Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Podcast Por Videnskab.dk arte de portada

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

De: Videnskab.dk
Escúchala gratis

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Ciencia Higiene y Vida Saludable Política y Gobierno
Episodios
  • Ukendt jernalderborg fundet under bornholmsk ruin

    Ukendt jernalderborg fundet under bornholmsk ruin
    Sep 9 2025
    Måske skal Bornholms historie skrives om.
    Forskere fra Nationalmuseet og Bornholm Museum har nemlig fundet spor efter en jernalderborg under den bornholmske borgruin Lilleborg, skriver Nationalmuseet i en pressemeddelelse.
    Ved en renovering af Lilleborg i 2010 undersøgte Bornholm Museum et lag med korn, aske og trækul, der lå gemt under borgruinen.
    Her troede man, at fundene stammede fra en brand i borgen i 1200-tallet, men nye kulstofprøver viser, at resterne stammer helt tilbage fra 400-tallet.
    Dermed mener forskerne, at sporene stammer tilbage fra en hidtil ukendt jernalderborg.
    "Det kan skubbe til, hvordan vi egentlig forstår hele Bornholm," siger Laurine Albris, forsker i jernalderen og vikingetiden ved Nationalmuseet og projektleder for Fortis, til TV 2 Bornholm.
    Lilleborg, der ligger midt på Bornholm, blev opført i 1100-tallet og er formentlig blevet ødelagt igen i midten af 1200-tallet.
    Før har man troet, at Lilleborg tilhørte kongen, da paven i 1264 anklagede ærkebiskoppen i Lund for at stå bag branden på 'Kongens borg' på Bornholm i 1200-tallet.
    Men nu rejser det nye fund spørgsmålet, hvem der havde borgen i jernalderen, for der var måske slet ikke nogen konge, fortæller forskeren til Ritzau.
    "Mystikken breder sig på Lilleborg. Der har foregået ganske meget på den lille klippeknold gennem århundrederne, og det betyder også, at landskabet og jordlag er rodet rundt og er svære for os at aflæse. Men nu har vi bekræftet, at der gemmer sig en jernalderborg under den kendte middelalderruin," siger Laurine Albris i pressemeddelelsen.
    "Vi skal nu lave nye stikprøve-udgravninger for at finde ud af mere om, hvor mange gange borgen er brændt, og om vi kan finde flere spor af, hvad der er sket på Lilleborg i jernalderen."
    Más Menos
    2 m
  • Tand fra ko føjer nyt til mysteriet om Stonehenge

    Tand fra ko føjer nyt til mysteriet om Stonehenge
    Sep 9 2025
    Stonehenge har længe været omgærdet af mystik. Nu kan en gammel ko-tand måske kaste nyt lys over, hvordan monumentet blev til. Det skriver The Guardian.
    Stonehenge-monumentet i det sydlige England kan dateres tilbage til bondestenalderen, men spørgsmålet om, hvordan det blev bygget, er stadig til diskussion.
    Flere af de enorme kampesten menes at stamme fra Wales, omkring 200 kilometer væk fra Stonehenge, og transporten har derfor været lidt af et mysterium.
    Nye undersøgelser tyder på, at kvæg kan have spillet en afgørende rolle.
    Forskere har undersøgt en gammel ko-tand, der for over hundrede år siden blev fundet på et kæbeben begravet ved Stonehenge. Ved at analysere tandens indhold af kulstof-, bly- og strontium-isotoper har forskerne kunnet finde tegn på, hvad koen har spist igennem sit liv, og hvor den er vokset op.
    Ifølge forskerne peger analysen på, at koen sandsynligvis kom fra Wales - ligesom nogle af kampestenene.
    Det åbner for "den fristende mulighed for, at kvæg hjalp med at slæbe stenene", siger Michael Parker Pearson, professor i britisk forhistorie ved University College London, til The Guardian.
    Om koen kom levende til området ved Stonehenge, eller om dens jordiske rester senere blev fragtet dertil og begravet - måske som en del af et ritual for befolkningen - er dog stadig uvist.
    Más Menos
    1 m
  • Hjerneimplantat opfanger ord fra folks indre tanker

    Hjerneimplantat opfanger ord fra folks indre tanker
    Sep 9 2025
    Vi fører en lydløs samtale med os selv inde i hovedet. Denne indre stemme kan vise sig at være nøglen til at give mennesker, der har mistet taleevnen, muligheden for at kommunikere igen.
    Men ikke alle vores tanker egner sig til at blive hørt af andre.
    Nu har forskere ved Stanford University i USA udviklet et system, der kan oversætte hjerneaktivitet til tekst og tale.
    Systemet bygger på, at patienten koncentrerer sig om, hvordan ordene bliver udtalt. Men det kan være både tidskrævende og anstrengende.
    Studiet peger på, at det i fremtiden måske er nok blot at tænke ordene stille for sig selv.
    Et sådant system kan gøre det lettere og mere naturligt for mennesker med alvorlige tale- og bevægelseshandicaps at kommunikere, forklarer Erin Kunz fra Stanford University, som er én af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.
    I studiet kunne forskerne se, at systemet opfangede ord og sætninger, som blev sagt inde i hovedet, med op til 74 procents nøjagtighed.
    "Det er utrolig spændende," siger Asta Kristine Håberg.
    Studiet beviser et koncept - at det faktisk er muligt at afkode indre tale, tilføjer hun.
    Asta Kristine Håberg er professor ved Institut for Neuromedicin og Bevægelsesvidenskab ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, NTNU.
    Fejlprocenten er dog stadig forholdsvis høj, hvilket betyder, at meningen i sætningerne ofte ikke blev gengivet korrekt.
    "Men det er sandsynligvis kun et spørgsmål om tid og træning," siger Asta Kristine Håberg.
    Er det tankelæsning, vi ser her?
    "Ja, på en måde. Men det er ikke fri tankelæsning. Deltagerne fik besked på at læse noget for sig selv, tælle eller tænke på en yndlingsting. Det er altså ikke tilfældige indfald, som den kunstige intelligens har afkodet."
    Hun understreger også, at det ikke betyder, at man nu frit nu kan læse folks tanker. Det kræver både et kirurgisk indgreb i hjernen og avanceret teknologi, der arbejder sammen.
    Fire personer deltog i studiet. Tre af dem havde mistet taleevnen som følge af ALS, og én som følge af en blodprop i hjernen.
    Deltagerne fik indopereret et implantat i hjernens motoriske barkområde, som kan kobles til en computer.
    Systemet, som kaldes hjerne-computer interfaces (brain-computer interfaces eller BCI), muliggør direkte kommunikation mellem hjernen og en ekstern enhed, for eksempel en computer eller protese, ved at registrere og oversætte hjernesignaler til kommandoer.
    Udviklingen på området har taget store skridt de seneste år.
    "Den samlede viden om hjernen, kombineret med fremskridt inden for elektrod-teknologi og kunstig intelligens, gør det nu muligt at give folk stemmen tilbage, som de havde før. Det er helt nyt," siger Asta Kristine Håberg.
    Asta Kristine Håberg forklarer, hvordan systemet i det nye studie fungerer:
    "Man indoperer en måtte med mikroelektroder, som lægges oven på hjernen. Derefter aflæses de elektriske signaler."
    Måtten ligger over de områder, der styrer, hvordan vi bevæger munden, når vi taler.
    "Forskerne kigger på hjernesignaler, der svarer til, at du åbner munden, bevæger læberne eller tungen. Disse bevægelser repræsenterer bestemte lyde, som 'b' eller 'kj'. På baggrund af de lyde kan en kunstig intelligens regne ud, hvilke ord personen ville sige."
    Forskerne gik et skridt videre i det nye studie: De ville se, om systemet også kunne fange signaler fra vores indre stemme.
    Deltagerne skiftede mellem at tænke på at udtale ordene og blot sige dem for sig selv inde i hovedet.
    Det viste sig, at systemet kunne opfange signaler fra begge situationer. Signalene lignede hinanden, men den indre stemme kom fra et lidt andet sted i hjernen.
    Der var flere grunde til, at forskerne ville undersøge indre tale, forklarer Asta Kristine Håberg.
    "Vi ved, at områderne for indre tale i hjernen ligger tæt på de områder, der styrer tale. Derfor kan en neuroprotese, som denne elektrode-måtte, risikere at opsnappe ting, man egentlig ikke ønsker, andre skal høre."
    For en del patienter kan indre tale fungere bedre eller gøre, at de kan svare hurtige...
    Más Menos
    7 m
Todavía no hay opiniones