Hudlægens Bord

De: Videnskab.dk
  • Resumen

  • Hudlægens Bord går helt tæt på dit største og mest synlige organ, nemlig huden. Huden gemmer på mange mysterier, og det kan være fristende at konsultere Doktor Google i vores søgen efter svar. Hudlægens Bord er centreret om de spørgsmål, som hudlæger bliver stillet allermest. For hvorfor kommer dine solskader igen, og bliver de alle til hudkræft? Virker rynkecremer egentlig? Og påvirker HPV-vaccinen både underlivskræft og kønsvorter? Det og meget mere undersøger hudlæge og Ph.d. Iben Marie Miller og podcastredaktør Benjamin D’Souza gennem 12 episoder sammen med landets førende forskere og leverer den nyeste dermatologiske viden direkte til dine øregange. Lyt til podcasten i din foretrukne podcast-app og følg med på http://Videnskab.dk og vores sociale medier, så du ikke går glip af episoder, artikler og videoer fra Hudlægens Bord.
    Videnskab.dk
    Más Menos
Episodios
  • 12: Solbeskyttelsens ABC: Hvordan beskytter jeg mig bedst mod solen?
    Mar 21 2025
    Vi er glade for solen. Når den endelig kommer frem, skynder vi os ud for at få et strejf af dens stråler, og når sommeren er grå, rejser vi sydpå mod et højere UV-indeks.

    Men selvom solen er vigtig for vores sundhed - blandt andet fordi den får os til at danne D-vitamin - er der også en bagside af medaljen.

    For hvert år rammes næsten 3000 danskere af modermærkekræft og omkring 45.000 danskere af andre typer hudkræft.

    Derfor er det vigtigt at beskytte sig mod solen.

    Men hvad er egentlig op og ned, når det gælder solbeskyttelse? Hvordan virker de forskellige slags solcremer, der findes? Forhindrer solcreme kroppen i at lave D-vitamin? Og kan du egentlig beskytte dig selv mod solen på andre måder end ved at smøre din hud med SPF?

    Det undersøger journalist Benjamin D’Souza og hudlæge Iben Miller i denne uges episode af Hudlægens Bord.

    I episoden får de selskab af Hans Christian Wulf, som er professor og overlæge på Bispebjerg Hospital på Hudafdelingen. Han fortæller blandt andet, hvornår du skal beskytte dig mod solen, og hvorfor du ikke bør gå i solarie.
    Der bliver desuden svaret på et spørgsmål fra en lytter, der har hørt, at solcreme kan indeholde kræftfremkaldende stoffer, og faktatjekker påstanden om, at solcremer kan være skadelige for os mennesker.

    Sidst, men ikke mindst, bliver du taget med til T-time - Ibens historietime om immunsystemets vigtige T-celler - hvor du denne gang kan blive klogere på en potentiel vaccine mod modermærkekræft.

    To danske forskere har nemlig opfundet en vaccine mod kræftformen, som lige nu er under afprøvning i store forsøg over hele verden.

    Til sidst bliver der svaret på, hvad Hudlægens Bord-logoet egentlig skal forestille. Har du et gæt?

    Medvirkende:
    Gæst: Charlotte Marx, speciallæge i gynækologi på Hvidovre Hospital og afdelingslæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling.
    Værter: Iben Miller og Benjamin D’Souza
    Research: Research: Stine Simonsen
    Tilrettelæggelse: Iben Miller
    Medical team: Charlotte Näslund Koch, Stine Simonsen, Peter Jensen, Iben Miller.
    T-time forsker: Inge Marie Svane, Professor, overlæge og leder af det translationelle forskningscenter Center for Cancer Immunterapi (CCIT), Herlev og Gentofte Hospital
    Producer: Magnus Ringsborg Wallbohm
    Redaktør: Benjamin D’Souza
    Redaktionschef: Malene Plank Sommer

    Hudlægens bord er støttet af LEO fondet.
    Denne podcast-serie er oplysende, og kan ikke erstatte en individuel konsultation eller vurdering ved en læge eller hudlæge.


    Más Menos
    55 m
  • 11: Hvorfor har vi forskellige hudfarver?
    Mar 14 2025
    Vi mennesker ser alle forskellige ud - og det samme gør vores hud. For mens nogle menneskers hud er lys rosa, er nogles olivenfarvede og andres helt mørkebrune.
    Det skyldes primært, at det er forskelligt, hvor meget af pigmentet melanin vores hud laver. Melanin beskytter os mod solen, og hudens nuance er derfor også et udtryk for, hvor godt den kan modstå solens skadelige UV-stråler.

    Men vores hudfarve har også betydning for andre ting - blandt andet hvordan hudsygdomme viser sig. Har du eksem, ser det altså forskelligt ud alt efter, hvilken hudfarve du har.

    I denne episode af Hudlægens bord undersøger værterne, journalist Benjamin D’Souza og hudlæge Iben Miller, menneskets brede spektrum af forskellige hudfarver.
    Er der noget, du skal være opmærksom på ved din hudfarve? Hvad sker der, hvis vi enten bleger eller bruner vores hud, for eksempel i form af blegecremer, solarie eller selvbruner? Og hvorfor har vi overhovedet så mange farvenuancer?

    For at svare på spørgsmålene har værterne inviteret Shiva Beck med ind i podcaststudiet, som er Ph.D. og speciallæge i hudsygdomme.
    I episoden gør hun os blandt andet klogere på, hvilke udfordringer personer med en brunere hudtype kan møde, når de for eksempel skal diagnosticeres med en hudsygdom.

    Hun svarer desuden på et lytterspørgsmål fra en lytter, der undrer sig over, hvilken hudfarve de første mennesker havde.

    Sidst, men ikke mindst, gør Iben dig klogere på hudsygdommen vitiligo til denne episodes T-time. Sygdommen får hudens farvestof til at forsvinde i pletter. Det skyldes, at huden mangler cellerne melanocytter, som laver hudens farvestof melanin.

    Hvorfor det sker, kan du blive klogere på i denne episode af Hudlægens Bord.

    Læs mere
    - Har du nogensinde overvejet, hvorfor din hudfarve er, som den er?
    - Kræftens Bekæmpelse
    - Videnscenter For Hudkræft

    Medvirkende
    Gæst: Shiva Beck, Ph.D. og speciallæge i hudsygdomme
    Værter: Iben Miller og Benjamin D’Souza
    Research: Stine Simonsen
    Tilrettelæggelse: Iben Miller
    Medical team: Charlotte Näslund Koch, Stine Simonsen, Peter Jensen, Iben Miller.
    T-time forsker: Morten Bahrt Haulrig, læge, ph.d.-studerende, forsker på Afdeling for Allergi-, Hud og Kønssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital
    Producer: Benjamin D’Souza
    Redaktør: Benjamin D’Souza
    Redaktionschef: Malene Plank Sommer

    Hudlægens bord er støttet af LEO fondet.
    Denne podcast-serie er oplysende, og kan ikke erstatte en individuel konsultation eller vurdering ved en læge eller hudlæge.


    Más Menos
    51 m
  • 10: Hvorfor gør det ondt, når jeg har sex?
    Mar 7 2025
    På mange måder er sex ikke længere et tabu. Internettet er fyldt med film, serier, sange og podcasts om sex, og det er blevet et almindeligt samtaleemne uden for hjemmets fire vægge.

    Der er dog stadigvæk tabuer omkring sex. Særligt når det ikke fungerer - for eksempel når det gør ondt.

    Og det kan der være mange grunde til. En af dem er Lichen Sclerosus et Atrophicus, forkortet LSA: en sjælden, men overset hudsygdom, der kan ramme både mænd og kvinder.

    Når du lider af sygdommen, kan du blandt andet få symptomer som kløe, svie, irritation og smerter ved sex. Huden bliver tynd, og i værste fald kan LSA føre til sammenvoksede kønslæber blandt kvinder og pletter på penis og stram forhud blandt mænd.

    Men hvad er LSA? Hvad kan du gøre, hvis du har sygdommen? Og hvilke andre årsager kan der være til smerter ved sex?

    Det kan du blive klogere på i denne episode af Hudlægens Bord, hvor journalist Benjamin D’Souza og hudlæge Iben Miller dykker ned i underlivet og den smertefulde sygdom, Lichen Sclerosus et Atrophicus.

    Det gør de i selskab med Charlotte Marx, som er overlæge i gynækologi på Hvidovre Hospital og på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling.

    I episoden fortæller hun blandt andet om, hvordan din hud ser ud, når du har LSA, og hvilke konsekvenser sygdommen kan medføre. Kan du for eksempel godt føde som kvinde, hvis dine kønslæber har trukket sig sammen?

    Hun svarer desuden på et spørgsmål fra en lytter, som har LSA. Det påvirker både hendes sexliv og hendes humør. Derfor vil hun høre, om der kan være håb for, at hendes sygdom en dag kan forsvinde.

    Du kan traditionen tro også blive klogere på vores vigtige T-celler i T-time, hvor Iben fortæller en historie fra den virkelige videnskabsverden.

    Historietimen starter i 1960’erne, hvor en forsker opdager en forunderlig type celle i kroppens knoglemarv, der kan forny sig selv og udvikle sig til forskellige typer celler. Den bliver kaldt for en stamcelle.

    I dag bliver der stadig forsket meget i stamceller - blandt andet i fedtvævsstamcellen. For den kan muligvis bruges som en anti-inflammatorisk behandling mod hudsygdomme som psoriasis og børneeksem.

    Læs mere:
    - Når huden svinder: Kan nye behandlinger lindre smertefuld sygdom?

    Medvirkende
    Gæst: Charlotte Marx, overlæge i gynækologi på Hvidovre Hospital og på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling.
    Værter: Iben Miller og Benjamin D’Souza
    Research og tilrettelæggelse: Iben Miller
    Medical team: Charlotte Näslund Koch, Stine Simonsen, Peter Jensen, Iben Miller.
    T-time forsker: Anders Woetmann Andersen, Professor, forsker på LEO Foundations Skin Immunology Research Center, Københavns Universitet
    Producer: Magnus Ringsborg Wallbohm
    Redaktør: Benjamin D’Souza
    Redaktionschef: Malene Plank Sommer

    Hudlægens bord er støttet af LEO fondet.
    Denne podcast-serie er oplysende, og kan ikke erstatte en individuel konsultation eller vurdering ved en læge eller hudlæge.


    Más Menos
    26 m
adbl_web_global_use_to_activate_webcro805_stickypopup

Lo que los oyentes dicen sobre Hudlægens Bord

Calificaciones medias de los clientes

Reseñas - Selecciona las pestañas a continuación para cambiar el origen de las reseñas.