I dette afsnit tager min veninde Isabelle og jeg en snak om vores tilvalg og fravalg af ADHD-medicin. Vi reflekterer over fordelene og ulemperne ved at være og ikke være på ADHD-medicin, som er meget forskellige fra person til person, dog oplever vi gennem samtalen, at vi har overvejende mange ens oplevelser af medicinen - både på godt og skidt. Da vi begge er jobsøgende, kommer vi også omkring, hvordan man evt. kan introducere ADHD til en jobsamtale uden at blive dømt, og vi taler også om at give slip på maskerne og acceptere vores neurodivergente hjerner i et ellers meget neurotypisk samfund.

Vi taler bl.a. om:
- Vores udredning af ADHD og ADHD-medicin historik
- Fordelene ved at være på ADHD-medicin
- Ulemperne ved at være på ADHD-medicin
- ADHD-medicins påvirkning på fordøjelsen
- ADHD-medicins styrkelse af Hyperfokus
- ADHD-medicins påvirkning på vores personlighedstræk
- ADHD-medicin og angst
- ADHD-medicin og nervesystemet
- At fortælle om ADHD på jobbet uden at bruge nøgleord
- At slippe kontrollen om at passe ind og acceptere alle sider af sig selv.

I dette afsnit har jeg besøg af forfatter og tidligere sygehuspræst Preben Kok, der fortæller om sin rolle som sjælesørger, der går ud på at overbevise alvorligt syge mennesker om, at de ikke er skyld i deres sygdom, da mennesker ikke har den form for magt. Preben mener nemlig, at vi mennesker - syg eller ej - har en urealistisk opfattelse af, hvor meget magt vi har over livet, hvilket i sidste ende kan give skyldfølelse, stress og angst. En anden ting Preben mener, der kan give stress og angst, er, at vi kræver ansvar og handlinger af unge mennesker, som kræver en modenhed, man først oplever midtvejs i livet. Han mener derfor, at vores store samfundsproblem med stress og angst i høj grad skyldes idealet om, at man kan, hvad man vil, og at vi ikke kender grænsen til det umulige.

Vi taler bl.a. om:
- At kende grænsen til det umulige og respektere denne
- Vi har for høje forventninger til os selv og hinanden
- Prebens egne erfaringer med angst
- At blive religiøs, når man ikke har nogen at støtte sig ved
- Skyldfølelse ved ting, man ikke har magt over
- Hvis man ser umuligheder som udfordringer og giver sig til at løse disse, så mister vi folk som mennesker og som arbejdskraft
- Religiøs eller ej, så kan tro være en godt for den mentale hygiejne
- At blive moden med alderen er at få mod til at se, hvem man også er
- Ved at acceptere, der er to sandheder på samme tid, kan man løsne op for konflikter
- Ungdommens klogskab og alderdommens visdom
- Når vi kommer længst ud i livet, så er vi alene
- Følelser du retter mod den rigtige kan forløse, men følelser du retter mod den forkerte vender tilbage som tyngde.

God fornøjelse!

I dette afsnit har jeg besøg af klinisk diætist og metakognitiv terapeut Nanna Aarslev Jensen, der er specialiseret i spiseforstyrrelser og selv har haft spiseforstyrrelse tæt inde på livet. Nanna gør mig klogere på emnet både helt generelt; hvad er en spiseforstyrrelse, hvilke findes der, hvordan foregår behandling etc., men også klogere på spiseforstyrrelser i samspil med ADHD, som desværre er hyppigt blandt folk med ADHD. Nanna gør mig også klogere på begrebet 'madstress', som rigtig mange "normale" mennesker lider af, hvor de tænker enorm meget over deres vægt, og hvad de spiser. Derudover giver Nanna sine bedste råd til dig, der har madstress, dig, der er pårørende til spiseforstyrrelse, dig, der går alene med spiseforstyrrelse og dig, der er i behandling for spiseforstyrrelse.

Vi taler bl.a. om:
- Nannas eget forløb med anoreksi
- At livet bøvler og man ikke ved, hvordan man skal håndtere det, er ofte starten på en spiseforstyrrelse
- Madstress: Fra ingen bekymring om mad til svær spiseforstyrrelse og stadierne imellem
- ADHD og spiseforstyrrelse og ADHD og overspisning
- Anoreksi, bulimi, ortoreksi og tvangsoverspisning (BED)
- Spiseforstyrrelse kan give en følelse af kontrol, og at man er god til noget
- I stedet for at kommentere på, at nogen har tabt sig, så spørger, hvordan de har det
- Mad som dopaminfix
- Spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der behandles som en fysisk lidelse
- Man ikke må levne = opdrages til man ikke kan stole på kroppens signaler
- Metakognitiv tilgang til at løse årsagen bag spiseforstyrrelsen i stedet for kun vægten
- Mænd med spiseforstyrrelser og kønsforskel i spiseforstyrrelser
- Ortoreksi i steroide-verden? Måske en målgruppe, der kunne bruge hjælp
- At føle, at så længe man ser godt ud, så har man i det mindste dét
- Metakognitiv terapi og spiseforstyrrelse.

God fornøjelse!
Link til Nanna Arslev Jensen: https://nannaaarslevjensen.dk