Episodios

  • APN-sygeplejerske giver Kim ro til at leve sit liv
    Nov 10 2025

    Det kan være svært at holde styr på sit eget sygdomsforløb, hvis man ikke er vant til at navigere i et til tider komplekst sundhedsvæsen. Især hvis dele af ens hjerne er sat ud af drift, og hukommelsen er svækket, som for eksempel er tilfældet for 65-årige Kim Kirkeby.

    Heldigvis samler APN-sygeplejersken Anne Sofie Jacobsen trådene for ham, så han ikke skal bruge alle sine kræfter på at holde styr på sin sygdom. Det fortæller APN-sygeplejersken og Kim selv om i denne podcast, hvor Dansk Sygeplejeråds forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, også fortæller, hvorfor hun ser APN-sygeplejersker som en central del af svaret på, hvordan vi undgår unødvendige indlæggelser og mindsker ulighed i sundhed.

    *

    Interviews: Anton Kjøller Alexandersen, Mathilde Nyfos Ebbesen og Michael Ørtz Christiansen

    Tilrettelægger og vært: Michael Ørtz Christiansen

    Redigering: Lone Schaumann og Mathias Nygaard Justesen

    Grafik: Mathias Nygaard Justesen

    Redaktør: Lone Schaumann

    Musik: Lydtryk

    Más Menos
    18 m
  • Sygeplejersker for et sundere samfund - DSR lancerer sundhedspolitisk udspil
    Sep 22 2025

    Dansk Sygeplejeråd er kommet med et nyt sundhedspolitisk udspil.

    Det hedder "Sygeplejersker for et sundere samfund" og kommer med en række konkrete anbefalinger til, hvordan vi løfter sundhedsvæsenet og når regeringens ambition om at forebygge 70.000 unødvendige indlæggelser. Hvordan? Og hvorfor kommer udspillet nu?

    Det er nogle af de spørgsmål, Dansk Sygeplejeråds forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, svarer på i denne podcast.

    Vært: Michael Ørtz Christiansen

    Lydredigering og grafik: Mathias Nygaard Justesen

    Redaktør: Lone Schaumann

    Musik: Lydtryk

    Más Menos
    16 m
  • Forskeren fortæller: Sådan lykkes tværfaglige teams i kommunerne
    Aug 4 2025

    Det startede med en undren og tanken "nogen burde gøre noget".

    Sygeplejerske og lektor og phd Lisbeth Aaskov Falch havde undervist et hold sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter og en enkelt pædagog på et sundhedsfagligt diplommodul med fokus på tværfaglig koordinering i kommunerne.

    Fælles for faggrupperne var, at de alle så potentiale i det tværfaglige, men de havde også bekymringer - og flere følte sig endda utilstrækkelige.

    Lisbeth Aaskov Falch blev den, der gjorde noget, for oplevelserne på kurset endte med at blive til forskningsprojektet "Tværfaglighed og faglighed i hjemmeplejen".

    Det var dels et litteraturstudie og dels et feltstudie i tre forskellige kommuner med hovedfokus på hvilke udfordringer og fordele der er for især sygeplejerskerne i de tværfaglige teams - for tværfaglige teams er kommet for at blive.

    Medvirkende: Lisbeth Aaskov Falch, sygeplejerske og lektor, ph.d., MHH, Center for Sygepleje på Professionshøjskolen Absalon

    Udgiver: Fagbladet Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd 

    Interview og tilrettelæggelse: Christina Sommer

    Teknik og redigering: Lone Schaumann 

    Redaktør: Lone Schaumann 

    Musik: LYDTRYK

    Grafik: Andreas Normann  / Mathias Nygaard Justesen 

    Læs mere om Lisbeth Aaskov Falchs forskning og anden relevant litteratur:

    Falch, L. A. (2025). Tværfaglighed og faglighed i hjemmeplejen. I: B. Hørdam og Hundborg, S. (red). Hospital i hjemmet 1 og 2. Munksgaard.

    Falch, L. A., & Haastrup, L. (2024). Tværfaglige teams i ældreplejen - mellem tværfaglighed og fagfaglighed: - afrapportering af forskningsprojektet ”Tværfagligt samarbejde i nye organisationsformer – faglighed og fagidentitet” (HOVEDRAPPORT). Viden på Tværs. https://vpt.dk/hjemmepleje/ny-forskning-saadan-lykkes-tvaerfaglige-teams.

    Falch, L. A. & Haastrup. L. (2024). The professionals’ voice matters: – a cultural-theoretical and discourse-analytical exploration of the relationship between the organization of home care in interdisciplinary teams and the roles of professionals, professionalism, professional identity, and collaboration. Praxeologi - et kritisk refleksivt blikk på sosiale praktikker, 6, Artikel e4092 https://doi.org/10.15845/praxeologi.v6.4092.

    Falch, L. A. Husk nu at lytte til fagprofessionelles brok. Debatindlæg i Seniormonitor, 27. juni 2025. Debat: Husk nu at lytte til fagprofessionelles brok.

    Más Menos
    30 m
  • Forskeren fortæller: Bedre søvn uden medicin
    Jul 21 2025

    Hvordan hjælper man mennesker med psykisk sygdom til bedre søvn – uden medicin?

    I denne episode møder du sygeplejerske Mette Kragh, der skrev ph.d. om vågenterapi og i 2019 var med til at udvikle et banebrydende, non-farmakologisk søvnbehandlingstilbud i Psykiatriens Hus i Aarhus. Her får udvalgte patienter skræddersyede forløb i seks moduler med bl.a. søvndagbog, undervisning i søvnhygiejne og kognitive teknikker, lysterapi og eksponering for dagslys.

    Hør historien om at føre forskning ud i praksis – og hvordan målrettet søvnbehandling kan gøre en verden til forskel.

    Medvirkende: Mette Kragh, Klinisk sygeplejespecialist, forsker, ph.d., Psykiatriens Hus & Forskningsenheden, Afdeling for Depression og Angst.

    Udgiver: Fagbladet Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd 

    Interview og tilrettelæggelse: Maja Anna Rasmussen

    Redigering: Maja Anna Rasmussen / Mathias Nygaard Justesen  

    Redaktør: Lone Schaumann 

    Musik: LYDTRYK

    Grafik: Andreas Normann  / Mathias Nygaard Justesen 

    Læs mere om forskningen og projektet:

    God søvn er sygepleje | dsr.dk

    Non-farmakologisk søvnbehandling reducerer søvnproblemer hos psykiatriske patienter | dsr.dk

    Efficacy of a Transdiagnostic Sleep and Circadian Intervention for Outpatients With Sleep Problems and Depression, Attention Deficit Disorder, or Bipolar Disorder: A Randomised Controlled Trial - Kragh - Journal of Sleep Research - Wiley Online Library

    Más Menos
    30 m
  • Forskeren fortæller: Sårbare stemmer er vigtige
    Jul 7 2025

    Sårbare stemmer skal være en del af forskning og skal involveres. Ved at inddrage de patienter, som selvskader, kan man forbedre patientforløbene og sikre, de ikke falder mellem to stole i sundhedssystemet. Det er målet med et forskningsprojekt, som lige nu foregår i akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital.

    Christina Østervang, der er b.la. er faglig leder for akademiet for akutsygepleje på fællesakutmodtagelsen på OUH, har med brugerdrevet forskning sat sig for at forbedre patientforløbene for dem, der selvskader. I sin forskning har hun afholdt flere workshops og stået stejlt på at få patientgruppen helt ind i projektets maskinrum. Det er lykkedes, og man er lige nu ved at teste én ud af to løsningsmodeller til gavn for patienter og personale.

    Vi møder hende på Fælles Akutmodtagelse FAM i Odense.

    Medvirkende: Christina Østervang, adjunkt ved Forskningsenhed for Akutmedicin på SDU og faglig leder for akademiet for akutsygepleje på fællesakutmodtagelsen på Odense Universitetshospital, og Anja Frederiksen, social- og sundhedsassistent, Psykiatrisk Akutmodtagelse Odense.

    Udgiver: Fagbladet Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd

    Interview og tilrettelæggelse: Anton Kjøller Alexandersen

    Redigering: Anton Kjøller Alexandersen / Mathias Nygaard Justesen

    Redaktør: Lone Schaumann

    Musik: LYDTRYK

    Grafik: Mathias Nygaard Justesen

    Illustration: Andreas Normann

    Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan du kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 eller Livsliniens rådgivning på www.livslinien.dk

    Læs mere om forskningen og projektet:

    Improved Mental Health Support for Patients With Self-Harm Injuries in the Emergency Department: Design and Development of a Future Patient Care Pathway: Improved Mental Health Support for Patients With Self‐Harm Injuries in the Emergency Department: Design and Development of a Future Patient Care Pathway - Østervang - 2025 - International Journal of Mental Health Nursing - Wiley Online Library

    Pathways and transitions for patients admitted to an emergency department after self-harming events: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38500171/

    Más Menos
    31 m
  • En uddannelsesreform med potentiale
    Apr 1 2025

    Hvordan kan sygeplejerskeuddannelsen blive bedre, når den samtidig bliver kortere?

    Det – og en hel andet – bliver vendt i denne udgave af Sygeplejersken Aktuelt. Fokus er særligt på praktikdelen, som kommer til at fylde forholdsvis mere på den kortere uddannelse. Og på de såkaldte uddannelseshospitaler, der i reformen bliver nævnt som en vej til bedre praktikforløb.

    Og så slutter de tre deltagere af med at give uddannelsesreform en karakter. Både på den gamle og nye skala.

    * Deltagere: Naja Louise Caben, klinisk underviser på Amager Hospital, Nicolaj Laue Juhl, forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd

    Udgiver: Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd

    Tilrettelægger og vært: Michael Ørtz Christiansen

    Redaktør: Lone Schaumann

    Musik: Premium Beat

    Grafik: Mathias Nygaard Justesen

    Más Menos
    38 m
  • Overgangsalder – er det til at arbejde med?
    Mar 28 2025

    Søvnproblemer, nedtrykthed og koncentrationsbesvær.

    Nye tal fra undersøgelsen ”Overgangsalder på arbejdsmarkedet” viser, at overgangsalderen påvirker arbejdslivet for 2 ud af 3 af kvinder i sundhedsfaglige fag.

    Journalist Dorte Mosbæk har taget initiativ til undersøgelsen, som er udført i samarbejde med rådgivningsfirmaet DISCUS og Din Sundhedsfaglige A-kasse/DSA med støtte fra Velliv Foreningen og blandt andet bygger på i alt 3.831 besvarelser fra kvinder i målgruppen, heraf fra cirka 3.300 medlemmer af Din Sundhedsfaglige A-kasse/DSA.

    Undersøgelsen, der er lavet blandt kvinder i alderen 45-55 år, viser også at:

    Næsten hver femte har overvejet at skifte job pga. gener, mens knap 6 pct. har gjort det af den årsag eller overvejende af den årsag. Knap en tredjedel har undladt at søge nye arbejdsopgaver. Over en fjerdedel har undladt at søge mere ansvar på jobbet.

    I denne udgave af Sygeplejersken Aktuelt er vært Michael Ørtz Christiansen derfor gået i studiet med journalist Dorte Mosbæk og Dansk Sygeplejeråds 2. næstforkvinde Kristina Robins for at tale om undersøgelsen og hvad der kan gøres for at afhjælpe arbejdende kvinder i overgangsalderen bedst muligt.

    Deltagere: Journalist Dorte Mosbæk og Kristina Robins, 2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd.

    Udgiver: Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd

    Tilrettelægger og vært: Michael Ørtz Christiansen

    Redaktør: Lone Schaumann

    Musik: Premium Beat

    Grafik: Mathias Nygaard Justesen

    Más Menos
    34 m
  • Et usædvanligt tillæg: Hvordan skal vi håndtere det?
    Feb 24 2025

    Under OK24-forhandlingerne blev funktionstillægget til "den erfarne kliniske sygeplejerske" født. Et tillæg på 1.089 kr. pr. måned, som har givet anledning til en del diskussion, da det lidt usædvanligt er op til lederen at vurdere, om medarbejderen er i betragtning til at få tillægget. Efter lange forhandlinger er Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner blevet enige om en række vejledende kriterier, leder og sygeplejerske skal navigere efter.

    Tillægget og de medfølgende kriterier er blevet mødt med bekymring blandt sygeplejerskerne. Den bekymring bliver luftet og delt med Dansk Sygeplejeråds forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, i denne podcast.

    *

    Deltagere: Birgitte Lind Amdisen, distriktssygeplejerske i ADHD-teamet og Team for Vurdering og Udredning (TVU) i Viborg og TR samt AMiR, Lars Elbrandt, FTR på Nordsjællands Hospital, og Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd.

    Udgiver: Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd

    Tilrettelægger og vært: Michael Ørtz Christiansen

    Klipper: Anton Kjøller Alexandersen

    Redaktør: Lone Schaumann

    Musik: Premium Beat

    Grafik: Mathias Nygaard Justesen

    Más Menos
    32 m