En verden i krig - beretninger fra 2. verdenskrig

En eskadrille Dauntless-styrtbombefly letter den 4. juni 1942 fra hangarskibet USS Enterprise. Kort forinden har fly fra Japans flåde angrebet den amerikanske base på Midway, en ø midt i Stillehavet. Japanernes mål er at ødelægge basen og tage fuld kontrol over Stillehavet. Men angrebet var afsløret på forhånd af amerikanske kodebrydere, og U.S. Navy er klar til at slå hårdt igen mod fjendens hangarskibe. De to flåder kan ikke på noget tidspunkt se hinanden, men sender angrebsbølger af fly afsted flere hundrede sømil over havet på jagt efter fjenden.

I 1933 griber Adolf Hitler magten i Tyskland, hvor han har forført befolkningen med gyldne løfter om ro og orden samt en genrejsning af Det Stortyske Rige. Lige så elegant udnytter han de andre vestmagters angst for konfrontation til uhindret at opruste. Før naboerne aner uråd, rykker tidens mest moderne krigs-maskine over de grænser, der blev fastlagt efter 1. verdenskrig. Og Hitler står ikke alene. Han allierer sig med Mussolinis fascistiske Italien, Stalins kommunistiske Sovjetunionen og – på den anden side af kloden – militærdiktaturet i Japan, der har samme storhedsdrømme som Tyskland.

I 12 år har Hitler regeret Tyskland. Da riget skrumper ind i foråret 1945, tager Føreren fast ophold i Berlin. Midt i april forskanser han sig i en bunker dybt under hovedstaden, men også her kan de russiske bomber høres døgnet rundt. Til sidst må selv Hitler se i øjnene, at kampen er tabt. Føreren afslår alle forslag om at flygte og vælger at gøre brug af både en pistol og en cyanidpille - lægens forslag til den sikreste måde at tage livet af sig selv på. Adolf Hitler er kun ét blandt utallige ofre i slutspillet.

I 1943 er billedet på Østfronten vendt. I begyndelsen af felttoget tromlede tyske kampvogne al modstand ned på vej ind over de russiske stepper. Men nu har de slaviske "undermennesker" fået over taget og gjort det vidtstrakte land til et helvede for Hitlers invasionsstyrke. Knap 100.000 soldater må traske i krigsfangenskab efter slaget ved Stalingrad i begyndelsen af året. Og midt i juli tilføjer Den Røde Hær Værnemagten et afgørende nederlag efter en taktisk genistreg i historiens største panserslag. Også mange skandinaver i tysk tjeneste tager del i lidelserne på østfronten.