• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • By: Videnskab.dk
  • Podcast
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning By cover art

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

  • Summary

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    © 2024
    Show more Show less
Episodes
  • Hvorfor ser nordlyset bedre ud gennem et kamera? Hvordan spotter man et falsk billede? Astrofotograf forklarer

    Hvorfor ser nordlyset bedre ud gennem et kamera? Hvordan spotter man et falsk billede? Astrofotograf forklarer
    May 22 2024
    10. og 11. maj 2024 dansede nordlyset på himlen flere steder i verden. Det var den kraftigste solstorm i to årtier, som gav anledning til det smukke syn. Takket være moderne kameraer er det spektakulære fænomen nu at se overalt på de sociale medier. Alle lod til at kende nogen, som med held havde taget klare billeder af nattehimlen oplyst i pink, lilla og grøn. For at forstå, hvorfor telefonernes kameraer var i stand til at opsnappe farver og detaljer, der var usynlige for det blotte øje, har Videnskab.dk's partnermedie The Conversation talt med astrofysiker og astrofotograf Darren Baskill ved University of Sussex i England. Var nordlyset virkelig så spektakulært, som det så ud på billederne? "Det korte svar er: Nej. Jeg var så heldig at se nordlyset på den mørke himmel i South Downs National Park. Men selv hér kunne jeg kun se farverne svagt med egne øjne. Forskellen mellem de grønne og røde nuancer var særligt tydelige, selv med det blotte øje, men farverne blev virkelig forstærket, når de blev set gennem et kamera. Der var dog også masser af falske billeder, som ofte er to helt forskellige billeder sat sammen til ét. Vær især på vagt over for alle billederne, der hævder at vise nordlys midt på en stjernehimmel over en stor by. Selv på en helt klar nat kan du ikke se mange stjerner på grund af lysforurening. For eksempel er Londons Tower Bridge her lagt over et foto af nordlys, som muligvis er taget et fjerntliggende, mørkt sted i et nordisk land. Læg mærke til, at der ikke er stjerner på himlen på dette, meget troværdige, billede af Battersea Power Station." Hvorfor er kameraerne bedre til at se farverne? "Den teknologiske udvikling bag nutidens digitale kameraer er i fuld sving, og hver generation af kameraer er den forrige langt overlegen. Fremskridtet er til dels drevet af folk, der ønsker at tage billeder i svagt oplyste natklubber og barer, og denne lysfølsomhed gør det muligt at se nordlyset så tydeligt for kameraerne i vores telefoner. Nethinden i menneskeøjet har to slags lysfølsomme sanseceller kaldet 'stave' og 'tappe'. Tappene er specialister i at registrere farver, men har brug for meget lys for at fungere. Omvendt er stavene meget lysfølsomme og fungerer i lavt lys, men de kan ikke se forskel på farver. Når det er mørkt, virker tappene ikke, så stavene tager over. Alting ser helt gråt ud, når du går ud på badeværelset midt om natten, fordi tappene ikke får nok lys til at genkende farver. Det er ikke et problem, kameraerne støder på, når de tager et billede. For at kompensere for de mørke forhold kan et kamera bruge længere eksponering, som er den tid, der bliver optaget lys på kameraets sensor, skabe et billede og samle farver, som tappene i det menneskelige øje ikke kan registrere." Kan du give os et eksempel? "Ja da. Her er tre versioner af det samme billede, som jeg tog i min baghave i udkanten af Brighton, på Englands sydkyst. Det første er det originale, ubehandlede billede, mens det andet er redigeret. Jeg ændrede lysstyrken og kontrasten og øgede farvemætningen. Den tredje version er blevet behandlet, så det repræsenterer mere eller mindre det, jeg så med egne øjne." Hvad med lysforurening? "Et andet problem er ineffektivt lys, der skinner op på himlen, hvor det hverken er nødvendigt eller ønsket. Det afspejler atmosfæren og overdøver vores udsigt til stjerner og nordlys. Pupillerne i vores øjne skrumper, så vi ikke bliver blændet af lys, uanset om det er sollys eller naboens udendørslampe, men det forhindrer os også i at se det svagere nordlys. Nordlyset ses bedst et mørkt sted, hvor pupillerne i øjnene slapper af og åbner sig for at lukke så meget lys ind på nethinden som muligt, hvilket også gør os i stand til at se nogle af farverne." Er noget nordlys mere fotogent end andet? "Nordlys danner mange forskellige mønstre og farver, afhængigt af flere faktorer, blandt andet hvordan Jordens og Solens magnetiske felter interagerer med hinanden, gasserne i vores atmosfære, der udsender lyset, og hvor ener...
    Show more Show less
    6 mins
  • Forskere revser forslag om lavere moms på frugt og grønt: En dyr vej til mere sundhed

    Forskere revser forslag om lavere moms på frugt og grønt: En dyr vej til mere sundhed
    May 22 2024
    Når du køber en pose bananer eller en agurk, går 20 procent af prisen til staten. Det er dansk praksis - alle varer eller ydelser er underlagt moms, og momsen er den samme for alle varer. Nu åbner skatteminister Jeppe Bruus for, at den praksis kan blive ændret. Han har nemlig bestilt en analyse, der skal vise, hvor meget det vil koste at indføre differentieret moms, hvilket betyder, at man kan sætte momsen ned på sunde varer som frugt og grønt. "Der er et potentiale i at kigge på, om man kan differentiere moms på nogle varer, som vi gerne vil have folk til at købe flere af. Det kunne for eksempel være frugt og grønt", siger Jeppe Bruus til Politiken. Men det er langt fra sikkert, at bananerne og agurken i fremtiden vil blive fritaget for en del af momsen. Skal momsen ned på de sunde varer, mister staten penge, og de skal så findes et andet sted, forklarer professor John Thøgersen. "Jeg ser det ikke som værende specielt realistisk, at vi får indført differentieret moms i Danmark. Det vil være bøvlet, og desuden har vi et andet redskab, der fungerer - nemlig punktafgiften," fortæller han til Videnskab.dk Punktafgiften er det redskab, staten bruger til at regulere forbruget. Det kan være på varer som alkohol og tobak, der ikke er gavnlige for dig, og som staten derfor vil have dig til at købe mindre af. Jørgen Dejgaard, der er professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, mener heller ikke, at en lavere moms nødvendigvis er det mest effektive redskab, hvis man vil forbedre danskernes sundhed. Han mener dog, at et eventuelt fald i prisen vil have en effekt for danskernes forbrugsvaner. Billigere frugt og grønt lyder umiddelbart godt, men det er ikke så simpelt, forklarer John Thøgersen, der er professor i økonomisk psykologi på Aarhus Universitet. "Det kan hurtigt komme til at fremstå som en skattelettelse, når man snakker om differentieret moms, men sådan forholder det sig bare ikke - skærer man i momsen på frugt og grønt betyder det færre penge i statskassen, og de skal hentes ind på andre måder, for eksempel ved at sætte momsen op på andre varer," fortæller han. Det vil kræve mere administrativt arbejde, som vil være både dyrt og bøvlet, forklarer John Thøgersen. I stedet mener han, at det redskab, vi allerede bruger i Danmark, nemlig punktafgiften, vil være mere effektivt og fleksibelt. "Hvis man vil ændre på forbrugernes vaner og have dem til at spise sundere, så er det efter min overbevisning mere effektivt at sætte afgifter på de usunde varer som chokolade og alkohol". Jørgen Dejgaard har forsket i forbrugsvaner i både Danmark og udlandet, og ifølge ham vil det have en effekt på forbruget, hvis man sætter prisen ned. Frugt og grønt ligger på cirka -1, når vi snakker prisfølsomhed. Det betyder, at forbruget stiger med 1 procent, hvis prisen falder med knap 1 procent. "Jeg tror, at folk vil komme til at købe mere frugt og grønt - men jeg er mindre sikker på, hvad der sker i resten af forbruget," fortæller han og fortsætter: "Hvis nogle varer bliver billigere, vil man have flere penge tilovers, og der kan vi ikke vide, om de vil blive brugt på usunde, klimabelastende varer som chokolade eller oksekød. Organisationen De Samvirkende Købmænd er nogle af dem, der har efterlyst en differentieret moms. Et af deres argumenter er, at Danmark er det eneste land i EU, der ikke har det, og til Politiken siger formanden Jannick Nytoft, "at det er forunderligt, at Danmark ikke kan det, som andre lande i Europa gør." Men ifølge John Thøgersen holder det argument ikke. "Det, de gør i andre lande, er at sætte højere moms på ikke-gavnlige, usunde varer som alkohol - og det gør vi jo også i Danmark. Vi gør det bare med afgifter i stedet for moms," fortæller han. Et andet argument, som John Thøgersen hører i debatten, og som Politiken også beskriver, er, at "butikker som Lidl og Coop 365discount forsøgsvis har fjernet momsen på frugt og grønt i en periode. Coop målte på en uge 37 procent øget salg af grøn...
    Show more Show less
    6 mins
  • Byggematerialer koster for klimaet - men hvor meget?

    Byggematerialer koster for klimaet - men hvor meget?
    May 22 2024
    Byggeri er en af de mest klimabelastende aktiviteter, vi mennesker foretager os. For eksempel står byggebranchen for omkring 37 procent af Europas totale udledning af CO2, anvender cirka 50 procent af Jordens ressourcer og genererer globalt 100 milliarder ton affald årligt. Når vi vil reducere vores klimabelastninger i samfundet, er byggebranchen altså et godt sted at kigge hen. Lige nu sker der heldigvis også meget netop der. For eksempel er det blevet et lovkrav, at nybyggeri skal kvantificeres - det vil sige, at der kommer tal på, hvor meget et enkelt byggeri 'koster' klimaet. Men hvordan opgør man overhovedet klima- og miljøpåvirkninger? I denne artikel giver jeg et overblik over de overordnede beregningsmodeller og prøver at klargøre, hvorfor det er vigtigt ikke udelukkende at benytte sig af en enkelt model. Metoden, der anvendes til at beregne byggeriets påvirkning af miljø og klima, kaldes en livscyklusvurdering, og den forkortes LCA (fra engelsk: Life Cycle Assessment). LCA er en metode til at vurdere de påvirkninger af miljø og klima, der er forbundet med alle livsfaserne af et produkt: Fra udvinding af råmaterialet til produktion, brug og bortskaffelse. Det tager altså højde for hele produktets 'livscyklus', og metoden kan bruges på alle slags produkter og systemer. Ved at anvende LCA kan man derfor identificere de største klima- og miljøbelastninger i for eksempel et byggeri eller produktionen af et materiale, og på den baggrund lave ændringer, der gør belastningen mindre. I januar 2023 trådte et krav i kraft om LCA for alle nye bygninger. Det betyder, at man som bygherre nu skal lave beregninger af den klimapåvirkning, et nyt byggeri vil få, før man får sin byggetilladelse. En del af kravet er også indførelsen af en grænseværdi. Det er bevidst, at jeg konsekvent skriver klimapåvirkning og ikke miljø- og klimapåvirkning. For selvom LCA kan bruges til at analysere mange forskellige belastninger på både klima og miljø, gælder det nuværende krav i byggebranchen kun klimabelastning målt i CO2-udledning. Det lyder umiddelbart godt, og det er da også positivt, at der nu endelig er kommet et klimakrav. Men LCA-beregningerne kommer også med udfordringer og begrænsninger, som det er vigtigt at holde sig for øje, og som jeg vil komme ind på i det følgende. Jeg har hidtil beskrevet livscyklusvurdering (LCA) som en metode. Men LCA er i virkeligheden nærmere et overordnet begreb, der dækker de mange forskellige beregningsmodeller, vi anvender for at finde klimabelastningen ved et produkt. LCA er altså ikke en formel, hvor man indtaster nogle tal, og så kommer der et resultat ud, der ikke er til diskussion. Resultatet afhænger derimod af en række parametre såsom afgrænsning, datakvalitet, antagelser og fortolkning med mere. I min forskning undersøgte jeg blandt andet, hvordan vores fortolkning af den beregningsmetode, vi anvender i byggeriet i dag, har indflydelse på vores konklusioner. Det gælder for eksempel, når vi konkluderer, om et produkt er 'bedre' eller 'værre' end et andet. Og jeg interesserer mig særligt for vores konklusioner om, hvorvidt et produkt overordnet gavner samfundet, eller optimerer vores specifikke/ene produkt. Byggebranchen har gennemgået en stor udvikling på relativt kort tid. Det giver mening, at der kommer tal på byggeriets miljø- og klimabelastning, og den udvikling skal både anerkendes og fortsætte. Men jeg mener også, at vi bør supplere de metoder, der bruges. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi bedst gør det, og hvilke metoder der er omfattet af begrebet LCA. For at komme nærmere svaret på det spørgsmål, vil jeg i det følgende introducere ALCA og CLCA, der er to meget forskellige tilgange til LCA. LCA er som sagt et overordnet begreb for de beregningsmodeller, vi typisk anvender. Men en LCA er også 'blot' en repræsentation af hvordan vi ser verden - nogle gange er modellen forsimplet, andre gange kan den være stor og forkromet. Vi kan overordnet set identificere to tilgange til LCA: 'Attributional'...
    Show more Show less
    10 mins
Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Show more Show less

What listeners say about Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.

Audible.com reviews

Amazon reviews
No Reviews are Available