Mostrando resultados por narrador "Bent Otto Hansen" en Todas las categorías

Politimanden Lance Hansen med norske aner passer sit job ved Lake Superior i USA's nordlige stat Minnesota. Det består mest i at jage folk væk som camperer ulovligt ved søens bredder. Men en dag finder han en ung norsk turist brutalt slået ihjel ved søens vartegn, et stort kors. En kriminalkommissær hidkaldes fra "Det Gamle Land" for sammen med FBI at forestå efterforskningen. Lance kommer på sporet af et andet mord begået samme sted, blot 100 år tidligere.

"Når man giver sig til at studere insekternes verden, må man være forberedt på meget, også inde i sig selv," skriver Sjöberg. På overfladen handler hans finurlige bog om fluer, om det at samle på dem og studere dem. Men disse betragtninger åbner for en underliggende, stærkt personlig tekst der handler om at kende sig selv, om at leve et sandt liv, om lidenskab, længsler og svagheder. Den handler om ambitioner og kunsten at begrænse sig i de tusinde muligheders tid.

Lance Hansen, skovbetjent med norske aner, døjer med samvittighedskvaler efter drabet på en ung norsk turist ved bredden af Lake Superior i USA. Lance er overbevist om, at en ung indianer sidder uskyldig dømt, og at hans egen bror, Andy, er den rigtige morder. Lance forsøger at lade som ingenting, da de to brødre begiver sig ud på deres årlige hjortejagt. Men kan Lance leve med sine formodninger, og ved Andy, at Lance mistænker ham?

Op af havet stiger en forårsdag i 1615 Aona Nordfra og datteren Erla. Tæt ved Gilleleje. De to kvinder, der er undvegne fanger fra Akershus, bærer begge kongens mærke. Deres mål er Christian IVs smukkeste slot, Frederiksborg, men de har tid. Det er hævn, der driver dem, men endnu mere er det nysgerrighed. Før de når ind bag slottets mure, må de gå mange og lange omveje. Aona slår sig op i den lille storby, København, og Erla tager på en eventyrlig færd rundt om Kap det gode Håb til Ceylon.

Engang var jeg et menneske. Det siger man. Jeg kan ikke selv huske det, men folk, der kendte mig, da jeg var lille, siger, at jeg gik på to ben som et helt almindeligt menneske. Da han var ganske lille, blev Dyrets slumkvarter ramt af et katastrofalt giftudslip, og lige siden har han måttet gå på alle fire. Nu er han knap tyve år og lever fra hånden til munden sammen med sin hund Jara og en forrykt, gammel, fransk nonne. Nætterne bruger han på fantasier om Nisha, og om hvordan det i det hele taget ville være at gå i seng med en pige.

De to helt almindelige søskende Sara og Harald har en meget ualmindelig far. Han er nemlig kannibal. De to søskende gør alt, hvad de kan, for at skjule denne frygtelige familiehemmelighed for omverdenen. Og ikke mindst for politiet, som får flere og flere sager om folk, der forsvinder ud i den blå luft.

Verdenskrigen er ved at være forbi. Der har været revolution i Sankt Petersborg, Kiev er besat af tyskerne, og familien Turbins medlemmer - de voksne børn, læger, officerer - forventer at vanviddet skal høre op og er mest tilbøjelige til at opfatte situationen surrealistisk; som en forbigående tilstand. Men udenfor byen ligger adskillige hære: bolsjevikkerne, nationalistlederen Petljura og hans bevæbnede ukrainske bønderkarle, et par anarkisthære og polske rytterarméer.

Hans navn var Notto Fipp. Han var den skøreste. Jeg var kun den næstskøreste. Jeg var hans læge. Lægen Bernhard Hval lider af tvangstanker og en ustyrlig trang til at sige frække ord på de forkerte tidspunkter! I 1980 sidder han i sin lejlighed i Oslo og ser tilbage på sin skæve og skandalefyldte livshistorie. Med saft og kraft og et strejf af melankoli fortæller han om sit ægteskab med den dejlige, tennisspillende Sigrid, og om sit passionerede venskab med kapgængeren Notto Fipp.

"Det læger ikke, før det har blødt. Var det ikke det, alle havde sagt, før jeg tog af sted? At jeg måtte finde mig selv? Jeg måtte finde mig selv, sagde de. Men det ville jeg ikke. Det sidste, jeg ønskede at finde, var mig selv. Jeg ville finde en anden, en, der var lettere at have med at gøre end mig, en, jeg kunne enes med, som jeg kunne leve med uden at dø."

"999. Den sidste vogter" er en god gammeldags knaldroman rig på erotik, vold, forræderi, ædelt venskab og faldne kvinder. Tag med på en rejse gennem tid, rum og hemmelig viden, fra 1400-tallets Rom og Firenze over 1930'ernes fascistiske Italien og Tyskland frem til vore dage. September 2009. Guido de Mola modtager en mystisk pakke sendt til ham på vegne af hans farfar, der netop er død. Pakken indeholder en håndskreven tekst og et ældgammelt manuskript, der ser ud til at stamme fra renæssancen.

I 1849 blev Dostojevskij dømt til døden for formodet deltagelse i en konspiration mod zaren. Dødsdommen blev ændret til ti års tvangsarbejde i Sibirien, hvor han tilbragte de første fire år med lænker om benene i en straffelejr blandt samfundets værste forbrydere og efterfølgende aftjente seks år som soldat. Fængselsstraffen præger hans forfatterskab, og i Minder fra dødens hus (1860-62) skildrer han livet i tugthuset gennem romanens fortæller, Aleksander Petróvitsj, der er dømt til ti års strafarbejde for mordet på sin hustru.

På den lange march bekæmpede hæren sydstatstropperne og levede af det, de kunne skaffe sig på vejen. De plyndrede plantager, stjal kvæg og afgrøder og ødelagde byer, mens en større og større mængde af frigjorte slaver samt hvide flygtninge sluttede sig til dem. I Marchen tages læseren med ind i mylderet af de mange forskellige mennesker, der marcherede.

Denne samling omfatter fire folkefortællinger fra jævne folks dagligliv. Alle bringer de Tolstojs budskab om, at det centrale i livet er næstekærligheden. I Pas på ilden vises de fatale følger af gen-gældelse fremfor tilgivelse i et eskalerende had mellem naboer.

Den rige købmand Vasili Andréitsj Brekhunóf drager en mørk eftermiddag i december ud på en slæderejse med sin tjener Nikita for at købe et stykke skov, før andre får nys om det. Turen til nabosognet går absolut ikke som planlagt; vinden tager til, sneen ødelægger sigtbarheden, og de farer gang på gang vild.

Det er okay med mig er en barsk og handlingsmættet historie om at vokse op i en forstad til Oslo i 1970’erne. Vi følger hovedpersonen og jeg-fortælleren Audun Sletten, fra han starter i en ny skole 13 år gammel, og til han som 18-årig dropper ud af gymnasiet og tager arbejde på et trykkeri. Audun spiller rå og hård for at skjule de sår, han bærer på, efter at han og moren er flygtet fra den alkoholiske og voldelige far, som konstant spøger i kulissen.

I forældrenes fornemme, efterhånden noget forsømte herskabsvilla lever den blinde, tolerante, følsomme Homer og den excentriske opfinder og samler Langley deres eget isolerede liv på kanten af samfundet. Selvom brødrene stort set ikke forlader huset, ser Doctorow selv romanen som en slags "road novel", idet den amerikanske udvikling fra 30-ernes forbudstid med gangstermiljø op til tressernes hippiemiljø passerer gennem deres hus og liv.

Den sagtmodige (Krotkaja) er blevet kaldt en af de mest gribende fortællinger om menneskelig fortvivlelse, som nogen sinde er skrevet. - "en ganske lille bog, men den er stor for os alle, uopnåelig stor". - Knut Hamsun. - Et latterligt menneskes drøm fortæller om en nihilist, der har besluttet at begå selvmord, fordi alt er ham ligegyldigt, men med pistolen i hånden falder han i søvn og finder i en drøm en mening i menneskets ansvar for at hjælpe og elske sit medmenneske.

Romanen behandler det eviggyldige tema om det sammensatte mennesket, der har både gode og ædle egenskaber såvel som lastefulde lyster. Den kan læses både som en spændende gyser eller krimi såvel som en psykologisk thriller om det splittede menneske, ligesom den rejser spørgsmålet om videnskabens anvendelse til indgreb i den menneskelige personlighed.

Dostojevskij (1821-1881) regnes i dag for en verdens største forfattere gennem tiderne. Har ud over Kældermennesket bl.a. skrevet de verdenskendte romaner: Brødrene Karamazow, Idioten og Forbrydelse og straf."Jeg er et sygt menneske … Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske." Således indleder Kældermennesket sine Optegnelser fra undergrunden. I forbitrelse over den herskende naive tro på fornuften, fremskridtet og individualismen har Kældermennesket isoleret sig.

Den verdensberømte tyske forfatter Siegfried Lenz har som 82-årig udgivet en kærlighedsroman om den gensidige kærlighed mellem en ældre elev og hans unge engelsklærerinde. Det forbudte forhold udspiller sig en varm sommer i en mindre tysk fiskerby ved Østersøkysten og beskrives med distance og humor, men med en lavmælt inderlighed, der griber læseren. Et evigtgyldigt tema om kærligheden og lykken der ikke kan fastholdes i livet, men kun bevares evigt i erindringen.