Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Podcast Por Videnskab.dk arte de portada

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

De: Videnskab.dk
Escúchala gratis

OFERTA POR TIEMPO LIMITADO | Obtén 3 meses por US$0.99 al mes

$14.95/mes despues- se aplican términos.
Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Ciencia Higiene y Vida Saludable Política y Gobierno
Episodios
  • Jødiske kvinder udgav sig for at være kristne for at overleve Holocaust - men de betalte en høj pris

    Jødiske kvinder udgav sig for at være kristne for at overleve Holocaust - men de betalte en høj pris
    Jan 27 2026
    Med rejsekufferten i hånden, klædt i moderigtigt tøj og med et indøvet, koket smil sad Hela Schüpper Rufeisen i toget mod Warszawa i Polen. Ingen ombord havde den mindste mistanke om, at den unge kvinde havde flere pistoler og en håndfuld patroner i frakken.
    Hela Schüpper Rufeisen, som var jødisk, brugte denne kontrast mellem ydre fremtoning og virkelighed, når hun transporterede ting ind i, ud af og mellem ghettoerne i Warszawa og Krakow.
    Hendes nøje kultiverede 'ariske' udseende og falske papirer, der angav hende som katolik, gjorde det muligt for hende at krydse grænser og overleve sammenstød og møder, der ellers ville være endt med døden.
    Under Holocaust var det ofte mere realistisk for kvinder end for mænd at forsøge at antage en ikke-jødisk identitet. En del jødiske kvinder, som Hela Schüpper Rufeisen, løb denne risiko for at deltage i modstandsarbejdet mod nazisterne og deres kollaboratører.
    De fleste jøder, der forsøgte at sig med denne fremgang, gjorde det dog simpelthen for at holde sig i live i et system, der var skabt til at slå dem ihjel.
    Overlevelse i et system fast besluttet på udslettelse af jøder
    At blive opfattet som ikke-jødisk i det offentlige rum antog mange former. Det gjorde det ikke alene muligt for kvinderne at transportere våben, dokumenter eller beskeder, for andre betød det, at de kunne arbejde som tjenestepiger, bevæge sig mellem byer, skaffe mad eller blot sove trygt endnu en nat.
    Fælles for dem alle var presset fra at leve under en konstant trussel.
    Blanca Rosenberg flygtede fra Kolomyja-ghettoen, som dengang var polsk og i dag en del af Ukraine, i 1942.
    Som hun senere huskede det: "Jeg prøvede at tvinge mig selv ind i sindet på den kvinde, jeg skulle efterligne … Jeg var nu arier med ret til at leve og ikke længere en jødinde, jaget som et bytte."
    Efter mange års forskning i jøder, der undgik at blive taget til fange under Holocaust, var det ikke dristigheden i deres handlinger, der slog mig mest, men hvor ofte overlevende beskrev disse handlinger som noget, de gjorde for blot at komme igennem dagen i live.
    Et centralt mål for mit arbejde har været at se ud over de fejrede figurer som kurerer og modstandsagenter – ikke for at nedtone deres mod, men for at vise, hvordan det at fremstå som ikke-jødisk fungerede som en strategi for overlevelse i et system, der var fast besluttet på udslettelse af jøder.
    Kvindernes roller
    Under nazismen betød strategien med at spille ikke-jøde, at man antog en ikke-jødisk identitet og udførte den overbevisende i fjendtlige offentlige rum i modsætning til at gå i skjul og gemme sin fysiske tilstedeværelse bort.
    Rollespillet krævede, at man konstruerede et helt nyt selv: tog et nyt navn og nye talemåder til sig, forekom fortrolig med kristne ritualer og opretholdt baggrundshistorier, der kunne modstå kritisk gennemgang.
    Det krævede en konstant balancegang mellem synlighed og skjul, sikkerhed og eksponering.
    Indsatsen var enorm. Afsløring betød ofte øjeblikkelig død, og de, der hjalp, risikerede selv at blive henrettet.
    Jødiske mænd og kvinder, der antog en ikke-jødisk identitet, navigerede i unikke farefulde situationer, men kvinder, som ofte blev opfattet som mindre truende, havde også særlige muligheder:
    Kvinders bevægelsesfrihed blev typisk overvåget mindre strengt end mænds, og de kunne påtage sig roller som hushjælp eller omsorgspersoner, hvilket gav en troværdig forklaring på, at de var i det offentlige rum.
    Kvinder kunne tilpasse frisurer, tøj og manerer for bedre at passe ind. Jødiske mænd var som regel omskårede, hvilket kunne afsløre dem som jøder, og i visse situationer kunne det vække mistanke, hvis en mand i militær alder ikke bar uniform.
    En skrøbelig form for dække
    Vidnesbyrd fra overlevende viser, hvordan mange kvinder måtte stole på deres intuition og sociale bevidsthed for at navigere i farefyldte situationer og opbygge en form for adfærd, der balancerede sårbarhed og selvsikkerhed.
    Det var ikke fordele affødt af privilegier, men en overlevelsesst...
    Más Menos
    8 m
  • Grønlandsk forsker reagerer på stormagternes spil om hjemlandet

    Grønlandsk forsker reagerer på stormagternes spil om hjemlandet
    Jan 26 2026
    Den grønlandske forsker Arnârak Patricia Bloch er lettet over den tale, Donald Trump holdt forleden ved World Economic Forum i den schweiziske alpeby Davos.
    Talen bliver tolket som et signal om, at han trækker sine trusler om at tage Grønland tilbage med magt.
    I stedet vil han nu angiveligt sætte sig ned med NATO's generalsekretær for at forhandle om en fredelig Grønland-aftale.
    Først grinede de, så tog de det alvorligt
    Arnârak Patricia Bloch erkender, at det har været svært at tage den amerikanske præsident alvorligt.
    "Det er jo flere år siden, han sagde, at han ville købe Grønland. Dengang grinede vi bare," siger hun.
    Men i den seneste tid er det gået op for hende og hendes familie, at de er nødt til at tage det alvorligt.
    Arnârak Patricia Bloch arbejder i øjeblikket på en ph.d. ved Statens Institut for Folkesundhed i Danmark. Hun forsker i selvmordsforebyggelse blandt unge inuitter i Grønland.
    I et debatindlæg på Videnskab.dk's norske søstersite, forskning.no, kritiserer hun debatten om Grønland for at handle om strategiske ressourcer frem for om de mennesker, der bor der. Hun skriver, at det i dag er landkort, militærbaser og mineraler, der dominerer diskussionen.
    Selv er hun som selvmordsforsker optaget af, at grønlændere bliver forstået og respekteret.
    "I Grønland handler forebyggelse af selvmord ikke kun om sundhedsvæsenet, men om tilhørsforhold, relationer og kultur – og om, hvordan vi taler om hinanden og om os selv," skriver hun.
    Ikke almindeligt at eje jord
    Meget af debatten om ejerskab af Grønland – herunder Trumps udtalelser om at ville købe eller overtage Grønland – kolliderer med grønlændernes eget syn på at eje land. I Grønland er det ikke almindeligt at eje jord, fortæller Arnârak Patricia Bloch.
    "Vi er ganske enkelt for ydmyge som folk til at eje Moder Jord," forklarer hun.
    "Derfor er det mærkeligt, når nogen taler om at overdrage ejerskab."
    I tillæg er det en vigtig del af grønlandsk kultur at være imødekommende og tage godt imod besøgende, fortæller Arnârak Patricia Bloch.
    "Gæstfrihed er en stor del af vores kulturarv. Og den blev udnyttet af Danmark, da landet blev koloniseret," mener hun.
    Dengang blev grønlænderne heller ikke spurgt om, hvad de ønskede.
    "Nu frygter vi, at det sker igen. At gæstfriheden bliver udnyttet, og at befolkningen ikke får indflydelse på beslutninger, som handler om os."
    Savner, at vi taler om Grønland som samfund
    Efter utallige overskrifter i både international, norsk, dansk og grønlandsk presse savner Arnârak Patricia Bloch, at Grønland bliver omtalt som et samfund.
    Hun vil læse om bygderne, menneskene, erhvervslivet og hverdagen; om hvordan det grønlandske samfund faktisk er.
    "Jeg savner det menneskelige aspekt," siger hun.
    Arnârak Patricia Bloch frygter, at en aftale om Grønland kan blive indgået uden, at befolkningen bliver inddraget.
    "Det er jo grønlænderne, der skal leve med konsekvenserne," siger hun.
    Høj selvmordsrate
    Arnârak Patricia Blochs forskning beskæftiger sig med et alvorligt samfundsproblem i Grønland. Grønland har nemlig én af de højeste selvmordsrater i verden.
    Ifølge Statens Institut for Folkesundhed begår mellem 40 og 60 grønlændere selvmord hvert år. Det svarer til en selvmordsrate på omkring 88 pr. 100.000 indbyggere.
    I 2024 var selvmordsraten i Danmark 9,7. Antallet af selvmord er omkring 560 om året (gennemsnittet for perioden 2021-2024 er 558 selvmord ifølge Sundhedsstyrelsen). I Norge er tallet 13, ifølge den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet.
    Årsagerne er mange og komplekse, ifølge Arnârak Patricia Bloch.
    Hun ved fra sin forskning i selvmord i Grønland, at Danmarks kolonisering og moderniseringen i 1950'erne og 60'erne har bidraget til, at mange har mistet følelsen af tilhørsforhold til deres hjemsted.
    "Meget handler om at føle sig fremmed i sit eget land," siger hun.
    Danskerne byggede boligblokke og fabrikker
    Da Grønland blev moderniseret, opførte danskerne boligblokke, skoler, børnehaver, kirker og fabrikker. Grønlænderne skulle forlad...
    Más Menos
    7 m
  • Hvad er retinol? Kan det udløse akne? Og er det sikkert?

    Hvad er retinol? Kan det udløse akne? Og er det sikkert?
    Jan 26 2026
    Retinol, som pludselig findes overalt i hudplejeprodukter, lover at give en ren, fast og mere 'ungdommelig hud.
    Men hvad siger videnskaben egentlig? Og er der risici forbundet med brugen af retinol?
    Måske har du også hørt, at retinol kan øge risikoen for solskoldning – og måske endda forværre akne.
    For nogle kan retinol hjælpe med at mindske fine rynker. Men det er ikke alle, der har gavn af retinol.
    Her er, hvad du bør vide.
    Hvad er retinol?
    Retinol hører til en gruppe kemiske forbindelser, der kaldes retinoider. Retinol er en form for A-vitamin, som er vigtig for blandt andet hud, syn og immunforsvar.
    Alle retinoider virker, ved at enzymer i huden omdanner dem til deres 'aktive' form, nemlig retinsyre.
    Du kan købe retinol i cremer og andre produkter, som du smører direkte på huden, og de fleste kan fås uden recept.
    De bliver ofte markedsført som 'anti-age-produkter', fordi retinol kan hjælpe med at reducere fine linjer, rynker og give en mere jævn hudtone (for eksempel ved pigmentforandringer eller ar efter akne).
    Retinol virker også let eksfolierende og kan derfor hjælpe med at rense porerne.
    Stærk retinoid-behandling mod akne kræver dog en recept, fordi disse produkter indeholder en mere potent udgave af retinsyre (Tretinoin), som er et reguleret lægemiddel i blandt andet USA, EU (herunder Danmark, red.), Storbritannien og Australien.
    Hvordan bruges retinol i hudpleje?
    En af de mest udbredte påstande om retinol er, at det hjælper med at mindske synlige tegn på aldring. Men hvordan virker det egentlig?
    Med alderen bliver hudens barriere svækket, og det gør huden mere sårbar over for tørhed, skader og irritation.
    Retinol kan modvirke denne naturlige udtynding ved at stimulere dannelsen af keratinocytter, som er de mest almindelige celler i overhuden (epidermis), som beskytter mod skader og fugttab.
    Retinol sætter også gang i produktionen af kollagen (et vigtigt protein, der giver huden struktur og elasticitet) og fibroblaster (celler, der danner kollagen og støtter hudens opbygning).
    Det øger også den hastighed, hvormed huden udskifter gamle celler med nye.
    Med tid kan alt dette være med til at mindske fine linjer, gøre mørke pletter på huden lysere og give en mere jævn hudtone. Huden kan også komme til at se mere ren og friskere ud.
    Men selvom det virker, sker det ikke fra den ene dag til den anden.
    Du har måske også hørt om periode med såkaldt 'purging', som er en midlertidig forværring af akne, når man lige er begyndt at bruge retinoider.
    Forskning har vist, at huden i nogle tilfælde kan blive irriteret, og at akne kan blusse op i starten. Men der mangler stadig mere forskning for helt at forstå den sammenhæng.
    Husk solcreme
    Ved de koncentrationer, der normalt bruges i hudpleje (0,1–0,3 procent), er bivirkningerne som regel milde.
    De fleste, der oplever irritation, som for eksempel rødme, tørhed eller afskalning, når de begynder på retinol, kan opbygge tolerance med tiden. Denne tilvænningsfase kaldes ofte 'retinisation'.
    Retinol gør huden mere følsom over for Solens UV-stråler – det kaldes fotosensitivitet.
    Den øgede følsomhed kan føre til solskoldning, irritation og en større risiko for hyperpigmentering (mørke pletter eller ujævn farve i huden).
    Derfor anbefales det kraftigt at bruge en solcreme med bredspektret beskyttelse med minimum SPF 30 hver dag, når man bruger retinolprodukter.
    Hvem bør ikke bruge retinol?
    Retinol ikke er egnet til hverken børn eller unge, medmindre det er ordineret af en læge, for eksempel som behandling mod akne.
    Folk med sensitiv hud eller hudlidelser som eksem (tør, kløende og irriteret hud) og rosacea (kronisk rødme og sart hud) kan opleve, at retinol er for kraftigt og irriterende.
    Hvis du bruger retinol sammen med andre aktive hudplejeingredienser, som for eksempel frugtsyrer (AHA'er), kan det føre til overeksfoliering og skade hudbarrieren.
    Det er også vigtigt at være opmærksom på, at den aktive form af retinol (retinsyre) er teratogen, hvilket betyder, at det kan give fosterskader. S...
    Más Menos
    6 m
Todavía no hay opiniones