Episodios

  • Fra 2 til 3 børn
    Mar 11 2026

    Dagens panel: Nanna Liljekvist og Rosa Øllgaard

    En, to, tre børn… At gå fra at have hænderne fulde til pludselig at mangle en arm. Det kan føles både fuldstændig vanvittigt hårdt - og helt fantastisk på samme tid. For hvordan fordeler man sig mellem tre små mennesker, der alle sammen helst vil have mor først?

    I denne episode taler vi om livet med tre børn. Om logistikken, ansvaret for at opdrage tre ordentlige mennesker, om at lære dem at dele - og om den næsten konstante dårlige samvittighed over aldrig helt at slå til for alle på én gang. Er ens bedste egentlig godt nok?

    studiet har Josefine Stork besøg af influencer Nanna Liljekvist, der er mor til Charlie på 7, Viggo på 5 og Svend på 9 måneder, samt familiepsykolog Rosa Øllgaard, der arbejder på Rigshospitalet og er mor til Eva på 7 år.


    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

    Más Menos
    1 h y 1 m
  • Store mælkemadder
    Mar 4 2026

    Dagens panel: Josephine Kuhn og Nanna Hovgaard

    Hvordan lærer man at elske sine bryster igen, når de ikke længere ligner dem, man kendte? Når de fylder mere, hænger mere, når hvert bryst lever hver sit liv. I dag taler vi om store bryster før og efter graviditet og amning. Om at have haft en barm, der allerede fyldte rummet, og som pludselig fylder endnu mere. Når det ene er dobbelt så stort som det andet, når de går fra at være to struttende meloner til et sæt tunge mælkemadder.

    Vi taler også om hvordan den seksuelle fornemmelse for brysterne kan ændre sig, eller helt forsvinde efter amning. Og om taknemmelighed. At de samme bryster har holdt et lille menneske i live. Om ambivalensen i både at savne det, der var, og samtidig føle en enorm respekt for det, de har præsteret.

    Måske er det helt okay ikke at elske de bryster. Måske handler det ikke om kærlighed, men om accept.

    I dagens episode har Josefine Stork besøg af de to hudløst ærlige kvinder fra ‘Fries Before Guys’: Josephine Kuhn, der er mor til Sienna på 4 år og Matti på 6 måneder, og Nanna Hovgaard, der er mor til Folke på snart 3 år.


    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

    Más Menos
    56 m
  • Afføringsinkontinens
    Feb 25 2026
    Dagens panel: Nip Jakobsen og Ulla Due Hvad gør man, hvis en fødselsskade ændrer dit liv? Og hvilke følelser hører med, når det drejer sig om noget så tabubelagt som afføringsinkontinens? Det skal det bl.a. handle om i dag, hvor Josefine Stork har besøg af Nip Jakobsen, Content Creator og tidligere deltager i 'Den Store Bagedyst' og mor til Milo på 4, og også Ulla Due, gyn.obs.-fysioterapeut, forsker, phd., postdoc og kliniker, mor til to og kommende mormor. Konsekvenserne ved ikke at fortælle om sin afføringsinkontinens, at bryde tabuet, strategier i hverdagen, hvad man kan gøre for at afhjælpe den og meget, meget mere bliver en del af dagens samtale i Momkind Podcast. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See https://pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
    Más Menos
    49 m
  • Mor-misundelse og sammenligningssyge
    Feb 18 2026
    Dagens panel: Petra Nagel og Line Kirsten Nikolajsen Der er dage i moderskabet, hvor man pludselig bliver ramt af sammenligningssygen som en kæmpemæssig hammer og tænker: "Hvorfor sover hendes baby igennem? Hvordan kan hun være ude og spise middag med veninderne en fredag aften? Og hvorfor har hun to ens bryster i den der bikini på den der irriterende barselsferie til Thailand, mens jeg selv vader rundt i sjap med to mælkemadder, der tydeligvis ikke længere kender hinanden?" I dag skal vi tale om sammenligning og misundelse i moderskabet, og vi skal tale om hvornår misundelsen viser sit grimme fjæs, hvad den gør ved os og så skal vi selvfølgelig også tale om hvordan vi skruer ned for sammenligningen og misundelsen, så den ikke fylder og tager plads for det der rent faktisk betyder noget. Dem der deltager i snakken med Josefine Stork i dagens afsnit er Line Kirsten Nikolajsen, podcast-vært og mor til to, og Petra Nagel, tv-vært og mor til tre. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See https://pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
    Más Menos
    56 m
  • Skår i forhold til mormor
    Feb 11 2026
    Dagens panel: Lea Hellmann Midtgaard og Rosa Øllgaard For mange så er bedsteforældre en del af pakken. Bedsteforældre kan være et sæt ekstra, kærlige hænder, man kan ringe til og regne med. Nogen man glædelig afleverer sit barn hos - uden at blinke. Men sådan er det altså ikke for alle. I dag skal vi tale om, når relationen til en bedsteforældre har fået dybe skår. Vi skal tale om når tillid bliver brudt, og om at stå i det mærkelige krydsfelt mellem stadig at være barn og samtidig være den voksne. I dag har Josefine Stork besøg af forfatter, foredragsholder og stifter af Mind Care Collective, Lea Hellmann Midtgaard, der også er mor til tre, og Rosa Øllgaard, familiepsykolog, ansat på Rigshospitalet og mor til Eva på 7 år. Alkoholmisbrug, familiedynamikker, utryghed, genoprettelse af tillid og meget, meget mere taler vi om i dagens afsnit af Momkind Podcast. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See https://pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
    Más Menos
    55 m
  • Mor med ADHD
    Feb 4 2026
    Dagens panel: Christina Sander, Nina Claire og Anne Philipsen Ja, det er overvældende at blive mor. Men for mødre med ADHD er det next-level. Dét ved Christina Sander, journalist, influencer, foredragsholder og mor til tre og Nina Claire, influencer, foredragsholder og mor til tre, der begge har diagnosen ADHD. I dag har Josefine Stork besøg af de to kvinder i studiet for at fortælle om deres erfaringer med moderskabet og en ADHD-diagnose, og så er psykiater, klinikindehaver og foredragsholder, Anne Philipsen, også med bag mikrofonen for bl.a. at fortælle mere om hvad man kan gøre som mor med ADHD for at få et bedre liv og en nemmere tilværelse. Ukontrollerbar vrede, dårlig samvittighed, hyperfokus, tømte badeværelsesskuffer og meget, meget mere er bare nogle af de emner, som kvinderne kommer igennem i dagens afsnit. Find Nutricias symptomtjekker som nævnt i afsnittet via: http://Nutricia.dk/symptomtjekker Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See https://pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
    Más Menos
    59 m
  • Smerter i underliv efter fødsel
    Jan 28 2026
    Dagens panel: Caroline Hulbæk og Camilla Hofman Det gør ondt at føde. Ingen tvivl om det. Men hvad gør man, hvis smerterne i underlivet varer ved i månedsvis efter fødslen? Hvilke typer af smerter og skader kan vi få i underlivet efter fødslen? Og hvordan håndterer vi dem? Dét skal det handle om i dag, hvor Momkind Podcast også har en sprit ny vært bag mikrofonen, nemlig Josefine Stork, forfatter og journalist, der også er mor til Leo på 8 måneder. I panelet sidder også Caroline Hulbæk, selvstændig med fokus på sociale medier og mor til Bobbie, og Camilla Hofman, gyn-obs-fys, indehaver af Klinik for kvindekroppen og mor til to. Knibeøvelser, myoser, 3-b-bristninger, underlivsprolaps, afspænding, vejrtrækning, vibrationer, sexliv efter fødsel og meget, meget mere kommer vi omkring i dagens afsnit af Momkind Podcast. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See https://pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
    Más Menos
    57 m
  • Momkind Podcast er tilbage i næste uge
    Jan 21 2026
    Momkind Podcast holder pause i denne uge, men vi er stærkt tilbage igen i næste uge med vores nye vært, Josefine Stork. Glæd dig! Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See https://pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
    Más Menos
    Menos de 1 minuto