"Disse virksomheder byggede maskiner, der er designet til at gøre børns hjerner afhængige, og de gjorde det med vilje."
Sådan lød anklagen fra advokaten Mark Lanier i en nylig og historisk retssag i Los Angeles, ifølge The Conversation.
Her sagsøgte en 20-årig kvinde og hendes mor techgiganterne Google og Meta, der ejer Instagram og Facebook, med påstanden om, at selskabernes apps gjorde hende afhængig som barn og ødelagde hendes mentale helbred.
Juryen gav kvinden medhold og fastslog, at platformenes design har 'defekter', der gør dem afhængighedsskabende.
Men hvad siger videnskaben egentlig - kan sociale medier være afhængighedsskabende?
Afhængighed eller 'højt engagement'?
Selvom tech-virksomheder som Meta historisk har forsvaret sig med, at deres platforme blot er kommunikationsværktøjer, og at begrebet 'afhængighed' er en misforståelse af det, de kalder 'højt engagement', peger mere og mere forskning på noget andet.
Susan Andersen er forskningsleder for Sundhedsfremme og interventioner ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet og medforfatter til et stort dansk studie om afhængighed af sociale medier.
Selvom det stadig debatteres, om afhængigheden skal være en officiel klinisk diagnose, er hun ikke i tvivl om alvoren:
"Afhængighed af sociale medier ligner det, som ligger i afhængighed af andre områder, med tab af kontrol og markant påvirkning af hverdagsfunktion," fortæller hun og understreger, at der er et massivt behov for forebyggelse og hjælp til dem med et problematisk brug, uanset om det formelt bliver en diagnose eller ej.
Tommelfinger-refleksen
Forskere bruger ofte psykologiske tests - for eksempel Bergen Social Media Addiction Scale (BSMAS) - til at vurdere, om en person er afhængig af sociale medier.
BSMAS ser på seks typiske tegn:
1. Dominans: At medierne fylder alt i ens tanker.
2. Humørændring: At man bruger dem til at opnå et 'high' eller flygte fra problemer.
3. Tolerance: At man skal bruge mere og mere tid online for at få den samme effekt.
4. Abstinenser: Ubehag og rastløshed, når man ikke er online.
5. Konflikt: At det går ud over arbejde, studier og relationer.
6. Tilbagefald: At man fejler, når man forsøger at skære ned.
Hos nogle bliver vanen så indgroet, at den nærmest kører på autopilot. Man kan tage sin telefon op og åbne en app uden rigtigt at have besluttet sig for det.
Ifølge Quynh Hoang, der forsker i digitalt forbrug ved University of Leicester i Storbritannien, skyldes det ikke bare manglende selvkontrol, men den måde, platformene er designet på.
"Den automatiske tommelfinger-refleks er mere end bare en dårlig vane - det er en respons på et digitalt miljø, vi simpelthen ikke kan undslippe," forklarer hun til Videnskab.dk.
Sociale medier belønner os med dopamin
I den amerikanske retssag trak sagsøgerens advokat Mark Lanier paralleller til tobaksindustrien og argumenterede for, at tech-virksomhederne godt var klar over, at deres platforme skader unge.
Men man skal passe på med at sætte lighedstegn mellem kemiske stoffer og skærme. Som Susan Andersen påpeger, er sociale medier "noget andet end de fysiologiske afhængigheder, som ses ved for eksempel stof- og nikotinafhængighed".
Selvom det er en adfærdsafhængighed, minder brugernes oplevelse ofte om klassisk misbrugsadfærd, siger Quynh Hoang:
"Folk beskriver en manglende evne til at stoppe, som de selv finder dybt frustrerende og uforklarlig - det er ikke et bevidst valg om at scrolle videre, men en tvangshandling, de ikke kan redegøre for."
I en artikel fra Videnskab.dk argumenterer professor Morten Overgaard for, at sociale mediers algoritmer kan skabe en afhængighed, der minder om stofafhængighed.
Det hænger blandt andet sammen med, hvordan hjernen fungerer. Når vi oplever noget rart, for eksempel social kontakt, frigiver hjernen dopamin. Det er det samme signalstof, der også aktiveres, når vi indtager mad og rusmidler, og som får os til at gentage det, der føles godt.
"Social kontakt kan også udløse dopamin. Jeg siger i...
Más
Menos