Forbrugeren i mig

FORBRUGEREN I MIG

Jeg har aldrig bedt om

at blive kaldt forbruger.

Det lyder som noget,

man kan måle,

regulere,

trække fra i et regneark.

Noget, der helst skal gøre sit arbejde

i stilhed.

Vi taler om forbrugertillid,

forbrugerombudsmand,

forbrug som motor.

Som om verden står stille,

hvis vi ikke køber noget.

BNP vokser.

Jorden krymper.

Vi ved det jo godt.

Forbrug er udvinding.

Forbrug er affald.

Forbrug er alt det,

vi siger, vi vil begrænse.

Og alligevel.

Hvem vil ikke have råd

til lidt mere luft?

En bil, der ikke larmer.

Mad, der smager af overskud.

En ferie, hvor tankerne

kan få lov at holde fri.

Jeg vil gerne kaldes menneske.

Eller borger.

Noget med ansvar i sig.

Men jeg vil også gerne have nok.

Måske lidt mere end nok.

Jeg ved godt,

at meget af det, jeg køber,

ikke gør mig lykkelig.

Jeg køber det alligevel.

Det føles kortvarigt rigtigt.

Som om noget falder på plads.

Jeg ved også godt,

at det ikke er godt for kloden.

Men i det store billede

føles mit lille køb

uendeligt lille.

Jeg har ikke den store købekraft.

Men hvis jeg havde,

ville jeg nok bruge den.

Så nej,

jeg er ikke anderledes.

Måske er pointen ikke,

at vi er forkerte.

Måske er pointen,

at vi leder efter tryghed

og lykke

i noget,

vi godt ved

ikke kan holde os.

/ Simon Philip

Mentioned in this episode:

Endnu lavere