I dette afsnit af Efter Behandling møder jeg Lisa, som mistede sin venstre hånd og underarm efter et kræftforløb, der begyndte som noget “uskyldigt” i håndleddet – men viste sig at være langt mere alvorligt.

Og så var der lige det med at fortælle børnene om det - "Det klarede vi enormt dårligt. Det var en klassisk fejl – vi ville beskytte vores børn mod, at verden kan være et ondt sted. Så vi fortalte dem først dagen før, at jeg skulle have fjernet min hånd. De forstod ingenting."

Men det er ikke sygdommen, der fylder mest. Det er fortællingen om, hvordan man lever videre – som mor, som jurist, som eliteatlet – og som et handicappet menneske – eller et menneske med et handicap?

"Jeg troede, jeg ville blive en helt anden person. Jeg frygtede, at jeg ikke længere bare ville være Lisa – men hende med én arm."

Lisa taler ærligt om chokket, identitetstabet og det mentale arbejde med at vende tilbage til et liv, der ikke længere er det samme – men som stadig er både stærkt, imponerende og smukt.

"Det sværeste var ikke at mangle en hånd. Det sværeste var at lære at være hende, der manglede en hånd."

Hun fortæller også om, hvordan taekwondo blev en vigtig del af hendes efterbehandling og vej tilbage til styrke og mening. Om at komme til bal hos kongen – og om sit arbejde i dag, hvor hun som idrætskonsulent i Parasport Danmark kæmper for at sikre de bedste vilkår for Danmarks para-atleter.

Lyt med, hvis du vil høre en rå, reflekteret og rørende samtale om livskvalitet, identitet – og hvad det egentlig betyder at blive “rask”.

I dette afsnit af Efter Behandling møder jeg Torben, som fik kræft som 20-årig, der efterlod ham i kørestol. Men i stedet for at lade det definere sit liv, har han insisteret på at skubbe til de barrierer, der stod i vejen – både de fysiske og de mentale.

"Jeg troede, jeg skulle have en fed war story at fortælle om et halvt år. Men sådan gik det ikke."

Torben fortæller ærligt om at være ung og naiv midt i en livsomvæltende sygdom, om at gå gennem et behandlingsforløb uden at tænke over statistikker – og om først at forstå alvoren, da han sad i en hospitalsseng og fik at vide, at han måske kun havde tre måneder tilbage at leve i.

Men han taler også om, hvordan han nægtede at lade noget stoppe ham:

"Jeg finder stadig ud af ting, jeg faktisk godt kan. Jeg prøver bare, og så finder jeg ud af det."

"Jeg tror, jeg er en korkprop – der skal fandme meget til at slå mig ud af kurs."

Torben deler også sin dybe respekt for dem, der hjalp ham på vejen:

"Sygeplejerskerne var fandme seje. De har en livskraft og en positiv energi, der smitter af – det er en del af behandlingen."

I dag er Torben familiefar, ingeniør og en mand, der ikke bare har tilpasset sig sin situation – han har udfordret den.

Lyt med, hvis du vil høre en historie om mod, om at tage livtag med sine egne begrænsninger – og om at insistere på, at livet stadig kan noget, selv når det ikke bliver, som man havde planlagt.

I første afsnit møder vi Søren. Han gik fra et aktivt liv som topleder til pludselig at være bundet til en hospitalsseng, men i stedet for at dvæle ved sin situation, insisterede han på at holde fast i optimismen.

Søren er ikke typen, der lader sig slå ud. Selvom sygdommen vendte op og ned på hans liv, nægtede han at blive fastlåst. Han valgte at bruge sin nysgerrighed og – ikke mindst – sine ben til at finde en vej videre.

"Jeg har altid brugt vandring til at tænke dybe tanker. Nu blev det også min efterbehandling."

Hans historie er en påmindelse om, at vi ikke altid kan styre, hvad der sker for os – men vi kan måske styre, hvordan vi reagerer.

"Jeg ved ikke, om jeg var naiv, men jeg besluttede mig for, at det her ikke skulle tage styringen over mit liv."

Lyt med på første afsnit af Efter Behandling og hør Sørens fortælling om at insistere, selv når kroppen sætter begrænsninger.

Og hvis du arbejder i sundhedsvæsenet og trænger til et skulderklap, så giv det et lyt – jeg tror, du vil blive glad for det.