Der er mange unge vælgere, der er i tvivl om, hvad de skal stemme ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni. Derfor har Bjarke Møller inviteret sin datter til at stille alle spørgsmålene i denne udgave af Europasamtaler. Karen Møller-Munar er 19 år og skal stemme for første gang. Hun er født ti år efter, at forsvarsforbeholdet kom til verden, og hun har bedt flere af sine venner om at sende spørgsmål før udsendelsen. Bjarke Møller har i tre årtier dækket europæisk politik som journalist, og han er forfatter til bogen, Håbets politik. Sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt.

Det er det sidste afsnit i en serie på seks Europasamtaler om forsvarsforbeholdet. Serien er støttet af Europa-Nævnet.

EU´s forsvarssamarbejde er ikke overstatsligt, og det er meget usandsynligt, at det nogensinde kan blive det. Sådan fastslår Anne Ingemann Johansen fra Center for War Studies på Syddansk Universitet i denne Europasamtale med Bjarke Møller.

Hun fortæller, at selv hvis folk stemmer ja, så vil folkeafstemningen den 1. juni ikke automatisk føre til, at vi "kan blive tvunget ind i en overstatslig EU-hær."

Faktisk får Danmark endda to sikkerhedsseler. Selv hvis et overstatsligt forsvarssamarbejde nogensinde skulle komme på tale- og det vurderer hun er meget usandsynligt - vil det kræve en ny folkeafstemning og aktivere grundlovens §20. "I dansk kontekst vil det kræve enten et 5/6 flertal i Folketinget eller en folkeafstemning," siger hun. "I EU-kontekst er der store vetoretter. I EU skal et sådant forslag have opbakning fra 27 medlemslande, og Danmark kan både sige, at vi ikke vil være med til det, og vi får en form for vetoret mod, at de andre kan gøre det."

Samtalen er led i en serie om det danske forsvarsforbehold, der er støttet af Europa-Nævnet.

"Rusland er blevet et angrebslystent og krigerisk diktatur." Sådan siger Mette Skak, der er lektor ved statskundskab på Aarhus Universitet i en Europasamtale om Rusland, Europas fremtidige sikkerhed, og hvad krigen betyder for det danske forsvarsforbehold i EU.

Siger danskerne nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet vil det i Rusland "blive set som et signal om, at der er noget at arbejde på, hvis man vil skabe splid i Europa," siger Skak, der i årevis har forsket i Ruslands udenrigs- og sikkerhedspolitik og forandringen af den strategiske tænkning under Putins lederskab.

I følge hende har Putin den grundopfattelse, at små stater som Danmark ikke har krav på at være "suveræne, da det kun er stormagter, der kan have suverænitet. Det præger også hans syn på Europa, hvor han vil så splid og spille de forskellige lande ud mod hinanden. Det er essensen af Putins Europapolitik." Hun mener derfor, at Danmark som en småstat vil gøre klogt i "ikke at efterlade åbne flanker i vores sikkerhedspolitik. Vi har brug for et stærkere sammenhold i stedet for en lunken opbakning til det europæiske sikkerhedspolitiske samarbejde."

Det er journalist og forfatter, Bjarke Møller, der interviewer Mette Skak, og han står bag denne serie Europasamtaler om forsvarsforbeholdet.

Serien er støttet af Europa-Nævnet.