Mostrando resultados por narrador "Soren Jensen" en Todas las categorías

Karl Eskelund og hans trofaste rejsemakker og hustru, Chi-Yun, er draget afsted til Filippinerne for at udforske landets utallige og utroligt alsidige små og store øer. Turen begynder i hovedstaden Manilla, der i 1963 var en af de farligste byer i verden. Derfra besøger de blandt andet nogle primitive øsamfund, og undervejs møder de både pygmæer og hovedjægere. Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kine

Da den danske eventyrer og rejseskribent Karl Eskelund besøger Nepal i 1960‘erne, er det som at komme til et magisk sted fra en helt anden tid. De mennesker, han møder, tager ham med op i smukke bjergområder og ned i mytiske dale. De introducerer ham for tiggere såvel som for gudinder, og han får endda også lov til at møde en konge. Han kunne aldrig glemme Nepal efter denne rejse, og det samme gælder måske for læseren af denne bog. Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han ti

"Markerne" er andet bind i Stig Strömholms historiske romantrilogi, som er oversat fra svensk af Dronning Margrethe. Ved udgangen af første bind, "Dalen", er Romeriget begyndt at smuldre og hovedpersonen, den 16-årige Titus Parridius Gratus, blevet hjemløs. I "Markerne" er den unge romer stadig på flugt. Han følger det spor af afbrændte gårde og byer, som hunnerkongen Attila og hans 30.000 mand store hær har trukket fra Strasbourg dybt ind i Gallien (det nuværende Frankrig). Her har den romerske hærfører Aëtius samlet sig en hær bestående af loyale romerske hærenheder og lejetropper.

Mikkel på 16 år er kommet ud i problemer. Han har begået tre væbnede røverier og er blevet anholdt for dem. Nu er han varetægtsfængslet i isolation og tænker over, hvordan han er endt i den ulykkelige situation. Han fortæller om, hvordan det er at sidde i fængsel, og hvordan det hele begyndte med, at han ville finde sin far. Gretelise Holm (f. 1946) er en dansk forfatter, journalist og samfundsdebattør. Hun har arbejdet som journalist for blandt andet Berlingske og Politiken og har været lektor og prorektor ved Danmarks Journalisthøjskole.

Der var engang en dreng, der hed Godtsyssel, og han ville aldrig gøre, hvad hans mor sagde. Så sagde hun altid til ham: "Hvis du ikke opfører dig ordentligt, så kommer bjergkonen og tager dig!" Det var Godtsyssel jo ligeglad med, men så en dag kommer bjergkonen og vil have ham: "Er Godtsyssel hjemme?" siger hun. "Nej," siger hans mor. "Er Godtsyssel ikke hjemme?" - "Nej, siger jeg jo." - "Haha!" siger Godtsyssel henne i kakkelovnskrogen. Så siger bjergkonen: "Kom her hen, min søde dreng, så jeg kan få dig ned i min pose." Det var Godtsyssel ikke bange for."

En atomkrig har udryddet størstedelen af Jordens befolkning. Den nye verden er præget af forurening, strålesyge og død. Det smuldrende samfund styres med hård hånd af magtbegærlige mennesker, der ikke er bange for at bruge vold over for dem, der gør oprør. Danny er blandt de få overlevende, og han og hans venner har ikke tænkt sig at finde sig i den nye verdensorden. Robert Swindells (f.1939) er en anerkendt engelsk ungdomsforfatter.

"Denne gang var han rede. Hans hænder, der lå på brystet, krummede sig under dynen, og uden varsel skød de op som hummerkløer og greb fat om Stefanis hals. Stefani kæmpede som en rasende for at komme fri, men Adams hænder holdt den lange hals som i en skruestik, og han ænsede ikke de slag, som Stefanis store næver sendte mod hans krop." Adam er en ung psykisk ustabil mand, der sådan set helst bare vil være i fred. Da en række forbrydere forveksler ham med hans kriminelle bror, er det imidlertid ikke længere en mulighed.

Efter Steffen og hans kæreste, Maria, har hørt landsbyens gamle kone fortælle om det mystiske hus, der ligger dybt inde i skoven, bliver de nysgerrige. De ved godt, det er farligt, men alligevel kan de ikke lade være med at gå på opdagelse i den fremmede skov for at finde det. Det bliver en uhyggelig tur, som samtidig bringer de to unge tættere sammen. Mogens Wenzel Andreasen er oprindeligt uddannet lærer, men efter at have undervist i nogle år videreuddannede han sig til cand.pæd. i musikvidenskab og blev redaktør på Politikens forlag.

Skovserne er et mærkværdigt lille folk, som bor i et hult træ i skoven og lever af dug fra rødkål – helst den fra Saras køkkenhave. De er bange for det meste, og de gemmer sig ved at lukke øjnene. Den mindste skovser, Husk, er dog ikke lige så bange som de andre, og fordi den samtidig er meget nysgerrig, tager den på opdagelse i skoven og bliver væk en hel nat. Skovserne er et lille folk af små væsner, der lever dybt inde i skoven. De kommer kun frem om natten og lever af duggen fra den rødkål, der vokser ved et lille hus i skovens udkant.

Den lille skovser Husk, som er meget mere eventyrlysten end de andre skovsere, synes det er kedeligt at være nysgerrig helt alene. På den måde bliver den første skivser til, og siden kommer der to til. Nu kan Husk udforske verden sammen med sine nye venner - skivserne Hamp, Klamp og Rusk. Skovserne er et lille folk af små væsner, der lever dybt inde i skoven. De kommer kun frem om natten og lever af duggen fra den rødkål, der vokser ved et lille hus i skovens udkant. Carl Frederik Gardes historier om skovserne handler om natur, om fællesskab og om at være modig, selvom man er bange.

Den lille og meget nysgerrige skovser, Husk, bliver ved et uheld fanget af en professor, som tager den med til Naturhistorisk Museum. Professoren er meget glad, for han har gjort en stor opdagelse, og nu bliver han sikkert berømt. Men det går slet ikke, som han havde planlagt. Skovserne får hjælp af Sara, og både de og professoren kommer til at opleve en masse mærkelige ting. Skovserne er et lille folk af små væsner, der lever dybt inde i skoven. De kommer kun frem om natten og lever af duggen fra den rødkål, der vokser ved et lille hus i skovens udkant.

Den lille skovser Husk er taget ud at sejle med sine venner skivserne og skipper Ruf. Turen går til Norge, hvor Husk for første gang møder trolde. Men selvom den er ret modig af en skovser at være, glæder den sig alligevel til at komme hjem til sin egen dejlige skov og rødkålsduggen i Saras have. Skovserne er et lille folk af små væsner, der lever dybt inde i skoven. De kommer kun frem om natten og lever af duggen fra den rødkål, der vokser ved et lille hus i skovens udkant.

Skivserne Hamp, Klamp og Rusk sejler ud i verden på sejlskibet "Håbet" sammen med kaptajn Ruf. Ruf mener ikke, de kan være til megen hjælp, for de ser så små og ubetydelige ud. Men skivserne kan udrette de mest utrolige ting! De kan for eksempel få et skib til at sejle, når det er vindstille og redde det i stormvejr. Skovserne er et lille folk af små væsner, der lever dybt inde i skoven. De kommer kun frem om natten og lever af duggen fra den rødkål, der vokser ved et lille hus i skovens udkant.

Skivserne, som har været helt på Samsø med skipper Ruf, er gået i land for at besøge skovserne. Skovserne og skivserne bliver inviteret til en herlig havefest hos Sara og professoren, der bor i udkanten af skoven, og den mindste skovser, Husk, finder ud af, at den gerne vil med skivserne til søs. Men da skovserne jo lever af dug fra rødkål, og da der ikke vokser rødkål på havet, ser det ud til, at den må blive hjemme. Skovserne er et lille folk af små væsner, der lever dybt inde i skoven.

Rumle er bare en lille hvalp, men det er allerede bestemt, at den skal være lænkehund. Så hvad gør en lille hund? Rumle stikker af, for der må være et andet og bedre liv. På vej ud i verden oplever hundehvalpen både spændende og mærkelig ting. Den kommer både på besøg hos en rævefamilie, i cirkus og på politistationen, før den endelig finder et sted, hvor det er godt at være hund. Carl Frederik Garde (1928-2008) var sømand, journalist og forfatter.

Jørn Riels 10 skrønesamlinger fra Nordøstgrønland - og en enkelt fra Sydøstgrønland - har vundet ham mange trofaste læsere. Og med god grund. En mere elskelig samling af barokke og (u)troværdige særlinge, som befolkningen på fangstationerne udgør, er svær at finde. "At være i Grønland med Jørn Riels flok af lystne anarkister er lige så godt som at være der i virkeligheden. Mindst. I skrønerne lukker Jørn Riel op for en funklende rigdom af historier, der er så umanerlige - i enhver forstand af ordet - og helt uden skam i livet, at man skal vare sig for at tro på dem.

"Havets høst" er den første bog om 1212. Vi følger pigen Dagny på første del af hendes farefulde færd gennem blodige hvaldrab, storm og malstrøm på havet, forlis og røveriske overfald - og til sidst den frankiske flådes grusomme undergang. Carsten Overskovs historiske bogserie med den færøske pige Dagny i hovedrollen foregår i år 1212, hvor titusindvis af europæiske børn drager på korstog mod det hellige land. Serien består af fire bind og henvender sig til de 10-14-årige.

"Dødens land" er den anden bog om 1212. Dagny og manden på Kirkebø er kommet til Frankrig, og nu går rejsen videre mod den mægtige katedral i Chartres. Men rejsen bliver ikke uden vanskeligheder, for undervejs bliver de både taget til fange af en gruppe vanskabte, og senere må de flygte fra den hævngerrige og hadefulde dronning Ingeborg. Carsten Overskovs historiske bogserie med den færøske pige Dagny i hovedrollen foregår i år 1212, hvor titusindvis af europæiske børn drager på korstog mod det hellige land. Serien består af fire bind og henvender sig til de 10-14-årige.

"Sejrens ofre" er fjerde og sidste bog i serien om 1212. Dagny venter, sammen med titusindvis af andre europæiske børn, på at blive solgt som slave til araberne. Senere bliver hun givet i gave til den kun 17-årige konge af Sicilien, der vil nordpå for at tage det vældige tysk-romerske rige i besiddelse. Vil det mon nogensinde lykkes Dagny at nå hjem til Færøerne igen?

"Jeg havde den lykke at vokse op på et sted, hvor der var højt til himlen og langt til horisonten, i et blæsende, nordjysk klima. Der var udsigt og adgang til Limfjordens holme, blinkende laguner og piskende rørskove, til øde, kuplede hededrag med sletter, spredte småplantager, moser og enge. - Her var ingen brug for fantasi. Alt var levende, håndgribelig skønhed, reserveret den, der instinktmæssigt forstod at tip-tå sig frem, smelte sammen med omgivelserne og bruge sine øjne og ører i sikker bevidsthed om, at man selv var iagttaget af vildtet." J.