Når vi går hver for sig

NÅR VI GÅR HVER FOR SIG

Han har en privat sundhedsforsikring.

Ikke for at springe køen over.

Ikke for at tage noget fra andre.

Han bruger den ikke

i det fælles system.

Han går et andet sted hen.

Det gør ikke hospitalerne dårligere

i morgen.

Det gør ikke lægerne færre

i sig selv.

Tværtimod

kan det lette presset.

Det lyder fornuftigt.

Det er fornuftigt.

Men noget ændrer sig alligevel.

For langsomt

holder han op med

at have brug for det fælles.

Han mærker det ikke i kroppen,

men i sin holdning.

Hvorfor betale for noget,

han ikke længere bruger?

Hvorfor kæmpe for et system,

han har fundet en genvej udenom?

Et andet sted i samfundet

findes det fælles stadig.

For dem,

der ikke har en forsikring.

For dem,

der ikke blev tilbudt en.

For dem,

der stadig tror på,

at vi løfter sammen.

De mærker ikke,

at nogen er sprunget foran.

De mærker bare,

at færre står sammen med dem.

For et fælles system

lever ikke af køer.

Det lever af opbakning.

Og når mange nok

har sikret sig selv,

bliver det sværere

at forklare,

hvorfor vi skal sikre hinanden.

Ingen ønskede at afvikle

det fælles.

Vi gled bare

stille

væk fra det.

Med gode argumenter.

Gode intentioner.

Og individuelle løsninger.

Spørgsmålet er ikke,

om private sundhedsforsikringer

er rigtige eller forkerte.

Spørgsmålet er,

hvordan vi bevarer lysten

til at betale for et fællesskab,

vi ikke længere

selv har brug for.

For den dag

viljen forsvinder,

er det ikke køen,

der er problemet.

Det er os.

/ Simon Philip

Mentioned in this episode:

Endnu lavere