Løber Hele Livet  By  cover art

Løber Hele Livet

By: Gjensidigedk
  • Summary

  • Har du nogensinde tænkt over, hvad løb kan gøre for dig og dit liv? Hvis du er løber i forvejen, ved du det sikkert. I vores podcast-serie Løber Hele Livet, kan du lytte til seks forskellige fortællinger fra løbere. Fælles for dem er, at løb på hver sin måde har betydet enormt meget for deres liv, deres velbefindende og deres familier. Hør beretningen om Mette, som kom ud af mange års kamp mod overvægt, da hun begyndte at løbe. Om David, der brugte løb til at overkomme en stor livskrise. Om Niels-Jørn, der er pensionist og som synes at andre seniorer bør snøre løbeskoene og komme i gang. Om Henrik og Carina der tager deres børn med ud at løbe, og gør løbet til en familieting. Og om Mathias på 18, der gerne lader alkoholen være til ungdomsfesterne, fordi han skal ud at løbe næste dag. Seks personlige historier om løb, som forhåbentlig kan inspirere dig til et aktivt liv. I slutningen af hver episode kan du høre gode råd fra vores to eksperter – en psykolog og en fysioterapeut. Podcastserien Løber Hele Livet er produceret af Gjensidige. Få flere råd til en aktiv hverdag for hele familien på www.gjensidige.dk/sammenomsundhed
    Copyright 2024
    Show more Show less
Episodes
  • Niels-Jørns aktive pensionistliv
    Feb 28 2020

    Det er aldrig for sent at starte et aktivt liv med løb! Niels-Jørn Kirkebæk fra Fyn, som nu er pensionist, var 48, da han besluttede sig for at løbe et maraton inden han blev 50.

    Nu har han løbet i 20 år, og det har bragt ham mange glæder og oplevelser. Han blev Danmarksmester i maraton for tre år siden - et løb han gennemførte på 3 timer og 17 minutter. Og så synes han, at hans medseniorer skal se at komme op af sofaen og i gang.

    Og de behøver ikke at løbe et maraton. En kort gåtur er ligeså vigtig. Mød den aktive senior Niels-Jørn i denne episode af podcasten "Løber Hele Livet".

    Sidst i afsnittet fortæller vores eksperter om, hvordan man bedst træner, når man kommer op i årene og hvordan motivationen om at leve et længere og sundere liv kan spille en stor rolle for seniorer.

    Podcastserien Løber Hele Livet er produceret af Gjensidige og Mølholm Forsikring. Få flere råd til en aktiv hverdag for hele familien på www.gjensidige.dk/sammenomsundhed

    Show more Show less
    26 mins
  • Mathias' liv som ung løber
    Feb 28 2020

    I dette afsnit kan du møde en super aktiv ung mand, nemlig Mathias Holst Andersen, som er 19 år gammel og går på HF. Han trænede tidligere kajak på eliteniveau, men har nu fundet en meget bedre balance i at træne løb.

    Mathias træner op til en Ironman og løber fire gange om ugen, svømmer fire gange om ugen, cykler tre gange og laver desuden styrketræning to gange ugentligt. I denne episode fortæller han mere om sit forhold til at løbe og om at sætte sig nogle mål og holde dem, hvilket giver ham selvtillid.

    Og så taler vi også om kropsidealer og sociale medier - både med Mathias og med vores to eksperter sidst i podcasten.

    Podcastserien Løber Hele Livet er produceret af Gjensidige og Mølholm Forsikring. Få flere råd til en aktiv hverdag for hele familien på www.gjensidige.dk/sammenomsundhed

    Show more Show less
    27 mins
  • Løb med børn
    Feb 28 2020

    I denne episode kan du møde en far og en mor, der begge har løbet med deres døtre, og på den måde fået knyttet et særligt bånd imellem sig som følge af deres aktiviteter sammen i naturen.

    Henrik Poulsen er folkeskolelærer og selvstændig løbetræner. Han er 35 år og blev far til Hannah i 2016 - hun er nu 3½ år. Siden Hannah var seks måneder gammel, har hun siddet i babyjoggeren og været med sin far ude på både træningsture og til motionsløb.

    Carina Korsholm som arbejder som Office Manager, er 34 år og har datteren Alma på ti år. Da Alma var fire år blev Carina skilt og begyndte så småt at løbe. De små ture udviklede sig og blev til halvmaraton og maraton for Carina, og minimaraton for Alma, som er blevet inspireret til den aktive livsstil af sin mor.

    Sidst i udsendelsen fortæller vores eksperter om, hvordan vi forældre kan være bedre rollemodeller for vores børn.

    Podcastserien Løber Hele Livet er produceret af Gjensidige og Mølholm Forsikring. Få flere råd til en aktiv hverdag for hele familien på www.gjensidige.dk/sammenomsundhed

    Show more Show less
    29 mins

What listeners say about Løber Hele Livet

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.