Episodios

  • Bittesmå planter har potentiale til at afsløre gerningsmænd

    Bittesmå planter har potentiale til at afsløre gerningsmænd
    Jan 27 2026
    I 2011 blev det kun fire måneder gamle spædbarn Kate dræbt af sin far i Michigan, USA.
    Man fandt ikke pigens lig med det samme, da faren ikke kunne lokalisere det præcise sted, han begravede hende.
    Først to år efter blev liget fundet.
    Hvordan kunne efterforskerne finde frem til 'baby Kate'?
    Det stille vidne fandt de i skovbunden.
    For i det bløde, grønne tæppe af mos gemmer der sig bittesmå fragmenter, som kan være et vigtigt værktøj til at løse drabssager og anden kriminalitet, mener forskerne bag et nyt studie.
    I studiet i tidsskriftet Forensic Sciences Research beskriver Matt von Konrat og en række andre forskere sagen om 'baby Kate' og andre tilfælde af dokumenteret brug af mos i efterforskning de seneste 150 år.
    I Michigan havde efterforskerne indsamlet væv fra mos, der sad fast i tørret mudder under farens sko.
    Ved at undersøge de mikroskopiske plantefragmenter i 2013, to år efter drabet, kunne forskeren Matt von Konrat lede efter et område, der matchede med, hvor mossen voksede.
    Forskeren ledte et hold af botanikere og frivillige, som kunne indskrænke søgningen til et område på 4,5 kvadratmeter.
    Senere bekræftede faren under en politiafhøring, at det var her, han havde begravet datteren.
    "Der er hundredvis af mosarter og snesevis af græs- og træarter i det område. Men baseret på mosstykkerne vidste vi, hvilken slags mikrohabitat, vi ledte efter," siger Matt von Konrat i en pressemeddelelse.
    Forskerne bag studiet mener, at der er et stort potentiale for politiet til at bruge mos som et redskab til at knytte forbindelsen mellem en person og gerningsstedet.
    Hvordan DNA kan findes i mos
    Når man ikke kan finde berørings-DNA fra gerningsmanden, såsom hudceller på gerningsvåbnet, tøj eller dørhåndtag, så kan mos være en nøgle.
    Der er forskellige ting, man kan bruge mos til i retsgenetikken, siger retsgenetiker Marie-Louise Kampmann. Hun er specialkonsulent ved Retsgenetisk Afdeling på Københavns Universitet og kalder det nye studie for "spændende".
    "Hvis der er mos på den mistænktes sko eller under et bildæk, kan man se, om de har været ude i en skov med mos, eller om en bil har været på gerningsstedet."
    Mos kan også vise, om et lig er flyttet fra gerningsstedet til findestedet, og hvor længe et lig har ligget et bestemt sted.
    Ved hjælp af DNA-sekventering vil man kunne sammenligne genomtyperne fra mosset på den mistænkte med mosset fra findestedet.
    Selv mosfragmenter på størrelse med en øjenvippe kan være nok til at finde spor af en potentiel gerningsperson, siger studiets forskere.
    Ligeledes kan man bruge mos til at beskrive, hvornår en person er død, siger retsgenetiker Marie-Louise Kampmann.
    Naturens DNA-fælde
    Mossens struktur minder meget om en svamp, siger evolutionsbiolog Kasun Bodawatta, der er postdoc ved Københavns Universitet.
    Det opdagede han på et feltarbejde, hvor han snublede over noget mos, som føltes meget polstret.
    Mossens svampelignede struktur gør, at det kan opsamle miljø-DNA, altså arvemateriale fra dyr, planter og mikroorganismer.
    Han har i et nyt studie forsket i, hvordan man kan analysere mos og derved overvåge biodiversiteten.
    Derfor er det interessant, at mos nu potentielt kan bruges til at fange kriminelle, siger Kasun Bodawatta.
    Miljø-DNA kan spille en rolle, hvis man videreudvikler metoden, mener han.
    "Jeg tror, der er et potentiale i at kombinere miljø-DNA med retsbotanik."
    "Hvis vi kan finde molekylære markører, for eksempel mikrosatellitter, i miljø-DNA, så kan vi målrette og skelne mellem forskellige personer," siger Kasun Bodawatta.
    Ved eksempelvis at kunne finde mikrosatelliter, som er en kort DNA-sekvens, vil man kunne identificere forskellige individer i et forsøg på at komme tættere på gerningsmanden.
    Selvom det mest af alt er på et teoretisk niveau og endnu ikke testet, ville det være et interessant forsøg, siger han.
    Naturen kan give flere ledetråde
    Marie-Louise Kampmann understreger, at mos ikke er det, der alene vil fælde en gerningsmand.
    Men det kan være et vigtigt spor.
    "Hvis poli...
    Más Menos
    6 m
  • Jødiske kvinder udgav sig for at være kristne for at overleve Holocaust - men de betalte en høj pris

    Jødiske kvinder udgav sig for at være kristne for at overleve Holocaust - men de betalte en høj pris
    Jan 27 2026
    Med rejsekufferten i hånden, klædt i moderigtigt tøj og med et indøvet, koket smil sad Hela Schüpper Rufeisen i toget mod Warszawa i Polen. Ingen ombord havde den mindste mistanke om, at den unge kvinde havde flere pistoler og en håndfuld patroner i frakken.
    Hela Schüpper Rufeisen, som var jødisk, brugte denne kontrast mellem ydre fremtoning og virkelighed, når hun transporterede ting ind i, ud af og mellem ghettoerne i Warszawa og Krakow.
    Hendes nøje kultiverede 'ariske' udseende og falske papirer, der angav hende som katolik, gjorde det muligt for hende at krydse grænser og overleve sammenstød og møder, der ellers ville være endt med døden.
    Under Holocaust var det ofte mere realistisk for kvinder end for mænd at forsøge at antage en ikke-jødisk identitet. En del jødiske kvinder, som Hela Schüpper Rufeisen, løb denne risiko for at deltage i modstandsarbejdet mod nazisterne og deres kollaboratører.
    De fleste jøder, der forsøgte at sig med denne fremgang, gjorde det dog simpelthen for at holde sig i live i et system, der var skabt til at slå dem ihjel.
    Overlevelse i et system fast besluttet på udslettelse af jøder
    At blive opfattet som ikke-jødisk i det offentlige rum antog mange former. Det gjorde det ikke alene muligt for kvinderne at transportere våben, dokumenter eller beskeder, for andre betød det, at de kunne arbejde som tjenestepiger, bevæge sig mellem byer, skaffe mad eller blot sove trygt endnu en nat.
    Fælles for dem alle var presset fra at leve under en konstant trussel.
    Blanca Rosenberg flygtede fra Kolomyja-ghettoen, som dengang var polsk og i dag en del af Ukraine, i 1942.
    Som hun senere huskede det: "Jeg prøvede at tvinge mig selv ind i sindet på den kvinde, jeg skulle efterligne … Jeg var nu arier med ret til at leve og ikke længere en jødinde, jaget som et bytte."
    Efter mange års forskning i jøder, der undgik at blive taget til fange under Holocaust, var det ikke dristigheden i deres handlinger, der slog mig mest, men hvor ofte overlevende beskrev disse handlinger som noget, de gjorde for blot at komme igennem dagen i live.
    Et centralt mål for mit arbejde har været at se ud over de fejrede figurer som kurerer og modstandsagenter – ikke for at nedtone deres mod, men for at vise, hvordan det at fremstå som ikke-jødisk fungerede som en strategi for overlevelse i et system, der var fast besluttet på udslettelse af jøder.
    Kvindernes roller
    Under nazismen betød strategien med at spille ikke-jøde, at man antog en ikke-jødisk identitet og udførte den overbevisende i fjendtlige offentlige rum i modsætning til at gå i skjul og gemme sin fysiske tilstedeværelse bort.
    Rollespillet krævede, at man konstruerede et helt nyt selv: tog et nyt navn og nye talemåder til sig, forekom fortrolig med kristne ritualer og opretholdt baggrundshistorier, der kunne modstå kritisk gennemgang.
    Det krævede en konstant balancegang mellem synlighed og skjul, sikkerhed og eksponering.
    Indsatsen var enorm. Afsløring betød ofte øjeblikkelig død, og de, der hjalp, risikerede selv at blive henrettet.
    Jødiske mænd og kvinder, der antog en ikke-jødisk identitet, navigerede i unikke farefulde situationer, men kvinder, som ofte blev opfattet som mindre truende, havde også særlige muligheder:
    Kvinders bevægelsesfrihed blev typisk overvåget mindre strengt end mænds, og de kunne påtage sig roller som hushjælp eller omsorgspersoner, hvilket gav en troværdig forklaring på, at de var i det offentlige rum.
    Kvinder kunne tilpasse frisurer, tøj og manerer for bedre at passe ind. Jødiske mænd var som regel omskårede, hvilket kunne afsløre dem som jøder, og i visse situationer kunne det vække mistanke, hvis en mand i militær alder ikke bar uniform.
    En skrøbelig form for dække
    Vidnesbyrd fra overlevende viser, hvordan mange kvinder måtte stole på deres intuition og sociale bevidsthed for at navigere i farefyldte situationer og opbygge en form for adfærd, der balancerede sårbarhed og selvsikkerhed.
    Det var ikke fordele affødt af privilegier, men en overlevelsesst...
    Más Menos
    8 m
  • Grønlandsk forsker reagerer på stormagternes spil om hjemlandet

    Grønlandsk forsker reagerer på stormagternes spil om hjemlandet
    Jan 26 2026
    Den grønlandske forsker Arnârak Patricia Bloch er lettet over den tale, Donald Trump holdt forleden ved World Economic Forum i den schweiziske alpeby Davos.
    Talen bliver tolket som et signal om, at han trækker sine trusler om at tage Grønland tilbage med magt.
    I stedet vil han nu angiveligt sætte sig ned med NATO's generalsekretær for at forhandle om en fredelig Grønland-aftale.
    Først grinede de, så tog de det alvorligt
    Arnârak Patricia Bloch erkender, at det har været svært at tage den amerikanske præsident alvorligt.
    "Det er jo flere år siden, han sagde, at han ville købe Grønland. Dengang grinede vi bare," siger hun.
    Men i den seneste tid er det gået op for hende og hendes familie, at de er nødt til at tage det alvorligt.
    Arnârak Patricia Bloch arbejder i øjeblikket på en ph.d. ved Statens Institut for Folkesundhed i Danmark. Hun forsker i selvmordsforebyggelse blandt unge inuitter i Grønland.
    I et debatindlæg på Videnskab.dk's norske søstersite, forskning.no, kritiserer hun debatten om Grønland for at handle om strategiske ressourcer frem for om de mennesker, der bor der. Hun skriver, at det i dag er landkort, militærbaser og mineraler, der dominerer diskussionen.
    Selv er hun som selvmordsforsker optaget af, at grønlændere bliver forstået og respekteret.
    "I Grønland handler forebyggelse af selvmord ikke kun om sundhedsvæsenet, men om tilhørsforhold, relationer og kultur – og om, hvordan vi taler om hinanden og om os selv," skriver hun.
    Ikke almindeligt at eje jord
    Meget af debatten om ejerskab af Grønland – herunder Trumps udtalelser om at ville købe eller overtage Grønland – kolliderer med grønlændernes eget syn på at eje land. I Grønland er det ikke almindeligt at eje jord, fortæller Arnârak Patricia Bloch.
    "Vi er ganske enkelt for ydmyge som folk til at eje Moder Jord," forklarer hun.
    "Derfor er det mærkeligt, når nogen taler om at overdrage ejerskab."
    I tillæg er det en vigtig del af grønlandsk kultur at være imødekommende og tage godt imod besøgende, fortæller Arnârak Patricia Bloch.
    "Gæstfrihed er en stor del af vores kulturarv. Og den blev udnyttet af Danmark, da landet blev koloniseret," mener hun.
    Dengang blev grønlænderne heller ikke spurgt om, hvad de ønskede.
    "Nu frygter vi, at det sker igen. At gæstfriheden bliver udnyttet, og at befolkningen ikke får indflydelse på beslutninger, som handler om os."
    Savner, at vi taler om Grønland som samfund
    Efter utallige overskrifter i både international, norsk, dansk og grønlandsk presse savner Arnârak Patricia Bloch, at Grønland bliver omtalt som et samfund.
    Hun vil læse om bygderne, menneskene, erhvervslivet og hverdagen; om hvordan det grønlandske samfund faktisk er.
    "Jeg savner det menneskelige aspekt," siger hun.
    Arnârak Patricia Bloch frygter, at en aftale om Grønland kan blive indgået uden, at befolkningen bliver inddraget.
    "Det er jo grønlænderne, der skal leve med konsekvenserne," siger hun.
    Høj selvmordsrate
    Arnârak Patricia Blochs forskning beskæftiger sig med et alvorligt samfundsproblem i Grønland. Grønland har nemlig én af de højeste selvmordsrater i verden.
    Ifølge Statens Institut for Folkesundhed begår mellem 40 og 60 grønlændere selvmord hvert år. Det svarer til en selvmordsrate på omkring 88 pr. 100.000 indbyggere.
    I 2024 var selvmordsraten i Danmark 9,7. Antallet af selvmord er omkring 560 om året (gennemsnittet for perioden 2021-2024 er 558 selvmord ifølge Sundhedsstyrelsen). I Norge er tallet 13, ifølge den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet.
    Årsagerne er mange og komplekse, ifølge Arnârak Patricia Bloch.
    Hun ved fra sin forskning i selvmord i Grønland, at Danmarks kolonisering og moderniseringen i 1950'erne og 60'erne har bidraget til, at mange har mistet følelsen af tilhørsforhold til deres hjemsted.
    "Meget handler om at føle sig fremmed i sit eget land," siger hun.
    Danskerne byggede boligblokke og fabrikker
    Da Grønland blev moderniseret, opførte danskerne boligblokke, skoler, børnehaver, kirker og fabrikker. Grønlænderne skulle forlad...
    Más Menos
    7 m
  • Hvad er retinol? Kan det udløse akne? Og er det sikkert?

    Hvad er retinol? Kan det udløse akne? Og er det sikkert?
    Jan 26 2026
    Retinol, som pludselig findes overalt i hudplejeprodukter, lover at give en ren, fast og mere 'ungdommelig hud.
    Men hvad siger videnskaben egentlig? Og er der risici forbundet med brugen af retinol?
    Måske har du også hørt, at retinol kan øge risikoen for solskoldning – og måske endda forværre akne.
    For nogle kan retinol hjælpe med at mindske fine rynker. Men det er ikke alle, der har gavn af retinol.
    Her er, hvad du bør vide.
    Hvad er retinol?
    Retinol hører til en gruppe kemiske forbindelser, der kaldes retinoider. Retinol er en form for A-vitamin, som er vigtig for blandt andet hud, syn og immunforsvar.
    Alle retinoider virker, ved at enzymer i huden omdanner dem til deres 'aktive' form, nemlig retinsyre.
    Du kan købe retinol i cremer og andre produkter, som du smører direkte på huden, og de fleste kan fås uden recept.
    De bliver ofte markedsført som 'anti-age-produkter', fordi retinol kan hjælpe med at reducere fine linjer, rynker og give en mere jævn hudtone (for eksempel ved pigmentforandringer eller ar efter akne).
    Retinol virker også let eksfolierende og kan derfor hjælpe med at rense porerne.
    Stærk retinoid-behandling mod akne kræver dog en recept, fordi disse produkter indeholder en mere potent udgave af retinsyre (Tretinoin), som er et reguleret lægemiddel i blandt andet USA, EU (herunder Danmark, red.), Storbritannien og Australien.
    Hvordan bruges retinol i hudpleje?
    En af de mest udbredte påstande om retinol er, at det hjælper med at mindske synlige tegn på aldring. Men hvordan virker det egentlig?
    Med alderen bliver hudens barriere svækket, og det gør huden mere sårbar over for tørhed, skader og irritation.
    Retinol kan modvirke denne naturlige udtynding ved at stimulere dannelsen af keratinocytter, som er de mest almindelige celler i overhuden (epidermis), som beskytter mod skader og fugttab.
    Retinol sætter også gang i produktionen af kollagen (et vigtigt protein, der giver huden struktur og elasticitet) og fibroblaster (celler, der danner kollagen og støtter hudens opbygning).
    Det øger også den hastighed, hvormed huden udskifter gamle celler med nye.
    Med tid kan alt dette være med til at mindske fine linjer, gøre mørke pletter på huden lysere og give en mere jævn hudtone. Huden kan også komme til at se mere ren og friskere ud.
    Men selvom det virker, sker det ikke fra den ene dag til den anden.
    Du har måske også hørt om periode med såkaldt 'purging', som er en midlertidig forværring af akne, når man lige er begyndt at bruge retinoider.
    Forskning har vist, at huden i nogle tilfælde kan blive irriteret, og at akne kan blusse op i starten. Men der mangler stadig mere forskning for helt at forstå den sammenhæng.
    Husk solcreme
    Ved de koncentrationer, der normalt bruges i hudpleje (0,1–0,3 procent), er bivirkningerne som regel milde.
    De fleste, der oplever irritation, som for eksempel rødme, tørhed eller afskalning, når de begynder på retinol, kan opbygge tolerance med tiden. Denne tilvænningsfase kaldes ofte 'retinisation'.
    Retinol gør huden mere følsom over for Solens UV-stråler – det kaldes fotosensitivitet.
    Den øgede følsomhed kan føre til solskoldning, irritation og en større risiko for hyperpigmentering (mørke pletter eller ujævn farve i huden).
    Derfor anbefales det kraftigt at bruge en solcreme med bredspektret beskyttelse med minimum SPF 30 hver dag, når man bruger retinolprodukter.
    Hvem bør ikke bruge retinol?
    Retinol ikke er egnet til hverken børn eller unge, medmindre det er ordineret af en læge, for eksempel som behandling mod akne.
    Folk med sensitiv hud eller hudlidelser som eksem (tør, kløende og irriteret hud) og rosacea (kronisk rødme og sart hud) kan opleve, at retinol er for kraftigt og irriterende.
    Hvis du bruger retinol sammen med andre aktive hudplejeingredienser, som for eksempel frugtsyrer (AHA'er), kan det føre til overeksfoliering og skade hudbarrieren.
    Det er også vigtigt at være opmærksom på, at den aktive form af retinol (retinsyre) er teratogen, hvilket betyder, at det kan give fosterskader. S...
    Más Menos
    6 m
  • Frygten for kvæg presser løverne væk fra savannen

    Frygten for kvæg presser løverne væk fra savannen
    Jan 26 2026
    Teorien om sameksistens på savannen lyder enkel: Bøndernes kvæg græsser om dagen og lukkes inde om natten, netop når løverne vågner og går på jagt. På den måde burde husdyr og rovdyr kunne deles om pladsen i et slags skiftehold.
    Men virkeligheden er langt mere kompleks, fremgår det af en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.
    Et nyt studie viser, at mængden af kvæg i landskabet har store konsekvenser for løvernes (Panthera leo) adfærd. Løverne undgår konsekvent de områder, hvor kvæg græsser meget - også på tidspunkter, hvor kvæget slet ikke er til stede.
    Studiet er ledet af ph.d.-studerende Niels Mogensen fra Institut for Biologi ved Aarhus Universitet. Sammen med lokale har han gennem ni år fulgt løver, andre rovdyr og græssende husdyr i Masai Mara og seks andre lokalt drevne naturreservater i det sydvestlige Kenya.
    Forskerne har systematisk kortlagt, hvor og hvornår løver og husdyr opholder sig. Studieområderne blev opdelt i felter på én gange én kilometer, og hver gang forskerne bevægede sig gennem et felt, registrerede de både vilde dyr, husdyr og den tilbagelagte distance.
    Resultatet viser et klart mønster: Jo mere kvæg, desto mindre bruger løverne området. Løverne har nemlig lært at forbinde kvæg og hyrder med fare.
    "Løverne har en naturlig frygt for kvæg og deres hyrder, og i takt med at der kommer mere kvæg, er det løverne, der viger. De ændrer simpelthen adfærd," siger Niels Mogensen ifølge pressemeddelelsen.
    Det opsigtsvækkende er, at løverne reagerer, selvom de sjældent møder mennesker direkte. Alligevel har menneskets brug af landskabet skabt områder, som løverne konsekvent undgår.
    Når løverne presses sammen på mindre områder, kan det få alvorlige konsekvenser. De kan blive skubbet ind i uegnede habitater, komme i konflikt med andre løveflokke og få sværere ved at opfostre unger.
    Samtidig øges risikoen for, at løverne bevæger sig tættere på landsbyer, hvilket kan skabe utryghed blandt lokalbefolkningen og i sidste ende forværre konflikterne mellem mennesker og vilde dyr.
    Ifølge forskerne peger resultaterne på, at bedre planlægning kan mindske presset på løverne uden at udelukke lokalbefolkningen.
    Mere målrettet og roterende græsning, klare grænser for hvor kvæg må færdes, og bedre beskyttelse af løvernes foretrukne opholdssteder kan give rovdyrene mere plads.
    Más Menos
    2 m
  • Online-samtaler: En skrattende forbindelse giver hak i troværdigheden, tyder nyt studie på

    Online-samtaler: En skrattende forbindelse giver hak i troværdigheden, tyder nyt studie på
    Jan 26 2026
    Store dele af vores daglige samtaler foregår i dag gennem skærme som videosamtaler.
    Undervisning. Eksamener. Jobsamtaler. Forretningsmøder. Lægekonsultationer. Psykologsamtaler. Møder med socialrådgiveren, jobcenteret eller kommunen.
    Stort set alle samtaler i vores liv er mulige online som et alternativ til ansigt-til-ansigt-samtalen.
    Men du bør være varsom med at vælge en digital løsning, hvis samtalen har stor betydning for dig. Det peger et nyt, amerikansk studie i tidsskriftet Nature på.
    Hvis forbindelsen svigter, videoen hakker, eller lyden driller, vil resultatet af samtalen nemlig være dårligere, lyder konklusionen:
    Prøveløsladelsen er sværere at få, hvis der er digitale udfald i videosamtalen. Det samme er jobbet. Og sundhedspersonalets troværdighed falder også, når videoen hakker, fryser, eller lyden glipper flere gange under samtalen, ifølge studiet.
    "Jeg synes, der er tale om nogle ret opsigtsvækkende fund," siger Jesper Aagaard, der er lektor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og har læst studiet for Videnskab.dk:
    "Studiet viser for det første, at tekniske udfald mindsker den tillid og troværdighed, man har til sin samtalepartner. For det andet peger de på, at videosamtaler er kommet for at blive og ikke bare forsvinder igen," forklarer han.
    Forskerne bag studiet finder desuden, at effekten fra hakkende forbindelse på videosamtaler rammer socialt skævt.
    Mennesker med dårligt internet og gamle telefoner og computere oplever flest udfald - enten grundet økonomi eller en bopæl i yderområder, der typisk har dårligere internet.
    Det er Jesper Aagaard enig i. Og han har svært ved at se, hvad der kan gøres ved det. For digitale udfald vil altid opstå, og den negative vurdering af samtalepartneren sker ikke bevidst.
    En ubehagelig fornemmelse
    Et enkelt udfald eller to afgør ikke alene, om man får jobbet eller ej. Men de digitale udfald spiller faktisk en betydelig rolle ifølge den nye forskning.
    I analyser af 472 høringer om prøveløsladelse faldt sandsynligheden for prøveløsladelse fra 60 procent til 48 procent, når der opstod tekniske udfald.
    I et eksperiment med 497 deltagere faldt tilliden til sundhedspersonale fra 77 procent til 61 procent, når der var tekniske udfald.
    I et studie med 3.000 deltagere blev kandidater til et job generelt vurderet dårligere, selv ved korte, enkeltstående udfald i forbindelsen.
    Hvorfor sker det?
    Forskerne forklarer det som en ubehagelig fornemmelse, når vi pludselig opdager, at samtalen ikke er, som den burde være. Samtalen går fra at være virkelig til pludselig at være en bizar og falsk robot-agtig samtale.
    Den omvæltning skader vores relation til samtalepartneren.
    "Ved længere udfald stopper samtalen helt. Det interessante er derfor de kortvarige udfald i ellers velfungerende videosamtaler, fordi disse udfald påvirker interaktionen, i en tilstrækkelig grad til at samtalen forekommer 'off', og det hele går skævt," siger Jesper Aagaard.
    Studiet udmærker sig desuden ved at bygge på en solid blanding af forskellige typer af undersøgelser, fortæller den danske forsker.
    Lidt for langt fra virkeligheden
    Begejstringen for studiet deles dog ikke af alle forskere.
    På Københavns Universitet angriber Rikke Nielsen forskernes brug af eksperimenter, der ikke har rod i virkeligheden:
    "Det svarer lidt til lignende undersøgelser, hvor man giver studerende 'matadorpenge', for at se hvad de vil bruge deres penge på," siger Rikke Nielsen, der er adjunkt på Københavns Universitet og forsker i professionel kommunikation, relationer og tillid, til Videnskab.dk.
    Rikke Nielsen mener, at studiets brug af eksperimenter tillægges for stor værdi. Og de kan altså ikke bruges til at sige, at udfald i videosamtaler er et stort og bredt problem, lyder hendes pointe.
    Tag de vigtige samtaler fysisk
    Jesper Aagaard peger dog alligevel på, at vigtige samtaler så vidt muligt ikke bør foregå på skrattende, digitale forbindelser.
    "Den mest oplagte løsning ville være at undgå, at betydningsfulde samtaler afvikles som...
    Más Menos
    5 m
  • Zone nul: Den nye bølge af ubesværet motion

    Zone nul: Den nye bølge af ubesværet motion
    Jan 25 2026
    Det virker næsten alt for nemt: Motionister, der stiller og roligt triller afsted på cyklen. Løbere, der trisser langsommere, end de fleste af os gør under opvarmningen. En spadseretur i sneglefart.
    Alligevel er det netop denne type bevægelse, der ligger i hjertet af det, man nu kalder 'zone nul'-træning.
    Konceptet vender op og ned på den klassiske 'det skal gøre ondt før det gør godt'-kultur, vi kender fra fitnesscenteret og diverse træningsapps.
    Her handler det ikke om at hive efter vejret eller presse os selv til det yderste, men tværtimod om at bevæge os så langsomt, at vi uden problemer kan føre en afslappet samtale undervejs.
    For nogen er det en rolig gåtur. For andre lidt let yoga, et par stræk mens kaffen bliver færdig eller bare en tur rundt i haven med lugejernet.
    Et alternativt udgangspunkt
    Fællesnævneren er, at pulsen forbliver lav; lavere end den, mange aktivitetsmålere og fitness-trackere registrerer som zone 1.
    Inden for udholdenhedstræning dækker zone 1 normalt over 50-60 procent af den maksimale puls.
    Zone nul ligger under det niveau. Faktisk er forskere uenige om, hvorvidt det overhovedet giver mening at regne det som en selvstændig træningszone.
    Men uden for forskningsverdenen har begrebet vundet indpas de seneste år som en praktisk fællesbetegnelse for ultralet aktivitet med overraskende fordele.
    En af fordelene er tilgængelighed.
    Mange træningsråd lægger ofte vægt på intensitet: sprintintervaller, højintense fitnesssessioner og det motiverende 'det skal gøre ondt før det gør godt'.
    For ældre, syge eller personer, der skal tilbage efter en skade, kan det føles uoverkommeligt.
    Zone nul-træning tilbyder et alternativt udgangspunkt.
    Den stille styrke i det lette
    Forskning har vist, at selv meget let aktivitet kan forbedre flere helbredsmarkører, blandt andet blodcirkulation, regulering af blodsukker og mental trivsel.
    En daglig gåtur i et roligt tempo kan for eksempel mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
    Og så er der spørgsmålet om restitution. Elitesportsudøvere har længe vidst, at de ikke kan træne hårdt hver dag.
    Kroppen har brug for tid til at komme sig. Her kommer de lette træningssessioner ind i billedet. Det er ikke spild af tid, men vigtige redskaber til restitution. Det samme gælder for personer, der skal balancere arbejde, familie og stress.
    En session i zone nul kan mindske spændinger uden at dræne energien. I stedet for at falde om på sofaen efter arbejde kan en stille og rolig gåtur på en halv time faktisk genoprette energien.
    Vi sætter barren for højt
    Forskere i mental sundhed peger på endnu en fordel: regelmæssighed.
    Mange af os opgiver træningen, fordi vi sætter barren for højt. En rutine baseret på zone nul-aktiviteter er lettere at holde fast i.
    Derfor bliver gevinsterne, som bedre søvn, bedre humør og lavere risiko for kroniske sygdomme, ved med at blive bygget op over måneder og år.
    Der er naturligvis grænser. Hvis målet er at løbe et maraton eller markant forbedre konditionen, er let bevægelse alene ikke nok. Kroppen har brug for udfordringer med højere intensitet for at blive stærkere.
    Men et 'alt eller intet'-mindset, hvor man enten træner hårdt eller slet ikke, risikerer at overse pointen.
    Zone nul kan være fundamentet, hvorpå anden træning bygges, eller ganske enkelt stå alene som en sundhedsfremmende vane.
    At forskere stadig diskuterer definitionen, er i sig selv interessant.
    I idrætsvidenskaben taler mange hellere om 'mindre end zone 1 eller 'aktiv restitution' end zone nul.
    Men navnet ser ud til at have bidt sig fast; måske fordi det fanger idéen om anstrengelsesfri bevægelse.
    Begrebet 'zone nul' fjerner presset. Der er ikke behov for dyrt udstyr eller den nyeste gadget. Hvis du bevæger dig uden at presse kroppen, så gør du det rigtigt.
    Skærer igennem støjen
    Netop den enkelhed kan forklare, hvorfor konceptet er så tiltrækkende.
    Råd og tips om motion kan ofte virke overvældende: hvor mange minutter om ugen, hvilken puls, hvor mange skridt.
    Zone nul skærer igennem støjen. Buds...
    Más Menos
    5 m
  • Handyr har større risiko for at blive ædt af løver

    Handyr har større risiko for at blive ædt af løver
    Jan 25 2026
    En familie i Sydafrika driver to kæmpestore indhegnede naturreservater.
    Det ene reservat hedder Lekgaba og er nogenlunde på størrelse med Lolland. Det andet hedder Korannaberg og er på størrelse med Møn.
    Trods størrelsesforskellen er de to reservater stort set ens. Samme vegetation, klima og dyreliv bestående af dyr som giraffer, zebraer og vortesvin.
    Den store forskel er rovdyrene i de to reservater. I Korannaberg er der løver, og i Lekgaba er der vilde hunde og geparder.
    "Reservaterne giver en unik mulighed for at undersøge konsekvenserne af forskellige rovdyrsamfund," siger Elizabeth Le Roux, der er lektor på Aarhus Universitet og medforfatter til et nyt studie om rovdyrene, til Videnskab.dk.
    Med kameraovervågning, observationer i felten og optællinger af dræbte byttedyr, fandt forskerne frem til et bemærkelsesværdigt fund i særligt løvernes reservat.
    Løverne kan og vil gerne angribe større dyr end vilde hunde og geparder. Og:
    "Løver har en tydelig kønspræference, når de jager," siger hovedforfatter Andrew Abraham også fra Aarhus Universitet, der pointerer, at studiet er udført i samarbejde med University of Pretoria i Sydafrika.
    Løver jager og spiser hanner langt oftere end hunner. Blandt gnuer, røde koantiloper og giraffer er kønsbalancen særligt skæv, ifølge studiet.
    Hanner lever mere risikofyldte liv
    Elizabeth Le Roux forklarer, at løvernes præference skyldes to ting: Hannernes adfærd udsætter dem for større fare end hunnernes. Og hannerne oplever forskellige økologiske pres og social adfærd, der kan drive dem ud i mere risikable områder.
    "Hos mange arter er hannerne mere sårbare. Hunnerne lever ofte i store flokke, hvor mange øjne kan holde øje med rovdyr, der nærmer sig," siger Elizabeth Le Roux og fortsætter:
    "Når hunner for eksempel har unger, er de ofte mere forsigtige, mens hannerne oftere udviser risikabel adfærd og bevæger sig mere rundt alene. Det gør dem mere udsatte for rovdyr, og derfor bliver de oftere jagtet."
    Hos mange arter bliver ældre hanner skubbet ud af de større flokke og må risikere at møde løverne alene eller i små ungkarlegrupper, fortæller hun.
    Det kan lyde som en uheldig og skæv kønsfordeling, der er en stor ulempe for arterne. Men det behøver det ikke være, ifølge forskerne.
    En han-impala eller han-giraf kan parre sig med mange hunner og give afkom. Det kan hunner ikke. Derfor er en overvægt af hunner ikke nødvendigvis en ulempe for en bestand, hvorimod en mangel på hunner er rigtig skidt for bestandens vækst.
    Forsøger at efterligne naturen
    Feltarbejdet i studiet er foregået i et reservat i Sydafrika. Det vil være tæt på umuligt at foretage studiet i den vilde natur, hvor mange af dyrene bevæger sig over langt større områder, og flere rovdyr angriber samme byttedyr.
    Resultaterne fra studiet er derfor også svært at oversætte en til en til den vilde natur. For eksempel fordi der i den vilde natur vil være flere rovdyr end kun løver, hvilket formentlig vil ændre tallene fra studiet.
    Elizabeth Le Roux mener dog, at studiet giver en vigtig lære om rovdyrets betydning for byttedyr, også i naturen:
    "Studiet hjælper med at forstå, hvorfor man i nogle populationer ser en skæv kønsratio, og i dette tilfælde viser det, at løver har en klar præference for hanner."
    Men studiet er endnu vigtigere for de vildtforvaltere, der råder over indhegnede rovdyrsamfund, hvor der er blevet færre rovdyr.
    Her kan studiet hjælpe med at forstå, hvilke dyr der skal fjernes for at efterligne et så naturtro dyresamfund som muligt. Dog kun når der er tilstrækkelig store bestande til at efterligne rovdyr og tynde ud i bestande, hvilket sjældent er tilfældet, ifølge Elizabeth Le Roux.
    Hunner og hanner må ikke fjernes i blinde, hvad der kan være tilfældet i mange vildtområder. Det kan ifølge forskerne få voldsomme konsekvenser for den pågældende arts reproduktion.
    Zoo-direktør: "Afgørende viden"
    Mads Frost Bertelsen er zoologisk direktør i Zoologisk Have i København og meget begejstret for den brugbare viden.
    "Jeg var godt be...
    Más Menos
    6 m