Episodios

  • Kvinder har muligvis en fordel i særlig ekstremsport, viser ny forskning

    Kvinder har muligvis en fordel i særlig ekstremsport, viser ny forskning
    May 3 2025
    Mænd har historisk præsteret bedre end kvinder i flere atletiske discipliner.
    Men snart kan det være, at præstationskløften mellem kønnene mindskes, skriver The Independent.
    Et nyt studie publiceret i tidsskriftet Frontiers in Physiology viser nemlig, og at kvinder ser ud til at have en fordel i ekstremsport som arktiske langdistance-skiløb.
    For under ekstreme forhold lader det til, at kvinder har en større metabolisk effektivitet end mænd (metabolisme er kort fortalt en betegnelse for de kemiske processer i kroppen, der omsætter vand, mad og andre materialer til stoffer, som kroppen har brug for, for at kunne fungere) - og dette gælder særligt ved arrangementer, der afholdes under ekstreme kuldeforhold.
    Kvinder brugte for eksempel mindre energi i forhold til vægt sammenlignet med mænd under Alaska Mountain Wilderness Ski Classic, som er en 200 km arktisk vinterekspedition i den barske natur i Alaska.
    "Voksende data fra udholdenhedsbegivenheder afholdt i ekstreme miljøer tyder på, at kvinder muligvis er lige så - eller endda mere - metabolisk modstandsdygtige under fysisk og ernæringsmæssig stress," siger forskerne ifølge The Independent.
    Forskerne håber nu at kunne lave yderligere studier, hvor de analyserer plasma-, serum-, afførings-, hår-, muskel- og fedtvævsprøver fra deltagere i krævende ekstremsportsbegivenheder som Yukon Arctic Ultra (YAU) - verdens længste og koldeste ultramaraton.
    Más Menos
    1 m
  • Er det en god idé at tisse, selvom du ikke er tissetrængende?

    Er det en god idé at tisse, selvom du ikke er tissetrængende?
    May 3 2025
    "Har alle tisset af?"
    Det er det helt store spørgsmål i alle småbørnsfamilier, inden de begiver sig ud på en lang biltur, går i biografen eller drager på udflugt et sted, hvor en tissetrængende unge kan skabe en ubelejlig situation.
    For nogle af os er det helt fint at inkludere et ekstra toiletbesøg for en sikkerheds skyld og en gang imellem.
    Men hvis du gør det for ofte, vænner blæren sig til, at den skal tømmes oftere end nødvendigt.
    Det kan ende i en ond cirkel.
    Ifølge forsker Anne Cathrine Staff bør vi ikke tisse, når vi ikke skal.
    Hun er professor i obstetrik og gynækologi ved Universitetet i Oslo og har tidligere forsket i urin- og analinkontinens (ikke at kunne holde på sin afføring eller tarmluft, red.) hos gravide.
    "Vi bør i hvert fald ikke gøre det ret tit," siger hun.
    Det kan nemlig få blæren til at vænne sig til at blive tømt, oftere end den behøver. Blæren trænes til at blive mindre fleksibel, hvilket betyder, at tissetrangen kommer, før blæren er ordentligt fyldt.
    Så får vi den onde cirkel: Du skal tisse oftere og oftere, fordi du har lært din blære, at den skal tømmes uden at være fuld.
    Vi skal huske, at antallet af ture på toilettet varierer meget fra person til person, påpeger Anne Cathrine Staff.
    Gennemsnittet er otte gange om dagen ifølge St. Olavs Hospital i Norge.
    "Men op til 10 gange om dagen er ikke unormalt," siger Anne Cathrine Staff.
    Hun påpeger, at rådet om kun at tisse, når man skal, ikke gælder for mennesker, der har en blæresygdom eller ubehandlet diabetes.
    Hun opfordrer folk til at kontakte deres læge, hvis deres drikke- og vandladningsmønstre ændrer sig.
    "Men generelt er det en god idé at drikke, når du er tørstig, og tisse, når du er tissetrængende."
    Håbet er ikke ude for din blære, selvom du altid tisser en ekstra gang, før du går i seng - bare 'for en sikkerheds skyld'.
    Det er fuldt ud muligt at træne blæren op til at være lige så fleksibel som før.
    Bjørn Steen Skålhegg er professor ved Institut for medicinske basisfag ved Universitetet i Oslo.
    Han fortæller, at personer med en såkaldt overaktiv blære behandles med blæretræning. Det handler om at holde sig.
    Hvis du mærker, at det virker over tid, og at du skal mindre på toilettet, kan du gradvist øge dine badeværelsesbesøg, ifølge Bjørn Steen Skålhegg.
    "Lad der gå tre til fire timer mellem hvert besøg," fortæller han.
    Det gælder først og fremmest personer med overaktiv blære, påpeger han.
    En overaktiv blære er forbundet med en stærk eller pludselig vandladningstrang, især om natten, og rammer både kvinder og mænd, men kvinder rammes oftere.
    Op mod 30 procent af kvinder over 65 år oplever det, mens det samme gælder for op mod 20 procent af mænd.
    "Årsagen kan være ukendt eller relateret til infektion, som bakterielle infektioner og blærebetændelse," siger Bjørn Steen Skålhegg.
    Men det kan også være forårsaget af sygdomme i nervesystemet, som for eksempel Parkinsons. Og for mænd kan en forstørret prostata være årsagen.
    "Man bør træne regelmæssigt, hvis man har en overaktiv blære," siger han.
    For personer, der hverken er syge eller har en forstørret prostata, gælder det altså om at holde sig lidt.
    Men Bjørn Steen Skålhegg mener ikke, at det er specielt farligt at tisse, selvom man ikke er tissetrængende.
    En tom blære er ikke forbundet med fysisk eller fysiologisk skade, så længe du normalt er sund og rask, mener han.
    "Det kan være en god idé at tisse, inden du kører langt eller tager et fly eller tog. På den måde slipper man for at stoppe på vejen eller bruge toiletterne i fly og tog - det er der jo nogle, der ikke kan lide," siger han.
    "Det er ikke farligt at holde sig, men selvfølgelig inden for rimelighedens grænser," siger han.
    Nogle af os har en stor blære, og andre har en lille blære. Det påvirker også vandladningstrangen.
    De fleste har plads til mellem tre og fem deciliter urin i blæren, før vandladningstrangen opstår.
    Men der er store individuelle forskelle.
    Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel ...
    Más Menos
    4 m
  • Kinas lange march til Månen: Sådan vil de komme før USA

    Kinas lange march til Månen: Sådan vil de komme før USA
    May 3 2025
    Vi hører ofte om det amerikanske Artemis-projekt om at sende mennesker tilbage til Månen, men næsten intet om det kinesiske måneprojekt.
    Det vil vi rette op på i denne artikel, både fordi der er en god mulighed for, at Kina kommer til Månen før USA, og fordi de kinesiske måneplaner er lige så store og ambitiøse som de amerikanske.
    Desuden er det nu helt officielt, at Kina vil sende mennesker til Månen inden 2030. Det fremgår af en pressemeddelelse, som Kinas agentur for bemandet rumfart, China Manned Space Agency (CMSA), har udsendt.
    Kinas plan er meget mere enkel end det amerikanske Artemis-projekt, der både omfatter en rumstation i bane om Månen og et 50 meter højt landingsfartøj, hvor astronauterne skal tage en elevator for at komme ned på overfladen.
    På mange områder minder den kinesiske plan mere om Apollo end om Artemis.
    Det er nok mere nærliggende at sammenligne det gamle amerikanske Apollo-projekt med det kinesiske projekt. De to projekter er ens på den måde, at de begge deler rejsen til Månen i to dele.
    Astronauterne sendes først til en bane om Månen, og her skifter de så til et landingsfartøj, som bringer dem ned til Månens overflade.
    I Apollo-projektet sendte NASA både Apollo-rumskib og landingsfartøj til Månen med en meget stor raket, nemlig Saturn 5.
    Kina har valgt at bruge en noget mindre raket kaldet Long March 10. Til gengæld vil hver rejse til Månen så kræve to Long March 10-raketter, hvor amerikanerne kunne nøjes med en Saturn 5-raket.
    Den kinesiske plan er baseret på fem 'byggeklodser', der tilsammen skal gøre det muligt at gennemføre månelandingen, nemlig:
    Raketten Long March 10
    Rumskibet Mengzhou
    Landingsfartøjet Lanyue
    Roveren Tansuo
    Rumdragten Wangyou
    Alle fem dele er ved at blive konstrueret og bygget, og det er allerede nu fastlagt, at de første kinesere på Månen bliver astronauter med erfaring fra ophold på rumstationen Tiangong.
    Det betyder, at vi måske allerede nu kender navnene på nogle af de astronauter, der om få år skal sendes til Månen.
    Det er naturligt at sammenligne den kinesiske Long March 10-raket med den gamle Saturn 5, der blev anvendt i Apollo-programmet, og Starship som skal anvendes i Artemis-programmet.
    De 100 ton, vi angiver for den nyttelast, som Starship kan sende til Månen, forudsætter en optankning i bane om Månen.
    Du kan se forskellene i vægtklasse mellem Long March 10, den gamle måneraket Saturn 5 og Starship fra SpaceX i denne tabel:
    I den kinesiske plan opsendes først månelanderen Lanyue til en bane om Månen. Når det er vel ankommet opsendes rumskibet Menzhou med måske fire astronauter også til en bane om Månen.
    Her kobles rumskib og landingsfartøj sammen, hvorefter de to astronauter, som skal lande på Månen, forlader rumskibet Menzhou for at komme over i landingsfartøjet.
    De astronauter, der efterlades i Menzhou, vil så kredse om Månen, mens de venter på at måneastronauterne vender tilbage - ganske som det skete på Apollo.
    Når de to astronauter går ombord på landingsfartøjet Lanyue, så er det stadig koblet til sidste trin af Long March 10, og ved nedstigningen til Månen bruger man så de sidste rester af brændstof herfra.
    Det sidste trin afkastes først meget tæt på Månen, og først herfra overtager Lanyues egne motorer så selve landingen. Denne fremgangsmåde vil meget sandsynligt give Lanyue en ekstra brændstofreserve, hvilket altid er en fordel ved en landing.
    Vel ankommet til Månen vil de selvfølgelig plante det kinesiske flag, men deres hovedopgave bliver en køretur med roveren Tansuo for at udforske det landskab, hvor de er landet.
    Hvor lang køreturen bliver, og hvor længe de skal opholde sig på Månen, vides ikke, men mon ikke det bliver tre døgn som på de sidste Apollo-flyvninger. Derefter er det så bare at starte igen og flyve op til kollegerne på Menzhou og så hjem til Kina.
    Man har længe regnet med, at de første kinesere vil lande nær månens sydpol, fordi det er her, man kan finde vand. Problemet er bare, at her er overfladen meget ujævn med store kratere og bjerge....
    Más Menos
    11 m
  • Godt nyt for den truede padde axolotl: Forbedrede vandmiljøer giver nyt håb

    Godt nyt for den truede padde axolotl: Forbedrede vandmiljøer giver nyt håb
    May 2 2025
    Sød ser den ud, den lille padde med det evige glade smil, der længe har været udrydningstruet.
    Men nu er der heldigvis godt nyt, skriver Science News. En ny metode viser nemlig lovende resultater for de 50-1.000 vilde axolotl-padder (Ambystoma mexicanum), der endnu lever frit i naturen, og som måske nu kan blive til flere.
    Bestanden har nemlig taget skade af, at deres naturlige vandområder er blevet forringet i tiden løb, hvilket har sat sine spor i antallet af nulevende, vilde axolotler.
    Men ved at tage axolotl-padder, som er opdrættet i fangenskab, og placere dem i kunstige vandområder, kan man muligvis redde arten fra at uddø.
    Forskerne tog 18 axolotler og placerede 10 af dem i en restaureret kanal syd for Mexico City og 8 i et kunstigt vandområde.
    Efter 40 dage blev de indsamlet igen, og her kunne forskerne se, at de havde taget på i vægt, hvilket indikerer, at levestederne var egnet for padderne.
    "Muligheden er virkelig, virkelig spændende," siger forsker Alejandra Ramos, der var med i projektet, til Science News.
    "At axolotler opdrættet i fangenskab rent faktisk kan overleve i naturen.. Det er virkelig vigtigt for bevarelsen," afslutter Alejandra Ramos, der er professor ved Universidad Autónoma de Baja California i Ensenada, Mexico.
    Más Menos
    1 m
  • Grønlands skjulte skatkammer er del af en global kamp om kritiske mineraler

    Grønlands skjulte skatkammer er del af en global kamp om kritiske mineraler
    May 2 2025
    Det hele begynder med en sten. Eller rettere: Med de mineraler i sten, vi kan udvinde metaller fra.
    Metaller er nemlig de grundlæggende byggesten i teknologierne bag vedvarende energiproduktion - lige fra vind- og vandkraft til solceller og de katalysatorer af metal, der bruges i både produktion og forbrænding af biobrændsel.
    Desuden kræver højteknologiske produkter som eksempelvis smartphones og satellitter op imod 80 forskellige metaller med hver deres unikke egenskab.
    Kort sagt: Uden minedrift bliver der ingen grøn omstilling og heller ingen digital fremtid.
    Det er efterhånden velkendt, at Grønland har en enorm rigdom på diverse mineraler og dermed et kæmpe potentiale for minedrift. Det kan du se på kortet herunder.
    Derfor er spørgsmålet om, hvem der har adgang til dem - og hvordan de skal udvindes - ikke længere kun et teknisk anliggende. Det er blevet politisk.
    At det er blevet politisk, ser vi i præsident Trumps insisteren på, at: "jeg tror, vi får det (Grønland, red.) på den ene eller den måde".
    Det handler ikke kun om Grønlands strategiske placering (herunder russisk og kinesisk adgang til farvandene) eller ønsker om et større territorie og flere strategiske militærbaser.
    Det handler i mindst lige så høj grad om adgangen til mineraler - netop fordi kritiske mineraler og sjældne jordarter vil forme fremtidens teknologier.
    Også i Ukraine har Trump haft fokus rettet mod at lave en mineralaftale, som netop er faldet på plads.
    Når Trump er så interesseret, er det formentlig også, fordi Kina i dag har nærmest monopol på mange af de sjældne jordarter.
    At USA formentlig kan få adgang til det hele i Grønland - militærbaser og de sjældne jordarter - uden en egentlig overtagelse af Grønland er ikke temaet her.
    Jeg er geolog, ikke politolog, så denne artikel handler knap så meget om geopolitiske spil og kampe, men derimod om dét, spillet handler om, nemlig Grønlands begravede skatte:
    Hvordan får man fat i de sjældne jordarter og de kritiske mineraler? Hvad er risiciene? Hvorfor er de så utroligt vigtige? Og kan man udvinde mineralerne bæredygtigt med respekt for lokalsamfundet?
    Det øgede behov for minedrift skyldes i høj grad, at vi er blevet markant rigere over tid - og dermed også forbruger flere ressourcer.
    Se på dig selv.
    Er du omkring de fyrre år som mig, voksede du op i en verden, hvor satellitter, elbiler, vindmøller, bærbare computere og smartphones enten ikke var lige så komplekse og mangfoldige eller slet ikke var opfundet (smartphones).
    Er du halvt så gammel som mig, har smartphones og bærbare computere formentlig været en konstant i din verden.
    Og ser vi ud over vores egen næsetip, er der sket en ret vild udvikling. Først var det Kina, så var det Indien, og nu er hele det afrikanske kontinent på vej mod højere levestandard.
    Dét sætter pres på klodens ressourcer - især på de kritiske råstoffer, som ofte er flaskehalse i udbygning af teknologiske løsninger.
    Nutidens teknologiske produkter (computere, smartphones, elbiler, vindmøller etc.) er langt mere komplekse end tidligere og kræver et bredt spektrum af metaller.
    Mange af disse produkter er så teknisk sammensatte, at de er næsten umulige at genanvende effektivt.
    De indeholder nemlig en blanding af mange forskellige metaller, der er vanskelige at adskille - både teknologisk, og uden det bliver for dyrt.
    I nogle tilfælde findes der endda slet ikke effektive metoder til at separere dem i stor skala.
    Det betyder, at metallerne forbliver låst i produktet gennem hele dets levetid.
    Vi er derfor nødt til konstant at hente nye metaller op fra jorden for at følge med den hastige vækst i eksempelvis smartphones, vindmøller og elbiler, fordi antallet konstant er stigende.
    Desuden betyder den stigende grad af elektrificering af samfundet, at vi skal bruge langt mere kobber til ledninger end hidtil.
    Det er ikke, fordi kobber er sjældent, men behovet er så omfattende, at minedriften simpelthen ikke kan følge med efterspørgslen i fremtiden. Derfor er kobber også kommet på listen o...
    Más Menos
    12 m
  • Tasker og støvler lavet af 'læder fra T. Rex' får dinoforskere til at ryste på hovedet

    Tasker og støvler lavet af 'læder fra T. Rex' får dinoforskere til at ryste på hovedet
    May 2 2025
    En amerikansk virksomhed ved navn VML har for nyligt hævdet, at man snart kan købe produkter, som er lavet af læderet fra Tyrannosaurus rex.
    Men hvis du havde udset dig et par nye støvler eller en taske lavet af læder fra den store, kødædende dinosaur, så er der desværre dårligt nyt.
    Det kan nemlig ikke lade sig gøre, fortæller flere dinosaurforskere til Live Science.
    For det er ikke den ægte vare, lyder kritikken.
    Virksomheden påstår at kunne fremstille læderet på baggrund af fossileret kollagen fra den forhistoriske kæmpe.
    Kollagen giver struktur til hud og væv, og ifølge virksomheden vil det blive fremstillet ved at modificere cellerne med enten syntetisk eller kunstigt skabt DNA.
    Men hvis det skulle være ægte dinosaurlæder, ville det kræve, at man var i besiddelse af DNA fra en Tyrannosaurus rex. Og det er noget, vi - endnu - ikke er i besiddelse af, fremgår det af artiklen.
    Palæontologer har kun fundet kollagen fra Tyrannosaurus rex i dens knogler og ikke dens hud. Og det er som bekendt huden, man bruger til at lave læderprodukter.
    Palæontolog i hvirveldyr ved University of Maryland Thomas Holtz Jr. kalder derfor virksomhedens påstand om T. rex-læder for vildledende.
    "Det, virksomheden laver, lader til at være en fantasi," forklarer han til Live Science i en mail.
    Mediet har forsøgt at få en kommentar fra virksomheden bag udmeldingen, men de er ikke vendt retur.
    Más Menos
    1 m
  • Fermenteret kål reparerer skader, som stammer fra usund kost

    Fermenteret kål reparerer skader, som stammer fra usund kost
    May 2 2025
    I USA kalder de det sauerkraut og putter det på hotdogs. I Danmark kender vi det bedre som kimchi. Eller den danske variant: Surkål.
    Forskere har før vist fordele for helbredet ved i det daglige at spise en vis portion fermenteret mad. Og nu påviser et amerikansk forskerhold endnu en af de fordele:
    "Nemlig, at den type mad bidrager til at forebygge en 'utæt' tarm, som sættes i forbindelse med udvikling af autoimmune eller inflammatoriske sygdomme, som rammer en stor del af befolkningen," lyder det fra professor i human metabolisme og forskningsleder Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet og Gentofte Hospital.
    Han har ikke haft med det nye amerikanske studie at gøre, men den danske professor er en af verdens førende forskere i tarmens mange mikroorganismer, som under ét kaldes tarmmikrobiomet, og har læst studiet for Videnskab.dk.
    Selv siger de amerikanske forskere i en pressemeddelelse, at deres resultater viser, at "en lille smule sauerkraut rækker langt". Og derfor "burde vi overveje at inkludere disse fermenterede fødevarer i vores almindelige kostvaner og ikke kun som tilbehør til vores hotdogs," lyder det fra studiets sidsteforfatter Maria Marco, professor ved Institut for Fødevarevidenskab og Teknologi ved University of California, Davis, USA.
    Forskerne foretog analyser af mere end hundrede forskellige stoffer, der findes i ekstrakt fra fermenteret kål. Analyserne viser, at ekstraktet indeholder stoffer, som man allerede ved, har sundhedsfremmende virkninger på tarmvæggens funktioner.
    Forskerne testede også, om de fermenterede næringsstoffer i kål hjælper med at beskytte tarmceller mod inflammation (skade relateret til betændelse). I undersøgelsen sammenlignede de effekten fra rå kål, fermenteret kål og fra den flydende saltlage, der bliver tilbage efter gæringsprocessen, når man laver fermenteret kål.
    Her fandt de, at den fermenterede kål hjælper med at beskytte tarmceller, mens den rå kål og saltlagen ikke gør.
    Dog understreger Oluf Borbye Pedersen, at rå kål af enhver art er sundt, fordi det indeholder mange sundhedsfremmende stoffer.
    "Det ville være ulykkeligt, hvis læserne begynder at fravælge råkost med forskellige kålarter," lyder hans pointe til dén del af studiets fund.
    Det er altså specifikt den fermenterede kål, der viser sig at være i stand til at mindske eller helt forhindre skader i en 'utæt' tarmvæg.
    Forskerne brugte i øvrigt en kunstig tarmvæg til forsøget. En tarmvæg, som de i forvejen havde sørget for, var blevet betændt ved at udsætte den for to proteinstoffer - såkaldte cytokiner, der fremkalder inflammation. Disse er kendt for at gøre skade på tarmvæggen, og de bliver typisk aktiveret i tarmen af en kost med meget ultraforarbejdet mad eller meget sukker, animalsk fedt eller salt.
    "En 'utæt' tarmvæg - der opsuger uønsket tarmindhold og fører det over i blodet, hvor det fremkalder en inflammation - udgør en trussel for helbredet og ses hos mennesker, som over længere tid spiser usundt," fortæller Oluf Borbye Pedersen.
    Forhøjet betændelse i kroppen er i tidligere forskning kædet sammen med en lang række sygdomme, herunder hjerte-kar-sygdom og depression.
    Oluf Borbye Pedersen understreger, at det også allerede er kendt viden, at et hyppigt indtag af fermenteret plantemad er koblet til en række helbredsgevinster. Det har forskere vist i flere befolkningsstudier.
    Netop derfor har fermenteret mad fået meget opmærksomhed i de senere år.
    Men hvorfor det er sundt at inkludere mere fermenteret mad i kosten, er først i den senere tid blevet belyst, fortæller han. Her bidrager det aktuelle studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Applied and Environmental Microbiology med endnu en brik til billedet.
    Men det er samtidig vigtigt at understrege, at det ikke kun er fermenteret kål, der er godt for os - det er fermenterede fødevarer i det hele taget.
    Også kombucha (som er fermenteret te) og fermenterede mejeriprodukter som kefir og lagrede oste samt lufttørret (og dermed fermenteret) skinke er su...
    Más Menos
    5 m
  • Adolescence: Derfor gør film og tv-serier os klogere

    Adolescence: Derfor gør film og tv-serier os klogere
    May 1 2025
    Mere end 114 millioner mennesker har set Netflix-serien 'Adolescence'. De er således kommet på fornavn med 13-årige Jamie, der bliver anholdt for at have dræbt en klassekammerat.
    Det er en af de mest sete serier på streamingtjenesten nogensinde, og den britiske premierminister, Keir Starmer, har gjort det gratis for elever i folkeskolens ældste klasser at se serien.
    Og så er Adolescence et godt eksempel på, hvordan en kompleks fortælling når bredt ud og skaber debat, både i de officielle medier og online.
    Denne artikel kommer med et bud på, hvorfor serien er blevet så populær, og hvordan den gør os klogere. Artiklen bygger på min netop udgivne bog 'Digital Film and Television Culture'.
    Spoiler alert: Hvis du ikke har set 'Adolescence', vil jeg anbefale dig at stoppe her og vende tilbage, når du har set den. For serien står endnu stærkere, hvis du ikke har læst om den på forhånd.
    I 'Adolescence' følger vi teenageren Jamie Miller, som anholdes, fordi han brutalt har dræbt den jævnaldrende Katie Leonard med adskillige knivstik.
    Selv om det handler om et drab, er serien hverken en krimi eller true crime. Den handler heller ikke om, hvorvidt Jamie gjorde det eller ej. Allerede i første afsnit bliver det klart, at han er drabsmand.
    I stedet søger serien efter et motiv. Og det viser sig, at Jamie på sociale medier er en del af en kultur, som promoverer og legitimerer en giftig maskulinitet.
    Allerede i det første afsnit, da politiet forhører Jamie og hans far på politistationen, ser vi på en overvågningsvideo, hvordan Jamie målrettet opsøger og overfalder Katie,
    Faren bryder sammen, da han ser sin søn begå et mord og vender sig væk i afsky, men ender alligevel med at give ham et kram. Det er seriens styrke at vise en kompleksitet i karakterskildringen, hvor den chokerede far skal rumme, at hans teenagesøn beviseligt er drabsmand, og samtidig forholde sig til, hvordan det (også) er hans ansvar som forælder.
    Hver af de fire afsnit viser forskellige aspekter omkring Jamies handling. Hvordan Jamie og drengene i klassen har en nedladende holdning til piger i skolen, og hvordan ondsindet indforstået mobning hersker mellem piger og drenge, også på sociale medier.
    Vi ser, hvordan skolelæreren, politiet, psykologen og forældrene er koblet helt af, hvad der foregår online, og er ude af stand til forstå Jamies aggressive handling - og ikke mindst, hvordan det kunne komme så vidt.
    Hvert afsnit er filmet som én lang indstilling, et 'one take' som følger karaktererne og skaber en intens stemning. Det betyder, at vi som tilskuere føler os fanget i den samme tid' som de fiktive personer og oplever den, som de gør.
    På den måde bliver serien også et eksempel på en eksperimentel storytelling, som vi kender det fra populære ungdoms-tv-serier som 'Stranger Things' og 'Euphoria' til Oscar-film som 'Everything Everywhere All at Once' og 'Oppenheimer'.
    Nedenfor kan du se en video (på engelsk), hvor det bliver forklaret, hvordan det var muligt at lave hvert afsnit i en éneste optagelse.
    Når film og serier bliver så populære som for eksempel 'Adolescence', får de ikke kun omtale i de traditionelle medier. De bliver også åbent diskuteret i forskellige fora og fællesskaber online.
    Et eksempel er tråde på platformen Reddit, hvor brugerne deler personlige oplevelser med eksempelvis serien 'Stranger Things'. Her skrives der om erfaringer med sorgarbejde og mobning.
    Det ser vi også i 'Adolescence', hvor brugerne på Reddit deler deres egne oplevelser af serien og kritiske holdninger til problematiske rollemodeler som for eksempel den kvindefjendske Andrew Tate.
    Film og tv-serier kan derfor gøre os klogere på verden og hinanden, fordi vi gennem den visuelle fortælling ser verden med andre øjne.
    Samtidig kommer vi ind under huden på de fiktive personer og får indblik i deres motiver, svære valg og komplekse følelser:
    I 'Adolescence' oplever vi verden fra Jamie og hans families perspektiv og deres omgivelsers forsøg på at forstå, hvordan det kunne gå så galt. Det bli...
    Más Menos
    4 m
adbl_web_global_use_to_activate_webcro805_stickypopup