I syvende og sidste afsnit af serien møder vi erhvervspsykologen Tue Isaksen. Vi tager en tur op med helikopteren og ser corona foroven, inden vi dykker ned i de udfordringer, mange arbejdspladser har oplevet gennem krisen. Til slut i afsnittet giver Tue gode råd til, hvordan vi sammen kommer videre. 

Det seneste år har været et af de mest intense og kaotiske i folkeskolens i historie. På mange skoler har coronakrisen ryddet både skema og normale arbejdsgange. Som klasselærer for 3. klasse på Kragelundskolen i Højbjerg har Mathias Henriksen oplevet, at hverdagen i coronaskolen trods retningslinjer om afstand og håndvask har været præget af langt mere ro og gladere børn. Kortere skoledage, flere timer i samme klasse og mere tid ude i det fri har minimeret konfliktniveauet og gjort eleverne mindre udkørte. Selvom om Mathias godt ved, at det seneste år i skolen har været en parentes, så håber han, at de gode erfaringer fra coronaskolen kan lære os noget om, hvordan vi også burde indrette skolen fremover. Det er værd at overveje, om vi ikke bliver nødt til at sætte tempoet ned for særligt de mindste elever, der har brug for mere tid og nærvær.

Da regeringen lukkede Danmark ned, åbnede den samtidigt for et socialt eksperiment i arbejdet med udsatte borgere. Med lukkede aktivitetstilbud blev socialrådgiver Britta Svinth med ét den eneste kontakt for mange udsatte borgere, som hun kun kunne støtte online eller med 2 meters afstand. Bekymringen for borgernes mentale helbred har fyldt meget og sendt Britta Svinth på overarbejde det sidste år. De svære samtaler over telefonen satte naturligt tanker i gang om, hvorvidt hun udførte sit job godt nok? Fra sin stue stod hun alene med sine borgere. Og hvem sparrer man så med, når frustrationsniveauet stiger hos borgere og pårørende?