Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Podcast Por Videnskab.dk arte de portada

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

De: Videnskab.dk
Escúchala gratis

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Ciencia Higiene y Vida Saludable Política y Gobierno
Episodios
  • Kig op i april: Nu lysner det! Forårstrekanten er tilbage og bringer to særlige stjernebilleder med sig

    Kig op i april: Nu lysner det! Forårstrekanten er tilbage og bringer to særlige stjernebilleder med sig
    Mar 31 2026
    Jeg elsker april.
    Når vi lægger årets første måneder bag os og når til april, er det som at komme ind i varmen efter en lang gåtur i regn og blæst.
    Ikke bare bliver det varmere, men livet myldrer frem overalt med blomster og blade på træerne. Og for nattehimlen er april også skøn.
    Vi er lige efter forårsjævndøgn, og nætterne er stadig lange, så man kan komme ud og se noget – også ved anstændige klokketimer og uden at fryse ørerne af.
    Du kan for eksempel opleve en af de meteorstorme, som mennesker har observeret i allerlængst tid. Eller prøve at finde et af aprils mere 'eksotiske' stjernebilleder, som vi sjældent kan se heroppe mod nord.
    Eksotiske stjernebilleder
    Jeg forbinder aprils nattehimmel med Løven og Jomfruen. De er for mig lidt eksotiske stjernebilleder, fordi de ikke ses ret mange nætter oppe på vores breddegrader. Jomfruen er også 'mit' stjernetegn, da jeg er født knap et halvt år senere (sidst i august). De mest iøjnefaldende stjerner er Spica i Jomfruen og Regulus i Løven.
    Disse to klare stjerner kaldes sammen med Arcturus i Bjørnevogteren (til venstre for og under Karlsvognen) forårstrekanten. Det er også nu, vi siger farvel til de flotte vinterstjernebilleder Tyren og Orion, som vi først ser igen, når vinteren vender tilbage.

    Meteorstorme
    Meteorstormen Lyriderne kan ses med maksimum omkring 21.-22. april.
    Lyriderne er rester efter kometen Thatcher (det betyder tækker – en, der lægger stråtage – på engelsk). Lyriderne er en af de storme, vi har evidens for, at folk har set længst tilbage i tiden.
    Der findes optegnelser fra kinesiske 'astronomer' fra omkring 700 f.v.t., der omtaler denne meteorstorm. Disse optegnelser findes i den såkaldte 'Zuo Zhuan'; kinesiske annaler, der dækker perioden 722 til 468 f.v.t.
    Vi kan forvente cirka 10 klare stjerneskud i timen i retning af Lyren.
    Under forberedelsen til denne artikel faldt jeg over en lignende tekst fra 1937 skrevet i tidsskriftet Nature. Den beskriver både antallet af lyse timer, Månens faser, og hvilke planeter og stjernebilleder, april 1937 bød på. Den kan læses her.
    Jeg har altid fundet en glæde ved, at stjernehimlen er noget, vi har fælles på tværs af tid og rum.
    Glæden over stjernehimlen kan vi genfinde i alle kulturer til alle tider. Et smukt eksempel er hos Homer (og her er vi omtrent ligeså langt tilbage i tiden som den først kendte observation af Lyriderne), hvor man i Iliadens 8. bog kan læse:
    "Som når stjernerne stråler omkring den klare måne
    på himlen, når luften er vindstille,
    og alle tinder og fjeldrygge træder frem
    og også dalene; og himlen åbner sig,
    fuld af stjerner uden tal,
    og hyrdens hjerte glædes."
    Se to galakser støde (næsten) sammen
    Hvad der står i artiklen i Nature fra 1937 om interessante objekter på himlen, som kan ses med kikkert, er stadig sandt: Den flotte galakse M51 står i stjernebilledet Jagthundene lige under håndtaget i Karlsvognen.
    Den er særligt god at se i april, da natten er mørk, og den står højt på himlen.
    M51 kaldes også Malmstrømsgalaksen. Det er en af de tåger, folk har været fascineret af længe. Du kan se en skitse tegnet af jarlen af Rosse i 1845 herunder.
    M51 er i virkeligheden to galakser, som er ved at støde sammen. Sådanne galaksesammenstød er noget, der sker relativt hyppigt i verdensrummet, og de giver anledning til nogle af de mest imponerende himmelske fyrværkerier, vi kender til.

    Det gør mig også en kende trist at læse teksten i Nature fra 1937. Man kan ikke lade være med at tænke, at de ikke vidste, hvad de stod foran dengang i 1937.
    Det er lidt som nu, hvor tiderne igen er urolige. Man kunne ønske, at fællesskabet omkring glæden ved det skønne og gode i verden kunne lede os ad mere fredelige stier, men det er nok for meget at forlange.
    Det er stadig interessant at overveje, hvad det betyder for os at dvæle ved fænomenerne på firmamentet (stjernehimlen).
    Der er en meget spændende bog med titlen 'Masks of the Universe' skrevet af den engelske astronom Edwards Harrison. Her diskuterer han netop, hvordan folk...
    Más Menos
    6 m
  • Kan man blive afhængig af sociale medier?

    Kan man blive afhængig af sociale medier?
    Mar 31 2026
    "Disse virksomheder byggede maskiner, der er designet til at gøre børns hjerner afhængige, og de gjorde det med vilje."
    Sådan lød anklagen fra advokaten Mark Lanier i en nylig og historisk retssag i Los Angeles, ifølge The Conversation.
    Her sagsøgte en 20-årig kvinde og hendes mor techgiganterne Google og Meta, der ejer Instagram og Facebook, med påstanden om, at selskabernes apps gjorde hende afhængig som barn og ødelagde hendes mentale helbred.
    Juryen gav kvinden medhold og fastslog, at platformenes design har 'defekter', der gør dem afhængighedsskabende.
    Men hvad siger videnskaben egentlig - kan sociale medier være afhængighedsskabende?
    Afhængighed eller 'højt engagement'?
    Selvom tech-virksomheder som Meta historisk har forsvaret sig med, at deres platforme blot er kommunikationsværktøjer, og at begrebet 'afhængighed' er en misforståelse af det, de kalder 'højt engagement', peger mere og mere forskning på noget andet.
    Susan Andersen er forskningsleder for Sundhedsfremme og interventioner ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet og medforfatter til et stort dansk studie om afhængighed af sociale medier.
    Selvom det stadig debatteres, om afhængigheden skal være en officiel klinisk diagnose, er hun ikke i tvivl om alvoren:
    "Afhængighed af sociale medier ligner det, som ligger i afhængighed af andre områder, med tab af kontrol og markant påvirkning af hverdagsfunktion," fortæller hun og understreger, at der er et massivt behov for forebyggelse og hjælp til dem med et problematisk brug, uanset om det formelt bliver en diagnose eller ej.
    Tommelfinger-refleksen
    Forskere bruger ofte psykologiske tests - for eksempel Bergen Social Media Addiction Scale (BSMAS) - til at vurdere, om en person er afhængig af sociale medier.
    BSMAS ser på seks typiske tegn:
    1. Dominans: At medierne fylder alt i ens tanker.
    2. Humørændring: At man bruger dem til at opnå et 'high' eller flygte fra problemer.
    3. Tolerance: At man skal bruge mere og mere tid online for at få den samme effekt.
    4. Abstinenser: Ubehag og rastløshed, når man ikke er online.
    5. Konflikt: At det går ud over arbejde, studier og relationer.
    6. Tilbagefald: At man fejler, når man forsøger at skære ned.
    Hos nogle bliver vanen så indgroet, at den nærmest kører på autopilot. Man kan tage sin telefon op og åbne en app uden rigtigt at have besluttet sig for det.
    Ifølge Quynh Hoang, der forsker i digitalt forbrug ved University of Leicester i Storbritannien, skyldes det ikke bare manglende selvkontrol, men den måde, platformene er designet på.
    "Den automatiske tommelfinger-refleks er mere end bare en dårlig vane - det er en respons på et digitalt miljø, vi simpelthen ikke kan undslippe," forklarer hun til Videnskab.dk.
    Sociale medier belønner os med dopamin
    I den amerikanske retssag trak sagsøgerens advokat Mark Lanier paralleller til tobaksindustrien og argumenterede for, at tech-virksomhederne godt var klar over, at deres platforme skader unge.
    Men man skal passe på med at sætte lighedstegn mellem kemiske stoffer og skærme. Som Susan Andersen påpeger, er sociale medier "noget andet end de fysiologiske afhængigheder, som ses ved for eksempel stof- og nikotinafhængighed".
    Selvom det er en adfærdsafhængighed, minder brugernes oplevelse ofte om klassisk misbrugsadfærd, siger Quynh Hoang:
    "Folk beskriver en manglende evne til at stoppe, som de selv finder dybt frustrerende og uforklarlig - det er ikke et bevidst valg om at scrolle videre, men en tvangshandling, de ikke kan redegøre for."
    I en artikel fra Videnskab.dk argumenterer professor Morten Overgaard for, at sociale mediers algoritmer kan skabe en afhængighed, der minder om stofafhængighed.
    Det hænger blandt andet sammen med, hvordan hjernen fungerer. Når vi oplever noget rart, for eksempel social kontakt, frigiver hjernen dopamin. Det er det samme signalstof, der også aktiveres, når vi indtager mad og rusmidler, og som får os til at gentage det, der føles godt.
    "Social kontakt kan også udløse dopamin. Jeg siger i...
    Más Menos
    7 m
  • Efter en nat med spænding: Dansk satellit svarer fra rummet

    Efter en nat med spænding: Dansk satellit svarer fra rummet
    Mar 31 2026
    Mandag blev en satellit bygget af danske studerende sendt ud i rummet, og tirsdag morgen kom det første signal så - efter flere forsøg i løbet af natten.
    Studenter-satellitten DISCO-2 blev opsendt fra Californien med en raket fra SpaceX. Klokken 4.58 dansk tid lykkedes det at få kontakt til satellitten, fortæller 'students team leader' Cecilie Thorup Strømsnes ved Aarhus Universitet til Videnskab.dk.

    Mens nogle studerende fulgte opsendelsen fra USA, sad andre i Danmark hele natten for at få kontakt.
    "Vi har haft nogle derhjemme, der har siddet og arbejdet virkelig hårdt på at få kontakt hele natten. Vi andre er jo i en anden tidszone, hvor vi så har ventet spændt og siddet klar," siger hun til Videnskab.dk.
    Cecilie Thorup Strømsnes var selv i USA til opsendelsen sammen med tre andre studerende.
    "Det var en kæmpe oplevelse. Det er helt ubeskriveligt."
    Satellitten kredser om Jorden og kan kun kontaktes i korte tidsrum, når den passerer over Danmark. Det var under et af de såkaldte 'passes' over Aarhus, at forbindelsen lykkedes.
    "Der var endelig et pass, hvor det faktisk var muligt - og det var så der, de lykkedes med at skabe kontakt her i morges," siger hun.
    Skal øge forståelsen af klimaforandringerne
    Nu handler det om at få en stabil forbindelse og begynde at hente data ned.
    "Vi skal fortsætte med at få forskellige typer af data ned og sørge for, at der er stabil kontakt til satellitten i noget tid - og så begynder vi også at fortælle den, at den skal tage billeder og sende dem ned, så vi kan begynde at analysere på dem," siger Cecilie Thorup Strømsnes til Videnskab.dk.

    Satellitten skal blandt andet bruges til klimaforskning i Grønland.
    "Grønland spiller en afgørende rolle for det globale havniveau. Med DISCO-2 får vi nye observationer, som kan hjælpe os med bedre at forstå klimaforandringerne," siger Christoffer Karoff, der er leder af DISCO-programmet, i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.
    DISCO-2 er udviklet af studerende fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og IT-Universitetet i København.
    Más Menos
    2 m
Todavía no hay opiniones