Episodios

  • Tilvalg og fravalg af ADHD-medicin med Isabelle Bidstrup Kierulf
    Apr 28 2025

    I dette afsnit tager min veninde Isabelle og jeg en snak om vores tilvalg og fravalg af ADHD-medicin. Vi reflekterer over fordelene og ulemperne ved at være og ikke være på ADHD-medicin, som er meget forskellige fra person til person, dog oplever vi gennem samtalen, at vi har overvejende mange ens oplevelser af medicinen - både på godt og skidt. Da vi begge er jobsøgende, kommer vi også omkring, hvordan man evt. kan introducere ADHD til en jobsamtale uden at blive dømt, og vi taler også om at give slip på maskerne og acceptere vores neurodivergente hjerner i et ellers meget neurotypisk samfund.

    Vi taler bl.a. om:
    - Vores udredning af ADHD og ADHD-medicin historik
    - Fordelene ved at være på ADHD-medicin
    - Ulemperne ved at være på ADHD-medicin
    - ADHD-medicins påvirkning på fordøjelsen
    - ADHD-medicins styrkelse af Hyperfokus
    - ADHD-medicins påvirkning på vores personlighedstræk
    - ADHD-medicin og angst
    - ADHD-medicin og nervesystemet
    - At fortælle om ADHD på jobbet uden at bruge nøgleord
    - At slippe kontrollen om at passe ind og acceptere alle sider af sig selv.

    Más Menos
    38 m
  • Sjæleomsorg med præst og forfatter Preben Kok
    Apr 14 2025

    I dette afsnit har jeg besøg af forfatter og tidligere sygehuspræst Preben Kok, der fortæller om sin rolle som sjælesørger, der går ud på at overbevise alvorligt syge mennesker om, at de ikke er skyld i deres sygdom, da mennesker ikke har den form for magt. Preben mener nemlig, at vi mennesker - syg eller ej - har en urealistisk opfattelse af, hvor meget magt vi har over livet, hvilket i sidste ende kan give skyldfølelse, stress og angst. En anden ting Preben mener, der kan give stress og angst, er, at vi kræver ansvar og handlinger af unge mennesker, som kræver en modenhed, man først oplever midtvejs i livet. Han mener derfor, at vores store samfundsproblem med stress og angst i høj grad skyldes idealet om, at man kan, hvad man vil, og at vi ikke kender grænsen til det umulige.

    Vi taler bl.a. om:
    - At kende grænsen til det umulige og respektere denne
    - Vi har for høje forventninger til os selv og hinanden
    - Prebens egne erfaringer med angst
    - At blive religiøs, når man ikke har nogen at støtte sig ved
    - Skyldfølelse ved ting, man ikke har magt over
    - Hvis man ser umuligheder som udfordringer og giver sig til at løse disse, så mister vi folk som mennesker og som arbejdskraft
    - Religiøs eller ej, så kan tro være en godt for den mentale hygiejne
    - At blive moden med alderen er at få mod til at se, hvem man også er
    - Ved at acceptere, der er to sandheder på samme tid, kan man løsne op for konflikter
    - Ungdommens klogskab og alderdommens visdom
    - Når vi kommer længst ud i livet, så er vi alene
    - Følelser du retter mod den rigtige kan forløse, men følelser du retter mod den forkerte vender tilbage som tyngde.

    God fornøjelse!

    Más Menos
    44 m
  • Spiseforstyrrelser og madstress - generelt og med fokus på ADHD med klinisk diætist og metakognitiv terapeut Nanna Aarslev Jensen
    Mar 31 2025

    I dette afsnit har jeg besøg af klinisk diætist og metakognitiv terapeut Nanna Aarslev Jensen, der er specialiseret i spiseforstyrrelser og selv har haft spiseforstyrrelse tæt inde på livet. Nanna gør mig klogere på emnet både helt generelt; hvad er en spiseforstyrrelse, hvilke findes der, hvordan foregår behandling etc., men også klogere på spiseforstyrrelser i samspil med ADHD, som desværre er hyppigt blandt folk med ADHD. Nanna gør mig også klogere på begrebet 'madstress', som rigtig mange "normale" mennesker lider af, hvor de tænker enorm meget over deres vægt, og hvad de spiser. Derudover giver Nanna sine bedste råd til dig, der har madstress, dig, der er pårørende til spiseforstyrrelse, dig, der går alene med spiseforstyrrelse og dig, der er i behandling for spiseforstyrrelse.

    Vi taler bl.a. om:
    - Nannas eget forløb med anoreksi
    - At livet bøvler og man ikke ved, hvordan man skal håndtere det, er ofte starten på en spiseforstyrrelse
    - Madstress: Fra ingen bekymring om mad til svær spiseforstyrrelse og stadierne imellem
    - ADHD og spiseforstyrrelse og ADHD og overspisning
    - Anoreksi, bulimi, ortoreksi og tvangsoverspisning (BED)
    - Spiseforstyrrelse kan give en følelse af kontrol, og at man er god til noget
    - I stedet for at kommentere på, at nogen har tabt sig, så spørger, hvordan de har det
    - Mad som dopaminfix
    - Spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der behandles som en fysisk lidelse
    - Man ikke må levne = opdrages til man ikke kan stole på kroppens signaler
    - Metakognitiv tilgang til at løse årsagen bag spiseforstyrrelsen i stedet for kun vægten
    - Mænd med spiseforstyrrelser og kønsforskel i spiseforstyrrelser
    - Ortoreksi i steroide-verden? Måske en målgruppe, der kunne bruge hjælp
    - At føle, at så længe man ser godt ud, så har man i det mindste dét
    - Metakognitiv terapi og spiseforstyrrelse.

    God fornøjelse!
    Link til Nanna Arslev Jensen: https://nannaaarslevjensen.dk

    Más Menos
    50 m
  • Attitude - personligt og i fællesskab med eks-soldat og forfatter Thomas Rathsack
    Mar 17 2025

    I dette afsnit taler jeg med forfatter, eks-soldat og instrukør i tv-programmet 'Korpset' Thomas Rathsack, der har skrevet bogen 'Attitude - brug din mentale ammunition', der beskriver, hvordan livet og des mange facetter påvirkes alt efter, om du går ind til det med en positiv eller negativ attitude.

    Vi taler bl.a. om:

    - Hvad er en god og dårlig attitude?
    - At ADHD-symptomer kan misforståes som negativ attitude
    - At reflektere over mentale bump på vejen og lære af dem
    - At have svært ved det boglige og finde kompetencer i det fysiske
    - Din attitude i et fællesskab påvirker alle pga. spejlneuroner i hjernen
    - At have en positiv attitude uden toxic positivity
    - Værdien i fællesskaber
    - Negativ energi på arbejdspladsen
    - Vigtigheden i at kunne sige nej, så man ikke bliver en mental dørmåtte
    - Attitude i krig og dens påvirkning på, hvorvidt man kommer hjem fra krigen eller ej
    - Mental sundhed under og efter krig
    - Hvordan man kan finde frem til dén attitude, man vil gå genenm livet med
    - At finde ud af hvem man er, ens værdier og ikke blive offer for forventningspres
    - At navigere i kontroltab
    - Hvordan man kan bevæge sig fremad i livet, når man er ved at give op.

    God fornøjelse!
    Link til Thomas Rathsack: https://thomasrathsack.dk

    Más Menos
    34 m
  • Metakognitiv terapi og grubleri med psykolog Pia Callesen
    Mar 3 2025

    I dette afsnit dykker jeg ned i terapiformen ‘metakognitiv terapi’ med psykolog, ph.d. og forfatter Pia Callesen, der har forsket og arbejdet med metoden i 10 år. Modsat mange andre terapiformer, så handler metakognitiv terapi mere om, hvad vi tror om vores tanker og tankeprocesser, end det handler om selve tankernes indhold. Pia forklarer bl.a., at vi ikke skal nedtrykke tankerne, men blot lade dem gå i sig selv, da tanker kommer og går, ligeså vel som følelser, men hvis vi dyrker dem, så går de ikke, og hvis vi samtidig har en overbevisning om, at vi ikke kan styre mængden af tid, vi bruger på dem, så kan det lede til angst og depression. Pia giver derfor sine bedste råd og øvelser til, hvordan du kan få kontrollen over mængden af tid, du bruger på at tænke, gruble og bekymre dig.

    Vi taler bl.a. om:
    - At få større adgang til éns mavefornemmelse og intuition ved at komme ud af hovedet
    - Hvordan tanker kan lede til grublerier, som kan lede til angst og depression
    - At lade tiden hele i stedet for at pille i såret
    - At tage en beslutning og handle, i stedet for at gruble
    - Skaden ved at samgruble
    - Råd til at være pårørende til en teenager eller voksen med angst
    - Metakognitiv terapi vs. kognitiv terapi og andre veje til samme mål
    - ADHD og kognitiv funktionsniveau og forskningsforsøg med at give folk med ADHD kognitiv selvtillid
    - Når du ikke vil tænke på noget bestemt, så tænker du endnu mere på det.

    God fornøjelse!

    Link til Pia Callesen: https://cektos.dk/pia-callesen.aspx

    Más Menos
    42 m
  • Grundfølelsen vrede med forfatter og skyggeekspert Pernille Melsted
    Feb 17 2025

    I dette afsnit dykker jeg ned i grundfølelsen vrede, som ifølge forfatter og skyggeekspert Pernille Melsted er en sund følelse, der er vigtig at lytte til og blive intim med, da den fortæller én noget. I Pernilles bog ‘Den vigtige vrede’ beskriver hun dog, at der desværre ikke er mange, der kender sit vredesmønster særlig godt eller som ved, hvordan man håndterer og udtrykker vrede på en sund og konstruktiv måde - hvor det hverken handler om at kunne råbe højest eller sige ‘pyt’, men at have en fleksibel vredesrespons, hvor man ved, hvad der er passende fra situation til situation, og hvor man kan sætte grænser uden at udskamme, angribe, gå i offerrolle m.m. Alt sammen færdigheder, der kommer af at se ind ad, når man får en stærk reaktion, og undersøge hvordan man føler, og hvornår i ens liv, ofte i barndommen, at man har følt denne følelse før. Det er nemlig oftest på grund af barndomsoplevelser, som vi er ubevidste om, at vi trigges og reagerer voldsomt i tætte relationer. At vide, hvorfor man reagerer, som man gør, betyder ikke, man ikke må sætte grænser og vise vrede, det betyder blot, at man kan reagerer mere proportionelt ud fra den faktiske hændelse.

    Vi taler bl.a om:
    - Vrede som en vigtig grundfølelse inkl. skuffelse, frustration og sårethed
    - At være fri og intim med sin vred og kunne bruge den hensigtsmæssigt uden skam
    - Øvelse til at konfrontere én, du er vred på, uden at angribe, gå i offerrolle m.m.
    - Fordomme og skældsord om kvinder og kvinder med mørk hudfarve, der viser vrede
    - Retten til at ombestemme sig - i alle situationer
    - Balancen mellem ikke at pakke ting ind og ikke at være unødvendig grov
    - Værdien i at få en undskyldning - om man er barn eller voksen
    - At vide hvad man vil have er anderledes fra den person, man konfronterer
    - Når vi forstår vores egne mønstre, forstår vi bedre andre mennesker = større empati
    - Når man ikke ved, hvordan vrede føles eller skal udtrykkes
    - Dårlig samvittighed og selvtilgivelse over vrede grundet udiagnosticeret ADHD
    - At sætte grænser i dating-livet, situationships og needy som skyggeside
    - At lade den farlige vrede til sin fantasi og grine over, hvor syge tanker, vi kan have.

    God fornøjelse!

    Har du brug for terapi, men vil gerne undgå de lange ventelister og dyre timepriser, så kan du booke en gratis introsamtale hos internationale terapido.dk, der tilbyder online psykologsamtaler af højt uddannede psykologer til priser, alle kan være med på. Skriv 'Hyperfokus' i kommentarfeltet, når du booker din gratis samtale, så støtter du podcasten og biddrager til Hyperfokus levetid.

    Link til Pernille: https://pernillemelsted.com

    Más Menos
    1 h y 3 m
  • Kærlighed, kommunikation og konflikter med psykolog Trine Hjort Bønnerup
    Feb 3 2025

    Dette afsnit står i kærlighedens tegn, hvor jeg taler med psykolog og ekspert i 'Gift ved første blik' Trine Hjort Bønnerup om kommunikation og konflikter i parforholdet. Det er nemlig ét af de områder, som Trine har særlig meget erfaring med, og som var en af de helt store grunde til, at hun blev uddannet psykolog. Udover at Trine deler sin viden og gode råd, så svarer hun også på lytterspørgsmål og har en øvelse med, der kan hjælpe både dig og din partner til at blive klogere på en oplevelse, der har gjort lidt ondt på dig eller skabt konflikt.

    Vi taler bl.a. om:
    - Nonverbal kommunikation, passiv-aggressive kommunikation og tydelig kommunikation
    - Når kropssprog og ord ikke matcher, og hvad begge parter kan gøre
    - Hvorfor kommunikation er SÅ vigtigt
    - God kommunikation og dårlig kommunikation
    - Hvad man kan gøre, når man har vidt forskellige måder at kommunikere på
    - De klassiske kommunikations-minefelter, som vi alle bør stræbe efter at undgå
    - At have for mange eller for få konflikter
    - At konflikter kan være sunde, alt efter hvordan man handler efter dem
    - Konfliktskyhed og at bevare den gode stemning
    - Den klassiske dans med det undvigende og det ængstelige tilknytningsmønster
    - Når utroskab bruges som stikpille
    - Råd til at være mindre needy, når man er single
    - Når der er noget galt, men man ikke selv ved, hvad der er galt
    - Når ens partner ikke forstår én og råd til at blive forstået
    - Hvordan man i praksis holder sig på sin egen banehalvdel ved konfrontationer
    - Balancen mellem sine egne og sin partners ønsker uden at gå på kompromis
    - Oplevelser og følelser af ikke at være værdsat, og når disse hober sig op
    - Sociale mediers påvirkning på parforholdet.

    Link til Trine: https://www.psykologhusetkbhk.dk/trine-hjorth-bnnerup

    Más Menos
    55 m
  • At spise sig sund og rask med læge og sundhedsrådgiver Pia Norup
    Jan 21 2025

    I dette afsnit dykker jeg ned i sundhed og sygdomme med læge og sundhedsrådgiver Pia Norup, der gør mig klogere på at spise sig rask gennem livsstilsomlægning. Pia går bl.a. i dybden med, hvornår medicin er nødvendigt, og hvornår medicin kan kombineres med kost og motion - og i nogle tilfælde helt elimineres. Pia forklarer også, hvorfor din almindelige læge ikke rådgiver dig i kost og motion, og at vi får brug for læger med mere viden på dette område, da mængden af kroniske sygdomme og livsstilssygdomme overstiger kapaciteten i sundhedsvæsenet. Derudover har Pia en øvelse med til at få mere sundhed ind i hverdagen, og så svarer hun på lytterspørgsmål.

    Vi taler bl.a om:
    - Livsstilsændring i stedet for medicin
    - Vægttab og vægttabsmedicin
    - Forskellige former for træthed og at gå på opdagelse i sin træthed
    - Functional Medicine og det almindelige lægestudie
    - Søvn og vigtigheden af søvn
    - Motion, for lidt eller for meget motion og 'overperformance'
    - De fascinerende mitokondrie og deres funktion
    - At lytte til kroppen og mærke efter
    - Fravalg af ADHD-medicin, ADHD og kostanbefalinger og ADHD og pilates
    - Sunde fedtstoffer til hjernen
    - Fedt og proteiners effekt på energi- og humørsvininger
    - De gode antiinflammatoriske mekanismer i kroppen
    - De officielle kostråd og danskernes kostvaner
    - Råd til PMS og PMDD, endometriose, overspisning og skelrose.

    Links:

    Pia Norup: https://www.omniaclinic.dk/om-omnia/hvem-er-vi/

    ADHD og overspisning: https://ugeskriftet.dk/videnskab/overvaegt-og-spiseforstyrrelser-hos-patienter-med-adhd

    Endometriose: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kvindesygdomme/sygdomme/oevrige-sygdomme/endometriose/

    Fatigue: https://my.clevelandclinic.org/health/symptoms/21206-fatigue

    Officielle kostråd fra Fødevarestyrrelsen: https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostraad-til-dig

    PMDD: https://www.hopkinsmedicine.org/health/conditions-and-diseases/premenstrual-dysphoric-disorder-pmdd

    PMS: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kvindesygdomme/sygdomme/menstruationsproblemer/praemenstruelt-syndrom/

    Sclerose: https://www.scleroseforeningen.dk/viden-om/hvad-er-sclerose/sclerose-i-tal/

    Más Menos
    46 m
adbl_web_global_use_to_activate_webcro768_stickypopup