Mostrando resultados por autor "Merete Pryds Helle" en Todas las categorías

Hundehvalpen Donna er faldet godt til hos Lillian Betty og hendes mange søskende. Men en julemorgen vågner familien snotforkølede. Hvem skal nu hente juletræ og købe ind? Finde julegaver og lave julemad? Donna og Lillian Betty må i gang med at finde julen, og måske får de hjælp fra uventet kant... Læs mere om Donnas eventyr i første bog i serien, "Donna finder hjem". Merete Pryds Helle (f. 1965) har skrevet i mange genrer, hyppigst og bedst i fabulerende prosa.

Nora har alltid blivit behandlad som ett barn. Först av fadern, sedan av maken. Men parallellt med känslan av understimulans och särbehandling, har hon genom kvinnor i sin närhet utmanats såväl intellektuellt som sexuellt och på så sätt levt en form av dubbelliv. Hon känner dock stark kärlek för sin man. Så till sin grad att hon till och med förfalskar sin fars underskrift för att kunna ta ett lån som kan bekosta hennes mans sjukvårdsresa till Italien.

Merete Pryds Helle reinterpreta de forma conmovedora y sensual la vida de Nora Helmer, personaje de la obra ‘Casa de Muñecas’ de Ibsen.

La señora Nora Helmer es una de las figuras femeninas más famosas en la historia del teatro. En esta novela, Merete Pryds Helle alumbra de forma magistral los recovecos de su existencia. ‘Nora’ narra la evolución de este personaje: de una persona frágil y manipulable a una mujer libre, fuerte y tenaz...

Marie vokser op på Langeland 1930’erne i et hjem, hvor børnene er mange, pengene få og vold hverdag - også før krigen kommer og gør et fattigt samfund endnu fattigere. Lyset melder sig i form af Otto, en elektrikerlærling med klare blå øjne. Sammen undslipper de Langelands fattigdom og rejser til hovedstaden for at skabe sig en ny og bedre fremtid. Men Langeland flytter med på godt og ondt. "Folkets Skønhed" er Merete Pryds Helles slægtskrønike baseret på hendes egen familiehistorie.

Evi Calibano är inte som andra flickor i den italienska landsby hon kommer från. Hon blir till efter en tragedi i andra världskrigets skugga och hon kan inte lära sig läsa som andra barn. Men Evi har en dold talang, som många år senare kommer att göra hennes familj både förmögen och olycklig. Släkten Calibano hemsöks av en mörk, våldsam hemlighet. Står den att finna i Evis barndom? Eller går den att spåra ändå tillbaka till förhistorisk tid, till en förbannelse som sträcker sig till en av de allra första människorna?

"Så kører Alfred G. Petersen alene ud til sin mor og lader Katinka blive hjemme. Helt alene er han dog ikke. De følger jo med, de tre, Alfred, G. og Petersen. De larmer hele vejen. Han kan faktisk ikke få indført en eneste af sine egne tanker i samtalen. Han kører ind ad stikvejen i parcelhuskvarteret, alt ånder og ånder i luften omkring ham. Alfred G. Petersen punkterer et par cykler inde hos naboen, inden han ringer på sin mors dør. Men døren bliver ikke åbnet, selvom hun burde sidde og vente på dem med varm kakao og friskbagte æbleskiver, præcis, som hun mener, han kan lide dem.

Merete Pryds Helle har med Ibsens Et dukkehjem som forlæg skrevet fortællingen om Nora, og gennem romanen kommer vi helt ind under huden på hende. Der findes få kvinder i teaterhistorien, som er lige så berømte som fru Nora Helmer. Noras udvikling fra en tilsyneladende underdanig kvinde i et forlorent ægteskab til en kvinde der går sin egen vej, udfolder sig i tre akter: fra den særlige juletid, hvor Torvald Helmer er blevet forfremmet til bankdirektør, over afsløringen som bedrager og den vilde taranteldans, til indsigten i den illusion hun lever i og efterfølgende handlekraft.

På en villavej i Værløse i 1971 ligger Merle i sin seng og læser den ene De 5-bog efter den anden. Hun kan høre forældrene gennem væggen. Det er en af morens gode dage, hvor sygdommen ikke har fat. Det er en af de gode dage, hvor faren er hjemme og er ædru. Vi kunne alt tegner et tidsbillede af den sorgmuntre optimisme, der prægede de tidlige 70‘ere, hvor børnene fik at vide, at fremtiden var deres, og at de faktisk kunne alt. En roman om kærlighed på trods, om skyld og skam og om voksne, som ikke magter at være voksne.

I "Fiske i livets flod" blandes flere forskellige tidslinjer sammen. Arkæologen Peter oplever pludselig, at hele hans livsværk er truet, da en ung studerende udarbejder en overbevisende teori om, at skriften i virkeligheden opstod i oldtidens Mesopotamien. Sideløbende følger vi den unge danske munk Adam, hvis liv ændrer sig radikalt, da en italiensk munk besøger hans kloster i 1169, og for 5000 år siden begynder pottemageren Enksilub i byen Ur at pønse på, hvordan man lettest kan sende meddelelser. "En stor og meget formfuldendt roman.

Gedske er ikke meget anderledes end de fleste andre danske kvinder i 30’erne. Hun lever et stille og almindeligt liv med mand og to børn, men hendes død bliver hverken stille eller almindelig. Hun bliver kørt ned, og i det et splitsekund passerer hendes liv revy. Hun ser tilbage på pubertetens pinsler og på forholdet til sin mor, der blev en sørgelig gentagelse af forholdet mellem moren og mormoren. Hvad venter der Gedske på den anden side? Himmel eller helvede? Det spørger hun sig selv om, men hun ender i stedet et helt andet sted.

Die Männer in Noras leben haben sie immer wie ein unmündiges Kind behandelt. Erst ihr Vater, dann ihr depressiver Ehemann. Und Nora hat sich angepasst. Angeregt und herausgefordert haben sie nur die Frauen – intellektuell und sexuell. Nora führt eine Art Doppelleben zwischen Vergangenheit und Gegenwart, zwischen fügsamer Ehefrau und selbstständig denkendem Individuum. Obwohl er sich nach der Geburt des ersten Kindes von ihr zurückzieht, hält Nora an der Liebe zu ihrem Mann fest. Eine teure Kur in Italien könnte ihm helfen.

"Bordet er til deres datter; ifølge ham er det et fuldstændig overflødigt projekt, men kvindens lette skælven, når hun fortæller om det, rører ham, og han kan da sagtens gå til farvehandleren, det er altid morsomt, farvestriber på nethinden, lugten af selv at skabe en ramme om sin tilværelse. Imens går kvinden hurtigt videre langs sin grænse mellem sig selv og de andre, ude af stand til at formidle sit indre.