Den vinternat da jeg blev den hængte mands søn Podcast Por  arte de portada

Den vinternat da jeg blev den hængte mands søn

Den vinternat da jeg blev den hængte mands søn

Escúchala gratis

Ver detalles del espectáculo

I DANSKE HJERTER drager jeg Danmark tyndt for at tale med helt tilfældige mennesker, om de største nedslag i deres tilværelse.

Og mindst én dag hver uge kan du høre nye hudløst ærlige, intense og overraskende samtaler om dét, som vi allesammen deler: Livet.

Vi har alle nogle vigtige skilleveje og sekunder i vores liv - øjeblikke som kom til at definere, hvem vi var.

Som forandrede det og stadig gør det.

*

Der ligger nu 143 episoder af denne podcast til fri aflytning - og har du endnu ikke hørt dem alle - ja, så kan jeg kun anbefale dig at gå på opdagelse i det kæmpestore bagkatalog med 250 timers unikke samtaler med modige medmennesker.

*

DANSKE HJERTER er nu downloadet mere end en hav million gange i 120 lande verden over, og nye lyttere er kommet til hver eneste dag, siden jeg lancerede podcasten med episode 1 den 28. juni 2024.

Det betyder også, at mange sikkert ikke har hørt den allerførste episode, hvor jeg fortalte lidt om min egen historie - min egen bagage.

Det mente jeg var fair, da jeg hver uge beder andre om at dele andre modige danskere om at fortælle om DERES liv.

*

Så her bringer jeg historien igen til jer, som følger med, men som endnu ikke har hørt episode 1, fordi I aldrig nåede helt ned i bunden af DANSKE HJERTERS bagkatalog.

Ned til den allerførste episode af denne podcast.

*

Dette er fortællingen om mine egne engle og dæmoner og om de 10 måneder i min fars liv, hvor alt krakelerede, og hvor han fortrød alt på grund af en forhastet og forkert beslutning.

Og hvor han en kold februaraften i 1980 valgte den ultimative beslutning, som skulle komme til at påvirke resten af mit liv.

Dén nat, hvor jeg blev ringet op i Odense som nyuddannet journalist på 23, sluttede min ungdom.

I dét øjeblik lovede mig selv, at jeg altid ville stå ved mine egne valg her i tilværelsen – også når de fører til den dybeste smerte.

*

Dén nat i mørket besluttede jeg, at jeg aldrig selv ville fortryde noget, og mit eget eget liv blev meget hurtigt en søgen efter svar.

kke blot for at finde englene og dæmonerne i min egen barndom – men også for at undersøge, hvordan vi mennesker tænker og agerer.

Og ikke mindst, hvordan vi med vores handlinger påvirker hinanden.

Denne podcast er en del af den søgen.

*

Der udkommer som en helt ny episode med en helt ny, meget stærk skæbnefortælling på fredag - men nu skruer vi på kold mandag i januar, hvor togene ikke kører i provinsen, og hvor Trump stadig er besat af at eje Grønland, tiden tilbage til en lun sommerdag i 2024.

Til episode 1 af DANSKE HJERTER

*

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på telefon 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11 til 05.

*

Vært og producer:
Bo Østlund

*

Indtaling:
Adrian Lloyd Hughes, Peter Schrøder, Jens Gaardbo, Torsten Adler, Anette Faarborg og Jes Dorph-Petersen.

*

Musik:

'This Is My Life'/Kim Larsen & 'The Sound of Silence/Simon & Garfunkel

(KODA-licens)

'Eventual Bloom'/Rand Aldo, 'Friend of Mine'/Johannes Bornlof, 'Lonely Starfall'/William Benckert, 'Dew Over Meguro'/Lama House, 'Brights as Tears'/Ruiqi Zhao, 'Danro'/Sugoi, 'What Never Eas'/Victor Lundberg

(Epidemic Sound Music License)

Todavía no hay opiniones