Episodios

  • Hvorfor tænker vi så forskelligt om penge? – værdierne bag vores valg
    Mar 6 2026

    Hvorfor tænker vi så forskelligt om penge?

    For nogle giver opsparing ro. For andre føles det vigtigere at leve livet nu. Og nogle undgår helst at kigge på økonomien overhovedet.

    I dette afsnit taler vi med coach og tidligere pensionsrådgiver Pernille Lyngbo om de værdier, der ligger bag vores økonomiske valg. For vores forhold til penge opstår ikke ud af det blå. Det formes af det, vi har set og lært gennem livet – og af det, der betyder noget for os i dag.

    Vi taler om, hvordan økonomiske værdier påvirker alt fra små hverdagsvalg til større beslutninger om opsparing og pension. Og om hvorfor det faktisk kan blive lettere at forholde sig til sin økonomi, når man forstår sit eget “hvorfor”.

    For pension handler ikke kun om tal.

    Den hænger også sammen med det liv, vi gerne vil leve – både nu og i fremtiden.

    Tal med en ven, partner eller kollega om, hvad penge egentlig betyder for jer. Ofte begynder de vigtigste økonomiske erkendelser i en helt almindelig samtale med dem du holder af.

    Sig det videre – tips til din pension

    • Tal åbent om økonomi med din partner, venner eller kolleger
    • Få overblik over din pension på pka.dk
    • Se også dine samlede pensionsordninger på pensionsinfo.dk

    Lyt med – og sig det videre.

    Læs mere om podcasten. Besøg https://pka.dk/podcast

    Más Menos
    30 m
  • Overgangsalder og arbejdsliv – hvad betyder det for din økonomi?
    Mar 6 2026

    Hvad sker der med arbejdslivet, når kroppen begynder at forandre sig?

    Overgangsalderen falder ofte i de år, hvor arbejdslivet er mest intenst. Mange har ansvar, erfaring og måske deres højeste indtægt – men kroppen kan begynde at opføre sig anderledes.

    I dette afsnit taler værterne Louise og Fia med Sanne Gottlieb fra MenoKonsult om overgangsalderen og om, hvorfor den stadig kan være svær at tale om – også på arbejdspladsen. Sammen sætter de ord på, hvad der sker i kroppen, hvordan det kan påvirke energi, søvn og arbejdsliv, og hvorfor mange kvinder i denne periode begynder at se anderledes på tempo, arbejdsliv og fremtid.

    Samtalen handler også om økonomi. For hvad betyder det, hvis man i en periode går ned i tid, skifter retning eller har brug for mere fleksibilitet i arbejdslivet? Og hvordan hænger de valg sammen med pensionen senere i livet?

    En overgang i livet – hvor kroppen, arbejdet og økonomien pludselig hænger tættere sammen, end man måske havde tænkt.

    Sig det videre – tips til din pension

    • Tal åbent om økonomi med din partner, venner eller kolleger
    • Få overblik over din pension på pka.dk
    • Se også dine samlede pensionsordninger på pensionsinfo.dk

    Læs mere om podcasten. Besøg https://pka.dk/podcast

    Más Menos
    29 m
  • Hvorfor taler kvinder så lidt om økonomi med hinanden? – og hvad KØS har med sagen at gøre
    Mar 6 2026

    Hvorfor taler så mange kvinder åbent om næsten alt – men sjældent om deres egen økonomi?

    Vi har besøg af jordemoder og tillidsrepræsentant Line Grøn Kuhr, som begyndte at undre sig over netop det. Hvorfor fylder økonomi så lidt i samtalerne – i en faggruppe, hvor mange arbejder deltid, tager lange barsler og bruger et helt arbejdsliv på at tage sig af andre?

    Den undren førte til initiativet KØS – Kvinde Økonomisk Selvbevidsthed. Et arrangement, hvor jordemødre mødes for at tale om løn, pension og økonomiske valg – uden skam, uden løftede pegefingre og uden at det bliver teknisk.

    I samtalen fortæller Line om, hvad hun oplever blandt sine kolleger, hvorfor økonomi stadig kan føles som et lidt svært emne – og hvad der sker, når kvinder begynder at tale åbent om det.

    Vi bidrager med perspektiver på pension, arbejdsliv og de små valg, der over tid kan få stor betydning for den økonomiske tryghed senere i livet.

    For økonomi handler ikke kun om tal. Det handler også om frihed, tryghed – og om at tage sit eget arbejdsliv alvorligt.

    Sig det videre – tips til din pension

    • Tal åbent om økonomi med din partner, venner eller kolleger
    • Få overblik over din pension på pka.dk
    • Se også dine samlede pensionsordninger på pensionsinfo.dk

    Lyt med – og sig det videre.

    Læs mere om podcasten. Besøg https://pka.dk/podcast

    Más Menos
    34 m
  • Hvilke ønsker har du for fremtiden – om at finde motivation til at kigge på pensionen
    Oct 24 2025

    Fie er 46 år og medlem i PKA. Hun taler gerne om fremtiden, når det handler om rejser og andre oplevelser, men ikke om økonomi og pension. Det skal være slut nu, og vi er med, når Fie for første gang logger ind på sin pension på pka.dk. På få minutter – og med hendes egne ord ’meganemt’ – tager Fie et PKAtjek og ser, hvad hun vil få i pension om måneden sammenlignet med sin løn i dag.

    Fremtidsforsker Anne Skare giver tips til, hvordan vi gør tankerne om økonomi og fremtid sjovere og mindre skræmmende, så vi kan få ro på tankerne og aktivt tage stilling til, hvad vi ønsker for vores fremtids-jeg.

    Sig det videre – tips til din pension:

    • Tag en snak med vennerne ”Hvad ønsker du for dit fremtids-jeg?”
    • Få overblik med et PKAtjek på pka.dk/pkatjek – nemt på få minutter

    Læs mere om podcasten. Besøg https://pka.dk/podcast

    Más Menos
    35 m
  • Deltid i livets faser - husker du din pension?
    Oct 24 2025

    Hvad betyder deltid for pensionsopsparingen? Det taler vi med to PKA-medlemmer om.

    Anne på 43 år har været på deltid i mange år og taler åbent med familie og venner om sin økonomi – nu har hun også taget hul på snakken med sin mand om, hvor meget de hver sparer op til pension, og hvad det betyder for deres fremtid. For

    Jette på 68 år skulle der en stor ændring til i den nære familie, før hun blev bevidst om at kombinere de mange år på deltid – og deraf mindre pensionsopsparing – med en ekstra opsparing.

    Vi taler om at passe godt på sig selv hele livet, at prioritere sin egen pension og at turde tage de vigtige samtaler i parforholdet.


    Sig det videre – tips til din pension:

    • Få en online pensionsrådgivning på pka.dk/book
    • Beregn, hvad deltid betyder for din pension på pka.dk/deltid
    • Tal om pension med din partner, familie og venner

    Læs mere om podcasten. Besøg https://pka.dk/podcast

    Más Menos
    31 m
  • Når økonomi og pension vækker følelser – og hvorfor vi skal turde tale om det
    Oct 24 2025

    Da Louise og hendes mand skulle købe hus, gik det op for dem, at huskøbet ikke kun handlede om lån og opsparing, men også om værdier og følelser.

    I dette afsnit ser vi på, hvordan beslutninger om økonomi og pension både er rationelle og følelsesladede, og hvordan vi kan bruge vores værdier som pejlemærke for at tage store beslutninger, fx om pensionsopsparing. Vi taler om, hvordan man kan tage snakken om økonomi med familie og venner og åbent spørge ”Hvad betyder noget for dig?”.

    Sig det videre – tips til din pension:

    • Få nemt overblik over din pension på pka.dk. På pensinsinfo.dk er det også muligt at se din
    • partners pension
    • Start dialogen om økonomi med venner og familie

    Læs mere om podcasten. Besøg https://pka.dk/podcast

    Más Menos
    17 m
  • ’Sig det videre – en vigtig samtale’
    Oct 8 2025

    I dette indledende afsnit får du en introduktion til, hvorfor vi har valgt at lave denne podcast, hvorfor den er vigtig for dig og hvilke emner vi dykker ned i og deler med hinanden.
    I ’Sig det videre’ får du ikke blot gode råd om pension og økonomi. Du kan også glæde dig til interessante samtaler, hverdagsnære historier og erfaringer, du kan tage med dig videre… og sige videre. Til din kollega, din datter, din ven eller din partner, når det handler om jeres fælles økonomi.

    Læs mere om podcasten. Besøg https://pka.dk/podcast

    Más Menos
    2 m