Smørhullet

SMØRHULLET

En del af mig siger:

Tag dig sammen.

Verden skylder dig ikke

et arbejdsliv med mening.

Regningerne er ligeglade

med, hvad du brænder for.

Stabilitet er ikke et svigt.

Ro er ikke at give op.

En anden del af mig siger:

Men jeg dør lidt af det.

Ikke dramatisk.

Bare langsomt.

Jeg kan godt udføre arbejdet.

Jeg kan godt smile.

Jeg kan godt levere.

Men når det er ligegyldigt,

går noget i mig i stå.

Jeg bliver flad.

Træt på en tom måde.

Den fornuftige del af mig siger:

Sådan har de fleste det.

Man arbejder for pengene

og lever i fritiden.

Det er voksenliv.

Den anden del af mig siger:

Jeg kan ikke få det til at hænge sammen.

Jeg tager arbejdet med hjem.

I hovedet.

I kroppen.

Og hvis arbejdet ikke betyder noget,

så begynder hele livet

at føles forkert.

Jeg har prøvet at vælge sikkerhed.

Det holdt ikke.

Jeg har prøvet at vælge passion.

Det holdt heller ikke.

Så her står jeg.

For krævende til systemet.

For ansvarlig til kaos.

En del af mig siger nu

næsten opgivende:

Hvad vil du egentlig?

En anden del af mig svarer:

Jeg vil bare kunne trække vejret,

mens jeg arbejder.

Ikke føle,

at jeg spilder mig selv.

Ikke føle,

at jeg gambler med økonomien.

Bare finde et sted,

hvor jeg ikke skal forklare,

hvorfor jeg vil begge dele.

Måske er det naivt.

Måske er det stædigt.

Men jeg kan mærke,

at jeg ikke kan lade være

med at lede.

Og lige nu

er det det eneste,

der føles rigtigt.

/ Simon Philip

Mentioned in this episode:

Endnu lavere