Showing titles in Science Fiction & Fantasy

"Doktor Søvn" er den længe ventede opfølger til Kings berømteste bog til dato - "Ondskabens hotel". Kun tre overlevede Ondskabens hotel, heriblandt hovedperson Jack Torrances søn, Danny - dengang fem år og nu en voksen mand. Og det er ham vi nu følger. Danny kæmper med tre ting han arvede efter sin far; alkoholisme, et voldsomt temperament og resterne af spøgelset fra Ondskabens hotel. Indledningsvis er spøgelser det mindste af hans problemer... Men alkohol er ikke den eneste dæmon. De ydre dæmoner er The True Knot - en overnaturlig kult som ernæres ved dampene fra børn, som besidder "the shining". Kulten rejser rundt i mobilhomes forklædt som harmløse, ældre turister for at opsøge børn med overnaturlige evner.

Sidste roman i Dark Tower-serien, eller Det mørke Tårn. Nogle kalder den nr. 8 andre kalder den nr. 4,5, men sikkert er det, at den er læng ventet på dansk af alle Kings dark tower fans. Vinden gennem nøglehullet er skrevet som den sidste i serien, men handlingsmæssigt placere den sig mellem nr. 4 og 5. King indledte faktisk Dark Tower serien helt tilbage i 1974, men først i løbet af 80’erne slog serien for alvor igennem, og fik kultstatus. De seneste bind i serien blev udgivet i 2003 og 2004, men efterfølgende besluttede King sig for at skrive Vinden gennem nøglehullet til stor begejstring for de mange fans. Faktisk kan romanen også læses uden at have læst de øvrige i serien, og kan på den måde udgøre en port ind til Kings forfatterskab.

Philip K. Dick skrev nogle af sine mest ildevarslende fremtidsvisioner om USA i novelleform i 50erne. Deres kredsen om temaer som overvågningssamfundet, tiden og det menneskelige - og den totale paranoia - har siden fascineret laesere verden over. - Og i de sidste 20 år biografgaengere med, for siden 1982, hvor Ridley Scott for første gang filmatiserede Philip K. Dick, er flere af hans noveller omformet til biografens laerred - og i et stadig voksende tempo.

Philip K. Dick skrev nogle af sine mest ildevarslende fremtidsvisioner om USA i novelleform i 50erne. Deres kredsen om temaer som overvågningssamfundet, tiden og det menneskelige - og den totale paranoia - har siden fascineret laesere verden over. - Og i de sidste 20 år biografgaengere med, for siden 1982, hvor Ridley Scott for første gang filmatiserede Philip K. Dick, er flere af hans noveller omformet til biografens laerred - og i et stadig voksende tempo.

Philip K. Dick skrev nogle af sine mest ildevarslende fremtidsvisioner om USA i novelleform i 50erne. Deres kredsen om temaer som overvågningssamfundet, tiden og det menneskelige - og den totale paranoia - har siden fascineret laesere verden over. - Og i de sidste 20 år biografgaengere med, for siden 1982, hvor Ridley Scott for første gang filmatiserede Philip K. Dick, er flere af hans noveller omformet til biografens laerred - og i et stadig voksende tempo.

Philip K. Dick skrev nogle af sine mest ildevarslende fremtidsvisioner om USA i novelleform i 50erne. Deres kredsen om temaer som overvågningssamfundet, tiden og det menneskelige - og den totale paranoia - har siden fascineret laesere verden over. - Og i de sidste 20 år biografgaengere med, for siden 1982, hvor Ridley Scott for første gang filmatiserede Philip K. Dick, er flere af hans noveller omformet til biografens laerred - og i et stadig voksende tempo.

Philip K. Dick skrev nogle af sine mest ildevarslende fremtidsvisioner om USA i novelleform i 50erne. Deres kredsen om temaer som overvågningssamfundet, tiden og det menneskelige - og den totale paranoia - har siden fascineret laesere verden over. - Og i de sidste 20 år biografgaengere med, for siden 1982, hvor Ridley Scott for første gang filmatiserede Philip K. Dick, er flere af hans noveller omformet til biografens laerred - og i et stadig voksende tempo.

Philip K. Dick skrev nogle af sine mest ildevarslende fremtidsvisioner om USA i novelleform i 50erne. Deres kredsen om temaer som overvågningssamfundet, tiden og det menneskelige - og den totale paranoia - har siden fascineret laesere verden over. - Og i de sidste 20 år biografgaengere med, for siden 1982, hvor Ridley Scott for første gang filmatiserede Philip K. Dick, er flere af hans noveller omformet til biografens laerred - og i et stadig voksende tempo.

Philip K. Dick skrev nogle af sine mest ildevarslende fremtidsvisioner om USA i novelleform i 50erne. Deres kredsen om temaer som overvågningssamfundet, tiden og det menneskelige - og den totale paranoia - har siden fascineret laesere verden over. - Og i de sidste 20 år biografgaengere med, for siden 1982, hvor Ridley Scott for første gang filmatiserede Philip K. Dick, er flere af hans noveller omformet til biografens laerred - og i et stadig voksende tempo.

Den 22. november 1963 lød tre skud i Dallas, John F. Kennedy døde, og verden var forandret for altid. MEN hvad nu hvis man kan ændre historiens gang? Skal man så gøre det? Det spørgsmål må 35-årige Jake Epping stille sig selv, den dag hans gamle ven Al viser ham en tidstunnel skjult i den lokale diner. Jake er en helt almindelig mand; high school-lærer, fraskilt og sympatisk - og ikke mindst skeptisk over for tidstunneller. Men Al har forberedt sig godt og overtaler Jake til at tage turen tilbage til 1958, bo der i fem år og gøre et forsøg på at forhindre mordet på Kennedy.

Ikke langt fra den californiske kyst ligger Roseland: et gammelt palæ skjult bag tykke, meterhøje mure. Her lever den velhavende Noah Wolflaw et tilbagetrukket liv sammen med sine få ansatte. I følgeskab med den højgravide og mystiske Annamaria søger Odd Thomas tilflugt på Roseland, men huset viser sig hurtigt at gemme på makabre hemmeligheder. Stedet hjemsøges af hvileløse ånder og forfærdelige bæster, der vandrer rundt på ejendommen om natten.

I Bråthested har stormanden Regnar sammen med kæresten Blia og munken Anselm besluttet sig for at tage til Hestenæs (Horsens), efter at ransmænd har ødelagt Bråthested (Hadsund). Da de ankommer til byen, der er kendt for sine hedenske hestekampe og ofringer, ser de en kvinde, der slæbes rundt i et bur. Alle håner hende og spytter på hende. Hun har bedrevet hor og skal brændes. Det siger loven, og høvedsmanden, Kløs Molrik håndhæver loven strengt, ligesom han holder både byen og sin hustru Pigold i stramme tøjler.

Prisbelønnet bog for unge og voksne. Jonah har altid været anderledes end alle andre i den lille isolerede bjergby, men han har ikke vidst hvorfor. Folk omkring ham sætter lydighed, bøn og hårdt arbejde over alt andet. På den måde prøver de at genskabe et liv, som det så ud inden verden blev lagt øde. I de golde bjerge rundt om byen lever kun de deforme monstre, golakkerne.

Med Gudløs afslutter Josefine Ottesen den prisbelønnede og anmelderroste trilogi "Det døde land", hvor hovedpersonen, Jonah, har oplevet totalitære styreformer i forskellig forklædning afløse hinanden og sætte rammerne for sit liv. Nu stilles han over for det svimlende spørgsmål, om han tør leve i verden, som den er, og hvilket menneske han selv ønsker at være.

På flugt fra landsbyen og det forfærdelige, han har gjort, prøver Jonah at overleve i det rå grænseland. Hans evne til at læse giver ham fordele, men først da han får mulighed for at komme indenfor i en af de befæstede byer på sletten, folder hans begavelse sig for alvor ud. Endelig får han den anerkendelse og indflydelse, som han altid har længtes efter, og han kan ikke forestille sig en bedre tilværelse, end den By 21 tilbyder ham.

"Jeg spandt tråde for alle i slægten. Navne og liv flød i mig og ud gennem mine læbers mumlende sang. Frejlif den Hurtige, Frejlif den Unge, Gyrith og Skjalde-Tormod, Tormod Brorfornægter og Thora, Edith, Sigurd den Førstefødte og du, livets giver. Forbandet og nedsunket i evig glemsel være Kristoffer Sjæleraner og Ketil Storsnakker. Lad ravnen spise sig fed på deres lig. Lad hende, hvis navn jeg havde glemt, selv om jeg fødte og navngav hende, vende tilbage til slægtens trygge bolig. Drej og dans med livet, lad tråden blive lang og stærk. Lad tråden glide roligt igennem mine hænder, så livet bevares og styrkes." Stemmen tilhører Ragnhild Skjaldedatter.

Førhen var han kriger og ransmand. Nu har Bodja med sine fæller bosat sig ved en østjysk fjord, hvor skov bliver ryddet, og jord skal dyrkes. Landsbyen er vokset og hører ikke til de mindste. Alligevel mangler noget. De gamle guder har ligesom mistet deres kraft.I landsbyen vokser høvdingesønnen Bråthe op sammen med trællesønnen Regnar. Regnars kærlighed er pigen Blia, men han må nøjes med at se til, da hun bliver bortgiftet til den langt ældre, rige handelsmand Lothar Blenk.

Tag med på en forjaettende rejse i den nordiske gudeverden Drengen Erik bliver under et voldsomt tordenvejr hentet op til de nordiske guders verden. Asynjen Idun og hendes livsaebler er blevet bortført af jaetterne, og aserne har mistet deres styrke. Sammen med Tors datter, Trud, må han på en farefuld rejse i Jotunheim. Idun skal findes, så Ragnarok kan forhindres!

"Kampen om svaerdet", andet bind i trilogien om Erik Menneskesøn, forligger her i en helt ny, revideret udgave. Efter forfatterens mening var den gamle udgave ikke god nok. Han har derfor omskrevet hele bogen, gjort den bedre og fyldigere. De kvindelige guder i nordens mytologi, asynjerne, har hidtil levet i skyggen af deres maend, og deres rolle har vaeret overset. Det råder Lars-Henrik Olsen bod på i denne tredje udgave af Kampen om svaerdet.

Under en virtual reality-leg bliver Erik Menneskesøn endnu engang bortført til asernes og jaetternes verden. Denne gang er det Udgårdsloke, der får fingrene i ham. I et forsøg på at bilaegge kampen mellem aser og jaetter bliver Erik sendt ud på en farefuld rejse i jaetternes verden sammen med den smukke jaettepige Gunlød. Meget mod sin vilje og med livet som indsats står Erik pludselig midt i den aeldgamle strid.