MORatorium  Por  arte de portada

MORatorium

De: Thea Lund Jakobsen Eva Schimmell Raakjær Karen Sundtoft Poulsen
  • Resumen

  • I MORatorium undersøger vi, Eva, Karen og Thea, hvad det vil sige at blive til som mor. I MORatorium er der ingen eksperter, gode råd eller quick fixes. Vi leder ikke efter svar, forklaringer eller generaliseringer. Tværtimod så er der i MORatorium plads til forskelligheder, tvetydigheder, ambivalens og modsætninger. Udgangspunktet er os selv og vores egne erfaringer. Vi er optagede af alle de forskellige måder hvorpå, man kan blive til som og være mor. Derfor kan du høre to typer af afsnit. Den ene type afsnit er en morfortælling, hvor en mor deler sin fortælling, om det at blive mor. De første tre morfortællinger er vores egne: Theas, Evas og Karens. Har du lyst til at dele din morfortælling, så kontakt os via MORatorium Podcast eller moratoriumpodcast@gmail.com. Den anden type er et temaafsnit, hvor vi med udgangspunkt i vores egne fortællinger og i andres morfremstillinger (fx litteratur og kunst) prøver at komme lidt dybere ind i samtalen om at blive mor. Vi skal bl.a. tale om, hvornår man egentlig bliver mor, og hvorfor vi hele tiden længtes efter en pause, da vi var på barsel. Om hvordan det føles, når man ikke længere selv bestemmer over sin egen krop, hvordan det er at skulle finde sig selv igen efter, man er blevet mor. Hvordan det er, når arbejde pludselig kan føles som luksuriøs frihed. Om hvordan symbiosen med barnet på en og samme tid kan føles kvælende og kærlig. Velkommen i MORatorium, hvor der ikke er noget rigtigt eller forkert og ikke nogen gode eller dårlige mødre – alle er velkomne! Følg os på instagram for information om nye afsnit og den litteratur og kunst, vi bruger i podcasten: https://www.instagram.com/moratoriumpodcast/ Hvis du kan lide, hvad du hører, så hjælp os med at nå flere lyttere ved at abonnere, anmelde eller dele podcasten. Værter: Eva Schimmell Raakjær, Karen Sundtoft Poulsen, Thea Lund Jakobsen. Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen.
    MORatorium2021
    Más Menos
Episodios
  • S1E13 - Sæsonafslutning: Det med at give mig selv og min fortælling vægt – det har sin egen magi. Pludselig kunne jeg give slip på noget.
    Oct 26 2021

    I dette afsnit af MORatorium er vi alle tre samlet for første gang i Karens køkken, men for sidste gang i denne sæson.

    Vi taler om, hvordan det har været at lave podcasten, og hvilken betydning samtalerne har haft i vores eget liv.

    I dette afsnit kommer vi omkring den stille revolution, betydningen af at blive lyttet til og få sprog for alt det, der var svært at beskrive. Men vi taler også om heling og længslen efter den; om tårer og at tingene nogle gange går lidt langsomt; og om hvordan vi aldrig bliver færdige, fordi der hele tiden dukker nye ting op, som vi må gå i kødet på.

    Vi vender tilbage til nogle af de kulturelle bidrag, som har haft størst betydning undervejs i sæsonen, og nye anbefalinger bliver lagt til. Og til sidst afslutter vi afsnittet med at tale om, hvad vi her på bagkanten af sæsonens mange samtaler om moderskabet, ville have sagt til os selv som nybagte mødre, hvis vi fik muligheden – uden dog at ville konkludere alt for meget, selvfølgelig.

    God fornøjelse!

    I dette afsnit hører du os bl.a. tale om: Cecilie Lind (2019). Mit barn. Digt Gyldendal 

    Annegret Soltau (1978). Schwanger I, set på udstillingen Mor! på Louisiana, august 2021 

    Maja Lucas (2016). Mor. En historie om blodet. C&K Forlag 

    Olga Ravn (2020). Mit arbejde, Gyldendal. 

    Guldimund, Små Fingre fra albummet ‘Dem, vi plejede at være’. Asger Nordtorp Pedersen, Søren Buhl Lassen og Nordic Music Society 2021 

    En fangen moder, Stephan Sinding, modelleret 1884, hugget 1887, udstillet på Ny Carlsberg Glyptotek, Moderne Samling 

    Følg os på Instagram: MORatorium Podcast og abonner, like, del eller anmeld podcasten og hjælp os med at nå endnu flere lyttere. 

    De tre værter er: Eva Schimmell Raakjær, psykolog Thea Lund Jakobsen, sociolog Karen Sundtoft Poulsen, sexolog

    Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen 

    Find out more at https://moratorium.pinecast.co

    This podcast is powered by Pinecast.

    Más Menos
    58 m
  • S1E12 - Morskam: Jeg når aldrig dertil, hvor jeg er stolt af at have gjort mit bedste, for hvilke konsekvenser får det for mit barn, at jeg ikke gjorde det endnu bedre?
    Oct 12 2021

    I dette afsnit taler vi om morshaming og den skam, vi oplever følger med moderskabet. Vi taler om de forskellige former for skam og shaming: den intentionelle shaming og den, der ikke er med vilje. Den der kommer inde fra os selv som en følge af ikke at leve op til egne forventninger, idealer og principper og den der kommer af omverdenens blik og forestillingen om, hvad de andre tænker.

    Vi kommer omkring skammens følgesvende: Tvivl, usikkerhed, idealer, principper, dårlig samvittighed og utilstrækkelighedsfølelse. Men også om hvordan viden, forskning, gode råd og anbefalinger i virkeligheden kan være med til at fodre skammen.

    Endelig taler vi også om, hvorfor vi selv kommer til at shame, selvom vi aktivt tager afstand fra morshaming.

    God fornøjelse!

    Følg os på Instagram: MORatorium Podcast og abonner, like, del eller anmeld podcasten og hjælp os med at nå endnu flere lyttere.

    I dette afsnit hører du os bl.a. tale om: Podcasten Nu snakker vi om det med værterne Morten Svane, Malthe Zimakoff & Daniel Jensen. Afsnit 54, 16. september 2021 “Hvis bedre er muligt er godt ikke godt nok. Om at føle sig forkert selvom man gør alting rigtigt, robuste fællesskaber og tage ansvar for sit liv” med teolog og filosofilærer Christian Hjortkjær

    Christian Hjortkær (2020). Utilstrækkelig. Hvorfor den nye moral gør unge psykisk syge. Klim

    Olga Ravn (2020). Mit arbejde, Gyldendal

    Sara Alfort i Zetland 27. September 2017: Tænk, hvis du faktisk ikke afgør dit barns fremtid.

    De tre værter er: Eva Schimmell Raakjær, psykolog Thea Lund Jakobsen, sociolog Karen Sundtoft Poulsen, sexolog

    Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen

    Find out more at https://moratorium.pinecast.co

    This podcast is powered by Pinecast.

    Más Menos
    58 m
  • S1E11 - Moderskabets følelser: På et øjeblik kan jeg gå fra at være helt fyldt af den der kærlighed til at være helt ødelagt af usikkerhed
    Sep 28 2021

    I dette afsnit taler vi om alle de følelser, der er inde i det der moderskab. Vi taler bl.a. om kærlighed, nærhed, samhørighed, ro, forbundethed og om at høre til. Men vi taler også om skyld, skam, vrede, ensomhed, alenehed, forladthed, usikkerhed, frygt og dårlig samvittighed.

    Vi kommer bl.a. omkring følelsen af ikke at tælle længere, fordi man kun får værdi gennem de funktioner, man har for barnet. Men samtidig om at være så vigtig og valgt af et andet menneske, som vi aldrig har prøvet før.   Men vigtigst af alt, så taler vi om samtidigheden af flere følelser. Om ambivalensen, kompleksiteten, omskifteligheden og tvetydigheden i moderskabets følelsesliv. Og om vigtigheden af at kunne rumme og udtrykke den kompleksitet.   God fornøjelse!   I denne episode hører du bidrag fra:   Dy Plambeck (2019): Til min søster. Gyldendal, s. 42-43   Guldimund Små Fingre fra albummet ‘Dem, vi plejede at være’. Asger Nordtorp Pedersen, Søren Buhl Lassen og Nordic Music Society 2021   Line Jensen n.d. Følelsen   Line Jensen n.d. Peace on earth   Karen Sundtoft Poulsen (2017). Uddrag fra dagbog   Karen Sundtoft Poulsen (2020). Ikke udgivet   Olga Ravn (2020). Mit arbejde, Gyldendal, s. 242   D. W. Winnicott (2019). Familien og den individuelle udvikling. Det sande og det falske. Hans Reitzels Forlag.   Følg os på Instagram: MORatorium Podcast og abonner, like, del eller anmeld podcasten og hjælp os med at nå endnu flere lyttere.   De tre værter er: Eva Schimmell Raakjær, psykolog Thea Lund Jakobsen, sociolog Karen Sundtoft Poulsen, sexolog

    Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen 

    Find out more at https://moratorium.pinecast.co

    This podcast is powered by Pinecast.

    Más Menos
    1 h y 5 m

Lo que los oyentes dicen sobre MORatorium

Calificaciones medias de los clientes

Reseñas - Selecciona las pestañas a continuación para cambiar el origen de las reseñas.