Mange små landsbyer kæmper for livet, men andre er i rivende udvikling. Her er fællesskab og sammenhold en del af hverdagen, og det er på landet, danskerne er gladest.
Da Emma og Tim flyttede til Agger i Sydthy for at drive den lokale købmand, tænkte de ikke på, at stedet lå så langt fra alt, man næsten kunne komme.
"Agger blev et fristed for os, hvor vi kunne være os selv. Vi søgte det tætte, og det betød alt, at vi kunne være med til at præge et lokalsamfund," fortæller Emma Lund Kristensen.
Senere rykkede de videre til Hald ved Skive for at overtage endnu en butik. Det var en drøm, der krævede tålmodighed:
"Det tog os halvandet år at få lov til at låne. Vi talte med 16 banker, som alle havde læst de samme statistikker om landsbyernes fremtid," siger Emma.
Men til sidst lykkedes det, og 22-årige Emma Lund Kristensen og 27-årige Tim Lybæk Vestergaard er sikre på, at de har truffet en god beslutning.
Der er babyboom i Hald, som de siger. Unge mennesker flytter til, og der er et stærkt sammenhold og en tro på fremtiden.
Selvom optimismen spirer i Hald, er det langtfra alle landsbyer, der er i vækst.
Generelt falder antallet af danskere, der bor i en landsby eller et landdistrikt, markant.
Til gengæld vokser landets største byer samt byer med mellem 5.000 og 10.000 indbyggere, viser tal fra Danmarks Statistik.
Det har fået en organisation som Landbrug & Fødevarer, der er en central aktør i landområderne, og forskere til at foreslå 'aktiv afvikling' og en accept af, at ikke alle landsbyer kan bestå.
Henrik Vejre forsker i landskabsarkitektur og planlægning ved Københavns Universitet og mener, at vi bør tage konsekvensen af udviklingen:
"I virkelighedens rationelle verden ville det mest bæredygtige være at lukke en tredjedel af landsbyerne. Men det er der ingen politikere, der tør. Så landsbyer dør langsomt ud i stedet," siger Henrik Vejre, der er professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.
Ifølge Henrik Vejre sker det allerede, når kommunerne gradvist skærer i service og kalder de stærkeste lokalsamfund for 'prioriteringslandsbyer'.
Hvorfor er vi lykkeligst i landsbyen?
Bag statistikkerne om affolkning gemmer der sig anekdoter om tilfredshed og tilhørsforhold i Hald og andre landsbysamfund.
Nyere forskning kan også dokumentere, at vi er lykkeligst og oplever størst mening, hvis vi bor på landet.
I marts 2025 viste en opsigtsvækkende analyse fra Syddansk Universitet, at danskere i mindre landsbyer scorer højest på lykke og oplevet mening.
I 2022 kom et større forskningsprojekt også frem til, at 82 procent af danskerne på landet oplever en "høj livskvalitet". Blandt københavnerne er det 74,7 procent, der selv synes, at deres livskvalitet er høj.
Forklaringen ligger ifølge forskerne i nærhed, natur, fællesskab og et opgør med storbyens flokmentalitet.
Anders Nørregaard Nielsen, som flyttede fra Aarhus tilbage til Hald, genkender følelsen:
"Vi flyttede væk fra Aarhus for at få mere resonans. Min opgave blev at vise min kone, at min hjemstavn ikke kun er røde pølser og kogt spaghetti. Vi er et velfungerende landsbysamfund, vi ligger tæt på vandet, og vi har et meget aktivt foreningsliv. Jeg tror, der er mange unge par, der efterspørger den slags."
Anders arbejder i forsvaret. Hans kone, der er fra København, er sygeplejerske på et plejehjem. Derudover er hun blevet frivillig i menighedsrådet. Det var det bedste alternativ til fodbold. Som Anders siger:
"Man bruger meget krudt herude på at tænke over, hvordan man kan lokke folk hjem igen. Og det er vigtigt, at man indretter de små lokalsamfund, så de er gode at lande i som tilflytter - man skal kunne undvære surdejsbrød og cortado fra storbyen, så der skal være et stærkt alternativ."
Ved årets julemarked står familen og en række venner for at servere hjemmebagte surdejsboller for gæsterne.
Hvad skal der til, for at en landsby overlever?
Hanne Tanvig, der er nyligt pensioneret landdistriktsforsker med over 50 års erfaring, har i sin karriere undersøgt landsbyers over...
Más
Menos
Mar 31 20266 m
Mar 31 20267 m
2 m
4 m
2 m
8 m
9 m
5 m