Mostrando resultados por narrador "Soren Jensen" en Todas las categorías

Kong Løve bor i Lemvig. En dejlig sommerdag inviterer han alle dyrene til fest og til rettergang. Alle kommer undtagen ræven. Hvorfor kommer nu ikke ræven? Nej, de andre dyr er vrede på ham, de siger han er væmmelig. Han æder dem, han narrer, kradser og driller dem. Især Isegrim Ulv er vred på Mikkel. Han vil have ham hængt. Flere dyr bliver sendt afsted for at hente Mikkel, men det går dem alle ilde, både de store og de små. Grævlingen er fætter til Mikkel, og han får ham dog med sig godvilligt. Mikkel dømmes til hængning, men se om han bliver hængt! Nej, det bliver ulven og bjørnen, der må gå i fængsel, for Mikkel kan narre selv Kong Løve.

"1001 nat" er verdens største og mærkeligste samling af eventyr. De er blevet til over flere hundrede år i Persien, Arabien og Ægypten. Igennem generationer har de siden grebet og rystet, fortryllet og begejstret, forbavset og fornøjet læsere og tilhørere over hele verden. Her er alt fra yndefulde kærlighedshistorier til groteske uhyggefortællinger, fra moralske fabler til drabelige slægtsfejder, fra erotiske underfundigheder til åndeløst spændende eventyr. Mange store digtere har lært af 1001 nat. En af dem er vores egen Karen Blixen. For det er også kloge eventyr. Som en af historiefortællerne siger om sin egen historie: "Var den blot skrevet med en nål i det inderste af en øjenkrog, ville den være egnet til eftertanke for den, der tænker over tingene".

Den unge David Balfourt bliver efter forældrenes død sendt til sin hidtil ukendte rige onkel Ebenezer. Her går det op for ham, at han muligvis er den retmæssige arving til familiens ejendom, men inden han kan gøre krav kidnappes han og sejles bort med henblik på at blive solgt til slaveri. Skibet forulykker og David kastes i land på en øde ø og starter sin eventyrlige hjemrejse, der for en stor del foregår i selskab med den modige og uregerlige skotske jacobinske oprører Alan Breck Stewart.

"Nu havde vi hørt far synge om kragen og den hæslige jæger. Straks stormede vi ud i haven, og Peter, som var ældst, gik i gang som instruktør. Da vi var fire, som alle gerne ville agere, bestemte han, at der skulle være tre jægere med ham som anfører, og som den mindste skulle jeg være kragen, der blev skudt." I erindringsværket "Så kom en hæslig jæger" mindes forfatteren Niels Fenger sit liv som jæger helt tilbage fra dengang, han og hans brødre legede, at de gik på jagt, og Niels Fenger selv måtte spille bytte.

I 1906 drog den grønlandske polarforsker og opdagelsesrejsende Jørgen Brønlund (1877-1907) afsted på en livsfarlig ekspedition i det nordøstlige Grønland sammen med lægen Ludvig Mylius-Erichsen og kartografen Niels Peter Høeg Hagen. Ekspeditionen gik ikke som planlagt. Rejsekammeraterne kunne ikke finde vej og omkom en efter en af sult, kulde og udmattelse. Jørgen Brønlund var den sidste, der døde, og sammen med hans lig fandt man efterfølgende hans dagbøger og Niels Peter Høeg Hagens kortoptegnelser.

"Vi nåede Ejderen, og vandringen var forbi. Det var, som om vi havde læst en god bog til ende og dårligt kunne slippe den. Et resumé måtte til. Nogle til advarsel, andre - og forhåbentlig de fleste til glæde og efterprøvelse. Hærvejen er nok den vanskeligste og mest krævende vej at udrede for en nutidsturist. Den kan så let skuffe, og det må være rigtigt først og fremmest at klarlægge vejens bonitet." Niels Fenger tager os med på en række øjenåbnende vandreture i Danmark, Sverige, Normandiet og Grønland.

"Drengene følte en dragende uhygge, når de vadede lidt ud for at hente dunhamre og gode rør til pile. Det skete, at de var ved at skride omkuld på den glatte mergelbund eller var kommet så langt ud i rørskovens kant, at vandet pludselig blev farligt blåsort, og bunden forsvandt foran dem stejlt, næsten lodret nedad i dybet." Gennem en række korte prosatekster tegner Johannes Stræde et billede af landsbylivet i mellemkrigstidens Danmark. Selvom teksterne knytter sig til en bestemt egn, kan de på mange måder beskrive en hvilken som helst dansk landsby i mellem 1920 og 1940.

Pelle Pist er altid ude på sjov, og han har aldrig prøvet at være bange for noget. Han vil dog gerne prøve, hvordan det føles at være bange, og derfor drager han ud i verden. Han vil lede efter noget at være bange for. Han møder både spøgelser og drager, men spørgsmålet er, om det er nok til at skræmme Pelle Pist. Den danske forfatter Brita Hartz (1912-2010) skrev en lang række anmelderroste bøger, som både retter sig mod børn, unge og voksne. Hendes fortællinger foregår ofte i fortiden, både i Danmark og ude i den store verden, og er inspireret af historiske begivenheder.

Vi befinder os i Spanien i slutningen af 1400-tallet og teenage-drengene Renardo og Miguel skal snart opleve noget, der får verdenshistorien til at forandre sig for altid. De får nemlig lov til at tage med den spanske eventyrer Christoffer Columbus på ekspedition over Atlanten mod Asien. Ingen ved, hvad der venter dem der, hvor havet ser ud til at ende, og de to drenge får undervejs øjnene op for en helt ny, stor og fantastisk verden. Den danske forfatter Povl Tolderlund-Hansen (1915-2006) skrev en lang række spændende børne- og ungdomsbøger.

Ole har længe været en god ven af koglefolket og de andre levende væsner der findes i skoven, tæt på hvor han bor. Men mens han er væk på sommerferie, sker der nogle dramatiske ting i skoven. Fyrrefolket og koglefolket kan ikke enes og ender med at går i krig med hinanden. Naturens harmoni er i fare, og Ole må igen træde til og forsøge at genoprette freden og venskabet mellem de forskellige folk. "Koglekrigen" er fjerde og sidste bind i Poul Dyrhauges populære børnebogsserie om drengen Ole og hans venskab med skovens eventyrlige væsner - koglefolket, fyrrefolket og lærkefolket.

Otteårige Ole besøger ofte koglefolket, der bor i skoven, tæt på hvor han bor. En dag opdager han, at koglefolket er blevet uvenner med deres naboer i skoven, fyrrefolket. De to folk slås om, hvem der har retten over et stykke land, men Ole synes ikke, man skal blive uvenner over sådan noget. Derfor forsøger han at få skovens folk til at forsone sig og blive gode venner igen. "Ole og fyrrefolket" er andet bind i Poul Dyrhauges populære børnebogsserie om drengen Ole og hans venskab med skovens eventyrlige væsner - koglefolket, fyrrefolket og lærkefolket. Bøgerne i serien kan både læses i forlæ

Ved et tilfælde opdager 8-årige Ole, at grankoglerne, han har samlet i skoven, kan tale og bevæge sig. De er med andre ord levende og tilhører det såkaldte koglefolk. Koglefolket vil normalt helst ikke i kontakt med mennesker, men de bliver alligevel gode venner med Ole, for Ole hjælper dem med mange ting. Han forærer dem blandt andet sin legetøjsfærge, og den får en helt afgørende betydning, da der opstår skovbrand der, hvor koglefolket bor. Som gengæld kommer koglefolket Ole til undsætning, da han er i fare for at få skylden for skovbranden. "Ole og koglefolket" er første bind i Poul Dyrha

Efter Japans nederlag under anden verdenskrig, var landet blot en skygge af det imponerende kejserdømme, det havde været i årtusinder før krigen. De japanske soldater blev henrettet på stribe for deres krigsforbrydelser, men paradoksalt nok lod man kejseren gå fri. Karl Eskelund besøgte landet i de vaklende efterkrigsår og talte med japanske borger, politikere og rettighedsforkæmpere om dette paradoks og meget andet. Bogen giver et unikt indblik i japanernes forsøg på at rejse sig som nation og finde en plads i den nye verdensorden. Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk for

Karl Eskelund og hans rejsemakker og hustru, Chi-Yun, drog i starten af 1960‘erne til Persien, som på det tidspunkt havde været regeret af en shah i 2500 år. Derfra beretter de om et land, hvor forskellige folkeslag, styreformer og religioner, gamle og nye traditioner stod overfor hinanden i skarp kontrast. Bogen giver et unikt indblik i det iranske samfund og dets kultur i årene før den islamiske revolution i 1979, der ikke bare afskaffede det 2500 år gamle monarki, men også gjorde op med tusindvis af kritikere og oldgamle traditioner. Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk fo

Få år efter at Indien endelig var blevet et selvstændigt land, kørte Karl Eskelund og hans kone, Chi-Yun rundt for at opleve landets alsidighed og nye identitet efter hundrede år som vesteuropæisk koloni. Det de så på deres vej, var ikke ligefrem et glansbillede, og Karl Eskelund lægger ikke fingre imellem, når han beskriver Indiens store udfordringer og kolonialisme grusomme spor. Alligevel bevarer han sin varme tone og lader også nogle muntre og interessante anekdoter bryde den alvorlige stemning. Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en la

Karl Eskelund og hans trofaste rejsemakker og hustru, Chi-Yun, er draget afsted til Filippinerne for at udforske landets utallige og utroligt alsidige små og store øer. Turen begynder i hovedstaden Manilla, der i 1963 var en af de farligste byer i verden. Derfra besøger de blandt andet nogle primitive øsamfund, og undervejs møder de både pygmæer og hovedjægere. Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kine

Da den danske eventyrer og rejseskribent Karl Eskelund besøger Nepal i 1960‘erne, er det som at komme til et magisk sted fra en helt anden tid. De mennesker, han møder, tager ham med op i smukke bjergområder og ned i mytiske dale. De introducerer ham for tiggere såvel som for gudinder, og han får endda også lov til at møde en konge. Han kunne aldrig glemme Nepal efter denne rejse, og det samme gælder måske for læseren af denne bog. Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han ti

"Markerne" er andet bind i Stig Strömholms historiske romantrilogi, som er oversat fra svensk af Dronning Margrethe. Ved udgangen af første bind, "Dalen", er Romeriget begyndt at smuldre og hovedpersonen, den 16-årige Titus Parridius Gratus, blevet hjemløs. I "Markerne" er den unge romer stadig på flugt. Han følger det spor af afbrændte gårde og byer, som hunnerkongen Attila og hans 30.000 mand store hær har trukket fra Strasbourg dybt ind i Gallien (det nuværende Frankrig). Her har den romerske hærfører Aëtius samlet sig en hær bestående af loyale romerske hærenheder og lejetropper.

Mikkel på 16 år er kommet ud i problemer. Han har begået tre væbnede røverier og er blevet anholdt for dem. Nu er han varetægtsfængslet i isolation og tænker over, hvordan han er endt i den ulykkelige situation. Han fortæller om, hvordan det er at sidde i fængsel, og hvordan det hele begyndte med, at han ville finde sin far. Gretelise Holm (f. 1946) er en dansk forfatter, journalist og samfundsdebattør. Hun har arbejdet som journalist for blandt andet Berlingske og Politiken og har været lektor og prorektor ved Danmarks Journalisthøjskole.

Der var engang en dreng, der hed Godtsyssel, og han ville aldrig gøre, hvad hans mor sagde. Så sagde hun altid til ham: "Hvis du ikke opfører dig ordentligt, så kommer bjergkonen og tager dig!" Det var Godtsyssel jo ligeglad med, men så en dag kommer bjergkonen og vil have ham: "Er Godtsyssel hjemme?" siger hun. "Nej," siger hans mor. "Er Godtsyssel ikke hjemme?" - "Nej, siger jeg jo." - "Haha!" siger Godtsyssel henne i kakkelovnskrogen. Så siger bjergkonen: "Kom her hen, min søde dreng, så jeg kan få dig ned i min pose." Det var Godtsyssel ikke bange for."