Energi Til Fremtiden Podcast Por BusinessReview arte de portada

Energi Til Fremtiden

Energi Til Fremtiden

De: BusinessReview
Escúchala gratis

Med en ny energi- og klimapodcast sætter Green Power Denmark og erhvervsmediet Business Review sammen med virksomheder i energibranchen og eksperter fokus på morgendagens grønne udfordringer og løsninger.

Klimakrisen buldrer afsted. Juli blev den varmeste måned nogensinde målt, og vi er langt fra målet om at holde klodens temperaturstigning under 1,5 grader. Samtidig befinder vi os i usikre tider. Der er krig i Europa, og vi har lige været igennem en energikrise, som måske vender tilbage til vinter.

På det bagtæppe lancerer Green Power Denmark og erhvervsmediet Business Review en energi- og klimapodcast.

Her vil Green Power Denmarks adm. direktør Kristian Jensen hver tirsdag sammen med virksomheder i energibranchen og eksperter diskutere, hvordan vi får skabt morgendagens energisystem, der leverer grøn, sikker og billig energi.

Der vil blandt andet være fokus på udfordringerne i den grønne industri, udbygningen af grøn energi på land og til vands, Co2 fangst, Power-to-X og den el-infrastruktur, der binder hele den grønne omstilling sammen.PartnerMedier
Economía
Episodios
  • Et energimarked i konstant bevægelse stiller nye krav til ledelsen
    Feb 24 2026
    El handles på en børs. Prisen fastsættes ikke politisk, men i balancen mellem udbud og efterspørgsel - og den ændrer sig hvert kvarter. Det betyder, at energimarkedet i dag bevæger sig hurtigere end nogensinde før.

    Vejret påvirker produktionen fra vind og sol. Forbruget topper sidst på eftermiddagen. Gas træder til, når der mangler kapacitet - og kan presse elprisen op. Samtidig er Danmark tæt forbundet med resten af Europa, hvor strøm og gas flyder på tværs af grænser afhængigt af pris og kapacitet.

    På den korte bane er det ofte vejret, der udløser udsving. På den lange bane er det geopolitik, forventninger og globale handelsmønstre, der sætter retningen. For virksomheder og institutioner er udfordringen tydelig: Produktionen kan sjældent sættes på pause, blot fordi prisen stiger. Derfor bliver investeringer i solceller, batterier og energieffektiviseringer en del af risikostyringen.

    Odense ZOO er et konkret eksempel. Her kræver pingviner kulde og tropiske dyr varme - uanset spotprisen. Energiregningen er blandt de største poster i driften, og stabilitet er en nødvendighed.

    Samtidig står Danmark foran en markant stigning i elforbruget frem mod 2050. Udbygningen af produktion og infrastruktur skal følge med i et tempo, der stiller store krav til både marked og planlægning.

    Hvor robust er systemet? Og hvor klar er vi til den elektrificerede fremtid?

    Gæster:
    Theis Riber Fjord, salgschef for erhverv, Energi Fyn
    Nina Collatz Christensen, vicedirektør og zoolog, Odense Zoo

    Produktion:
    Martin Andersen

    Vært:
    Søren Vejby

    Koncept:
    Julie Brix

    Podcasten har sponsoreret indhold
    Más Menos
    34 m
  • Biogas i landbruget - Vejen til stærkere bundlinje og grønnere drift
    Dec 4 2025
    Biogas er blevet en nøglespiller i dansk landbrug - ikke som et ekstra lag teknologi, men som en måde at få hverdagen til at hænge bedre sammen. Når gylle, halm, græs og restprodukter fra både stalde og fødevareindustri får nyt liv i reaktortanke, skaber det et kredsløb, hvor energi, gødning og miljø hænger tæt sammen.


    I dette afsnit af Energi Til Fremtiden kan du høre om, hvordan biogas giver langt bedre gødningsværdi, mindre udvaskning til fjorde og søer og markant færre lugtgener i lokalsamfundene. Vi kommer også omkring, hvorfor danske landmænd i stigende grad bruger biogasanlæggene som en stabiliserende faktor i en tid med skiftende priser, nye krav og usikkerhed om kommende afgifter.

    Derudover taler vi om de store strukturelle muligheder: fra CO₂-fangst og metanolproduktion til bedre udnyttelse af græsarealer og mere bæredygtige transportløsninger. Danmark ligger allerede helt i front - men udviklingen kræver politiske rammer, lokal opbakning og et fælles blik for, hvordan biogas kan fungere som den base, der balancerer hele energisystemet.

    Gæster:
    Mads Wagner Dahl, teknisk analytiker, Biogas Danmark
    Boe Madsen, landmand, Madsen Bioenergi & Biogasanlæg
    Karsten Hjorth, CBDO, Lundsby Renewable Solutions A/S

    Vært:
    Søren Vejby

    Produktion:
    Martin Andersen

    Koncept:
    Julie Brix

    Podcasten har sponsoreret indhold
    Más Menos
    40 m
  • Energieffektivisering i industrien: Sådan styrker det både klimaet og konkurrenceevnen
    Mar 31 2025
    I dette afsnit af Energi til fremtiden taler vært Søren Vejby med Daniel Staun, direktør for Region Syd hos NORISOL A/S, om energieffektivisering i industrien – og hvorfor det ikke bare handler om klima, men også om konkurrenceevne og bundlinje.

    Vi ser nærmere på den nye europæiske standard EN 17 956, som gør det lettere for virksomheder at måle og dokumentere deres energiforbrug.

    Daniel Staun forklarer, hvordan standarden fungerer, og hvordan den kan anvendes som et strategisk værktøj i både drift og udbud.

    Hør også, hvorfor teknisk isolering er en af de mest rentable investeringer, og hvordan virksomheder kan bruge energieffektivitet som et stærkt konkurrenceparameter i fremtiden.

    Lyt med, og bliv klogere på, hvordan din virksomhed kan tage det næste skridt i den grønne omstilling – på en måde, der både kan mærkes på miljøet og på bundlinjen.

    Podcasten har sponsoreret indhold

    Gæst:
    Daniel Staun, direktør for Region Syd hos Norisol A/S

    Vært:
    Søren Vejby

    Produktion:
    Martin Andersen

    Koncept:
    Julie Brix
    Más Menos
    29 m
Todavía no hay opiniones