Episodios

  • Hvorfor hopper haren rundt med æg til påske?

    Hvorfor hopper haren rundt med æg til påske?
    Apr 1 2026
    Haren er et pattedyr, der føder levende unger. Alligevel hopper den rundt med en kurv med æg til påske.
    Hvordan det hænger sammen – og hvorfor det lige er en hare, der er blevet et påskesymbol – får du svar på her.
    Hvor kommer påskeharen fra?
    Som figur er påskeharen især blevet dyrket i vores naboland Tyskland. Og vi ved, at den hoppede over grænsen til Danmark for lidt over hundrede år siden.
    I første omgang kom traditionen altså til Sønderjylland, hvor haren gemte flotte malede æg i haven natten til påskedag, så børnene gik på æggejagt påskemorgen. Herfra har traditionen i løbet af det 20. århundrede bredt sig først til de øvrige dele af Jylland og senest også til Sjælland.
    Så over tid er flere og flere børn altså sendt ud i haven eller i parker for at jagte chokoladeæg, som altså skulle være gemt af en hare.
    Hvad symboliserede påskeharen oprindeligt?
    Udover at være en jødisk og kristen højtid har påskeperioden formentligt helt fra oldtiden været en markering af, at foråret endelig var på vej. Det markerede man ved at pynte hjemmene med alle de mange forårssymboler, man kunne finde.
    Ét eksempel er blandt andet haren, der netop får harekillinger i foråret, og ofte mange af dem, hvorfor den er et naturligt frugtbarhedssymbol og har fungeret som sådan i mange sammenhænge.
    Jeg medgiver, at det virker besynderligt, når et pattedyr kommer hoppende med æggegaver. Forklaringen er nok, at man har søgt at forstærke symbolværdien ved at kombinere to i forvejen stærke forårssymboler: Ægget og haren.
    I ældre tid, hvor der ikke var kunstig belysning, lagde hønsene ikke æg i vinterhalvåret, så når de igen begyndte på det, var det altså et tydeligt tegn på, at NU var det forår. Derfor blev først hønseæg og senere slikæg en forårsgave, man i mange hundreder år har givet til både børn og voksne i hele Nordeuropa.
    Så haren og ægget er altså tilsammen noget nær den ultimative forårsbebuder!
    Haren fungerer stadig i dag som forårsbebuder. Og så er det nok også meget belejligt, at børnenes jagt efter harens chokoladeæg ofte finder sted påskelørdag, når forældrene måske har brug for ro og fred til at nyde deres påskefrokost.
    Hopper påskeharen også rundt i danske haver om 100 år?
    Traditioner er paradoksalt nok både kendetegnet ved, at vi gør det samme år efter år, men også ved, at de nærmest umærkeligt tilpasses det omgivende samfund.
    Det er en betingelse for, at vi gider holde dem i hævd. Vi fejrer ikke jul på samme måde som for 100 år siden, men vi har alligevel en klar idé om, at der er tale om den samme højtid.
    Andre traditioner, som for eksempel at trille æg, er mange steder ved at gå i glemmebogen, fordi vi efterhånden helt har skiftet det kogte påskeæg ud med en variant af chokolade.
    Så det lidt kedelige akademiske svar er, at påskeharen nok stadig hopper rundt om 100 år, hvis det giver mening for os mennesker.
    Más Menos
    3 m
  • Ny forskning i fantomlemmer peger på, at vi i årtier har taget fejl af, hvordan hjernen reagerer på en amputation

    Ny forskning i fantomlemmer peger på, at vi i årtier har taget fejl af, hvordan hjernen reagerer på en amputation
    Apr 1 2026
    I hvert menneskes hjerne findes et detaljeret kort over kroppen, hvor forskellige områder er dedikeret til forskellige kropsdele – hænder, læber, fødder og meget mere.
    Men hvad sker der med denne kortlægning af kroppen, når en kropsdel fjernes?
    I årtier har forskere troet, at hjernens kort over kroppen indretter eller tilrettelægger sig på en ny og mere hensigtsmæssig måde, så omkringliggende områder overtager pladsen, hvor den manglende legemsdel engang var repræsenteret, hvis en kropsdel bliver amputeret.
    Denne idé om omfattende reorganisering blev et centralt grundlag for det, neuroforskere kalder 'hjernens plasticitet' hos voksne: Hjernens evne til at ændre struktur og funktion som reaktion på skader, nye erfaringer eller træning.
    Vores nye studie, publiceret i Nature Neuroscience, viser det modsatte: Hjernens kort over kroppen forbliver overraskende stabilt, selv flere år efter en amputation.
    Helt ny tilgang
    For at undersøge, hvad der sker i hjernen, når et menneske mister en kropsdel, valgte vi en ny tilgang.
    I samarbejde med kirurger i det engelske sundhedsvæsen NHS fulgte vi tre voksne patienter, der stod foran livsnødvendige armamputationer af medicinske årsager, for eksempel kræft eller alvorlige problemer med blodforsyningen.
    Vi skannede patienternes hjerner med MRI (Magnetisk Resonans Imaging), der bruger magnetfelter og radiobølger til at danne detaljerede billeder af kroppens indre, både før amputationen og gentagne gange efter – i visse tilfælde i helt op til fem år.
    Under MR-skanningerne bad vi patienterne om at bevæge forskellige dele af kroppen: tromme med enkelte fingre, krumme tæerne eller spidse læberne.
    Det gjorde det muligt for os at kortlægge hjerneaktiviteten og optegne hjernens kort over kroppen.
    Ikke indbildning
    Efter operationen gentog vi skanningerne. Denne gang bad vi patienterne om at bevæge deres manglende (fantom-)fingre.
    Fantombevægelser er ikke indbildning: De fleste amputerede oplever fortsat livagtige fornemmelser af deres manglende lemmer, selvom de fysisk ikke længere er der.
    Det gav os en sjælden mulighed for direkte at sammenligne hjernen kort før og efter en amputation hos den samme person.
    Vi opdagede, at hos alle tre patienter forblev kortet over hånden i hjernen bemærkelsesværdigt uændret, og det blev ikke overtaget af andre kropsdele, som for eksempel ansigtet.
    Hjernens kort over kroppen er ikke ødelagt
    Denne neurale stabilitet hjælper med at forklare, hvorfor så mange amputerede fortsat kan mærke deres manglende lemmer så tydeligt.
    For de fleste amputerede er fantomfølelser dog ikke neutrale - de er smertefulde og beskrives som brændende, stikkende eller kløende.
    I årevis har den dominerende forklaring på disse smerter været, at hjernens kort over kroppen reorganiserer sig.
    Denne teori har til gengæld inspireret til behandlinger som spejlterapi, træning i virtual reality og sensoriske diskriminationsøvelser – alle rettet mod at reparere det formodede ødelagte kort.
    Vores resultater viser, at hjernens kort over kroppen ikke er ødelagt.
    Det hjælper med at forklare, hvorfor disse behandlinger konsekvent klarer sig dårligere end placebo i kliniske forsøg.
    Hvis kortet forbliver intakt, er det nytteløst at forsøge at reparere det.
    Den egentlige årsag
    I stedet peger vores resultater på, at vi bør lede andre steder – eksempelvis i de nerver, der bliver skåret over under operationen.
    Afskårne nerver kan danne sammenfiltrede knuder, som sender fejlsignaler tilbage til hjernen.
    Nye kirurgiske teknikker til amputationer er under udvikling og har til formål at bevare nervesignaler og opretholde stabile forbindelser til hjernen.
    Vores fund har stor betydning for udviklingen af proteser og hjerne-computer-programmer.
    Avancerede invasive hjerne-computer-teknologier kan direkte koble sig til det bevarede kort over den amputerede legemsdel, for at afkode hvilke bevægelser der forsøges – eller endda levere elektrisk stimulation til kortet, så de amputerede kan fornemme deres manglende lem.
    Ressou...
    Más Menos
    5 m
  • Nogle amerikanske flåter kan overleve indendørs i ugevis på gulvet, afslører studie

    Nogle amerikanske flåter kan overleve indendørs i ugevis på gulvet, afslører studie
    Apr 1 2026
    Nogle amerikanske flåter viser sig at kunne overleve længe, hvis de bliver slæbt med hjem fra naturen.
    Det skriver The Ohio State University i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie, der er udgivet i Journal of Vector Ecology.
    Forskerne undersøgte to arter af flåter i USA, som begge kan sprede sygdomme. Disse flåter viser sig at kunne overleve fra én til tre uger på almindelige gulve i hjemmet. Det gælder både på hårde overflader som træ og vinyl og i tæpper.
    Ifølge studiet var deres overlevelsestid:
    Gulf Coast-flåten (Amblyomma maculatum): cirka 18 dage i gennemsnit
    Lone Star-flåten (Amblyomma americanum): cirka 11 dage i gennemsnit
    Ifølge studiet overlevede Gulf Coast-flåter altså generelt længere end Lone Star-flåter. Til gengæld klarede lone star-flåter sig bedst i langhårede tæpper.
    Forskerne vurderer, at flåterne dør af udtørring, men at det ikke sker med det samme indendørs. Derfor kan de nå at finde en vært, altså et menneske eller dyr, selv efter flere dage, fremgår det af studiet.
    Det gør det ifølge forskerne ekstra vigtigt at være opmærksom, når man kommer hjem fra naturen i USA. Ifølge forskerne bør man især tjekke sine kæledyr grundigt og for eksempel bruge en børste eller en fnugrulle.
    I Danmark er den mest almindelige flåt skovflåten (Ixodes ricinus), men denne art er ikke undersøgt i studiet. Det er derfor uklart, om danske flåter kan overleve lige så længe indendørs.
    Et studie fra 2022 har dog undersøgt, hvilken luftfugtighed skovflåten (Ixodes ricinus) bedst trives i. Her fandt forskerne, at en luftfugtighed på 84–98 procent er ideel for overlevelsen af larver, nymfer, voksne flåter samt æg.
    Et fald i luftfugtigheden til 70 procent i en måned fører til en betydelig reduktion af populationen, og ved 40–55 procent luftfugtighed, som typisk er i hjemmet, overlever kun få I. ricinus i op til 1 måned.
    Más Menos
    2 m
  • Se opsendelsen i aften: Fire astronauter skal på historisk mission til Månen

    Se opsendelsen i aften: Fire astronauter skal på historisk mission til Månen
    Apr 1 2026
    Den første bemandede mission til Månen siden Apollo 17 i 1972 er lige rundt om hjørnet.
    Hvis alt går efter planen, letter den enorme SLS-raket fra NASA's Kennedy Space Center kort efter midnat dansk tid og sender fire astronauter ud på en episk rejse, der bringer dem længere ud i rummet, end noget menneske tidligere har været.
    Du kan se opsendelsen direkte i afspilleren i toppen af denne artikel. Udsendelsen begynder allerede onsdag aften kl. 18.50. Selve opsendelsen er planlagt til kl. 00.24 natten til torsdag.
    Med på den ambitiøse Artemis II-mission er både den første kvinde, den første ikke-hvide og den første ikke-amerikaner, der rejser helt ud til Månen.
    Astronauterne får ikke månestøv under støvlerne, men flyver en tur rundt om det gråhvide himmellegeme og skal blandt andet observere Månens gådefulde bagside. Undervejs skal alle systemer testes, mens astronauterne på egen krop skal mærke og dokumentere effekterne af den 10 dage lange rumrejse.
    Missionen er et afgørende skridt på vejen mod en egentlig månelanding, der forventes i 2028. Herfra er det langsigtede mål at etablere en bemandet månebase, der med tiden kan blive et springbræt til fremtidige rejser til Mars.
    "Det er helt enormt spændende. Vi har i flere årtier talt om, at nu skulle vi tilbage til Månen; nu skulle vi videre ud i rummet, og nu sker det endelig," siger den danske astronaut Andreas Mogensen til Videnskab.dk.
    Du kan læse mere om den vilde mission, og hvad der venter astronauterne, i denne artikel på Videnskab.dk.
    Her kan du også læse om varmeskjoldet, der skal beskytte Artemis II-astronauterne, når de drøner tilbage gennem Jordens atmosfære med over 40.000 kilometer i timen. Varmeskjoldet har været genstand for stor debat, siden det efter en testflyvning i 2022 vendte tilbage til Jorden med urovækkende revner og huller.
    Artemis II-missionen trin for trin
    Lift off: Tidligst 2. april 00.24 dansk tid
    SLS-måneraketten brager mod himlen ved hjælp af fire hovedmotorer, der drives af brint og ilt, samt to boostere, som bruger fast brændstof. SLS er 15 procent kraftigere end den ikoniske Saturn V-løfteraket, der blev brugt under Apollo-måneprogrammet.
    2. april kort efter midnat dansk tid er det tidligste opsendelsestidspunkt i denne omgang. Hvis lift off må udsættes, er der muligheder 2.-6. april og igen 30. april.
    2 minutter efter lift off
    De to boostere på hver side af centertrinnet frakobles. Det sker i en højde på cirka 48 kilometer. Boosterne styrter siden ned i Atlanterhavet.
    3 minutter efter lift off
    Launch Abort-systemet i toppen af raketten kobles af. Det er det system, der på et splitsekund skal flyve astronauterne i sikkerhed i tilfælde af en eksplosion under opsendelsen.
    8 minutter og 20 sekunder efter lift off
    Rumkapslen Orion med astronauterne ombord løsriver sig fra rakettens centertrin.
    20 minutter efter lift off
    Orions solpaneler folder sig ud.
    3 timer efter lift off
    Orion går i kredsløb om Jorden i 70 kilometers højde. Astronauterne tester og flyver kapslen manuelt.
    Dag 2
    Point of no return: Astronauterne siger endeligt 'go!' til kontrolcentret, tænder motorerne og skydes ud af jordkredsløb og ind i en elliptisk bane, der udnytter Månens tyngdekraft til at fragte fartøjet rundt om Månen og tilbage til Jorden.
    Dag 6
    Orion når frem til Månen og flyver rundt om den i en afstand på mellem 6.500 og 9.500 kilometer. Det bringer kapslen længere ud i rummet end noget andet bemandet fartøj tidligere har været. Astronauterne vil undervejs se dele af Månen, som ingen andre mennesker har set.
    Dag 7
    Orion-kapslen påbegynder turen tilbage til Jorden. Det sker uden hjælp fra motorkraft. Månen og Jordens tyngdefelt skubber og trækker kapslen den rigtige vej.
    Dag 10
    Orion-kapslen lander i Stillehavet ud for San Diego på den amerikanske vestkyst, og fartøjet og astronauterne bjerges.
    Más Menos
    4 m
  • Fravalgt eller frivilligt: Her ender politikere, når de er færdige i Folketinget

    Fravalgt eller frivilligt: Her ender politikere, når de er færdige i Folketinget
    Apr 1 2026
    Når folketingspolitikere stopper med at møde ind på Christiansborg, indstiller de ikke den politiske karriere.
    Halvdelen af de afgående politikere fortsætter den politiske karriere.
    Det kan for eksempel være at skifte Folketinget ud med en borgmesterpost, en plads i EU-parlamentet eller en post i FN. Eller ved at få en stilling i en interesseorganisation eller lobbyvirksomhed.
    "Det er udtryk for, at de politikere, vi har i dag, er blevet mere professionelle politikere. De ligner mere og mere embedsfolk og lobbyister," siger Anne Binderkrantz, der forsker i magt og er på vej med en bog om lobbyisme i Danmark, til Videnskab.dk.
    Politikerne uddannes til et liv i politik, fortæller hun.
    En del af dem starter med at få en uddannelse inden for statskundskab eller jura og er aktive i ungdomspolitik. Så kommer de i Folketinget og finder bagefter vej til et nyt politisk job.

    Blandt dem, der forlod Christiansborg i 2022-2026, arbejder mere end hver fjerde i dag med lobbyisme, viser hendes optælling.
    "Det nye job handler også om politik. Her skal de påvirke deres gamle kolleger. Så du kan sige, at de rykker over på den anden side af bordet," siger Anne Binderkrantz, professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

    Lobbyvirksomheder og interesseorganisationer efterspørger kompetencer som politisk indsigt og et stærkt politisk netværk. Det er med andre ord 'det perfekte match' til en tidligere folketingspolitiker ifølge Anne Binderkrantz.
    Tendensen er stigende sammenlignet med tidligere forskning.
    Og det er en bekymrende udvikling, mener magtforskeren.
    Politikerne adskiller sig fra borgerne
    Der optræder ofte en vis romantik og nostalgi i debatten om politikernes baggrund og liv efter Christiansborg.
    For der var engang, hvor håndværkerne trak i politiker-arbejdstøjet og kom i Folketinget for så at vende retur til værkstedet senere.
    En tid, hvor politikerne afspejlede befolkningen.
    Billedet er naturligvis lidt karikeret, men det er helt korrekt, at vi på det punkt kommer længere og længere væk fra at have alle dele af samfundet repræsenteret i Folketinget og i stedet får langt flere professionelle politikere, fortæller Anne Binderkrantz.

    "Det er sket en ændring blandt politikerne," siger hun.
    Udviklingen skyldes blandt andet, at vi i højere grad uddanner os i samfundet - uanset om man arbejder på kontor, en byggeplads eller er politiker.
    Det skyldes også, at der stilles højere krav til politikerne om kendskab til politik og samfund i en mere kompleks verden.
    "Sideløbende med den udvikling er der sket en ændring i lobby-verden, som er boomet helt vildt. Der er mange flere stillinger, der kræver præcist det netværk og den indsigt, politikerne har."
    De rige organisationer vinder
    Fordelen ved veluddannede og professionelle politikere er, at de er dygtige til politik.
    Ulempen er, at de som folkevalgte skal afspejle og repræsentere alle grupper i samfundet.
    Specielt i borgernes øjne er det derfor et stort problem, at politikerne ikke ligner dem, mener Anne Binderkrantz.
    "Hvis man spørger almindelige mennesker, bekymrer det mange, at de har den her oplevelse af ikke at være repræsenteret. Politikerne ligner ikke almindelige mennesker," siger Anne Binderkrantz.
    En anden demokratisk udfordring er, at mange af toppolitikerne headhuntes til pengestærke interesseorganisationer.
    Det skaber en skævhed, hvor organisationer med flest penge på lommen kan tilbyde den bedste løn, få de dygtigste politikere og mest mulig politisk indflydelse.

    Christoph Ellersgaard forsker i magteliten og er enig i, at der er en stor udfordring.
    Han kalder det en "demokratisk skævvridning".
    "Det er sjældent, at det er de hjemløses landsforening eller Kirkens Korshær, der får politikerne," siger Christoph Ellersgaard, der er lektor i sociologi på CBS.
    "Det er i højere grad Dansk Industri eller Landbrug og Fødevarer."
    "The rich get richer."
    Christoph Ellersgaard mener dog, at udfordringen potentielt er større, mens de folkevalgte er i Folketinget.
    Politikerne ved nemlig god...
    Más Menos
    6 m
  • Kig op i april: Nu lysner det! Forårstrekanten er tilbage og bringer to særlige stjernebilleder med sig

    Kig op i april: Nu lysner det! Forårstrekanten er tilbage og bringer to særlige stjernebilleder med sig
    Mar 31 2026
    Jeg elsker april.
    Når vi lægger årets første måneder bag os og når til april, er det som at komme ind i varmen efter en lang gåtur i regn og blæst.
    Ikke bare bliver det varmere, men livet myldrer frem overalt med blomster og blade på træerne. Og for nattehimlen er april også skøn.
    Vi er lige efter forårsjævndøgn, og nætterne er stadig lange, så man kan komme ud og se noget – også ved anstændige klokketimer og uden at fryse ørerne af.
    Du kan for eksempel opleve en af de meteorstorme, som mennesker har observeret i allerlængst tid. Eller prøve at finde et af aprils mere 'eksotiske' stjernebilleder, som vi sjældent kan se heroppe mod nord.
    Eksotiske stjernebilleder
    Jeg forbinder aprils nattehimmel med Løven og Jomfruen. De er for mig lidt eksotiske stjernebilleder, fordi de ikke ses ret mange nætter oppe på vores breddegrader. Jomfruen er også 'mit' stjernetegn, da jeg er født knap et halvt år senere (sidst i august). De mest iøjnefaldende stjerner er Spica i Jomfruen og Regulus i Løven.
    Disse to klare stjerner kaldes sammen med Arcturus i Bjørnevogteren (til venstre for og under Karlsvognen) forårstrekanten. Det er også nu, vi siger farvel til de flotte vinterstjernebilleder Tyren og Orion, som vi først ser igen, når vinteren vender tilbage.

    Meteorstorme
    Meteorstormen Lyriderne kan ses med maksimum omkring 21.-22. april.
    Lyriderne er rester efter kometen Thatcher (det betyder tækker – en, der lægger stråtage – på engelsk). Lyriderne er en af de storme, vi har evidens for, at folk har set længst tilbage i tiden.
    Der findes optegnelser fra kinesiske 'astronomer' fra omkring 700 f.v.t., der omtaler denne meteorstorm. Disse optegnelser findes i den såkaldte 'Zuo Zhuan'; kinesiske annaler, der dækker perioden 722 til 468 f.v.t.
    Vi kan forvente cirka 10 klare stjerneskud i timen i retning af Lyren.
    Under forberedelsen til denne artikel faldt jeg over en lignende tekst fra 1937 skrevet i tidsskriftet Nature. Den beskriver både antallet af lyse timer, Månens faser, og hvilke planeter og stjernebilleder, april 1937 bød på. Den kan læses her.
    Jeg har altid fundet en glæde ved, at stjernehimlen er noget, vi har fælles på tværs af tid og rum.
    Glæden over stjernehimlen kan vi genfinde i alle kulturer til alle tider. Et smukt eksempel er hos Homer (og her er vi omtrent ligeså langt tilbage i tiden som den først kendte observation af Lyriderne), hvor man i Iliadens 8. bog kan læse:
    "Som når stjernerne stråler omkring den klare måne
    på himlen, når luften er vindstille,
    og alle tinder og fjeldrygge træder frem
    og også dalene; og himlen åbner sig,
    fuld af stjerner uden tal,
    og hyrdens hjerte glædes."
    Se to galakser støde (næsten) sammen
    Hvad der står i artiklen i Nature fra 1937 om interessante objekter på himlen, som kan ses med kikkert, er stadig sandt: Den flotte galakse M51 står i stjernebilledet Jagthundene lige under håndtaget i Karlsvognen.
    Den er særligt god at se i april, da natten er mørk, og den står højt på himlen.
    M51 kaldes også Malmstrømsgalaksen. Det er en af de tåger, folk har været fascineret af længe. Du kan se en skitse tegnet af jarlen af Rosse i 1845 herunder.
    M51 er i virkeligheden to galakser, som er ved at støde sammen. Sådanne galaksesammenstød er noget, der sker relativt hyppigt i verdensrummet, og de giver anledning til nogle af de mest imponerende himmelske fyrværkerier, vi kender til.

    Det gør mig også en kende trist at læse teksten i Nature fra 1937. Man kan ikke lade være med at tænke, at de ikke vidste, hvad de stod foran dengang i 1937.
    Det er lidt som nu, hvor tiderne igen er urolige. Man kunne ønske, at fællesskabet omkring glæden ved det skønne og gode i verden kunne lede os ad mere fredelige stier, men det er nok for meget at forlange.
    Det er stadig interessant at overveje, hvad det betyder for os at dvæle ved fænomenerne på firmamentet (stjernehimlen).
    Der er en meget spændende bog med titlen 'Masks of the Universe' skrevet af den engelske astronom Edwards Harrison. Her diskuterer han netop, hvordan folk...
    Más Menos
    6 m
  • Kan man blive afhængig af sociale medier?

    Kan man blive afhængig af sociale medier?
    Mar 31 2026
    "Disse virksomheder byggede maskiner, der er designet til at gøre børns hjerner afhængige, og de gjorde det med vilje."
    Sådan lød anklagen fra advokaten Mark Lanier i en nylig og historisk retssag i Los Angeles, ifølge The Conversation.
    Her sagsøgte en 20-årig kvinde og hendes mor techgiganterne Google og Meta, der ejer Instagram og Facebook, med påstanden om, at selskabernes apps gjorde hende afhængig som barn og ødelagde hendes mentale helbred.
    Juryen gav kvinden medhold og fastslog, at platformenes design har 'defekter', der gør dem afhængighedsskabende.
    Men hvad siger videnskaben egentlig - kan sociale medier være afhængighedsskabende?
    Afhængighed eller 'højt engagement'?
    Selvom tech-virksomheder som Meta historisk har forsvaret sig med, at deres platforme blot er kommunikationsværktøjer, og at begrebet 'afhængighed' er en misforståelse af det, de kalder 'højt engagement', peger mere og mere forskning på noget andet.
    Susan Andersen er forskningsleder for Sundhedsfremme og interventioner ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet og medforfatter til et stort dansk studie om afhængighed af sociale medier.
    Selvom det stadig debatteres, om afhængigheden skal være en officiel klinisk diagnose, er hun ikke i tvivl om alvoren:
    "Afhængighed af sociale medier ligner det, som ligger i afhængighed af andre områder, med tab af kontrol og markant påvirkning af hverdagsfunktion," fortæller hun og understreger, at der er et massivt behov for forebyggelse og hjælp til dem med et problematisk brug, uanset om det formelt bliver en diagnose eller ej.
    Tommelfinger-refleksen
    Forskere bruger ofte psykologiske tests - for eksempel Bergen Social Media Addiction Scale (BSMAS) - til at vurdere, om en person er afhængig af sociale medier.
    BSMAS ser på seks typiske tegn:
    1. Dominans: At medierne fylder alt i ens tanker.
    2. Humørændring: At man bruger dem til at opnå et 'high' eller flygte fra problemer.
    3. Tolerance: At man skal bruge mere og mere tid online for at få den samme effekt.
    4. Abstinenser: Ubehag og rastløshed, når man ikke er online.
    5. Konflikt: At det går ud over arbejde, studier og relationer.
    6. Tilbagefald: At man fejler, når man forsøger at skære ned.
    Hos nogle bliver vanen så indgroet, at den nærmest kører på autopilot. Man kan tage sin telefon op og åbne en app uden rigtigt at have besluttet sig for det.
    Ifølge Quynh Hoang, der forsker i digitalt forbrug ved University of Leicester i Storbritannien, skyldes det ikke bare manglende selvkontrol, men den måde, platformene er designet på.
    "Den automatiske tommelfinger-refleks er mere end bare en dårlig vane - det er en respons på et digitalt miljø, vi simpelthen ikke kan undslippe," forklarer hun til Videnskab.dk.
    Sociale medier belønner os med dopamin
    I den amerikanske retssag trak sagsøgerens advokat Mark Lanier paralleller til tobaksindustrien og argumenterede for, at tech-virksomhederne godt var klar over, at deres platforme skader unge.
    Men man skal passe på med at sætte lighedstegn mellem kemiske stoffer og skærme. Som Susan Andersen påpeger, er sociale medier "noget andet end de fysiologiske afhængigheder, som ses ved for eksempel stof- og nikotinafhængighed".
    Selvom det er en adfærdsafhængighed, minder brugernes oplevelse ofte om klassisk misbrugsadfærd, siger Quynh Hoang:
    "Folk beskriver en manglende evne til at stoppe, som de selv finder dybt frustrerende og uforklarlig - det er ikke et bevidst valg om at scrolle videre, men en tvangshandling, de ikke kan redegøre for."
    I en artikel fra Videnskab.dk argumenterer professor Morten Overgaard for, at sociale mediers algoritmer kan skabe en afhængighed, der minder om stofafhængighed.
    Det hænger blandt andet sammen med, hvordan hjernen fungerer. Når vi oplever noget rart, for eksempel social kontakt, frigiver hjernen dopamin. Det er det samme signalstof, der også aktiveres, når vi indtager mad og rusmidler, og som får os til at gentage det, der føles godt.
    "Social kontakt kan også udløse dopamin. Jeg siger i...
    Más Menos
    7 m
  • Efter en nat med spænding: Dansk satellit svarer fra rummet

    Efter en nat med spænding: Dansk satellit svarer fra rummet
    Mar 31 2026
    Mandag blev en satellit bygget af danske studerende sendt ud i rummet, og tirsdag morgen kom det første signal så - efter flere forsøg i løbet af natten.
    Studenter-satellitten DISCO-2 blev opsendt fra Californien med en raket fra SpaceX. Klokken 4.58 dansk tid lykkedes det at få kontakt til satellitten, fortæller 'students team leader' Cecilie Thorup Strømsnes ved Aarhus Universitet til Videnskab.dk.

    Mens nogle studerende fulgte opsendelsen fra USA, sad andre i Danmark hele natten for at få kontakt.
    "Vi har haft nogle derhjemme, der har siddet og arbejdet virkelig hårdt på at få kontakt hele natten. Vi andre er jo i en anden tidszone, hvor vi så har ventet spændt og siddet klar," siger hun til Videnskab.dk.
    Cecilie Thorup Strømsnes var selv i USA til opsendelsen sammen med tre andre studerende.
    "Det var en kæmpe oplevelse. Det er helt ubeskriveligt."
    Satellitten kredser om Jorden og kan kun kontaktes i korte tidsrum, når den passerer over Danmark. Det var under et af de såkaldte 'passes' over Aarhus, at forbindelsen lykkedes.
    "Der var endelig et pass, hvor det faktisk var muligt - og det var så der, de lykkedes med at skabe kontakt her i morges," siger hun.
    Skal øge forståelsen af klimaforandringerne
    Nu handler det om at få en stabil forbindelse og begynde at hente data ned.
    "Vi skal fortsætte med at få forskellige typer af data ned og sørge for, at der er stabil kontakt til satellitten i noget tid - og så begynder vi også at fortælle den, at den skal tage billeder og sende dem ned, så vi kan begynde at analysere på dem," siger Cecilie Thorup Strømsnes til Videnskab.dk.

    Satellitten skal blandt andet bruges til klimaforskning i Grønland.
    "Grønland spiller en afgørende rolle for det globale havniveau. Med DISCO-2 får vi nye observationer, som kan hjælpe os med bedre at forstå klimaforandringerne," siger Christoffer Karoff, der er leder af DISCO-programmet, i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.
    DISCO-2 er udviklet af studerende fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og IT-Universitetet i København.
    Más Menos
    2 m