Episodios

  • Emil Midé Erichsen: Eventyret stopper ikke, når man får børn
    Sep 19 2025

    I denne episode af Forældreskabet taler jeg med forfatter, foredragsholder og skipper Emil Midé Erichsen, som mange kender fra det populære tv-program 'Kurs mod fjerne kyster'. Emil er gift med Louise, og sammen har de tre drenge: Hugo på seks, Rumle på tre og Eik på fem måneder.

    Emil er vokset op i Sydhavnen, omgivet af havnearbejdere, kunstnere og eventyrere. Som barn blev han ofte taget ud af skolen i længere perioder, når familien skulle på sejlture. Her oplevede han i en tidlig alder at få reelt ansvar og være en del af et forpligtende fællesskab – noget, han gerne vil give videre til sine egne børn. I dag har Emil og Louise ført familiens eventyrtradition videre: For nylig kom de hjem efter halvandet år i Caribien, og nu drømmer de om den næste lange rejse.

    I samtalen kommer vi bl.a. omkring:

    • Hvad det gør ved en familie at være sammen 24 timer i døgnet på en båd.
    • Glæderne og udfordringerne ved at tage børnene ud af systemet for en tid.
    • Kontrasten mellem friheden til søs og hverdagslivet i institutioner og skole.
    • At turde drømme – før praktik, økonomi og planlægning tager over.

    Tusind tak, Emil, for at dele din historie og dine refleksioner. Jeg håber, samtalen vil inspirere andre til at stoppe op og overveje, om de egentlig lever det liv, de drømmer om.

    🎧 Lyt til Forældreskabet i din foretrukne podcastapp.

    Lyddesign og jingle: Jonas Pørkcen Sørensen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Más Menos
    1 h y 1 m
  • Nanna Kornerup Nielsen: Fra vuggestuechok til familiepolitisk kamp
    Aug 31 2025

    Børns trivsel og behov bør være en langt højere politisk prioritet. Det kræver, at vi som forældre og fagfolk står sammen og insisterer på at få skabt de bedst mulige rammer for børnene og deres familier.

    Sådan lyder det fra cand.scient.soc. og børneforkæmper Nanna Kornerup Nielsen. Nanna er forperson og initiativtager til organisationen Børns Værd, som siden 2022 har arbejdet for bedre rammer for alle børn og unge i Danmark. Hun har tidligere været en del af Forældrebevægelsen og siddet i hovedbestyrelsen i Forældrenes Landsorganisation (FOLA).

    Nannas politiske engagement blev sat i gang, da hun selv blev mor og fik et chok over den svingende kvalitet i daginstitutionerne. Hun har senere talt med mange pædagoger, der har forladt faget, fordi de ikke længere kunne stå inde for kvaliteten i dagtilbuddene.

    I samtalen kommer vi omkring:

    • Ambitionen om at gøre Danmark til verdens bedste land at være barn og ung i.
    • Den store betydning normeringer, faglighed og nærvær har for børns udvikling og trivsel.
    • Mulige årsager til den stigende mistrivsel og ufrivilligt skolefravær blandt børn og unge.
    • Hvad forældre konkret kan gøre for at organisere sig og få politisk indflydelse.

    Tusind tak, Nanna, for at knokle for vores allesammens børns ve og vel. Jeg håber, at endnu flere vil melde sig ind i kampen, så vi forhåbentlig kan få råbt politikerne op!

    🎧 Lyt til Forældreskabet i din foretrukne podcastapp.

    Lyddesign og jingle: Jonas Pørkcen Sørensen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Más Menos
    53 m
  • Rasmus Kolbe: Jeg vil skabe et digitalt klubhus på børnenes præmisser
    Jul 29 2025

    I denne episode af Forældreskabet taler jeg med Rasmus Kolbe – måske bedre kendt som Lakserytteren.

    Rasmus er kreativ direktør, forfatter, iværksætter, influent og far til Alma på to år. Han står bag den nye børne-app Flimmer, der skal være et inspirerende og trygt alternativ til YouTube og TikTok. Ambitionen er at skabe et digitalt klubhus, der opfordrer til leg og kreativitet – på børnenes præmisser.

    Rasmus voksede selv op med støttende, kærlige forældre i en lille landsby uden for Horsens. Han fortæller om sin rejse fra nørdet tegnetalent til YouTube-stjerne, iværksætter og far.

    I samtalen kommer vi omkring:

    • Børns færden på et internet fyldt med rabbit holes, falsk indhold og algoritmer, der vægter profit over trivsel.
    • Hvorfor forældre skal være særligt opmærksomme på gratis spil og platforme som Roblox.
    • Hvad likes, perfekthedskultur og uendelighedsfeeds på sociale medier kan gøre ved børn.
    • Hvordan vi kan give børnene nogle gode alternativer – både digitalt og i den fysiske verden.

    Tusind tak, Rasmus, for at dele din energi, dine bekymringer og dine visioner. Jeg glæder mig til at følge dit arbejde med at skabe et mere børnevenligt digitalt univers.

    Lyt til Forældreskabet i din foretrukne podcastapp.

    Lyddesign og jingle: Jonas Pørkcen Sørensen.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Más Menos
    1 h y 5 m
  • Michelle Kristensen: Der findes ikke tykke babyer.
    Jul 9 2025

    I denne episode taler jeg med iværksætter, forfatter og foredragsholder Michelle Nørgaard Kristensen, som står bag MK-universet og bl.a. bruges som sundhedsekspert på Go' morgen Danmark.

    Michelles barndom var præget af mobning, kropskommentarer og en tidlig introduktion til slankekure. I 2. klasse fik hun at vide hos sundhedsplejersken, at hun var tyk. Det satte gang i usunde spisemønstre og kropskontrol, der fulgte hende ind i voksenlivet.

    Michelle fortæller også om sit lange fertilitetsforløb, der bød på gentagne ægoplægninger, hormonbehandlinger og flere ufrivillige aborter. Vi taler om den fysiske og mentale belastning, håb og skuffelser – og den store lykke, da hun endelig blev mor til Viggo.

    I samtalen kommer vi omkring:

    • Hvad det kan gøre ved et barn at vokse op med mobning, kropsfokus og tidlige slankekure.
    • Hvordan man passer på sig selv midt i et langt og opslidende fertilitetsforløb.
    • Balancen mellem at være førstegangsmor og samtidig bonusforælder.
    • At droppe kontrol-apps på telefonen og i stedet kigge på barnet og stole på sin intuition.
    • De normer og systemer, der stadig former børns (og forældres) forhold til krop, mad og sundhed.

    Til sidst opfordrer vi sundhedsplejersker til civil ulydighed: Stop med at veje og måle børn unødigt. Sundhed handler om langt mere end tallet på vægten. Det handler om trivsel, livsglæde, energi og barnets udvikling som helhed.

    Tusind tak, Michelle, for at dele dine oplevelser, tanker og følelser. Jeg er sikker på, at mange vil kunne spejle sig i din historie.

    🎧 Lyt til Forældreskabet i din foretrukne podcastapp.
    Lyddesign og jingle: Jonas Pørkcen Sørensen.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Más Menos
    1 h y 2 m
  • Daniel Dalgaard: Far-rollen i forandring
    May 1 2025

    I denne episode taler jeg med forfatter Daniel Dalgaard, som deler sin personlige rejse som far og de følelsesmæssige udfordringer, han har mødt på vejen. Daniel har altid haft en stærk forbindelse til sine egne barndomserfaringer, men han blev først virkelig konfronteret med dem, da han selv blev far.

    I samtalen åbner Daniel op om de gamle sår, han bærer med sig fra sin egen opvækst og de konflikter, han havde med sin far. Han fortæller ærligt om, hvordan han har arbejdet med sine vredesudbrud og følelsen af utilstrækkelighed, mens han forsøger at være den bedste far, han kan være.

    Vi dykker ned i, hvordan far-rollen er under forandring i dagens samfund, og hvordan mænd stadig mangler et nuanceret sprog for deres følelser og udfordringer som forældre.

    Daniel har gennem sit forfatterskab og arbejdet med romanen Vulkanø fundet en vej til at bearbejde sine følelser og udvikle sig som menneske. Han forsøger at møde sine børns behov og perspektiv – og arbejder på at forstå sin egen rolle i familien.

    Tusind tak, Daniel, for at dele din historie og dine tanker med os.

    Lyt til episoden der, hvor du normalt hører podcasts 🎧

    Lyddesign og jingle: Jonas Pørkcen Sørensen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Más Menos
    1 h y 1 m
  • Emil Gravenhorst: Da sygdommen ramte midt under graviditeten
    Apr 24 2025

    I denne episode taler jeg med Emil Gravenhorst, som deler sin personlige historie om at blive nybagt far, samtidig med at han kæmpede med en alvorlig sygdom. Emil, som tidligere har været klient hos mig, blev ramt af nekrotiserende pankreatitis med multiorgansvigt under sin partners graviditet. Hans sygdomsforløb, der krævede flere operationer og intensive hospitalsophold, satte enorme belastninger på både ham selv og hans familie.

    I samtalen fortæller Emil om, hvordan han håndterede følelsen af utilstrækkelighed og den store angst for at være alene med sin datter, en udfordring han i øjeblikket arbejder på at overkomme med hjælp fra psykologer og psykiatere.

    Parallelt med sin bedringsproces startede Emil og to af hans venner podcasten "Hva’ skal der blive af os?", hvor de åbent diskuterer deres følelser og livserfaringer. Med støtte fra sin partner og deres familie forsøger han at finde sin vej som far og samtidig skabe plads til sig selv i et liv præget af både svære udfordringer og stor kærlighed.

    Tusind tak for en spændende og lærerig samtale, Emil. Det var så dejligt at se dig igen!

    Lyt til episoden der, hvor du normalt hører podcasts 🎧

    Lyddesign og jingle: Jonas Pørkcen Sørensen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Más Menos
    1 h y 5 m
  • Sine Ditlev Bihlet: Søvnmyter og vejen til bedre nætter
    Feb 10 2025

    Søvn er et af de største samtaleemner blandt forældre – og med god grund. Når børn ikke sover, påvirker det hele familien. Men hvorfor er søvn så udfordrende? Og hvordan kan vi hjælpe vores børn (og os selv) til bedre nætter uden at falde i fælden med quick fixes?

    I denne episode taler jeg med sundhedsplejerske og 'søvn-nørd' Sine Ditlev Bihlet, som brænder for at hjælpe familier til en bedre nattesøvn. Hendes interesse for søvn blev vakt, da hun arbejdede i børnepsykiatrien. Her så hun, hvor stor en rolle søvn spiller for trivsel – og hvor mange misforståelser, der faktisk gør det sværere for både børn og forældre.

    Vi dykker ned i nogle af de største søvnmyter og udforsker, hvorfor jagten på søvn ofte giver bagslag. Vi taler om den stigende brug af melatonin, skærmvaner, søvnritualer og tyngdedyner – hvad virker, og hvad gør måske mere skade end gavn?

    Vi kommer bl.a. omkring:

    • Vigtigheden af vågentid og søvnpres
    • Hvorfor vi skal tænke mere i døgnrytme og tydelig forskel på nat og dag
    • Digitale skærme – og hvordan de påvirker børns søvn
    • Konkrete råd til trygge og rolige putteritualer

    Sine Ditlev Bihlet er medstifter af Center for Børn og Unges Søvn, som bl.a. udbyder søvnvejlederuddannelse til fagfolk. Hun driver virksomheden Søvnplejersken og er forfatter til bogen Tryg Søvn (2022), hvor hun gør op med mange af de søvnmyter, der kan skabe unødvendig stress hos forældre.

    Tusind tak for en spændende og lærerig samtale, Sine!

    Lyt til episoden der, hvor du normalt hører podcasts 🎧

    Lyddesign og jingle: Jonas Pørkcen Sørensen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Más Menos
    1 h y 10 m
  • Rikke Winckler: Forældre i dag er ambitiøse, men også hårde ved sig selv
    Jan 3 2025

    Hvordan påvirker vores egen opvækst og bagage den måde, vi er forældre på? Og hvorfor er det så svært at bryde nedarvede mønstre?

    Det taler jeg med Rikke Winckler om i denne episode af Forældreskabet. Rikke er uddannet pædagog, coach og psykoterapeut. Hun står bag Forældresparring.dk og har undervist forældre og holdt foredrag i mere end 10 år.

    Forældre i dag har utroligt høje ambitioner og forventninger til sig selv. Bagsiden af medaljen er en voksende selvkritik, hvor mange er alt for hårde mod sig selv. Men vi skal ikke slå os selv oven i hovedet, når vi engang imellem fejler – det er en helt naturlig del af forældrerollen.

    Vi kan læse en bog, som vi er fuldstændig enige i og har alle intentioner om at efterleve. Men så står man der i kampens hede efter en dårlig nats søvn, og så er det ikke de gode råd fra bogen, der popper op – det er alt muligt fra vores egen rygsæk. Pludselig kan vi nærmest høre vores forældre komme ud af munden på os.

    At bryde gamle mønstre er svært, og det kræver mod, refleksion og tålmodighed. Vi er nødt til at favne vores menneskelighed og acceptere fejl som en naturlig del af forældrerollen.

    I samtalen kommer vi også omkring:

    • Hvordan forældre kan identificere deres egne reaktioner og arbejde med dem i hverdagen.
    • At møde børns følelser med omsorg og forståelse frem for irritation og afvisning.
    • Opmærksomhedsøvelser, nærvær og særlige legetider.
    • Højkonflikte skilsmisser og sammenbragte familier.

    Tusind tak, Rikke, for en åben og givende samtale. Og tak for at dele din viden og kloge betragtninger om disse vigtige emner.

    🎧 Lyt til "Forældreskabet" i din foretrukne podcastapp.

    Lyddesign og jingle: Jonas Pørkcen Sørensen.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Más Menos
    57 m