Episodios

  • Energieffektivisering i industrien: Sådan styrker det både klimaet og konkurrenceevnen
    Mar 31 2025
    I dette afsnit af Energi til fremtiden taler vært Søren Vejby med Dennis Staun, direktør for Region Syd hos NOVISOL A/S, om energieffektivisering i industrien – og hvorfor det ikke bare handler om klima, men også om konkurrenceevne og bundlinje.

    Vi ser nærmere på den nye europæiske standard EN 17 956, som gør det lettere for virksomheder at måle og dokumentere deres energiforbrug.

    Dennis Staun forklarer, hvordan standarden fungerer, og hvordan den kan anvendes som et strategisk værktøj i både drift og udbud.

    Hør også, hvorfor teknisk isolering er en af de mest rentable investeringer, og hvordan virksomheder kan bruge energieffektivitet som et stærkt konkurrenceparameter i fremtiden.

    Lyt med, og bliv klogere på, hvordan din virksomhed kan tage det næste skridt i den grønne omstilling – på en måde, der både kan mærkes på miljøet og på bundlinjen.

    Podcasten har sponsoreret indhold

    Gæst:
    Daniel Staun, direktør for Region Syd hos Norisol A/S

    Vært:
    Søren Vejby

    Produktion:
    Martin Andersen

    Koncept:
    Julie Brix
    Más Menos
    29 m
  • Udfordringer og muligheder for det danske elnet
    Oct 22 2024
    Vi befinder os i en tid med hastige forandringer i energisektoren, hvor elektrificering og integration af vedvarende energikilder spiller en central rolle. Elnettet skal i fremtiden klare mere end dobbelt så meget som i dag.

    Et af de mest påtrængende spørgsmål er; hvad et stærkt moderniseret elnet skal kunne? Europas elnet er i gennemsnit mere end 40 år gammelt, og nødvendige investeringer i elnettet alene ventes at koste mere end 4.300 milliarder kroner frem mod 2030. Og en modernisering af elnettet er absolut nødvendig, da 85 procent af europæisk industri kan, og på sigt skal, elektrificeres.

    Men Europas elektrificeringsgrad er i øjeblikket stagneret til mindre end 25 procent af det samlede energiforbrug, og vi skal ramme plus 55 procent i 2050, hvis vi skal lykkes. Teknologierne er tilgængelige, men der er et klart behov for en akutplan for elektrificeringen blandt både nationale og europæiske beslutningstagere i de kommende år.

    Podcasten har sponsoreret indhold

    Gæster
    Troels Ranis, vicedirektør/branchedirektør, Dansk Industri.
    Knud Pedersen, executive vicepresident, formand for Cerius-Radius
    Claus Madsen, managing director, Hitachi Energy
    Kim Willerslev Jakobsen, Administrerende direktør for systemansvar, Energinet

    Vært:
    Søren Vejby

    Produktion:
    Martin Andersen

    Koncept:
    Julie Brix
    Más Menos
    48 m
  • Mere grøn strøm: vi skal maksimere udnyttelsen af havvind
    Oct 15 2024
    Danmark står foran en historisk milepæl med det største havvindudbud i landets historie på 9 GW, med mulighed for overplantning på yderligere 5 GW. Dette gør Danmark til en førende spiller i kampen for vedvarende energi på globalt plan.

    I dette afsnit taler vi både om de udfordringer og muligheder, den danske vindindustri står overfor, når det gælder om at fastholde og udvide vores position som verdensledende inden for grøn energi.

    Vi fokuserer på, hvordan denne satsning kan hjælpe Danmark med at blive en nettoeksportør af grøn strøm og opnå klimaneutralitet i 2050. Men der er udfordringer – fra lav indtjening og øgede omkostninger til skarp konkurrence.

    Vi ser på fremtiden for vindsektoren, hvordan forskellige udbudsmodeller spiller ind, og hvad det betyder for den grønne omstilling.


    Podcasten har sponsoreret indhold.

    Gæster:
    Hanne Storm Edlefsen, direktør for Megaprojekter Udvikling, Energinet
    Ulrik Stridbæk, vicepresident, chef for regulatory affairs, Ørsted
    Michael Chino Hjorth, executive vice president, NKT
    Troels Ranis, vicedirektør/branchedirektør, Dansk Industri

    Vært:
    Søren Vejby

    Produktion:
    Martin Andersen

    Koncept:
    Julie Brix
    Más Menos
    1 h
  • Klimastatus i danske produktionsvirksomheder
    Oct 1 2024
    I dette afsnit af podcasten Energi til fremtiden sætter vi fokus på de danske produktionsvirksomheders grønne omstilling.

    En ny rapport fra Epinion, udarbejdet på vegne af Dansk Industri, viser, at danske produktionsvirksomheder er godt på vej mod at nå de nationale klimamål om 70% CO2-reduktion i 2030.

    Hele fire ud af fem virksomheder arbejder aktivt med energieffektivisering, men der er stadig udfordringer, der skal overvindes for at nå målet fuldt ud.

    Vores gæster i dette afsnit giver deres bud på, hvordan produktionsvirksomhederne kan styrkes i deres grønne indsats. Samtalen kommer omkring, hvordan virksomheder navigerer i komplekse rammevilkår, og hvad der kan gøres for at gøre den grønne omstilling nemmere og mere økonomisk fordelagtig.

    Der er bred enighed om, at innovation og samarbejde på tværs af værdikæder er nøglen til succes, men også at der er behov for mere gulerod end pisk for at sikre den nødvendige fremdrift.

    Podcasten har sponsoreret indhold.

    Gæster:
    Line Gry Knudsen, programleder, Klimaklar Produktionsvirksomhed
    Peter Trillingsgaard, branchedirektør, DI Produktion
    Per René Gotfredsen, operations director, Dancop A/S

    Vært:
    Søren Vejby

    Produktion:
    Martin Andersen

    Koncept:
    Julie Brix
    Más Menos
    38 m
  • Samspillet mellem vedvarende energiprojekter og ESG
    Sep 24 2024
    I takt med at den grønne omstilling får mere og mere opmærksomhed, står virksomhederne over for nye udfordringer – ikke kun når det kommer til at reducere CO2-udledning, men også i forhold til menneskerettigheder og miljøhensyn.

    Den seneste EU-regulering, herunder due diligence-direktivet og bæredygtighedsrapportering, skaber nye rammer for, hvordan virksomheder skal dokumentere deres indvirkning på både miljø og samfund.

    Hvor den grønne dagsorden tidligere var centreret om klimamål og miljøbeskyttelse, lægges der nu også vægt på sociale faktorer.

    Vi står nemlig over for en ny fase, hvor menneskerettigheder og miljø skal vægtes lige så højt som CO2-reduktioner. Dette repræsenterer et skifte, som mange virksomheder skal forholde sig til. Store virksomheder, som er de første til at blive omfattet af direktiverne, vil fremover skulle identificere og forebygge risici – ikke kun i deres egne aktiviteter, men også i deres forsyningskæder​.

    Men selvom det i første omgang er de største virksomheder, der bliver omfattet af rapporteringskravene, vil de mindre virksomheder også blive berørt indirekte.

    Hør mere i denne udgave af "Energi Til Fremtiden".

    Podcasten har sponsoreret indhold.

    Gæster:
    Christina Rahbek, managing counsel, Gorrissen Federspiel
    Andreas Brunsgaard, seniorchefkonsulent, Dansk Industri (med på tlf.)

    Vært:
    Søren Vejby

    Produktion:
    Martin Andersen

    Koncept:
    Julie Brix
    Más Menos
    38 m
  • Eksport af danske grønne energiløsninger - Fremtidens vej mod en bæredygtig verden
    Sep 17 2024
    Danmarks unikke tilgang til bæredygtighed og grøn energi er en vigtig del af landets succes på den globale scene. I årtier har Danmark været en pioner inden for grøn omstilling, hvilket har skabt grundlaget for eksport af innovative energiløsninger til resten af verden. Den kombination af teknologisk innovation, politisk vilje og tværsektorielt samarbejde, som har kendetegnet Danmark, har gjort det muligt at være i spidsen for grønne teknologier og løsninger.

    Men det er ikke kun teknologien, der gør Danmark specielt. Landets holistiske tilgang, hvor virksomheder, myndigheder og private aktører arbejder tæt sammen, skaber unikke løsninger.

    Trods denne succes er der dog stadig udfordringer, især med at fastholde Danmarks førerposition. Eksporten af energiteknologier er stagneret, og der er behov for en fornyet indsats, både politisk og erhvervsmæssigt, for at sikre, at Danmark fortsat kan konkurrere globalt.

    Podcasten har sponsoreret indhold.

    Gæster:
    Anne Højer Simonsen, klimachef, Dansk Industri
    Troels Ranis, vicedirektør/branchedirektør, Dansk Industri
    Toke Foss, bestyrelsesformand, DEIF
    Steen Brødbæk, CEO, Semco Maritime

    Vært:
    Søren Vejby

    Produktion:
    Martin Andersen

    Koncept:
    Julie Brix
    Más Menos
    53 m
  • Biogas - en visionær løsning på grøn energi og forsyning
    Sep 10 2024
    I dette afsnit af "Energi til Fremtiden" handler det om i biogasens rolle som en visionær og bæredygtig løsning på fremtidens energiforsyning. Danmark står som en global leder med verdens største andel af biogas i sit nationale gasnet og i dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan biogas ikke kun kan dække Danmarks energibehov, men også bidrage til CO2-reduktioner og grøn omstilling i hele Europa.

    Podcasten har sponsoreret indhold.

    Gæster:

    Troels Ranis, vice/branchedirektør, Dansk Industri
    Susanne Kuehn, senior advisor, Rockwool
    Ole Hvelplund, formand, Green Gas Denmark
    Michael Rønning Dalby, Head of Biogas & gMobility, E.ON Danmark

    Vært:
    Søren Vejby

    Produktion:
    Martin Andersen

    Koncept:
    Julie Brix
    Más Menos
    44 m
  • Green offtake aftaler/Route To Market
    Sep 3 2024
    I takt med den globale overgang til bæredygtige energikilder står både virksomheder og regeringer over for nye udfordringer med at sikre forsyning og efterspørgsel på grønne energiprodukter. Et af de centrale værktøjer i denne udvikling er Green offtake-aftaler. Disse aftaler spiller en afgørende rolle i at fremme produktionen og anvendelsen af grønne brændstoffer og energikilder, hvilket er essentielt for den grønne omstilling.


    Selvom Green offtake-aftaler er et afgørende element i den grønne omstilling, er der udfordringer forbundet med dem. Markedet er stadig umodent, og det kræver et tæt samarbejde mellem producenter og købere for at forstå og håndtere de risici, der er forbundet med disse aftaler. Dette inkluderer prisfastsættelse, infrastrukturudvikling og sikring af en stabil leverance af grøn energi.


    Frem mod 2030 forventes det, at Green offtake-aftaler vil blive en central del af energimarkedet, især efterhånden som flere markedsaktører træder ind, og infrastrukturen udvikles. Dette vil bidrage til at skabe et mere likvidt marked, hvor grønne brændstoffer kan konkurrere med fossile alternativer, hvilket er en nødvendighed for at nå de ambitiøse klimamål.

    Podcasten har sponsoreret indhold.

    Gæster:

    Emil Vikjær-Andresen, Chef for Power-to-X European Energy
    Hans Nikolaj Amsinck Boie, Energy counsel, advokat Gorrissen Federspiel
    Christian Roepstorff Rasmussen, Head of Legal & Compliance A.P. Møller - Mærsk A/S – Energy Transition

    Vært:
    Søren Vejby

    Produktion:
    Martin Andersen

    Koncept:
    Julie Brix
    Más Menos
    47 m
adbl_web_global_use_to_activate_webcro805_stickypopup