I 2. sæsons sidste afsnit besøger jeg trommeslager Anne Kirstine Winkler, som har spillet med et hav af danske kunstnere både i studiet og på turneer. Men hvad går jobbet som hyret instrumentalist egentlig ud på? Anne Kirstine beskriver det som at være oversætter – kunsten at formidle andres værker. Med en historisk vinkling på emnet overvejer vi, hvordan det kan være, at der er så få ikke-mandlige trommeslagere i Danmark, når nu det ”klart er det sjoveste instrument at spille på”. Vi tager fat i sangen ”The Heat” af Ida Gard, som er inspireret af en saunakonkurrence i den svenske nyklassiker ”Populærmusik fra Vittula”. Anne Kirstine fortæller om hendes tilgang til arrangementet og musikkens sound som erfaren trommeslager og arrangør. Med rockede vibes, tivoli-keys og punkede trommer tager musikerne os med gennem en sveddryppende scene af testosteron og overdreven konkurrencementalitet.

Maria Malmø med kunstnernavnet MALMØ mødte mig i studiet til kaffe og en inspirerende, behagelig samtale, som ikke var til at stoppe igen. Med skaberlyst og skabertrang som drivkraft laver hun smuk, storladen og urolig musik i tæt forbindelse med forskellige former for visuelle udtryk. Maria fortæller om hendes oplevelse af musikbranchen som et presset arbejdsfelt, det er hårdt at være i. Dog er der mange initiativer i gang, som det er værd at pakke op om. Marias seneste album, The Inevitable End, består af fem forudsigelser om jordens undergang pakket ind i soniske landskaber, der balancerer mellem det akustiske og det elektroniske. Med værket ønsker Maria at appellere til, at vi tør se på, hvad det er, vi gør ved verden og os selv, og i fællesskab ændrer på de ting, der er ved at gå galt. Vi tager fat i ”Farewell Roaring Ocean”, den tredje forudsigelse, der handler om såvel de indre som de ydre brølende bølger, der kan overmande os.

Albumaktuelle Ea Wim er en ung, neoklassisk komponist og sangerinde – et sjældent syn i det danske musiklandskab. Med en fremmedartet vokal og et strygerensemble bestående af kvinder skaber hun et dragende musikalsk univers med smukke og uhyggelige tekster inspireret af tidligere tiders tragiske ballader. I dette afsnit af Kan Venus synge? fortæller Ea om sit liv og baggrunden for sin musik. Hun kommer fra et hjem, hvor historie fylder meget, hvor radioen stod på p2 dagen lang, og hvor naboen præsenterede Ea og hendes søster for folkeviser og miljøet omkring det. Sangen ”Moder Stilhed” blev til i en periode, hvor Eas mor var meget syg, hvilket Ea som meget ung måtte lære at håndtere. I teksten forvandler hun smerte til billeder, der på en gang er både smukke og ubehagelige, og som leder tankerne hen på såvel folkeviser som på eventyrernes onde stedmødre. Teksten fremføres med Eas tryllebindende stemme pakket ind i et både skærende og blødt strygerarrangement.