Episodios

  • Mars-robot finder mulige spor efter forhistorisk liv: "Det mest spændende, vi har set på Mars"

    Mars-robot finder mulige spor efter forhistorisk liv: "Det mest spændende, vi har set på Mars"
    Sep 10 2025
    Engang trivedes små kolonier af mikroorganismer ved bredden af en flod på Mars. Klippen under dem indgik i deres kost, og derfor har de efterladt sig blege pletter på den ellers røde klippe.
    Sådan tolker et forskerhold med dansk deltagelse de målinger, som NASA's store Mars-robot Perseverance har foretaget, her nogle milliarder år senere. Forhistorisk liv er den mest oplagte forklaring på de små pletter, der er mindre end en millimeter i størrelse.
    "Vi må simpelthen bare sige, at det højst sandsynligt er bakterie-lignende mikroorganismer, der står bag pletterne. Det står som det stærkeste svar på, hvad vi observerer," siger lektor David Arge Klevang fra DTU Space til Videnskab.dk.
    "Det er helt sikkert det mest spændende, vi har set på Mars. Det var det, vi tog derop for," tilføjer David Arge Klevang, der er en af de tre danske medforfattere til den videnskabelige artikel om forskningsresultatet, som netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.
    "Hvis de samme fund var gjort her på Jorden, ville man entydigt sige, at det var spor efter
    meget tidligt liv milliarder af år tilbage i tiden," lyder dommen fra professor ved DTU Space John Leif Jørgensen i en pressemeddelelse fra universitetet.
    "Men fordi det er på Mars, hvor der jo ikke kendes liv i dag, kan vi ikke med 100 procent sikkerhed sige, at dette er et bevis på tidligere liv på Mars. Men vi kan sige, at vi ikke har kunnet finde andre forklaringer på vores data, end at der har været liv på Mars," tilføjer professoren, der har bidraget med central teknologi til PIXL og er medforfatter til artiklen.
    I det nye studie konkluderer det internationale forskerhold, at klippeformationens overfladestruktur, kemiske og mineralske karakteristika samt organiske signaturer tilsammen bør betragtes som 'potentielle biosignaturer'.
    Det betyder, at observationerne kan skyldes biologiske processer og bør undersøges nærmere.
    Forskerne kan dog helt ikke udelukke, at pletterne er forårsaget af naturlige, geologiske processer. De har bare meget svært ved at forklare, hvordan det skulle være sket.
    "Spørgsmålet er, om det kan være varme, der har skabt disse mineraler," siger David Arge Klevang.
    "Jezero-krateret (hvor Mars-roveren landede, red.) er dannet af et meteornedslag, og dengang har der været varmt. Men den såkaldte muddersten, som vi har fundet pletterne på, er dannet af aflejringer i en flod meget senere. Så det virker ikke sandsynligt."
    Perseverance har en flok instrumenter for enden af sin lange robotarm, og det er først og fremmest dem, der er blevet brugt til at analysere klippeformationerne. Et af instrumenterne hedder PIXL, og det har forskere fra DTU Space været med til at udvikle.
    PIXL kan afsløre den præcise sammensætning af grundstoffer samt afsløre kemiske forhold ned til mikroskopiske detaljer. Du kan læse mere om instrumentet og DTU's bidrag i denne artikel på Videnskab.dk.
    Med PIXL har forskerne fundet ud af, at pletterne på klippen rummer jernforbindelser som jernfosfat og jernsulfid, herunder mineraler som vivianit og greigit. De dannes typisk af bakterier her på Jorden.
    Et andet instrument kaldet SHERLOC har målt, at pletterne rummer en forholdsvis høj koncentration af organiske forbindelser - kemiske stoffer bygget op omkring kulstofatomer.
    Tilsammen peger målingerne på, at de rustrøde mineraler på det, der engang var en flodbred, er blevet omdannet af levende organismer ved at indgå i deres stofskifte.
    Allerede i juli 2024 udsendte NASA en pressemeddelelse om de små pletter på den gamle flodbred kaldet Neretva Vallis - det skrev Videnskab.dk om i artiklen 'Begejstrede danske forskere: Vi har måske fundet tegn på liv på Mars'.
    Men først nu er forskerne kommet et solidt skridt længere med at analysere de mange data fra Perseverance.
    Mars-forsker Morten Bo Madsen, der er lektor på Niels Bohr Institutet under Københavns Universitet, har læst den videnskabelige artikel for Videnskab.dk.
    "Det er et meget flot arbejde, som tydeligt viser fund af poten...
    Más Menos
    5 m
  • Nyt studie har undersøgt, hvilken tilberedning af kartofler der er sundest

    Nyt studie har undersøgt, hvilken tilberedning af kartofler der er sundest
    Sep 10 2025
    Tidligere havde kartoflen en selvskreven plads på tallerken.
    Men i løbet af de seneste 30 år er kartoffelforbruget i Norge næsten halveret, fra 29 kilo om året til blot 17 kilo, ifølge tal fra Oplysningskontoret for frugt og grønt i Norge.
    I Danmark spiser vi flere kartofler end nordmændene, men også her er forbruget faldende. Da kartoffelforbruget var på sit højeste i 1800-tallet, spiste danskeren i gennemsnit cirka 120 kilo kartofler om året. Det tal ligger i dag på omtrent 40 kilo.
    I stedet spiser vi andre kulhydrater, som for eksempel pasta, ris, byggryn og quinoa. Er kartoflen blevet for kedelig? Eller skyldes det, at den har fået et ufortjent dårligt ry?
    Nu har amerikanske forskere set på forskellige måder at tilberede kartofler på, og hvordan de påvirker helbredet.
    Personer, der spiste pommes frites tre gange om ugen, havde en højere risiko for at udvikle type 2-diabetes sammenlignet med personer, der kun spiste det én gang om ugen eller sjældnere.
    Personer, der derimod spiste kartofler tilberedt på andre måder, som kartoffelmos, kogte eller bagte kartofler, havde ikke en øget risiko.
    Studiet blev for nylig publiceret i det anerkendte medicinske tidsskrift, The British Medical Journal.
    "Det er første gang, et studie har undersøgt, hvordan kartoflerne faktisk blev tilberedt, for eksempel friturestegte versus kogte eller bagte, eller hvad folk spiste i stedet for kartofler," siger Seyed Mohammad Mousavi, postdoc i ernæring ved Harvard University, til The Washington Post.
    Han er én af forskerne bag det nye studie.
    Seyed Mousavi og hans kolleger brugte data fra befolkningsregistre, der strækker sig over flere årtier og inkluderer 200.000 amerikanere.
    Ifølge forsker Jacob Juel Christensen ved Universitetet i Oslo er kartoflens gode egenskaber velkendte.
    I de nye kostråd, som Jacob Juel Christensen selv har været med til at udarbejde, anbefales det, at vi spiser både flere kogte og bagte kartofler.
    "Ikke kun fordi de er sunde, men også fordi de er klimavenlige," siger han.
    I Danmark råder Fødevarestyrelsen til at lade kartofler indgå i de måltider flere gange om ugen. Cirka 100 gram kartofler om dagen er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Kartofler giver god mæthed for få kalorier.
    Et stort norsk studie fra 2024 viser, at kartofler kan hjælpe med at forlænge livet.
    "Men selv om dette er noget, vi vidste i forvejen, er det godt at informere om så store amerikanske studier," siger Jacob Juel Christensen.
    Grunden til, at den ydmyge kartoffel har fået så dårligt et ry, er den type kulhydrater, den indeholder.
    Kartoflen har nemlig et højt såkaldt glykæmisk index: Jo højere glykæmisk index en fødevare har, desto mere stiger glukoseniveauet i blodet efter indtagelse.
    Det medfører en stor stigning i vores blodsukker sammenlignet med andre grøntsager, ifølge Norsk helseinformatikk.
    Men selv om kartofler får blodsukkeret til at stige, fører det ikke i sig selv til type 2-diabetes.
    I det store norske studie fra 2024 så forskerne på, hvordan det var gået 77.000 nordmænd over en periode på 40 år.
    "De, der i gennemsnit spiste to kartofler om dagen, viste sig at have reduceret risiko for at dø. Vores beregninger viser også, at risikoen for at dø - og risikoen for at dø specifikt af hjerte-kar-sygdom - var 4 procent lavere, for hver 100 gram højere dagligt indtag af kartofler," fortæller Erik Arnesen, som forsker ved Universitetet i Oslo.
    I 1970'erne og 80'erne var kogte kartofler faktisk én af de vigtigste kilder til kostfibre i kosten. De bidrog også med blandt andet C-vitamin og kalium.
    Det nye, amerikanske studie er en såkaldt kohorteundersøgelse.
    Her ser forskere på et vist antal personer og undersøger, om der findes sammenhænge. I dette tilfælde har de altså set på sammenhængen mellem folk, der ofte spiser pommes frites, og personer, der udvikler type 2-diabetes.
    Men det betyder ikke nødvendigvis, at det ene har ført til det andet - altså at folk har fået type 2-diabetes, fordi de har spist for mange pommes frites. Der ka...
    Más Menos
    6 m
  • Over 1.000 nyopdagede mikroorganismer opkaldt efter danske byer

    Over 1.000 nyopdagede mikroorganismer opkaldt efter danske byer
    Sep 10 2025
    Vojensisoma, Vejbyus og Stegevita.
    Det er blot nogle af navnene på de nyopdagede mikroorganismer, som for nylig er blevet opkaldt efter danske byer og steder, skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.
    Et forskningsprojekt fra Aalborg Universitet kaldet Mikroflora Danica har kortlagt arvemassen af mere end 15.000 hidtil ukendte mikroorganismer i Danmark, hvoraf 1.000 af dem har fået officielle videnskabelige navne inspireret af danske byer og naturlige omgivelser.
    "Vi manglede helt enkelt enormt mange navne, og derfor var det oplagt at opkalde arterne efter deres geografiske oprindelse. På den måde får vi skabt en direkte forbindelse mellem naturen i en bestemt egn eller nær en bestemt by og så forskningen i det mikrobiologiske liv," siger Mads Albertsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet, i pressemeddelelsen.
    "Det giver en god nærhed i forskningen og er en sjov måde at gøre mikrobiologien mere konkret på."
    Formålet med kortlæggelsen af Danmarks mikrobiologiske liv er blandt andet, at det giver en bedre forståelse for deres roller i nærmiljøers økosystemer. Samtidig kan det afdække potentialet til at understøtte den grønne omstilling.
    Mikroorganismerne er opkaldt efter et nærtliggende stednavn, hvorefter det er kørt gennem en digital navnemaskine, der har været i stand til at spytte et latinsk navn ud.
    Navnene skal dog godkendes i et system kaldet SegCode, før de kan indgå i det internationalt anerkendte Genome Taxonomy Database.
    Más Menos
    1 m
  • Forskere: Vi kan ikke finde en 'læsekrise' hos børn

    Forskere: Vi kan ikke finde en 'læsekrise' hos børn
    Sep 10 2025
    Rygterne om, at danske børns læselyst er stærkt nedadgående, er stærkt overdrevne.
    Det skriver fagbladet Folkeskolen på baggrund af et nyt notat fra Nationalt Videncenter for Læsning.
    "Når vi sammenfatter de her behandlede undersøgelser om læsekompetencer og holdninger til læsning, kan vi ikke genfinde den læsekrise, som mediedebatten i en periode var præget af," skriver seks forskere fra Nationalt Videncenter for Læsning i notatet, efter de har gennemgået læserapporter fra 1990'erne og frem til i dag.
    Men selvom befolkningens læsekompetencer og holdninger til læsning er stabile, er der stadig 15-20 procent af eleverne i grundskolen, der har sparsomme læsekundskaber.
    Tidligere har vi på Videnskab.dk bragt artikler om børn og læsning, hvor forskning fra 2016 blandt andet guider forældre til at få børn til at læse.
    Det kan man gøre ved at snakke om bøgernes handling både før og efter læsning, ligesom man også kan hjælpe med at forklare svære ord undervejs.
    Más Menos
    1 m
  • Øl og sex tiltrækker myg, viser nyt festivalstudie

    Øl og sex tiltrækker myg, viser nyt festivalstudie
    Sep 10 2025
    Forskere er kommet nærmere, hvorfor nogle mennesker er mere udsatte end andre for mygs kradsende og kløende stik, skriver Phys.org - og det skyldes blandt andet øl og sex.
    Studiet, der endnu ikke er peer-reviewed, blev foretaget af et forskerhold fra det hollandske Radboud Universiteit Nijmegen, som havde indsamlet tusindvis af hun-myg (Anopheles) og taget dem med til den hollandske musikfestival Lowlands i sensommeren 2023.
    Forskerne fandt her 465 frivillige deltagere, som, efter at have udfyldt et spørgeskema om hygiejne, kost og adfærd på festivalen, førte deres arm ind i et specialdesignet bur fyldt med myg.
    Buret havde små huller, der betød, at myggene kunne lugte personens arm, men ikke stikke i dem. Alt imens optog et videokamera, hvor mange insekter der landede på den frivilliges arm sammenlignet med en fodermaskine fyldt med sukker, der var på den anden side af buret.
    Og ved at sammenligne deltagernes spørgeskemaer med myggenes reaktioner kunne forskerne konkludere, at deltagere, der drak øl, var 1,35 gange mere attraktive for myggene end dem, der ikke drak øl.
    Havde man haft held i sprøjten på festivalen og succesfuldt inviteret en potentiel mage med ind i teltet, var myggene 1,34 gange mere interesserede.
    Havde man derimod både påført sig solcreme og skippet badet, var chancen for at blive stukket af en blodtørstig myg halveret.
    "Myggene var tiltrukket af dem, der undgik solcreme, drak øl og delte deres seng (med andre, red.)," skriver forskerne i deres konklusion.
    "De har simpelthen en smag for det hedonistiske," afslutter de.
    Studiet skal som nævnt læses med det forbehold, at det endnu ikke har gennemgået peer review. Men det er ikke første gang, at forskere finder, at øldrikning tiltrækker myg - læs mere om det her.
    Más Menos
    2 m
  • Forsker: Sådan får man folk tilbage i arbejde efter lange sygemeldinger

    Forsker: Sådan får man folk tilbage i arbejde efter lange sygemeldinger
    Sep 10 2025
    Geir havde viet sit liv til sit arbejde. Han havde ikke haft så meget som én eneste sygedag, og nu var han HR-direktør. Så blev han ramt af multipel sklerose (MS). Efter det første sygdomsudbrud kæmpede han med udmattelse og blev langtidssygemeldt.
    Marita, som var administrerende direktør, var i starten forstående, men tog ikke rigtig kontakt. Geir måtte selv arrangere møderne i forbindelse med opfølgningen på sygefraværet.
    Han kæmpede sig tilbage til 70 procents tid, med et klart ønske om at vende helt tilbage.
    Men under et opfølgningsmøde om sygefraværet skete der noget, der ødelagde forholdet til den administrerende direktør fuldstændigt.
    Det skinnede igennem, at Marita tvivlede på, om han virkelig var syg. Geir mærkede også hendes irritation, som hun ikke formåede at skjule. Marita satte spørgsmålstegn ved situationen omkring sygefraværet og indrømmede, at hun påtog sig rollen som djævlens advokat.
    Geir følte sig angrebet og tilsidesat. Da perioden med sygedagpenge var slut, tvang han sig selv tilbage i fuldtidsarbejde - selvom han stadig havde det dårligt.
    Han tænkte: "Hvis det er i orden at behandle folk sådan, så må jeg bare arbejde på lavt blus."
    Forholdet til direktøren var ødelagt, men han ønskede, at han en dag kunne vise hende, hvor meget hun tog fejl.
    Historien ovenfor er en af de fiktive fortællinger fra en ny bog: 'Lederens 10 nøgler til god håndtering af sygemeldte', skrevet af Hans Christoffer Aargaard Terjesen, som er ledelsesekspert ved OsloMet.
    Bogen bygger på Hans Christoffer Aargaard Terjesens tidligere forskning, erfaringer og hans ph.d.-arbejde, hvor han undersøger, hvad der gør ledere succesfulde i opfølgningen på sygefravær - og hvad der sker, når det går galt.
    "Da jeg skrev min ph.d., gik det op for mig, at det her er alt for samfundsrelevant til bare at blive gemt væk i forskningsverdenen," siger Hans Christoffer Aargaard Terjesen om, hvorfor han valgte at skrive bogen.
    En anden grund var, at han under arbejdet opdagede, at der stort set ikke findes ledelseslitteratur, der beskæftiger sig med sygdom.
    "Det her er den første bog om ledelse - både i Norge og internationalt - som faktisk tager udgangspunkt i skade og sygdom."
    I mange erhverv trænes der intensivt i, hvordan man håndterer situationer, når noget går galt, men ledelsesforskningen fokuserer sjældent på situationer, hvor håndteringen slår fejl, siger Hans Christoffer Aargaard Terjesen.
    Men hvis en medarbejder bliver alvorligt syg eller står midt i en livskrise, kan dårlig ledelse få alvorlige konsekvenser, understreger han.
    Når det går galt, skyldes det som regel ikke, at lederen er vrangvillig - han eller hun gør sit bedste. Alligevel kan medarbejderen ende med at føle sig svigtet.
    I sin bog giver Hans Christoffer Aargaard Terjesen et eksempel på det med en historie om Emma, der blev diagnosticeret med endometriose (kronisk, inflammatorisk sygdom, hvor væv, der ligner livmoderslimhinden, sidder udenfor livmoderen, red.) efter tiltagende smerter.
    Voldsomme smerteanfald og hospitalsindlæggelser førte til, at hun i længere perioder var 100 procent sygemeldt.
    Lederen, Simen, vidste meget lidt om Emmas sygdom og tænkte, at det bedste var at give hende ubegrænset tid og plads. Han tog kun sjældent kontakt, medmindre det handlede om konkrete arbejdsopgaver.
    Med tiden følte Emma sig usynlig og koblet af teamet. Da hun midlertidigt vendte tilbage, oplevede hun hverken varme eller anerkendelse for den kamp, hun havde kæmpet.
    Hun vidste ikke, at Simens tavshed var hans måde at vise omsorg på. Hun følte sig alene, og til sidst gled jobbet hende af hænde.
    At give tid og plads er godt, siger Hans Christoffer Aargaard Terjesen, men der skal mere til for at sikre en god opfølgning på sygefraværet. Kombinationen af de 10 nøgler i bogen kan ses som værktøjer i en værktøjskasse, forklarer han.
    Noget andet, der kan slå fejl, er hvis lederen forsøger at give en motiverende peptalk eller en opsang, måske ved at påpege, hvor skadeligt lange sygemeldinger er for...
    Más Menos
    9 m
  • Astrofysikere har fundet universets manglende stof

    Astrofysikere har fundet universets manglende stof
    Sep 10 2025
    Tomrummet mellem galakserne i universet er ikke så tomt endda. Faktisk er det langt ude i det intergalaktiske rum, at man finder tre fjerdedele af alt stoffet.
    Det ved vi nu, fordi amerikanske astronomer har fundet det stof, der manglede i det kosmiske regnskab. Vel at mærke ikke det mørke stof, som stadig er lidt af en gåde, men det helt almindelige atomare stof, som stjerner og planeter, du og jeg og alt omkring os består af.
    Det intergalaktiske stof er ellers uhyre svært at få øje på, fordi det ikke lyser op, som stjernerne gør det. Idet astronomerne ikke kan se stoffet direkte, kiggede de i stedet på, hvordan det påvirker radioglimt - uhyre kortvarige udbrud af radiobølger, som rejser igennem universet fra fjerne galakser.
    "Det er en triumf for moderne astronomi. Vi er begyndt at se universets struktur og sammensætning i et helt nyt lys, takket være radioglimt," udtaler adjunkt Vikram Ravi fra universitet The California Institute of Technology (Caltech) ifølge en pressemeddelelse fra Harvard University.
    "Disse korte glimt gør det muligt for os at spore det ellers usynlige stof, der fylder de enorme rum mellem galakserne."
    I årtier har forskerne vidst, hvor meget stof universet rummer. Det fortæller big bang-teorien sammenholdt med målinger af den kosmiske baggrundsstråling. Men det har været svært at redegøre for stoffet, og det har set ud, som om der manglede en del.
    Astronomerne har godt tjek på stoffet i galakser som Mælkevejen. Stjernerne lyser op på himlen, og kolde gasskyer i galakserne er også til at få øje på. Men selv om galakserne tydeligvis er store ansamlinger af stof, rummer de ikke nær nok til, at stofregnskabet går op.
    Det store spørgsmål har været, hvor resten af stoffet befinder sig. Det har de amerikanske forskere nu besvaret ret præcist i deres studie, som er udgivet i Nature:
    Hele 76 procent af det almindelige stof gemmer sig i rummet mellem galakserne. 15 procent udgøres af gas omkring galakserne, mens kun ni procent er de gasskyer, stjerner og planeter, som vi kan se i galakserne.
    "Det er et super-interessant studie. Man kan se det som en slags kosmisk bogføring for at tjekke, om pengene passer. Det er vigtigt at teste, om vores model for universets indhold er robust, og det lader den til at være," siger professor Johan Fynbo fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet om resultatet.
    I rummet mellem galakserne består stoffet mest af elektrisk ladede partikler i form af protoner (atomkerner fra brint) og alfapartikler (atomkerner fra helium) samt fritflyvende elektroner. Der er langt imellem partiklerne, men til gengæld er universet umådeligt stort.
    Stoffet er ikke jævnt fordelt i universet. Hvor det er tættest, opstår der galakser i store galaksehobe, og mellem dem er der spindelvævsagtige tråde af stof - såkaldte filamenter.
    Helt usynligt er stoffet mellem galaksehobene ikke, for filamenterne udsender en svag røntgenstråling, der kan opfanges af rumteleskoper som det europæiske XXM-Newton og det japanske Suzaku.
    Røntgenbillederne af universet understøtter målingerne baseret på radioglimtene.
    Astronomerne analyserede 69 radioglimt, der havde rejst igennem rummet i op til ni milliarder år, før de blev opfanget af radioteleskoperne.
    Glimtene stammer sandsynligvis fra neutronstjerner - de kompakte rester af stjerner, der er eksploderet som supernovaer.
    Radiobølgerne stoppes ikke af det stof, de støder på undervejs. Men de bremses en smule.
    Johan Fynbo sammenligner fænomenet med det, der sker for lyset i regndråber, når der dannes en regnbue:
    "Lys bevæger sig langsommere i vand end igennem luft. Hvor meget langsommere afhænger af bølgelængden af lyset. Derfor adskilles de forskellige farver, når lyset brydes i en regndråbe," siger han og fortsætter:
    "Det samme sker for radiobølgerne i radioglimt, der møder stof i universet. De bevæger sig langsommere, alt efter hvor mange partikler de møder på deres vej, men nedbremsningen afhænger også af deres bølgelængde. På den måde bliver det muligt at mål...
    Más Menos
    5 m
  • Parasit fra katte kapper hovedet af mænds sædceller

    Parasit fra katte kapper hovedet af mænds sædceller
    Sep 9 2025
    Det er nok først og fremmest gravide kvinder, der har hørt om toxoplasmose. Sygdommen, som forårsages af parasitten Toxoplasma gondii, kan nemlig skade fosteret.
    Derfor bør gravide kvinder være forsigtige, når de håndterer deres kat - og især kattens afføring.
    For katte er bærere af denne almindelige parasit, som kan også smitte via kød, der ikke er varmebehandlet, og frugt og grøntsager, der ikke er vasket grundigt nok.
    En række studier peger imidlertid på, at også mænd bør kende til toxoplasmose, især hvis de planlægger at få børn.
    Stadig flere fund peger på, at parasitten Toxoplasma gondii kan være en medvirkende faktor bag faldende fertilitet blandt mænd, skriver Bill Sullivan i The Conversation.
    Han er professor i mikrobiologi ved Indiana University og forsker i netop denne parasit.
    Toxoplasmose-parasitten spreder sig hurtigt til stort set alle organer i kroppen, skriver Bill Sullivan, og henviser til, at forskere også har fundet den i testiklerne hos både mus og mænd.
    I en nyligt publiceret studie så forskerne, at parasitten nåede testiklerne og bitestiklerne hos inficerede mus i løbet af to dage.
    Det er i bitestiklerne, at sædcellerne modnes, inden de i forbindelse med sædafgang ledes gennem sædlederen til urinrøret og penis.
    Forskerne besluttede sig for at teste effekten af toxoplasmose-parasitten på svømmedygtige menneskelige sædceller i laboratoriet.
    Allerede fem minutter efter mødet med parasitten havde 22,4 procent af sædcellerne mistet hovedet. Jo længere tid sædcellerne blev udsat for parasitten, desto flere mistede hovedet.
    Flere af dem fik huller i hovedet, hvilket forskerne mener kan betyde, at parasitten forsøgte at invadere dem, ligesom den gør med andre celler i kroppen. Andre fik skader på halen.
    "Vores fund tyder på, at en toxoplasmose-infektion kan have betydelige konsekvenser for mandlig fertilitet ved direkte at skade sædcellerne," skriver forskerne.
    "Studiet præsenterer en række interessante resultater, men dette eksperiment afspejler måske ikke helt et normalt sygdomsforløb ved toxoplasmose," siger Jorunn Marie Andersen, som forsker i mænds reproduktive sundhed ved OsloMet.
    Ifølge Jorunn Marie Andersen er der ikke mange studier, der har undersøgt toxoplasmose hos mænd med nedsat sædkvalitet.
    Bill Sullivan henviser til et studie fra Kina, som fandt, at infertile par havde højere sandsynlighed for at være smittet med parasitten end fertile par.
    I et andet studie fra Tjekkiet fandt forskerne et lavere antal sædceller og sædceller med dårligere bevægelighed hos mænd, der var smittet.
    "Men de så ingen forandringer i sædcellernes form, og det ser ikke ud til, at de fandt flere hovedløse sædceller end normalt," siger Jorunn Marie Andersen.
    "Når man laver en standard sædanalyse, undersøges sædcellernes form også. Jeg har ikke fundet nogen studier, der har kommenteret en stigning i antallet af hovedløse sædceller."
    På verdensplan er store dele af befolkningen smittet med toxoplasmose, fortæller Jorunn Marie Andersen.
    Forekomsten kan være op til 50 procent i dele af Sydeuropa, og op til 80 procent i dele af Latinamerika og Afrika.
    I Norge er forekomsten til sammenligning lav - omkring 10 procent.
    "Så nedsat fertilitet har formentlig andre årsager hos norske mænd," siger Jorunn Marie Andersen.
    Bill Sullivan påpeger i sit indlæg, at selv om forekomsten af toxoplasmose er høj i en række lande, er der ingen indikation på, at den er steget i de seneste årtier. Men det er mandlig infertilitet derimod. Så om noget, er toxoplasmose nok bare én brik i puslespillet, skriver han.
    Uanset hvad, er det en god idé at forsøge at undgå at blive smittet med parasitten, skriver Bill Sullivan.
    At blive smittet i løbet af graviditeten kan, som nævnt, skade fosteret eller føre til spontan abort, og for personer med svækket immunforsvar kan en infektion være livstruende, ifølge mikrobiologen.
    Også Jorunn Marie Andersen påpeger, at forekomsten af toxoplasmose ikke er steget.
    "Men man skal ikke se bort fra, at en høj forekomst af t...
    Más Menos
    4 m