Episodios

  • S1E17 - Er det ik´ Jammu og Kashmir?
    May 6 2025

    Disclaimer: Denne episode kommer vi til at berører emnet terrorisme og seksuel vold mod kvinder.

    Velkommen til en episode, hvor redaktionen skal til Jammu og Kashmir og stille os selv det afgørende spørgsmål - Er det ik´ Asien?

    I denne episode kan du høre Alexander Emil Haarlev Schmidt fra koreastudier og Louis Laraignou fra japanstudier interviewe Bastian Gautam Wolter Larsen fra Moderne Indien og Sydasienstudier om Jammu og Kashmir, og det terrorangreb, der skete derhenne i slut april i år. Hør mere om, hvorfor der bliver ved med at opstå konflikter i netop denne region, Kashmirs historie før og efter "the partition" (skillevæggen), samt konflikten og regionen betyder for Indien og Pakistan.

    Más Menos
    39 m
  • S1E16 - Er det ik' oversættelse? Interview med Sidse Laugesen
    Mar 30 2025

    Velkommen til en episode, hvor Amalie Niegel fra Kinastudier har været så heldig at få en af Danmarks dygtigste oversættere fra kinesisk til dansk og nu også digter Sidse Laugesen med i studiet, hvor de sammen skal forsøge at besvare spørgsmålet - er det ik' Asien?

    Laugesen har en lang karriere som oversætter bag sig og har blandt andet oversat store kinesiske navne som Yu Hua, Can Xue og Zhang Ailing/Eileen Chang til dansk, men her i efteråret udkom hendes egne prisvindende digte, der oprindeligt er skrevet på kinesisk, for første gang på dansk i digtsamlingen "Min hardcore høne."

    I denne episode kan du blandt andet høre hende fortælle om, hvilke udfordringer, der er forbundet med at skrive på et fremmedsprog og skulle oversætte det tilbage til ens eget modersmål, om hvordan det er at skrive i to forskellige kulturelle kontekster samt give et godt råd til nuværende studerende, der måske selv går med en lille oversætterdrøm.

    Más Menos
    34 m
  • S1E15 - Er det ik' Crazy Rich Asians? Del 2 - De ængsteligt nyrige fastlandskinesere
    Feb 16 2025

    Velkommen til en episode, hvor redaktionen skal rundt om det andet bind i Kevin Kwans bogtrilogi Crazy Rich Asians og stille os selv det altafgørende spørgsål - er det ik' Asien?

    I denne episode vender Amalie Niegel og Bolette Thomsen fra Kinastudier samt Emilie Mellerkær fra Koreastudier tilbage for at dykke ned i nogle af de kinesiske samfundsproblematikker, som bogen China Rich Girlfriend skildrer. Hør dem blandt andet snakke om, hvordan Kinas nyrige elite i starten af 2010'erne brugte vestlige mærkevarer til at forsøge at legitimere deres position i det nye kapitalistiske samfund, der opstod efter Maos død i 1976, samt hvordan deres børn, de såkaldte "fu'erdai", der i modsætning til deres forældre er vokset op med penge, bliver set ned på af resten af det kinesiske samfund på grund af deres mangel på moralsk kvalitet eller "suzhi".

    Más Menos
    33 m
  • S1E14 - Er det ik' japansk venturekapital i det nye nord?
    Jan 16 2025

    Velkommen til en episode, hvor redaktionen skal rundt om japanske investeringer i Norden og Baltikum og stille os selv det altafgørende spørgsmål - er det ik' Asien?

    I denne episode kan du høre Sigrid Tørning Svendsen fra Japanstudier og Amalie Niegel fra Kinastudier interviewe historiker og projektleder på Asia House Peter Johansen om hans arbejde med Nordic Asian Venture Alliance (NAVA), der hjælper japanske investorer med at finde og investere i startups i de nordiske og baltiske lande. Hør mere om, hvorfor japanere er så interesserede i netop denne region, hvorfor især Finland og Estland er gode til at tiltrække investeringer, samt hvad danske startups kan gøre for at gøre sig selv mere attraktive i Japan.

    Tak til Asia House for at hjælpe med ekspertviden til denne episode, vi ser frem til fremtidige episoder!

    Más Menos
    37 m
  • S1E13 - Er det ik' Crazy Rich Asians? Del 1 - Stillehavsherskernes usynlige imperium
    Jan 12 2025

    Velkommen til en episode, hvor redaktionen skal rundt om første bind i den singaporeansk-amerikanske forfatter Kevin Kwans bogtrilogi Crazy Rich Asians og stille os selv det altafgørende spørgsmål - er det ik' Asien?

    I denne episode kan du høre Amalie Niegel og Bolette Thomsen fra kinastudier samt Emilie Mellerkær fra koreastudier dykke ned i noget af al den historie, der ligger bag bogserien. I dette første afsnit af denne tredelte podcastserie kan du høre dem fortælle om, hvem disse udlandskinesere eller "Overseas Chinese" er, hvorfor de valgte at emigrere fra Kina, hvordan disse kinesere er forbundet tæt sammen via sprog- og dialektgrupper og til sidst, hvordan noget af alt dette faktisk kan forklares gennem den første bog i trilogien, Crazy Rich Asians fra 2013.

    Más Menos
    30 m
  • S1E12 - Er det ik´ jul i Asien?
    Dec 6 2024

    Velkommen til en episode, hvor redaktionen taler om jul i asien. Hvordan fejre man jul i henholdsvis kina, japan, korea og indien?

    I denne podcast kan du bl.a. høre Amalie Niegel (Kinastudier) fortælle om hvordan hun fejrede jul i Taiwan, Nanna Harbo (Japanstudier) fortælle om julelys og KFC, Elizabeth Kristensen (Koreastudier) fortælle om at man hurtigt finder en kæreste i december og Bastian Gautam Wolter Larsen (Asienstudier med specialisering i indien), fortælle om lysets sejr over mørket.

    Vi takker desuden Emilie Mellerkær og Sigrid Tørning Svendsen for deres hjælp med research til episoden.

    Derudover vil takke Bastian Gautam Wolter Larsen for at have komponeret musikken til podcasten.

    Más Menos
    43 m
  • S1E11 - Er det ik´ Parasite?
    Nov 8 2024

    Velkommen til en episode, hvor redaktionen taler om sociale klasser i Sydkorea, ud fra filmen Parasite, og stiller os selv det altafgørende spørgsmål - er det ikke Asien?

    I denne episode kan du høre Mille Villum Testen Holm og Emilie Bech Mellerkær fra Koreastudier, lave en dybdegående analyse af, hvordan filmen Parasite portrætterer de sociale klasser i Sydkorea.

    Vi takker desuden Bastian Gautam Wolter Larsen fra Moderne Indien-og Sydasienstudier, for hjælp til optagelse og redigering af episoden.

    Más Menos
    27 m
  • S1E10 - Er det ik' handel og teknologi på Taiwan
    Oct 30 2024

    Velkommen til en episode, hvor redaktionen skal rundt om handel og teknologi på Taiwan og stille os selv det altafgørende spørgsmål - er det ik' Asien?

    I denne episode kan du høre Bolette Thomsen og Amalie Niegel fra Kinastudier snakke med to udefrakommende - for første gang i podcastens historie. Først fortæller Emil Muurholm om sit praktikophold på det danske handelskontor i Taipei samt de danske handelsinteresser på Taiwan. Dernæst fortæller Johan Anton Knudsen om sit speciale om mikrochips og dets relation med Taiwan og den globale økonomi.

    Más Menos
    35 m

Los mejores audiolibros

Desde los favoritos de todos los tiempos hasta lo más popular ahora, hemos reunido los mejores audiolibros en todos los géneros.
¡Elige tu favorito, corre por nuestra cuenta! Solo para clientes nuevos. Se renueva automáticamente a US$14.95/mes después de 30 días. Cancela en cualquier momento.
adbl_web_global_use_to_activate_webcro805_stickypopup