• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • De: Videnskab.dk
  • Podcast

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

De: Videnskab.dk
Escúchala gratis

  • Resumen

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    Videnskab.dk
    Más Menos
Ciencia Hygiene & Healthy Living Política y Gobierno
Más Menos
Episodios
  • Er det en god idé at tisse, selvom du ikke er tissetrængende?

    Er det en god idé at tisse, selvom du ikke er tissetrængende?
    May 3 2025
    "Har alle tisset af?"
    Det er det helt store spørgsmål i alle småbørnsfamilier, inden de begiver sig ud på en lang biltur, går i biografen eller drager på udflugt et sted, hvor en tissetrængende unge kan skabe en ubelejlig situation.
    For nogle af os er det helt fint at inkludere et ekstra toiletbesøg for en sikkerheds skyld og en gang imellem.
    Men hvis du gør det for ofte, vænner blæren sig til, at den skal tømmes oftere end nødvendigt.
    Det kan ende i en ond cirkel.
    Ifølge forsker Anne Cathrine Staff bør vi ikke tisse, når vi ikke skal.
    Hun er professor i obstetrik og gynækologi ved Universitetet i Oslo og har tidligere forsket i urin- og analinkontinens (ikke at kunne holde på sin afføring eller tarmluft, red.) hos gravide.
    "Vi bør i hvert fald ikke gøre det ret tit," siger hun.
    Det kan nemlig få blæren til at vænne sig til at blive tømt, oftere end den behøver. Blæren trænes til at blive mindre fleksibel, hvilket betyder, at tissetrangen kommer, før blæren er ordentligt fyldt.
    Så får vi den onde cirkel: Du skal tisse oftere og oftere, fordi du har lært din blære, at den skal tømmes uden at være fuld.
    Vi skal huske, at antallet af ture på toilettet varierer meget fra person til person, påpeger Anne Cathrine Staff.
    Gennemsnittet er otte gange om dagen ifølge St. Olavs Hospital i Norge.
    "Men op til 10 gange om dagen er ikke unormalt," siger Anne Cathrine Staff.
    Hun påpeger, at rådet om kun at tisse, når man skal, ikke gælder for mennesker, der har en blæresygdom eller ubehandlet diabetes.
    Hun opfordrer folk til at kontakte deres læge, hvis deres drikke- og vandladningsmønstre ændrer sig.
    "Men generelt er det en god idé at drikke, når du er tørstig, og tisse, når du er tissetrængende."
    Håbet er ikke ude for din blære, selvom du altid tisser en ekstra gang, før du går i seng - bare 'for en sikkerheds skyld'.
    Det er fuldt ud muligt at træne blæren op til at være lige så fleksibel som før.
    Bjørn Steen Skålhegg er professor ved Institut for medicinske basisfag ved Universitetet i Oslo.
    Han fortæller, at personer med en såkaldt overaktiv blære behandles med blæretræning. Det handler om at holde sig.
    Hvis du mærker, at det virker over tid, og at du skal mindre på toilettet, kan du gradvist øge dine badeværelsesbesøg, ifølge Bjørn Steen Skålhegg.
    "Lad der gå tre til fire timer mellem hvert besøg," fortæller han.
    Det gælder først og fremmest personer med overaktiv blære, påpeger han.
    En overaktiv blære er forbundet med en stærk eller pludselig vandladningstrang, især om natten, og rammer både kvinder og mænd, men kvinder rammes oftere.
    Op mod 30 procent af kvinder over 65 år oplever det, mens det samme gælder for op mod 20 procent af mænd.
    "Årsagen kan være ukendt eller relateret til infektion, som bakterielle infektioner og blærebetændelse," siger Bjørn Steen Skålhegg.
    Men det kan også være forårsaget af sygdomme i nervesystemet, som for eksempel Parkinsons. Og for mænd kan en forstørret prostata være årsagen.
    "Man bør træne regelmæssigt, hvis man har en overaktiv blære," siger han.
    For personer, der hverken er syge eller har en forstørret prostata, gælder det altså om at holde sig lidt.
    Men Bjørn Steen Skålhegg mener ikke, at det er specielt farligt at tisse, selvom man ikke er tissetrængende.
    En tom blære er ikke forbundet med fysisk eller fysiologisk skade, så længe du normalt er sund og rask, mener han.
    "Det kan være en god idé at tisse, inden du kører langt eller tager et fly eller tog. På den måde slipper man for at stoppe på vejen eller bruge toiletterne i fly og tog - det er der jo nogle, der ikke kan lide," siger han.
    "Det er ikke farligt at holde sig, men selvfølgelig inden for rimelighedens grænser," siger han.
    Nogle af os har en stor blære, og andre har en lille blære. Det påvirker også vandladningstrangen.
    De fleste har plads til mellem tre og fem deciliter urin i blæren, før vandladningstrangen opstår.
    Men der er store individuelle forskelle.
    Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel ...
    Más Menos
    4 m
  • Kinas lange march til Månen: Sådan vil de komme før USA

    Kinas lange march til Månen: Sådan vil de komme før USA
    May 3 2025
    Vi hører ofte om det amerikanske Artemis-projekt om at sende mennesker tilbage til Månen, men næsten intet om det kinesiske måneprojekt.
    Det vil vi rette op på i denne artikel, både fordi der er en god mulighed for, at Kina kommer til Månen før USA, og fordi de kinesiske måneplaner er lige så store og ambitiøse som de amerikanske.
    Desuden er det nu helt officielt, at Kina vil sende mennesker til Månen inden 2030. Det fremgår af en pressemeddelelse, som Kinas agentur for bemandet rumfart, China Manned Space Agency (CMSA), har udsendt.
    Kinas plan er meget mere enkel end det amerikanske Artemis-projekt, der både omfatter en rumstation i bane om Månen og et 50 meter højt landingsfartøj, hvor astronauterne skal tage en elevator for at komme ned på overfladen.
    På mange områder minder den kinesiske plan mere om Apollo end om Artemis.
    Det er nok mere nærliggende at sammenligne det gamle amerikanske Apollo-projekt med det kinesiske projekt. De to projekter er ens på den måde, at de begge deler rejsen til Månen i to dele.
    Astronauterne sendes først til en bane om Månen, og her skifter de så til et landingsfartøj, som bringer dem ned til Månens overflade.
    I Apollo-projektet sendte NASA både Apollo-rumskib og landingsfartøj til Månen med en meget stor raket, nemlig Saturn 5.
    Kina har valgt at bruge en noget mindre raket kaldet Long March 10. Til gengæld vil hver rejse til Månen så kræve to Long March 10-raketter, hvor amerikanerne kunne nøjes med en Saturn 5-raket.
    Den kinesiske plan er baseret på fem 'byggeklodser', der tilsammen skal gøre det muligt at gennemføre månelandingen, nemlig:
    Raketten Long March 10
    Rumskibet Mengzhou
    Landingsfartøjet Lanyue
    Roveren Tansuo
    Rumdragten Wangyou
    Alle fem dele er ved at blive konstrueret og bygget, og det er allerede nu fastlagt, at de første kinesere på Månen bliver astronauter med erfaring fra ophold på rumstationen Tiangong.
    Det betyder, at vi måske allerede nu kender navnene på nogle af de astronauter, der om få år skal sendes til Månen.
    Det er naturligt at sammenligne den kinesiske Long March 10-raket med den gamle Saturn 5, der blev anvendt i Apollo-programmet, og Starship som skal anvendes i Artemis-programmet.
    De 100 ton, vi angiver for den nyttelast, som Starship kan sende til Månen, forudsætter en optankning i bane om Månen.
    Du kan se forskellene i vægtklasse mellem Long March 10, den gamle måneraket Saturn 5 og Starship fra SpaceX i denne tabel:
    I den kinesiske plan opsendes først månelanderen Lanyue til en bane om Månen. Når det er vel ankommet opsendes rumskibet Menzhou med måske fire astronauter også til en bane om Månen.
    Her kobles rumskib og landingsfartøj sammen, hvorefter de to astronauter, som skal lande på Månen, forlader rumskibet Menzhou for at komme over i landingsfartøjet.
    De astronauter, der efterlades i Menzhou, vil så kredse om Månen, mens de venter på at måneastronauterne vender tilbage - ganske som det skete på Apollo.
    Når de to astronauter går ombord på landingsfartøjet Lanyue, så er det stadig koblet til sidste trin af Long March 10, og ved nedstigningen til Månen bruger man så de sidste rester af brændstof herfra.
    Det sidste trin afkastes først meget tæt på Månen, og først herfra overtager Lanyues egne motorer så selve landingen. Denne fremgangsmåde vil meget sandsynligt give Lanyue en ekstra brændstofreserve, hvilket altid er en fordel ved en landing.
    Vel ankommet til Månen vil de selvfølgelig plante det kinesiske flag, men deres hovedopgave bliver en køretur med roveren Tansuo for at udforske det landskab, hvor de er landet.
    Hvor lang køreturen bliver, og hvor længe de skal opholde sig på Månen, vides ikke, men mon ikke det bliver tre døgn som på de sidste Apollo-flyvninger. Derefter er det så bare at starte igen og flyve op til kollegerne på Menzhou og så hjem til Kina.
    Man har længe regnet med, at de første kinesere vil lande nær månens sydpol, fordi det er her, man kan finde vand. Problemet er bare, at her er overfladen meget ujævn med store kratere og bjerge....
    Más Menos
    11 m
  • Godt nyt for den truede padde axolotl: Forbedrede vandmiljøer giver nyt håb

    Godt nyt for den truede padde axolotl: Forbedrede vandmiljøer giver nyt håb
    May 2 2025
    Sød ser den ud, den lille padde med det evige glade smil, der længe har været udrydningstruet.
    Men nu er der heldigvis godt nyt, skriver Science News. En ny metode viser nemlig lovende resultater for de 50-1.000 vilde axolotl-padder (Ambystoma mexicanum), der endnu lever frit i naturen, og som måske nu kan blive til flere.
    Bestanden har nemlig taget skade af, at deres naturlige vandområder er blevet forringet i tiden løb, hvilket har sat sine spor i antallet af nulevende, vilde axolotler.
    Men ved at tage axolotl-padder, som er opdrættet i fangenskab, og placere dem i kunstige vandområder, kan man muligvis redde arten fra at uddø.
    Forskerne tog 18 axolotler og placerede 10 af dem i en restaureret kanal syd for Mexico City og 8 i et kunstigt vandområde.
    Efter 40 dage blev de indsamlet igen, og her kunne forskerne se, at de havde taget på i vægt, hvilket indikerer, at levestederne var egnet for padderne.
    "Muligheden er virkelig, virkelig spændende," siger forsker Alejandra Ramos, der var med i projektet, til Science News.
    "At axolotler opdrættet i fangenskab rent faktisk kan overleve i naturen.. Det er virkelig vigtigt for bevarelsen," afslutter Alejandra Ramos, der er professor ved Universidad Autónoma de Baja California i Ensenada, Mexico.
    Más Menos
    1 m
adbl_web_global_use_to_activate_webcro805_stickypopup

Lo que los oyentes dicen sobre Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Calificaciones medias de los clientes

Reseñas - Selecciona las pestañas a continuación para cambiar el origen de las reseñas.

Reseñas de Audible.com

Opiniones de Amazon
No hay comentarios disponibles