Maj og Mio

"Er der noget galt med ham her, siden han ikke må komme ud?" spørger Maj forsigtigt. "Er han syg eller noget?" "Mío? Han er bare sur", siger pigen. "Mío er ALTID sur. Det er kun mig, der har part på ham af samme grund. Der er ingen, der gider passe ham. Han er besvaerlig. Han smider alle af. Der hviler en forbandelse over ham." Maj har mistet sin hest og vil aldrig ride mere. Men en dag får hun øje på ponyen Mío. Mío er sur og farlig, siger pigerne i stalden.

Maj går hen og tager i lågen og lukker den op. Der kommer en maerkelig lugt ud derindefra. Og det drypper lidt ned fra den øverste hylde, hvor ridehjelmen ligger. Lige ned i en pose med godbidder, som hun havde med i sidste uge. Majs hjerte banker hårdt og nervøst. Hendes hånd ryster lidt, da hun tager fat i ridehjelmen. Hun løfter den ud og kigger. Der ligger en lille sø i den. Maj er glad. Hun har fået part på Mío, og det går fremad med traeningen.