Det at blive forældre og det at være barn af en misbruger kan for mange opleves som værende ambivalent. Man har sin egen barndom med i sit forælderskab, man har gennemlevet ting, man aldrig ønsker at udsætte sine egne børn for og man kan på samme tid blive udfordret af sine børn på måder som man ikke har kunnet forberede sig selv på. Det er grænseoverskridende og kræver at man udsætter sine egne behov. Noget som ens egne forældre i større eller indre grad har evnet at gøre.

Så hvad griber man efter, når man udfordres på et område, hvor man virkelig ønsker at gøre det bedre end det man selv fik?

Det at blive forældre og det at være barn af en misbruger kan for mange opleves som værende ambivalent. Man har sin egen barndom med i sit forælderskab, man har gennemlevet ting, man aldrig ønsker at udsætte sine egne børn for og man kan på samme tid blive udfordret af sine børn på måder som man ikke har kunnet forberede sig selv på. Det er grænseoverskridende og kræver at man udsætter sine egne behov. Noget som ens egne forældre i større eller indre grad har evnet at gøre.

Så hvad griber man efter, når man udfordres på et område, hvor man virkelig ønsker at gøre det bedre end det man selv fik?

Hvad vi gør for kærlighed. Alle mennesker har brug for kærlighed, det at opleve at være elsket. Denne episode handler om, hvad man særligt som barn af en misbruger kan føle sig nødsaget til at gøre for at opleve at blive elsket af sine forældre. Alle børn har en medfødt evne til, at tilpasse sig den virkelighed, de er født ind i - denne evne har til formål at øge chancer for barnets bogstavelige overlevelse, særligt i den tidlige del af livet, hvor man er dybt afhængig af andre for at kunne overleve. Denne evne til at kunne tilpasse sig kan have en stor pris for resten af livet, hvis tilpasningen har krævet, at man har måtte opgive sider af sig selv for at opleve nærhed, omsorg og "kærlighed".