• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • By: Videnskab.dk
  • Podcast
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning By cover art

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

  • Summary

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    © 2024
    Show more Show less
Episodes
  • 10-årige Elliot undrer sig: Hvorfor genanvender vi ikke 'døde' satellitter?

    10-årige Elliot undrer sig: Hvorfor genanvender vi ikke 'døde' satellitter?
    Jun 9 2024
    Du kan ikke lige se det med det blotte øje, men ude i rummet kredser døde satellitter og rumaffald rundt om Jorden. Derfor har vores læser Elliot fra Videnskabsklubben taget fat i Videnskab.dk's brevkasse, Spørg Videnskaben, for at få svar på hvorfor man ikke sender døde satellitter og andre menneskeskabte efterladenskaber tilbage til Jorden for at genanvende materialerne til nye satellitter. For i takt med at der i de seneste år er blevet sendt flere satellitter ud i rummet, har mængden af rumaffald været voldsomt stigende. Ifølge Det Europæiske Rumagentur er der per 6. december 2023 cirka 2.500 døde satellitter i kredsløb om Jorden. Samtidig er der 130 millioner stykker rumaffald mellem 0,1-1 cm, en million stykker rumaffald mellem 1-10 cm og 36.500 stykker rumaffald over 10 cm. Men selv meget små stykker rumaffald kan gøre stor skade på funktionsdygtige satellitter og rumstationer. Det er fordi, den gennemsnitlige kollisionshastighed er på 9 km/s. Det svarer til 32.400 km/t. For at besvare Elliots spørgsmål har Videnskab.dk talt med astrofysiker og chefkonsulent på DTU Space, Michael Linden-Vørnle. Da han får spørgsmålet, svarer han prompte: "Det gør man ikke, for det kan ikke betale sig. Det er simpelthen for besværligt, og det vil kun gøre problemet større." Årsagen er, at hvis man skulle hente en død satellit ned fra rummet, vil raketten, der skulle bruges til at hente satellitten, blot skabe endnu mere rumaffald. Eller 'rumskrot', som astrofysikeren selv kalder det. "I raketter sidder der sprængladninger, der blandt andet bruges til at adskille rakettrin. Under en raketopsendelse vil der derfor blive produceret rumskrot. Det er sådan, raketterne er designet, så det er ikke en fejl. Men det skaber altså mere rumskrot," forklarer Michael Linden-Vørnle og tilføjer: "Alt, der sendes op i rummet, er egentlig potentielt rumskrot." Sagt med andre ord vil det være skruen uden ende, hvis man skulle sende satellitterne ned til Jorden for at genanvende dem. Genanvendelsesprocessen vil simpelthen blot bidrage til mere rumaffald. Det er ikke kun raketter, der skaber rumaffald. Også satellitter skaber rumaffald, når de rammes af andre objekter i rummet. Hvis de bliver ramt, kan der falde materiale af dem, og det skaber affald. Flere lande, herunder Kina og Rusland, har desuden også nedskudt egne satellitter, der var i kredsløb om Jorden, med missiler affyret fra Jorden. Således nedskød Kina en udtjent vejrsatellit i januar 2007. Rusland nedskød én af deres egne udtjente satellitter i november 2021, hvilket tvang astronauterne og kosmonauterne på Den Internationale Rumstation (ISS) til at være klar til at evakuere stationen. Formålet var at demonstrere, at man er i stand til at nedskyde modstanderens satellitter i tilfælde af krig, forklarer Michael Linden-Vørnle. Heldigvis skete der dog ikke noget for astronauterne på ISS, men fragmenterne fra både den kinesiske og russiske nedskydning er stadig et stort problem. Alt sammen bidrager det til en øget mængde rumskrot i bane om Jorden, der, som tidligere nævnt, i værste fald kan gøre skade på funktionsdygtige satellitter og rumstationer, når de rammes af det. Derfor synes astrofysikeren Michael Linden-Vørnle, at det er en rigtig god idé at fokusere mere på genanvendelse af døde satellitter og rumaffald. Det skal bare ikke ske på Jorden, pointerer han. Forskeren slår fast, at det er vigtigt at få ryddet op i rummet og lave en slags affaldssortering af rumskrot, så det kan blive genanvendt. "Men det skal ske ude i rummet," siger Michael Linden-Vørnle. På den måde skaber oprydningen af rumskrot omkring Jorden ikke lige så meget nyt rumskrot, som hvis 'affaldssorteringen' skulle finde sted på Jorden. Desværre er teknologien endnu ikke nået langt nok til, at affaldssortering i rummet endnu kan blive en realitet. Alligevel forestiller Michael Linden-Vørnle sig, at det kunne ske ved, at man indsamlede rumskrottet og de døde satellitter for at genanvende det hele på en rumstation bygget til f...
    Show more Show less
    5 mins
  • Kan visse tilsætningsstoffer i ultraforarbejdet mad kobles til type 2-diabetes?

    Kan visse tilsætningsstoffer i ultraforarbejdet mad kobles til type 2-diabetes?
    Jun 9 2024
    Emulgatorer og stabilisatorer er konsistensmidler, der bruges i mange typer ultraforarbejdede fødevarer. Et konsistensmiddel (også kendt som emulgator, stabilisator eller fortykningsmiddel) bliver tilsat maden for at påvirke dens konsistens. For eksempel bliver carrageenan anvendt som fortykningsmiddel og stabilisator i mælkeprodukter som chokolademælk, så chokoladen fordeles i mælken i stedet for at synke til bunds. Titusindvis af produkter fra is, saucer, margarine, kager, dressinger, desserter, flødeoste, plantemælk, til paté, skinkepålæg og plantebaseret smørepålæg indeholder forskellige konsistensmidler. Konsistensmidlerne er godkendte tilsætningsstoffer. Det betyder, at de er blevet grundigt undersøgt for mulige skadelige virkninger. De seneste år har nye studier dog peget på, at stofferne alligevel kan være skadelige. Forskning på dyr har for eksempel vist, at stofferne kan give tarmbetændelse, fedme og symptomer på angst. Et studie fra 2021 viser, at visse konsistensmidler også ændrer tarmfloraen hos mennesker. Et studie fra 2022 viser det samme, og nu kobler et nyt studie disse stoffer sammen med risiko for type 2-diabetes. Clara Salame fra Université Sorbonne Paris Nord og hendes kolleger har undersøgt data fra 100.000 deltagere i det franske NutriNet-Santé-studie. Deltagerne blev fulgt gennem flere år, hvor de indrapporterede oplysninger om deres helbred, socioøkonomiske forhold, kostvaner og livsstil. Samtidig overvågede forskerne deltagernes helbred. Over en periode på næsten 7 år udviklede godt 1.000 af deltagerne type 2-diabetes. Det nye studie viser, at risikoen for, at det skete, var lidt større hos de deltagere, der indtog en masse af konsistensmidlerne guargummi, xanthangummi, gummi arabicum, carrageenan, trikaliumphosphat, natriumcitrat og mono- og diacetylvinsyreestere af mono- og diacetylvinsyre - og diglycerider af fedtsyrer. Det er alle meget anvendte konsistensmidler. "Det er et studie af god kvalitet," siger professor Harald Carlsen ved Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet (NMBU). Harald Carlsen, som selv forsker i effekten af konsistensmidler, kender godt til NutriNet-Santé-studiet og tidligere undersøgelser, som dette forskningsmiljø har publiceret. "De har været rigtig gode til at kortlægge deltagernes kost så præcist som muligt i så stor en gruppe," siger Harald Carlsen. Forskerne har foretaget undersøgelser ned til individuelle produkter fra forskellige producenter, for at kunne fastslå hvor meget deltagerne indtog af forskellige konsistensmidler. Det er en meget krævende opgave, siger Harald Carlsen. "Industrien vil ikke oplyse, hvor meget af et tilsætningsstof der er i et produkt. Vi har samme problem i Norge, når vi nu forsøger at kortlægge forbruget her," siger han. Fordi indholdsfortegnelsen fortæller, hvad der findes i forskellige fødevarer, er det muligt at kortlægge, hvilke konsistensmidler folk i Norge indtager, men ikke hvor meget. Det har forskerne bag NutriNet-Santé-studiet dog formået at afdække. Harald Carlsen mener, at det nye studie er interessant i betragtning af, at tidligere undersøgelser har peget på en uheldig effekt. Men han mener ikke, at der grund til bekymring for de fleste. "Den effekt, forskerne ser i studiet, er ret lille," siger Harald Carlsen. Risikoen for at få type 2-diabetes stiger derfor kun lidt hos dem, der spiser mange konsistensmidler. Et andet problem er, at mange forskellige faktorer kan øge risikoen for type 2-diabetes, som for eksempel fedme, mangelfuld fysisk aktivitet og dårlig kost. Desuden indeholder mange ultra-forarbejdede fødevarer meget sukker, fedt, salt og andre tilsætningsstoffer. Det kan være svært at adskille effekten af et konsistensmiddel fra effekten af de andre ingredienser. Clara Salame og kolleger har forsøgt at tage højde for sådanne faktorer, men det er svært at kontrollere for dem alle. Der er derfor fare for, at stigningen i risikoen for diabetes faktisk skyldes andre faktorer end konsistensmidlerne. Clara Salame og hen...
    Show more Show less
    7 mins
  • Bekræftet: Ingen sammenhæng mellem livsglæde og stjernetegn

    Bekræftet: Ingen sammenhæng mellem livsglæde og stjernetegn
    Jun 9 2024
    Det kan måske virke lidt fjollet at lave seriøs videnskab ud af astrologi - idéen om, at vores liv og væsen er bestemt af stjernerne. Ikke desto mindre afdækker et nyt studie, hvorvidt der er en sammenhæng mellem himmellegemernes placering ved ens fødsel og ens generelle velbefindende senere i livet. Spoiler alert: Det ser ikke sådan ud. Det skriver netmediet PsyPost. Forskeren bag har trukket data fra det amerikanske General Social Survey (GSS), og studiet er således baseret på en lang række oplysninger om mere end 12.000 mennesker. Helt konkret var fokus rettet mod otte parametre: Men selvom forskeren brugte adskillige statistiske metoder, herunder både kovarians- og variansanalyse, kunne der ikke findes nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem stjernetegn og 7 ud af 8 parametre. Det ottende parameter, økonomisk tilfredshed, nåede kun lige over grænsen til statistisk signifikans - men det er sandsynligvis et rent tilfælde. I 2016 kom et studie fra Rigshospitalet eksempelvis frem til, at folk født i Fiskens tegn havde større sandsynlighed for at overleve en blodforgiftning - hvilket ifølge forskeren bag udelukkende beviser, at "du kan få statistik til at bekræfte stort set hvad som helst." Astrologi er dermed et fantastisk eksempel på, at der er forskel på korrelation og kausalitet. Det nye studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Kyklos.
    Show more Show less
    1 min
Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Show more Show less

What listeners say about Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.

Audible.com reviews

Amazon reviews
No Reviews are Available