdagelser inden for arkæologi og andre discipliner føjet flere nye brikker til dette sprogpuslespil, hvilket gør det muligt at danne et billede af neandertalernes forstand. Nye anatomiske beviser peger på, at neandertalerne havde talekanaler og høremæssige evner, der lignede vores, hvilket indikerer, at de fra et anatomisk perspektiv havde samme evne som os til at kommunikere gennem tale. Opdagelsen af neandertaler-gener i vores egen art indikerer, at vores forfædre har haft sex med neandertalerne flere gange. Det peger på, at der har været effektiv kommunikation og sociale relationer mellem arterne. Fundet af neandertaler-træspyd og brugen af harpiks til fremstilling af redskaber fremstillet af separate komponenter har også ændret vores syn på vores fortidsslægtninges tekniske færdigheder. Smykkevedhæng lavet af fuglekløer og den sandsynlige brug af fjer som kropsudsmykning hævdes desuden at være eksempler på neandertalernes brug af symbolik; det samme gælder geometriske indgraveringer på sten og knogler. Den mest opsigtsvækkende påstand er, at neandertalere skulle have produceret kunst ved at male rødt pigment på grottevægge i Spanien. Men flere af disse konklusioner om hulekunst er problematiske. Beviset for neandertaler-hulekunst, som er kompromitteret af uløste metodiske spørgsmål, er sandsynligvis ikke korrekt, efter min mening. Nye og hurtigt voksende beviser for, at moderne mennesker var til stede i Europa tidligere end for 40.000 år siden, udfordrer idéen om, at det var neandertalere, der stod bag disse geometriske designs - eller i det mindste at de gjorde det, før de symbolbrugende moderne mennesker kunne have haft indflydelse. Uanset hvor godt et træspyd er lavet, er det ikke meget mere end en spids pind, og der er ikke fundet evidens for teknologiske fremskridt i løbet af hele den periode, neandertalerne eksisterede. Og selvom de arkæologiske beviser fortsat er omstridte, leverer neurovidenskaben og genetik et overbevisende argument for sproglige og kognitive forskelle mellem H. neanderthalensis og H. sapiens. En 3D-digital rekonstruktion af neandertaler-hjernen, skabt ved at omforme H. sapiens-hjernen og putte den ind i en afstøbning af hjernen (kaldet en endocast) fra en neandertaler, peger på væsentlige forskelle i strukturen. Neandertalerne...
    Show more Show less
    9 mins
  • "Ekstremt usandsynligt", at rekordstort tab af havis i Antarktis i 2023 ville være sket uden klimaforandringer

    "Ekstremt usandsynligt", at rekordstort tab af havis i Antarktis i 2023 ville være sket uden klimaforandringer
    Jun 19 2024
    Det sker normalt kun hvert 2.000 år, når man ser bort fra klimaforandringer. Denne gang skete det allerede sidste år. For havisen ved Sydpolen svinder ind. I 2023 havde Antarktis to millioner kvadratkilometer iskappe mindre, end der normalt plejer at være om vinteren. Og nu har et nyt engelsk studie et bud på hvorfor. Det skriver forskningsinstituttet British Antarctic Survey i en pressemeddelelse. Havisen ved Antarktis påvirkes af mange komplekse faktorer, hvilket gør det svært at pege pilen hen på én forklaring, når isen smelter. Men jævnfør forskernes klimamodeller gør klimaforandringer det fire gange mere sandsynligt, at man ser et stort styrtdyk i havisudbredelsen. Altså er det "ekstremt usandsynligt", at det store havis-tab skete uden påvirkning fra klimaforandringerne. "Det her fortæller os, at begivenheden var meget ekstrem - alt mindre end én ud af 100 år anses for usædvanligt usandsynligt," siger Rachel Diamond, der er hovedforfatter til studiet. Egentlig så man en langsom stigning i havisudbredelsen ved Antarktis mellem 1978 og 2015. Men i 2017 tog havisen et nyt styrtdyk mod bundrekord, og nu i 2023 nåede den en ny rekord. Derfor taler forskere om, at havisen i Antarktis nu er gået ind i en mindre modstandsdygtig tid. Klimamodellerne viser yderligere, at det efter det ekstreme tab af havis kan tage mindst 20 år, før det kan vende tilbage til normalen. Og det kan påvirke de unikke økosystemer i Det Sydlige Ishav, herunder hvaler og pingviner. Resultaterne er udgivet i tidsskriftet Geophysical Research Letters.
    Show more Show less
    2 mins
  • Hvor farlige er e-cigaretter? Nye studier sår tvivl om gængse opfattelser

    Hvor farlige er e-cigaretter? Nye studier sår tvivl om gængse opfattelser
    Jun 19 2024
    En sikrere cigaret. Sådan er e-cigaretten blevet markedsført, siden den første udgave kom på markedet i 2003. "Omkring 95 procent sikrere end rygning," lød det endda i en videnskabelig rapport fra de britiske sundhedsmyndigheder i 2015. Men det passer ikke. En af forskerne bag påstanden sagde i 2023, at han fortrød sine tidligere udtalelser, og nu sætter ny forskning flere spørgsmålstegn ved sundhedsfordelene forbundet med damp frem for røg. Kort fortalt handler de nye studier på området om to centrale spørgsmål: Hvor effektive er e-cigaretter til at få folk til at stoppe med at ryge almindelige cigaretter? Og hvor skadeligt er det egentlig at inhalere en nikotinholdig damp i forhold til at suge traditionel tobaksrøg ned i lungerne? Det korte svar er, at e-cigaretter kan give en større effekt på rygetrangen end kendte midler som nikotinplastre og tyggegummi. Men samtidig antyder den seneste forskning på området en større sundhedsfare ved dampen end tidligere. Så hvem og hvad skal man tro på? Som altid med cigaretter og nikotin er der mange interesser forbundet med forskningen på området, og der findes ingen enkle svar. Her kommer et overblik over de seneste videnskabelige resultater om e-cigaretter. Det første spørgsmål i debatten handler om, hvordan man bedst får folk til at kvitte smøgerne, altså de traditionelle tobakscigaretter, som er så sundhedsskadelige, at de medvirker til op mod hvert tredje dødsfald i Danmark. Forskningen fokuserer især på de 13 procent af befolkningen, som ryger dagligt. Tre ud af fire rygere ønsker at stoppe, men de er ikke i stand til at lægge cigaretterne fra sig, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Kan e-cigaretter være den hjælp, de har brug for? Ja, antyder flere nye videnskabelige undersøgelser. I en videnskabelig artikel fra februar 2024-udgaven af New England Journal of Medicine kan man læse om et kontrolleret forsøg med i alt 1.246 mennesker, som enten kun fik rygestoprådgivning eller rådgivning sammen med adgang til e-cigaretter. Efter seks måneder havde 59,6 procent i gruppen med e-cigaretter kvittet tobakscigaretterne, mens det samme var gældende for 38,5 procent i gruppen, som udelukkende fik rådgivning. Så umiddelbart kan e-cigaretter hjælpe til rygestop, lyder det i en konklusion, som flere andre udenlandske forskere bakker op om. "Den bedste tilgængelige evidens viser, at flere holder op med at ryge, når de bruger e-cigaretter, end hvis de bruger nikotinerstatningsterapi," siger Jamie Hartmann-Boyce, lektor ved Oxford University i England, til Videnskab.dk. Hun er medforfatter til en ny rapport fra Cochrane, et netværk af forskere og institutioner, som kritisk gennemgår effekten af forskellige behandlinger inden for området sundhed. I deres seneste undersøgelse af e-cigaretter gennemgår de i alt 88 studier og konkluderer, at nikotindampen virker bedre mod rygetrangen end metoder som plastre, tyggegummi og spray med nikotin, også kendt som 'NRT', en forkortelse for nikotinerstatningsterapi. E-cigaretterne er dog ikke en entydig vej væk fra nikotinen; de fleste erstatter blot ét nikotinprodukt med et andet. Spørgsmålet er så, hvor skadeligt det er at 'vape' i forhold til at ryge? Resultaterne med rygestop får ikke umiddelbart indflydelse på, hvordan de danske myndigheder forholder sig til rygning. "I sig selv får de her nye studier af e-cigaretter os ikke til at ændre noget," siger Niels Sandø, chef i Sundhedsstyrelsens enhed for Forebyggelse og Ulighed, hvor man generelt ikke anbefaler brugen af e-cigaretter til at blive røgfri. Med henvisning til studiet fra New England Journal of Medicine siger enhedschefen: "Det viser, at man kan få folk til at skifte fra cigaretter til e-cigaretter. Men vi ved stadig ikke, hvor skadeligt det på lang sigt er at ryge e-cigaretter, og desuden er der mange, som bare opretter et dobbeltforbrug af både tobak og e-cigaretter - og det er endnu farligere, end hvis de kun røg cigaretter." Niels Sandø fremhæver et andet fund i studiet; at knap halvdelen af ...
    Show more Show less
    11 mins
  • Ny piratfisk-art opdaget: Opkaldt efter Saurons Øje

    Ny piratfisk-art opdaget: Opkaldt efter Saurons Øje
    Jun 18 2024
    En ny piratfisk-art, der tilsyneladende er vegetarisk og har menneskelignende tænder, er blevet fundet i regnskoven i Brasilien. Det skriver AFP på baggrund af et studie publiceret i det brasilianske tidsskrift Neotropical Ichthyology. Forskerne beskriver fisken som værende rund og med tydelige orange og sorte mærker, hvilket er årsagen til, at den nyopdagede art er blevet tildelt navnet Myloplus Sauron, da fiskens udseende mindede om Saurons øje. Til dem, der ikke er bekendt med filmatiseringen af Tolkiens 'Ringenes Herre': Saurons (onde) øje er et stort, ildsprudlende øje, hvor farverne orange og sort går igen. "Da mine kollegaer foreslog navnet til fisken, vidste vi, at det var perfekt til den," fortæller Rupert Collins, der var hovedforfatter på studiet. "Den ligner virkelig Saurons øje. Særligt med de røde finner og orange mærker på dens krop." Den nye fiskeart er en af to nyopdagede arter. De blev opdaget efter et initiativ om at forstå og undersøge biodiversiteten i floden Amazonas i den brasilianske regnskov.
    Show more Show less
    1 min
  • NASA-video viser solstorm ramme Mars: Hvad betyder soludbrud for fremtidens astronauter på den røde planet?

    NASA-video viser solstorm ramme Mars: Hvad betyder soludbrud for fremtidens astronauter på den røde planet?
    Jun 18 2024
    I maj så vi nogle imponerende nordlys, også her i Danmark, efter et stort soludbrud. Et par dage senere blev Mars ramt af et tilsvarende stort udbrud, og det gav en ganske anden oplevelse end her på Jorden. Det var det kraftigste, der nogensinde er blevet målt på Mars, og udbruddet påvirkede rumsonder både på overfladen og i bane om Mars. Rumsonderne overlevede, men hvis der havde været astronauter på Mars, havde det været nødvendigt hurtigst muligt at komme i dækning, helst i en underjordisk base hvor et tykt lag klippe beskytter mod strålingen fra rummet. En af de store forskelle mellem Jorden og Mars er, at Jorden i modsætning til Mars har et stærkt magnetfelt. Når Solen ved et stort udbrud slynger masser af partikler ud i rummet, er det en helt afgørende forskel. Langt de fleste partikler fra Solen er elektrisk ladede elektroner og protoner, og når de møder Jorden, bliver de afbøjet af magnetfeltet, så de ender med at falde ned i atmosfæren tæt på de magnetiske poler. Her bor der ikke ret mange mennesker, og desuden er Jordens atmosfære så tæt, at den i sig selv yder en god beskyttelse. Det, som solpartiklerne kan gøre, er at excitere molekyler i luften 80 til 150 kilometer oppe, så der dannes polarlys. Et exciteret atom eller molekyle har elektroner i en høj energitilstand, og når elektronerne falder ned til en lavere energitilstand, udsendes der lys. Så for os giver en solstorm bare smukke polarlys, men på Mars er konsekvenserne mere alvorlige. Da Mars ikke har noget magnetfelt, rammer partiklerne fra Solen alle vegne og skaber lys på samme måde, som det sker her på Jorden. Men lyset er spredt over hele den side af Mars, som vender mod Solen, og man har beregnet, at himlen så bliver oplyst af et svagt grønligt lys, der stammer fra exciterede iltatomer. Det er jo uskadeligt, men mars-atmosfæren er meget tynd, så rigtig mange solpartikler når helt ned til overfladen, og det er bestemt ikke sundt for astronauter. NASAs Curiosity Rover har nu kørt omkring på Mars i 12 år og i al den tid holdt øje med strålingen på overfladen. Og den stråling, som blev målt her i maj 2024, var den stærkeste, som Curiosity endnu har målt. Først kom røntgen- og gammastrålerne, og lige derefter begyndte solpartiklerne at ankomme, og det kunne mærkes. Kameraet på Curiosity fik en masse lysende streger ('sne') på billedet, og i bane om Mars blev stjernekameraet på den gamle Mars Odyssey kortvarigt sat ud af spillet. Desuden var strålingen så kraftig, at solpanelerne på de forskellige sonder blev beskadiget i et omfang svarende til et helt års 'normalt' ophold på Mars. Hvis en astronaut havde stået ved siden af Curiosity, ville hun have fået en strålingsdosis svarende til 30 røntgenbilleder af brystet. Måske ikke dødeligt, men bestemt ikke noget der kan anbefales. Som den engelske astronom James O'Donoghue har sagt: "Hvis du er en astronaut på Mars, er det klogt at holde øje med udsigterne for rumvejret". Instrumentet på Curiosity hedder RAD, og Don Hassler, som har ansvaret for instrumentet, siger: "Klippesider eller lavarør giver en astronaut yderligere afskærmning mod en sådan begivenhed. I et rumskib i bane om Mars eller ude i det dybe rum (mellem planeterne) vil strålingsdosen være betydeligt højere. Jeg ville ikke blive overrasket, hvis der kommer flere udbrud fra det aktive område på Solen, hvilket betyder endnu flere solstorme på både Jorden og Mars i løbet af de kommende uger." I det hele taget er strålingen på Mars så stærk, at det klogeste vil være at grave en base ned og kun gå ud, når det er nødvendigt. Det kan man gøre med en base, men Mars er bestemt ikke et sted, der egner sig til at kolonisere. Vi får langt nærmere en situation som på Antarktis, hvor der er store baser, men hvor man bestemt ikke bor permanent.
    Show more Show less
    4 mins
  • Danske forskere opfinder alternativ til plastik lavet af byg: "Vores materiale er hundrede procent nedbrydeligt"

    Danske forskere opfinder alternativ til plastik lavet af byg: "Vores materiale er hundrede procent nedbrydeligt"
    Jun 18 2024
    Plastik er en af de helt store syndere både hvad angår klima og miljø. Derfor er det da også en glædelig nyhed, at forskere fra Københavns Universitet har udviklet nye, bionedbrydelige typer af bioplast bestående af blandt andet byg og majsstivelse. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse. De nye plasttyper består primært af amylose og cellulose, der begge er kulhydrater fra planteriget. Amylosen er udvundet fra en helt ny bygsort, udviklet i et samarbejde mellem forskerholdet og Aarhus Universitet. Det skyldes, at 'normal' amylose hurtigt bliver til en omgang tapetklister i mødet med vand - noget, den særligt udviklede type ikke burde. Hvad angår cellulosen er der tale om såkaldt nanocellulose fra sukkerroer, der faktisk er et spildprodukt på landets sukkerfabrikker. Forskerne har valgt netop nanocellulose, fordi fibrene er langt mindre og langt stærkere end det, man kender fra andre typer. "Både amylose og cellulose danner lange stærke kæder med deres molekyler, som ved at blande dem sammen har gjort os i stand til at lave et holdbart og fleksibelt materiale, der potentielt kan bruges som indkøbsposer og emballage til de varer, vi i dag pakker ind i plastik," lyder det fra en af forskerne bag opfindelsen, Andreas Blennow, i pressemeddelelsen. Vigtigst er det dog, at disse nye typer hurtigt nedbrydes i naturen. Det er nemlig ikke tilfældet for langt det meste bioplast, som dermed ikke lever op til deres navn, mener Andreas Blennow, der er professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet: "Det kræver et særligt anlæg at nedbryde bioplasten, og selv derefter er det kun en mindre del af bioplastikken, der kan genavendes, mens resten ender som affald," udtaler Andreas Blennow og fortsætter: "Vores materiale er hundrede procent nedbrydeligt og bliver omsat til kompost af mikroorganismer, hvis det havner andre steder end i skraldespanden." Undersøgelsen er en del af et større projekt ved navn Trace.
    Show more Show less
    2 mins
  • En livsnerve: 17 millioner insekter migrerer hvert år gennem dette 30 meter brede bjergpas

    En livsnerve: 17 millioner insekter migrerer hvert år gennem dette 30 meter brede bjergpas
    Jun 18 2024
    Da ornitologerne Elizabeth og David Lack i 1950 observerede fugle trække gennem et pyrenæisk bjergpas på grænsen mellem Frankrig og Spanien, faldt de over noget helt usædvanligt: utallige migrerende insekter. Elizabeth og David Lack var de første, der registrerede insektmigration i Europa. På trods af at de kun opholdt sig i bjergpasset én enkelt dag, beskrev de insekterne som 'de mest bemærkelsesværdige migranter af alle'. Nu, 70 år senere, har jeg beregnet antallet af insekter, der migrerer gennem det samme 30 meter brede bjergpas i Bujaruelo, 2.500 meter over havets overflade, som en del af min forskning med insektmigrationsholdet ved University of Exeter i England. Vores nye studie afslører, at flere end 17 millioner insekter migrerer gennem bjergpasset i løbet af september og oktober. I den intense septembervarme søgte selv de hårdføre bjergfår ind under klipperne for at få en smule skygge. Mens jeg stod med mit insektnet i hånden, voksede antallet af sommerfugle, der fløj forbi mig, indtil jeg blev indhyllet i en snestorm bestående af sommerfuglene lille kålsommerfugl (Pieris rapae) og orange høsommerfugl (Colias croceus), som alle hastede sydpå gennem bjergpasset. Senere på dagen lagde jeg mærke til små væsner, der svirrede forbi mine fødder, som om jorden var blevet til et levende tæppe, summede af energi. Jeg svingede igen mit net og fangede mindst 20 fluer i ét enkelt strøg, fra små tre millimeter lange græsfluer til stuefluer og den vidunderligt smukke dobbeltbåndet svirreflue (Episyrphus balteatus). De bevægede sig alle målrettet mod syd. Der var alt for mange insekter til, at jeg kunne tælle dem med det blotte øje, så vi brugte et lille videokamera til at beregne det nøjagtige antal. Videoerne afslørede, at flere end 3.500 fluer hvert minut rejste gennem hver breddemeter af bjergpasset, når migrationen var på sit højeste. Det svarer til omkring 105.000 fluer, der bevæger sig gennem det 30 meter brede bjergpas hvert 60. sekund, flere end antallet af siddepladser på Wembley Stadium. Billionvis af insekter flyver sydpå fra det europæiske fastland og Storbritannien, og omkring 17 millioner af dem rejser ifølge vores beregning gennem dette bjergpas. Mens insekterne svæver over Europas sletter, bruger de Solen som et kompas til at orientere sig og finde gunstige vinde, som kan hjælpe dem på deres rejse. Til sidst når de frem til bjergkæden Pyrenæerne, der nærmest er en stor geografisk grænse og for høj til, at de med lethed kan flyve over den. I stedet for at flyve over bjergkæden bliver insekterne ført gennem de stejle dale gennem bjergpassene. Efter Pyrenæerne flyver de ned gennem Spanien og måske videre ind i Afrika, hvor de leder efter et passende levested at overvintre og fortsætte med at formere sig. Deres rejse kan nemt overstige 1.000 kilometer og er sammenlignelig med fugletrækket. Virkelig bemærkelsesværdigt for disse bittesmå skabninger. Ud over at kvantificere deres antal har jeg arbejdet hårdt på at identificere hele insektflokken, der migrerer gennem dette bjergpas. I løbet af dagen placerede jeg et stort stationært net i bjergpasset for at indsamle en prøve af insekterne. Disse net indsamlede prøver i to måneder hvert efterår i fire år, og vi identificerede en lang række insekter, der migrerede. Inden vi gik i gang med dette feltarbejde, forventede min ph.d.-vejleder Karl Wotton og jeg at finde flest sommerfugle eller guldsmede, fordi disse insekter oftest bliver nævnt i nyhedsoverskrifter om insekternes migration. Men disse to grupper udgjorde dog kun to procent af det samlede antal migrerende insekter, som vi identificerede. Det var faktisk fluerne, som dominerede samtlige undersøgelser og prøver. Ni ud af 10 insekter, der blev fanget, var fluer. Selv når himlen så klar ud, kastede jeg mit net i vejret og fangede et utal af små fluer - luften var fuld af magi. Når først vi ved, hvilke insekter der migrerer, kan vi bedre forstå deres effekt på verden. De fleste (næsten 90 procent) af disse insekter er...
    Show more Show less
    7 mins
  • Hajer på cykelstier og marsvin i nettet: Sådan kan vi begrænse fiskernes bifangst

    Hajer på cykelstier og marsvin i nettet: Sådan kan vi begrænse fiskernes bifangst
    Jun 18 2024
    Du kaster et blink i vandet og begynder at hive ind. I dag fanger du den store havørred, der vil pryde så flot på middagsbordet. Bid! Fiskestangen er tæt på at flyve ud af hånden på dig. Du hiver og hiver. Men det er slet ikke en havørred. Nej, det er en haj … For en lystfisker er det ikke ligefrem et ønskværdigt scenarie, heller ikke særlig sandsynligt. For erhvervsfiskere sker det ofte, at de fanger hajer. I Nordsøen blev der i 2022 ifølge en rapport fanget 8.657 rokker og hajer som bifangst, hvor fiskerne ikke har forsøgt at fange hajer og rokker, men har fanget dem ved en tilfældighed. Det samme kan være tilfældet for de tre hajer, som dukkede op på besynderlige steder i Vestjylland. Ud over hajer fanger fiskerne også havfugle, havskildpadder, for små fisk og marsvin. Ja, marsvin. De der delfin-lignende hvaler i de danske farvande, som er fredede og under ingen omstændigheder må fiskes. Ikke fordi fiskerne er onde. Fiskerne kan have svært ved at undgå uønskede fangster af forskellige arter i deres fiskenet. Forskerne har svært ved helt præcist at kende omfanget af bifangsten på grund af ringe rapportering. Ministeriet for Fiskeri, Fødevarer og Landbrug satte kamera på 73 fiskekuttere med bundslæbende redskaber, som fisker efter jomfruhummer i Kategat. Omfanget af rapporteret bifangst steg betydeligt: Helt overordnet er der en løsning på problemet med bifangst og overfiskeri, om det er af hajer eller små torsk. Den hedder bæredygtig fiskeri, mener Ken Haste Andersen, der er professor på DTU Aqua ved Center for Ocean Life. "Det vil sige, at man i et vist omfang betragter havet som en brik i produktionen," siger han til Videnskab.dk og forklarer, at sigtet er at få det maksimale ud af fiskebestandene. Det lyder måske ikke bæredygtigt. Men formålet er ikke at fange en masse fisk ét år og næste år gå sultne i seng. Det maksimale betyder, at man medregner de næste mange års fiske-profit og derfor undgår overfiskeri. Derudover skal fiskerne begrænse bifangst, særligt af undermålsfisk og truede arter, og skåne havmiljøet. "Det, man gør i praksis, er, at man skruer ned for aktiviteten og sørger for, det bliver forvaltet. Det hedder maksimalt bæredygtigt udbytte," siger han. Vi kender det for eksempel i EU, som i dag lever op til nogle krav om bæredygtigt fiskeri. Når bestandene går tilbage i de danske farvande på grund af fiskeri eller andre forhold, bliver fiskekvoterne lavere: Fiskerne skal fange færre fisk. Ken Haste Andersen fremhæver MSC-mærket som en ordning, der fremmer bæredygtigt fiskeri. Du kender dem formentlig for det lille blå mærke, der sidder på dåser med tun og andre fiskeprodukter. Bæredygtigt fiskeri kræver altså, at fiskerne er effektive og begrænser bifangsten. Når en fisker drager ud på havet efter torsk, kommer fiskeren også hjem med torsk i den rette størrelse. Og kun torsk. Men sådan hører det sjældent sammen. Den helt store udfordring opstår, når der fiskes efter meget små arter. Den største mængde bifangst sker ved fiskeri efter jomfruhummer og rejer, som tabellen også giver et indtryk af. Årsagen er meget simpel, forklarer Jordan P.Feekings, der er sektionsleder på Sektion for Fiskeriteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Jo mindre hullerne i fiskenettet er, desto mere bifangst ender der i nettet. Fiskede man efter torsk og fangede for små torsk, undermålsfisk, ville man kunne gøre hullerne større. Det samme er bare ikke muligt, når det handler om store hajer, som ender i fiskenettet. Eller når der fiskes efter små skaldyr som jomfruhummer, og der lander en torsk eller kuller i nettet. Netmaskerne, hullerne i fiskenettet, er for små til, at de store fisk kan svømme ud af nettet igen. "Man kan for eksempel lave store masker i toppen og små i bunden," siger han. På den måde kan store arter svømme opad i fiskenettet og slippe ud, mens de små arter bliver i bunden. Han understreger dog, at løsningerne ikke altid er så simple. Forskellige arter har forskellig adfærd i trawl-fiskenettet. Nogle art...
    Show more Show less
    7 mins