Perceptron Podcast Por Mark Sinclair Fleeton arte de portada

Perceptron

Perceptron

De: Mark Sinclair Fleeton
Escúchala gratis

Verden forandrer sig hurtigere, end vi kan følge med.
Kunstig intelligens er ikke længere et værktøj, vi bruger — det er blevet et spejl af os selv. Et spejl, der viser, hvem vi er, hvad vi frygter, og hvad vi håber på.
Perceptron er en podcast om den verden, der vokser frem mellem mennesker og maskiner.
Vi undersøger, hvordan teknologien former magten, økonomien og demokratiet — og hvad der sker, når algoritmer begynder at træffe beslutninger, vi før troede kun mennesker kunne tage.
Det handler ikke kun om kode og data, men om idéer, værdier og de historier, vi fortæller om fremtiden.

Mark Sinclair Fleeton
Episodios
  • Afsnit 2.5 - Fra innovation til hyggeøkonomi
    Jan 31 2026
    Steffen Kirkegaard er tilbage – to år efter vores første samtale. Dengang talte vi om innovation og modstand mod ny teknologi. I dag er tempoet et helt andet: AI er ikke længere noget, vi “snart skal i gang med” – det er noget, der allerede former hverdagen, virksomhederne og samfundet.
    I afsnittet taler vi om, hvorfor eksponentiel udvikling er så svær at forstå (og handle på), hvad der sker, når AI rykker fra hype til infrastruktur, og hvordan vi undgår at ende i ren defensiv “læskurs-tænkning”, mens resten af verden bygger vindmøller.
    Vi dykker også ned i Steffens nye bog og hans begreb “AI-hyggeøkonomi 2.0”: idéen om, at danske styrker som tillid, fællesskab og menneskelig værdiskabelse ikke bare er kultur – men kan blive en strategi for, hvordan vi tager AI i brug på en måde, der faktisk gavner.
    Vi taler bl.a. om:
    • intelligenseksplosionen og eksponentiel forandring
    • de menneskelige barrierer: frygt, modstand og “hyldemeter” i hovedet
    • AI som geopolitik og magt – ikke kun produktivitet
    • hvordan vi bygger en dansk/nordisk retning for AI i praksis
    • hvorfor værdier skal designes ind i teknologien (ikke bare nævnes i en vision)

    Hvis du ikke har hørt den første episode med Steffen fra for lidt over to år siden, ligger den også i feedet – og giver et stærkt før/nu-perspektiv på, hvor hurtigt alting har rykket sig.
    Abonnér, hvis du vil have de næste afsnit direkte i din podcast-app – og del gerne episoden med én, der burde være en del af den her samtale.
    Más Menos
    1 h y 7 m
  • Perceptron - Afsnit 2.4: Fra machine learning til minister
    Dec 15 2025
    AI-minister i Albanien – teknologisk gennembrud eller demokratisk blindgyde?
    I dette afsnit af Perceptron undersøger vi et opsigtsvækkende politisk eksperiment: I Albanien er en AI-model blevet udnævnt til minister med ansvar for offentlige udbud – med det erklærede mål at bekæmpe korruption og øge gennemsigtigheden.
    Men hvad sker der med ansvar, retssikkerhed og demokratisk legitimitet, når en algoritme tildeles politisk autoritet?
    Til at folde spørgsmålene ud har vært Mark Sinclair Fleeton talt med Sofie Burgos-Thorsen, chefanalytiker i Institut for Vilde Problemer og sociolog med speciale i AI, demokrati og politisk innovation.
    Más Menos
    54 m
  • Perceptron - Afsnit 2.3: Fra algoritme til partileder
    Nov 30 2025
    Dette er en mere eksperimenterende udgave af Perceptron, hvor vi tager AI’en alvorligt som politisk aktør og samtidig undersøger dens foranderlighed. Afsnittet er en del af månedens tema på AI Portalen.
    Hvis du vil støtte vores arbejde med at lave uafhængig og kritisk journalistik om AI, kan du læse mere på AI-Portalen.dk.

    Denne gang dykker vi ned i Det Syntetiske Parti – og især deres AI-partileder, Leder Lars. I stedet for ét interview har vi lavet fem iterationer af den samme samtale, med de samme spørgsmål, stillet med timers og dages mellemrum. Målet er at vise, hvordan en AI’s identitet, moral og politiske retning forskyder sig over tid – selv når udgangspunktet er det samme.

    I afsnittet præsenterer vi et kaleidoskop af Leder Lars’ svar, klippet på tværs, så du kan høre variationerne:hvem han mener at repræsentere, hvad demokrati betyder for ham, om en maskine kan have moral, og om han selv ville svare det samme i morgen.

    Leder Lars’ forskellige stemmer er generet med ElevenLabs.

    “Leder Lars – eller hvordan jeg genkendte demokratiet i en algoritme”

    This episode includes AI-generated content.
    Más Menos
    1 h y 15 m
Todavía no hay opiniones