Mostrando resultados por narrador "Minna Flyvholm-Tode" en Todas las categorías

En ung kvinde vågner en tidlig morgen på Sorgenfri Station. Hun kan ikke huske noget som helst af, hvad der skete aftenen inden. Langsomt forsøger hun at optrevle aftenens begivenheder. Dromedaren er en samling noveller, der alle handler om én bestemt fest i kulturhuset DROMEDAREN, et sted i en forstad til København. Noveller kredser om tilstanden i begyndelsen af 20'erne, livet efter gymnasiet, hvor man på den ene side skal være voksen og samtidig stadig huske at nyde sin ungdom.

Luna er 22 år og faret vild i livet og sin egen identitet. Hun bor på Nørrebro og ved ikke, hvad hun vil, arbejder på en cafe og tumler rundt på må og få, mens hun bruger en masse energi på at spekulere på, hvordan det går med hendes ekskæreste, og om hun kan få ham tilbage. Hun opfører sig som en typisk fange af Instagram-kulturen, der har gjort både hende selv og en stor del af hendes generation usikre, selvoptagede og søgende - og midt i sin egen selvoptagethed glemmer hun at være nærværende i forhold til vennerne, der stille og roligt afskriver hende.

Emma læser mellemøststudier på Københavns Universitet, og i jagten på at opleve et autentisk Mellemøsten flytter hun til Kairo. Her bliver hun hurtigt venner med tre unge egyptiske mænd, der var aktive under revolutionen, men nu kæmper sig gennem tilværelsen under et kontrollerende militærdiktatur. Livet i Kairo er hektisk og uforudsigeligt, og mange lever i konstant angst for fængsling, fattigdom, biluheld og fremtidsløshed. På trods fortsætter livet, hverdagen, festerne og jagten på kærligheden.

Kamille lever et ret normalt liv som ung voksen, med veninder, fester, kæreste, tanker om fremtiden ... men bag facaden synker hun langsomt til bunds i sit liv på grund af spiseforstyrrelsen BED: Hun spiser. Meget. Alt for meget. Findes der en vej ud af BED, så Kamille kan komme videre med sit liv? En velskrevet, troværdig og ægte god læseoplevelse, også for andre end dem, der selv har lidt/lider af BED eller kender nogen, der har.

Viktoria er 15 år, hendes mor er tv-kendis ... og alkoholiker. Det er hårdt for Viktoria at være i, og hun starter i en støttegruppe for unge med alkoholafhængige forældre. Her møder hun andre unge, som forstår hende, og langsomt bliver hun bevidst om sine egne grænser og når frem til at kunne sige fra over for den dominerende og uforudsigelige mor. Det viser sig dog også, at morens problem handler om andet og mere end alkohol; og så kan både Viktoria og hendes mor komme videre med et mere 'normalt' liv.

Kat fylder 18 år og føler, at den trygge verden hun indtil nu har kendt og elsket i Hirtshals, er ved at falde fra hinanden: Hun må ikke længere arbejde på Fisken, Svend stopper som gamemaster i rollespilsgruppen Yxengaard, som står til at lukke, Polly flytter sammen med Mark Warcraft i Hjørring. Og Dugge vil nu pludselig have sex - og Kat er ved at brække sig over det hele. Sarah Engell og Sanne Munk Jensen er i denne selvstændige opfølger til "Tag gaden tilbage" (2019) vendt tilbage til Hirtshals, denne gang med blikket vendt mod et begyndende voksenliv, som hovedpersonen Kat slet ikke har lyst til.

"Og som sagt, du får kost og logi og 4500 om måneden, og vi vil også godt betale togbilletten, så du kan komme hjem sådan en gang om måneden. Til dine forældre og Merete og dem.“ Jeg nikkede og mumlede tak. Hun rakte hånden frem. "Har vi en aftale?“ Jeg blev helt paf. Var det dét? Var jobbet virkelig mit, hvis jeg ville have det? "Helt sikkert,“ sagde jeg. "Alle tiders!“ Hun smilede stort og hev mig ind til sig og gav mig et kram.

Det er blevet tid til at skrive ansøgning til college. Kommer man ikke ind, er det simpelthen for pinligt. Presset er stort, men jeg nægter at lade mig gå på af det. Dette er sidste år af high school, og vi skal nyde det og sørge for at markere os. Vi har det fineste blod på østkysten – jeg er sikker på, at vi kan finde ud af, hvordan man både blæser og har mel i munden, præcis som vi altid har kunnet. Der er trods alt ingen, der gider være jomfru, når de starter på college.

Når hjertet er en elpisker er en hjertevarm og filmisk roman om fire forskellige mennesker i en trappeopgang, der rykker tæt sammen, da livet føles overvældende. Halvvejs gennem 1. g. falder Pi om på gulvet midt i engelsktimen. Hun har længe følt sig utilpas og presset og må nu sygemeldes på ubestemt tid med angst. Hendes forældre er forstående og overbeviste om, at hun snart skal komme tilbage igen, og gymnasievennerne sender søde beskeder med ønsker om god bedring.

Samtalerne om feminisme og ligestilling er ikke nået ret langt ind på børneværelserne i Danmark. Her foregår tingene langt hen ad vejen på samme måde, som de har gjort i generationer. De fleste børn vokser stadig op i to adskilte universer: det lyseblå eller det lyserøde. Det er synd, for når børn primært bliver præsenteret for de muligheder og forventninger, der er til netop deres køn, går de - og resten af samfundet - glip af alle de nuancer i deres personligheder, som de kunne have udviklet.

16-årige Nasrin møder den dreng, der reddede hendes liv da hun var lille. Han kan bare ikke huske hende, og han er ikke blevet ældre i de syv år der er gået. Nasrin ønsker desperat at forhindre noget i fortiden. Spørgsmålet er om man kan ændre noget, der allerede er sket.

Martha Flyvholm Todes debut "På Bornholm må man græde overalt" er en intens og fortættet kortroman om en ung pige i sorg. Maria går på gymnasiet og har lige været udsat for det værst tænkelige, nemlig, at hendes stedfar Tore dør. Det værst tænkelige er en abstrakt størrelse at forholde sig til, især for Maria, der har svært ved at mærke noget som helst. I et forsøg på at få styr på sig selv, stykker hun verdenskort, minder og oplevelser sammen, så både hendes mor, hendes papbrødre, Tore, hendes kæreste i England og hun selv, kan rykke tættere sammen og skabe mening på ny.

En aften går Merles mor på værtshus og kommer ikke hjem igen. Ikke den næste dag, og heller ikke dagen efter. Mormor er i Jylland, mor har en dårlig periode, og juleferien er lige begyndt. Så Merle beslutter at tage ud for at finde den far, som ingen vil fortælle hende om. Hun tror, hun ved, hvad han hedder, og måske hvor han arbejder. For Merle bliver det en rejse ud i det ukendte efter et menneske, hun aldrig har mødt - men som forhåbentligt vil hjælpe. "Jeg tæller mine skridt" er en ny gribende og hjerteknugende fortælling af Anne Sofie Hammer.

Vedkommende, rørende roman om kærlighed against all odds: En aften i byen møder Laura Mille, og de kysser hinanden. Da de mødes igen, er det på gymnasiet som lærer og elev. Mille kysser Laura. Og Laura bliver forelsket. Alt ville måske være skønt, hvis det ikke lige var for den detalje, at det er ret idiotisk at blive forelsket i sin lærer. Laura er godt klar over det, hun ved bare ikke, hvor hun skal gøre af alle sine følelser. Selv om vennerne, Valde og Olivia, normalt plejer at være der for hende, forstår de ligesom ikke helt, hvad det er, hun går igennem.

Vedkommende og bevægende roman, der kaster lys over alle de forskydninger og komplicerede følelser af skyld, afmagt, kærlighed og frustration, der sker i en familie, når den ene teenager dropper ud af gymnasiet og burer sig inde på sit værelse på grund af angst, mens den anden fortsat har skole, venskaber, fester og endda en spirende forelskelse, der kalder. Astrid og hendes storesøster Cecilie går begge i gymnasiet. Astrid burde nyde tiden i 1.g, og Cecilie burde glæde sig til studentertid og sabbatår.

Martha Flyvholm Tode debuterede med et brag i 2017 med romanen "På Bornholm må man græde overalt". Hvor debutromanen handler om en ung kvinde i sorg, portrætterer den nye roman en ung kvinde i tvivl. Anne holder pause i studierne og er i opbrud, da hun flytter med sin kæreste til København. Der er mange måder at leve sit liv på, og hvordan kan man vide, hvad der er det rigtige? Anne googler studiemuligheder og ordner lejlighed og er konstant i tvivl om det meste - fra de store livsbeslutninger til hverdagsspørgsmål omkring indkøb, indretning og væggelus.