• Grønlands skjulte skatkammer er del af en global kamp om kritiske mineraler

  • May 2 2025
  • Duración: 12 m
  • Podcast

Grønlands skjulte skatkammer er del af en global kamp om kritiske mineraler

  • Resumen

  • Det hele begynder med en sten. Eller rettere: Med de mineraler i sten, vi kan udvinde metaller fra.
    Metaller er nemlig de grundlæggende byggesten i teknologierne bag vedvarende energiproduktion - lige fra vind- og vandkraft til solceller og de katalysatorer af metal, der bruges i både produktion og forbrænding af biobrændsel.
    Desuden kræver højteknologiske produkter som eksempelvis smartphones og satellitter op imod 80 forskellige metaller med hver deres unikke egenskab.
    Kort sagt: Uden minedrift bliver der ingen grøn omstilling og heller ingen digital fremtid.
    Det er efterhånden velkendt, at Grønland har en enorm rigdom på diverse mineraler og dermed et kæmpe potentiale for minedrift. Det kan du se på kortet herunder.
    Derfor er spørgsmålet om, hvem der har adgang til dem - og hvordan de skal udvindes - ikke længere kun et teknisk anliggende. Det er blevet politisk.
    At det er blevet politisk, ser vi i præsident Trumps insisteren på, at: "jeg tror, vi får det (Grønland, red.) på den ene eller den måde".
    Det handler ikke kun om Grønlands strategiske placering (herunder russisk og kinesisk adgang til farvandene) eller ønsker om et større territorie og flere strategiske militærbaser.
    Det handler i mindst lige så høj grad om adgangen til mineraler - netop fordi kritiske mineraler og sjældne jordarter vil forme fremtidens teknologier.
    Også i Ukraine har Trump haft fokus rettet mod at lave en mineralaftale, som netop er faldet på plads.
    Når Trump er så interesseret, er det formentlig også, fordi Kina i dag har nærmest monopol på mange af de sjældne jordarter.
    At USA formentlig kan få adgang til det hele i Grønland - militærbaser og de sjældne jordarter - uden en egentlig overtagelse af Grønland er ikke temaet her.
    Jeg er geolog, ikke politolog, så denne artikel handler knap så meget om geopolitiske spil og kampe, men derimod om dét, spillet handler om, nemlig Grønlands begravede skatte:
    Hvordan får man fat i de sjældne jordarter og de kritiske mineraler? Hvad er risiciene? Hvorfor er de så utroligt vigtige? Og kan man udvinde mineralerne bæredygtigt med respekt for lokalsamfundet?
    Det øgede behov for minedrift skyldes i høj grad, at vi er blevet markant rigere over tid - og dermed også forbruger flere ressourcer.
    Se på dig selv.
    Er du omkring de fyrre år som mig, voksede du op i en verden, hvor satellitter, elbiler, vindmøller, bærbare computere og smartphones enten ikke var lige så komplekse og mangfoldige eller slet ikke var opfundet (smartphones).
    Er du halvt så gammel som mig, har smartphones og bærbare computere formentlig været en konstant i din verden.
    Og ser vi ud over vores egen næsetip, er der sket en ret vild udvikling. Først var det Kina, så var det Indien, og nu er hele det afrikanske kontinent på vej mod højere levestandard.
    Dét sætter pres på klodens ressourcer - især på de kritiske råstoffer, som ofte er flaskehalse i udbygning af teknologiske løsninger.
    Nutidens teknologiske produkter (computere, smartphones, elbiler, vindmøller etc.) er langt mere komplekse end tidligere og kræver et bredt spektrum af metaller.
    Mange af disse produkter er så teknisk sammensatte, at de er næsten umulige at genanvende effektivt.
    De indeholder nemlig en blanding af mange forskellige metaller, der er vanskelige at adskille - både teknologisk, og uden det bliver for dyrt.
    I nogle tilfælde findes der endda slet ikke effektive metoder til at separere dem i stor skala.
    Det betyder, at metallerne forbliver låst i produktet gennem hele dets levetid.
    Vi er derfor nødt til konstant at hente nye metaller op fra jorden for at følge med den hastige vækst i eksempelvis smartphones, vindmøller og elbiler, fordi antallet konstant er stigende.
    Desuden betyder den stigende grad af elektrificering af samfundet, at vi skal bruge langt mere kobber til ledninger end hidtil.
    Det er ikke, fordi kobber er sjældent, men behovet er så omfattende, at minedriften simpelthen ikke kan følge med efterspørgslen i fremtiden. Derfor er kobber også kommet på listen o...
    Más Menos
adbl_web_global_use_to_activate_webcro805_stickypopup

Lo que los oyentes dicen sobre Grønlands skjulte skatkammer er del af en global kamp om kritiske mineraler

Calificaciones medias de los clientes

Reseñas - Selecciona las pestañas a continuación para cambiar el origen de las reseñas.