Ø-Guld Podcast Por Mediehaven arte de portada

Ø-Guld

Ø-Guld

De: Mediehaven
Escúchala gratis

Acerca de esta escucha

Ø-Guld – Folkemusik i Danmark er en podcastserie som handler om at dokumentere og formidle folkemusikken på Øerne, dvs. Fyn, Sydsjælland, Lolland-Falster og Bornholm, og den scene, den er en del af. Serien skildrer folkemusikken på de danske øer bredt set, og interesserer sig både for øernes kulturarv og for folkemusikken på øernes udvikling og fremtid. Seriens afsnit produceres for Mediehaven af forskellige leverandører. Ø-Guld - Folkemusik i Danmark støttes af Øernes Kunstfond. Tak for det! Der kommer løbende nye podcast-afsnit til, så hold endelig øje med denne side. Du kan også finde de enkelte podcast-afsnit på en række podcast-systemer (Apple Podcast, Spotify, Amazon Podcast, PocketCast m.fl.) – bare søg på ‘Ø-Guld’.Copyright 2025 Mediehaven Ciencias Sociales Mundial Música
Episodios
  • Ø-Guld: Mysteriet om Reventlows nodebog
    Jun 3 2025

    I denne podcast dykker vi ned i mysteriet om den yngste af de lollandske 1700-tals nodebøger, nemlig den meget spændende nodebog som har tilhørt E. Reventlow og er dateret 1799. Det har i mange år pirret mange folkemusikeres nysgerrighed, at der vides så lidt om hvem denne E. Reventlow var, kan vi komme det lidt nærmere?

    Vi besøger den smukke, lille herregård Pederstrup, som huser Reventlow Museet på det nordvestlige Lolland og snakker med museumsinspektør Louise Sebro.

    Vi skal også besøge Højreby Spillemandslaug og deres forspiller, violinist Astrid Pørtner og hendes mor Ragna og høre hvordan de spiller nogle af de flotte melodier i dag. Og vi spørger dem om hvordan de kom i gang med dette repertoire og i det hele taget deres indgang til musikken fra nogle af de Lollandske kilder.

    Podcasten her er en del af en serie med titlen Ø-Guld – Folkemusik i Danmark som handler om at dokumentere og formidle øernes folkemusik og den scene den er en del af.

    Podcasten er produceret af Kristian Bugge, for Mediehaven og er støttet af Øernes Kunstfond.

    Vi starter med et medrivende nummer fra nodebogen, spillet af gruppen Pørtners Komplot, velkommen til og god fornøjelse!

    Más Menos
    43 m
  • Ø-Guld: Poul Bjerager og dansemusikken fra Roskilde/Lejreegnen
    May 27 2025

    Den her podcast handler om den prisbelønnede violinist og formand for selskabet Danmarks Rigsspillemænd, Poul Bjerager Christiansen, og hans arbejde med at fremfinde, dokumentere, rekonstruere og genoplive den traditionelle musik og tilhørende dans på Roskilde/Lejreegnen.

    Projektets mål er, at størstedelen af egnens befolkning bliver bevidst om, at Roskilde/Lejre har sin egen folkemusiske kulturarv i form af gammel, værdifuld festdans og -musik.

    Podcasten her er en del af en serie med titlen Ø-Guld – Folkemusik i Danmark som handler om at dokumentere og formidle øernes folkemusik og den scene den er en del af.

    Poul Bjerager fortæller om hvor han finder musikken, om dansen og om at blive fascineret af traditioner fra den egn man selv kommer fra.

    Musikken vi hører i podcasten spilles af Poul Bjerager og hans venner og kollegaer i forskellige konstellationer. Podcasten er produceret af RadioFolk.dk for Mediehaven, og er støttet af Øernes Kunstfond. Tak for det!

    Vi starter med en optagelse med Poul Bjerager Christiansen og trioen Dreamers' Circus. De spiller Wals – en traditionel dansemelodi efter Christian Tobiassen's nodebog, Gievninge, 1853...

    Más Menos
    53 m
  • Ø-Guld: Tage Aabech - Musiker, underviser, danser & indsamler, del 2
    May 23 2025

    Dette er en podcast om Tage Aabech og hans liv som musiker, underviser, danser og indsamler.

    Podcasten er en del af en serie med titlen Ø-Guld - folkemusik i Danmark, som handler om at dokumentere og formidle øernes folkemusik og den scene den er en del af.

    Gennem to afsnit får vi et indblik i Tages arbejde med musikken, hans møde forskellige spillefolk, dansen, hans engagementer med skoleklasser og det indsamlingsarbejde, som han stadig arbejder med.

    Podcasten er produceret af Benjamin Bøgelund Bech, for Mediehaven og er støttet af Øernes Kunstfond.

    Mere info:

    www.tage01.dk

    www.benjaminbech.dk

    Más Menos
    1 h y 10 m
adbl_web_global_use_to_activate_webcro805_stickypopup
Todavía no hay opiniones