• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • De: Videnskab.dk
  • Podcast
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Por arte de portada

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

De: Videnskab.dk
Escúchala gratis

  • Resumen

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    © 2024
    Más Menos
Episodios
  • Hvem er den bedste til at formidle grønlandsk forskning?

    Hvem er den bedste til at formidle grønlandsk forskning?
    Jun 5 2024
    Hvem er bedst til at formidle grønlandsk forskning? Det forsøger Grønlands store konkurrence i forskningsformidling, Paasisavut, at finde ud af. Forskere fra hele verden kan blive finalister i konkurrencen, så længe forskningen omhandler Grønland, og at forskningen ikke er ældre end maksimalt to år. "Vi er utrolig stolte over at kunne åbne op for en ny omgang Paasisavut," siger Jula Maegaard-Hoffmann, der er sekretariatsleder i Arctic Hub, som arrangerer Paasisavut i en pressemeddelelse. Selve showet kommer til at finde sted den 13. november 2024 i Nuuk, og det er anden gang, at Paasisavut løber af stablen. Sidste år var det Nick Duelund fra Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet, der vandt konkurrencen og 25.000 kr. Han imponerede både dommer og tilskuere, da han fortalte om sin forskning i børns synsproblemer i Grønland. Og nu skal dette års forskere findes. Men går det som sidste år, lader det ikke til at blive et problem, lyder det fra sekretariatslederen: "Vi var helt overvældede over, hvor mange ansøgninger vi modtog sidst - til trods for, at det var første gang, Paasisavut blev afholdt. Så vi er meget spændte på at se, hvor mange der kommer til at ansøge denne gang," siger Jula Maegaard-Hoffmann i pressemeddelelsen. Vil du vide mere om Paasisavut, eller har du selv et stykke forskning, du har lyst til at formidle? Så tjek Paasisavuts hjemmeside ud her. Deadline for tilmeldinger er 1. september.
    Más Menos
    1 m
  • Har du grinet af en valgplakat? Retoriker analyserer årets og fortidens sjoveste plakater

    Har du grinet af en valgplakat? Retoriker analyserer årets og fortidens sjoveste plakater
    Jun 5 2024
    Valgplakaten er over os. En kedelig genre, vil mange nok mene. Men det har den ikke altid været. Og nogle formår som få andre at tilføre den noget spraglet og anderledes og dermed skille sig ud fra mængden. Denne artikel ser nærmere på valgplakaten som genre og på de kandidater, der også tør at udtrykke sig med humor og selvironi. En valgplakat kan betegnes som en slags politisk reklame, der har til formål at påvirke vælgere til at stemme på en kandidat eller et parti. Valgplakaten bruges også til at udbrede kendskabet til en kandidat, et politisk parti og/eller et politisk budskab. I bogen 'Valget er dit!' fra 2015 undersøger forfatterne udviklingen af danske valgplakater over de seneste 100 år. Kort fortalt: Før 1960 var valgplakaten karakteriseret af et kreativt, kunstnerisk og varieret billedsprog. Plakaterne var præget af detaljerigdom og et dramatisk visuelt udtryk med indignerede slogans og en satirisk kant. De fortalte med andre ord en historie. I løbet af 1950'erne begyndte valgplakaterne at blive mere konventionelle, ensartede. I de følgende årtier tabte plakaterne i stigende grad deres individuelle præg og humor. I parentes bemærket var venstrefløjen ophav til de fleste undtagelser fra reglen. Valgplakaten som produkt faldt nu i hænderne på reklamebureauer snarere end selvstændige kunstnere, og resultatet blev derfor mere strømlinet, anonymt - og, ville mange nok mene, kedeligt. I 1970'erne og 1980'erne begyndte politikerportrættet at dominere. Hvor plakaterne tidligere afspejlede vælgerne, enten som individer eller samlet som gruppe, havde plakaterne nu kandidaten i centrum. Tendensen er fortsat, og i dag ser vi næsten kun det polerede portræt med navn, partibogstav og enslydende opfordringer (for eksempel: "Gør som X, stem på Y"). Vi ser sjældent et originalt udtryk eller et billede med en historie. Når plakater og kandidater endelig skiller sig ud, er det derfor værd at bemærke. I den sammenhæng kan man ved europaparlamentsvalget i år ikke komme uden om Jan Kristoffersen fra Alternativet. Her er tale om en kandidat, der får det mest mulige (og umulige) ud af sit navn med kreative valgslogans som "JAn vi kan", "Bundtrawl - naj, Sundt hav - JAn" og "JAnnabis til cannabis". Hans navn (både forfra og bagfra) flettes hermed sammen med hans budskaber, og det er kvikt tænkt af en ellers ikke særlig kendt kandidat. Plakaternes legende (nogen vil måske sige pjattede) udtryk, stemmer godt overens med partiets profil, men vil sikkert også virke bedst på vælgere, der allerede er positivt indstillede over for Alternativet. Fordelen ved at lege humoristisk med blandt andet rim, navn og ordstilling er, at det er lettere at huske kandidaten, og eventuelt hvad personen står for. Det beskriver den amerikanske retorikforsker John C. Meyer i sin artikel fra 2000: 'Humor as a Double-Edged Sword.' Humor kan være med til at skabe klarhed ('clarification') i budskaber, fordi det vittige ofte består i at koge noget, der egentlig er komplekst, ned til noget enkelt og appetitligt. Humor øger også sandsynligheden for, at budskabet bliver delt i (sociale) medier, og derfor kan det sjove være en god strategi for politikere. Nogen vil måske også genkalde sig den socialdemokratiske kandidat Peter Kay Mortensen, der stillede op i begyndelsen af 00'erne med det fængende slogan: "Er du til bukser med svaj, så stem på Peter Kay". Nemt at huske, mening eller ej. Det selvironiske budskab på den tidligere formand for SF Villy Søvndals valgplakat i år kan mange sikkert huske: "The ice is melting at the pøules." De i dag berømte ord faldt første gang under COP15, klimatopmødet i København, i 2009, hvor Søvndal luftede en knapt så imponerende dansk accent. I dag er ordene blevet del af et kunstværk, men i 2009 var medierne hurtige til at hænge Søvndal til tørre, og latterliggørelsen af ham var total. Søvndal havde ellers netop ry for sin lune humor. Han vandt også overskrifter, da det kom frem, at han som den eneste politiker (i hvert fald åbent) havd...
    Más Menos
    7 m
  • I Danmark omsætter 'den kriminelle økonomi' for mere end Lego

    I Danmark omsætter 'den kriminelle økonomi' for mere end Lego
    Jun 4 2024
    Fakturafabrikker, momsfinter, hvidvask og lyssky pengestrømme, der svæver fra den gadekriminelle underverden op til den slipse-skjorte-klædte oververden og tilbage igen. TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' giver et vildt indblik i, hvordan den omfattende økonomiske kriminalitet foregår i Danmark. Men hvor udbredt er økonomisk kriminalitet egentlig? Hvor meget af den går under radaren? Og hvordan bekæmper vi den? I 2016 kunne en norsk professor i økonomisk kriminalitet dele et iøjnefaldende tal i en ny bog: Kun 3,4 procent af al økonomisk kriminalitet opdages, fortalte han til Videnskab.dk. Altså er der en understrøm på mere end 95 procent af den type kriminalitet, der aldrig opdages. Så vidt vides, er der ikke lignende opgørelser over økonomisk kriminalitet i Danmark. Og "du kan nok aldrig give et pålideligt estimat" på den slags, siger professor og hvidvask-forsker Tom Kirchmaier til Videnskab.dk. "Men jeg vil tro, at to-tre procent passer meget godt," indleder Tom Kirchmaier, der er professor mso ved Copenhagen Business School, CBS. "Økonomisk kriminalitet er meget almindeligt, og langt det meste af den opdages aldrig. Det er et systematisk problem. Ikke bare i Danmark, men globalt. Det tør jeg godt sige." "Hvor stort problemet præcist er, og hvor stor en del, der går under radaren, det er den helt store ubekendte," siger professoren, der også er tilknyttet London School of Economics. En betragtning, der bakkes op af hans kollega på CBS Kim Klarskov Jeppesen, der er professor ved Institut for Regnskab: "Der er uden tvivl ganske, ganske meget, der ikke bliver opdaget," siger han til Videnskab.dk. Økonomisk kriminalitet kan selvfølgelig dække over alt fra pyntede regnskaber, fiflerier med B-skatten og sort havearbejde. Hos Hvidvasksekretariatet, der er en del af National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSF), populært kalder det danske FBI, anslås det i en rapport fra maj 2024, at den kriminelle økonomi gav udbytte på 90 milliarder kroner i 2021. Til sammenligning omsatte Danish Crown for 67,6 milliarder kroner i sit seneste regnskabsår, mens Lego omsatte for 65,9 milliarder kroner i 2023. De 90 milliarder kroner ville ikke være løbet direkte ned i statskassen, men den del, der skulle være blevet beskattet, er vi blevet snydt for, forklarer Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet: "Derudover går vi som samfund glip af de dynamiske effekter af pengene, altså de penge, som almindelige folk får mellem hænderne og, antager jeg, bruger på mere fornuftig vis end de kriminelle," siger Lars Krull, der forsker i hvidvask, til Videnskab.dk. "Jeg tror, at vi alle sammen kunne betale en del mindre i skat, hvis alle betalte det, der var aftalt," tilføjer han. Hvor meget af den kriminalitet, der så går under radaren, ved AAU-forskeren heller ikke. Lars Krull tør til gengæld godt sige, at bekæmpelsen af problemet halter. Det gør han ligeledes med henvisning til tal fra Hvidvasksekretariatet. I deres årsrapport fra maj 2024 kan man nemlig læse, at der i 2023 var væsentlig færre videregivelser af underretninger til andre offentlige myndigheder end i 2022. Faldet skyldes, "at Hvidvasksekretariatet i perioden har måttet prioritere ressourcer til anden presserende sagsbehandling", står der i rapporten. I 2022 henlagde politiet 42.811 sager om økonomisk kriminalitet. Det er 63 procent flere end året før (2021) og omkring tre gange så mange som i 2020. Det skrev TV 2 i 2023. "Det er jo et tegn på, at der ikke sættes nok ressourcer af til det. Det kan undre mig, at man ikke økonomisk set prioriterer det her område meget, meget, meget højere," siger Lars Krull. En betragtning, som CBS-professorerne Kim Klarskov Jeppesen og Tom Kirchmaier er enige i. "Der er ingen tvivl om, at politiet har begrænsede ressourcer til at løse det her. Jeg har hørt mange revisorer sige, at selvom de anmelder mistanker om hvidvask, har de fornemmelsen af, at der ikke sker noget," siger Kim Klarskov Jeppesen. Vi bruger cirka 700 millioner kroner om året på at be...
    Más Menos
    6 m
Hygiene & Healthy Living Política y Gobierno Ciencia
Más Menos

Lo que los oyentes dicen sobre Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Calificaciones medias de los clientes

Reseñas - Selecciona las pestañas a continuación para cambiar el origen de las reseñas.

Reseñas de Audible.com

Opiniones de Amazon
No hay comentarios disponibles