Regelstaten Podcast Por Jonas Herby arte de portada

Regelstaten

Regelstaten

De: Jonas Herby
Escúchala gratis

OFERTA POR TIEMPO LIMITADO | Obtén 3 meses por US$0.99 al mes

$14.95/mes despues- se aplican términos.
Mængden af love og regler i Danmark vokser i et alarmerende tempo, og i dag findes der tre gange så mange statslige regler som i 1989. Hvis denne udvikling fortsætter, vil antallet af regler være 20 gange højere, når du dør, end da du blev født. Men hvad betyder det for det danske samfund og for den enkelte danskers liv, når staten gennem love og forbud blander sig i næsten alle aspekter af vores hverdag? I podcasten “Regelstaten” taler Jonas Herby med eksperter og meningsdannere for at gøre os klogere på, hvordan det stigende antal regler påvirker vores samfund, og hvilken betydning de har for vores hverdag. redigeret af Raurel AdamsJonas Herby Ciencia Política Política y Gobierno
Episodios
  • #144 Hvorfor skal staten bestemme, hvor dit vindue sidder? Liberal Alliances boligudspil - Carl Andersen (LA)
    Jan 6 2026

    Boligmarkedet er et af de mest gennemregulerede områder i Danmark. Men hvad sker der, hvis vi sætter priserne fri, lader markedet bestemme, hvor der skal bygges, og fjerner de bureaukratiske snubletråde for boligejerne?

    I denne episode af Regelstaten har Jonas Herby besøg af Carl Andersen, boligordfører for Liberal Alliance. Sammen dykker de ned i partiets omfattende boligudspil, der har til formål at deregulere boligsektoren og styrke den private ejendomsret.

    Vi kommer vidt omkring i ”regeljunglen” og diskuterer blandt andet:

    • Landzoner og byggemuligheder: Hvorfor må man ikke bygge nyt på en mark eller udstykke en nedlagt landbrugsejendom uden statens tilladelse?

    • Detaljestyring i lokalplaner: Giver det mening, at kommunen bestemmer hækkens type eller tagets hældning, og bør naboens udsigt trumfe din ret til at bygge?

    • Bygningsreglementet: Er regler om lysindfald og trappehøjde nødvendig beskyttelse eller utidig indblanding?

    • Det kontroversielle forslag: LA vil gøre det muligt at omdanne andels- og lejeboliger til ejerlejligheder – en manøvre der potentielt kan frigive enorme værdier, men også ændre boligmarkedet fundamentalt.

    • Finansiering: Hvordan stramme regler fra Finanstilsynet gør det sværere for unge og folk på landet at låne penge til en bolig.

    Bemærkning: Episoden er optaget i februar 2025, men udgives først nu i forbindelse med offentliggørelsen af Liberal Alliances boligudspil.

    Medvirkende:

    • Carl Andersen, Medlem af Folketinget og boligordfører for Liberal Alliance

    • Jonas Herby, Vært

    Links:

    • Link til Liberal Alliances boligudspil: https://www.liberalalliance.dk/wp-content/uploads/2025/12/Boligudspil-2025-herre-i-eget-hus.pdf

    Más Menos
    1 h y 17 m
  • #143 Ro på! Klimaforandringerne er ikke eksistentielle! - Lars Gårn Hansen
    Nov 11 2025

    Det virker til, at økonomer tager klimaforandringerne meget mere roligt og generelt er langt mere optimistiske på fremtidige generationers vegne end mange andre faggrupper.


    Men hvorfor egentlig? For at blive klogere på det, har jeg denne gang tidligere miljøøkonomisk vismand, Lars Gårn Hansen i studiet, i studiet til en snak om, hvorfor vi ser så forskelligt på konsekvenserne af klimaforandringerne.


    God fornøjelse!

    Más Menos
    49 m
  • #142 2025-03-26 Fuldt Dokumenteret Fiskeri - Morten Rosenvold Villadsen
    Apr 16 2025

    Kan man fjerne de 100-vis af regler i fiskeriet om maskestørrelser, fiskedybde osv. og erstattede dem én regel: alle fisk skal tælles?


    Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor der er besøg af Morten Rosenvold Villadsen fra Danmarks Naturfredningsforening.

    Más Menos
    1 h y 7 m
Todavía no hay opiniones