De Agile Rødder - en podcast om agilitet, flow og samarbejde i praksis  Por  arte de portada

De Agile Rødder - en podcast om agilitet, flow og samarbejde i praksis

De: Line Hviid & Rasmus Gøthgen
  • Resumen

  • De agile metoder har gået deres sejrsgang gennem mange danske organisationer. Der har i hvert fald været rigeligt af de såkaldte ‘agile transformationer’. Intentionen bag at gå agilt handler som oftest om, at organisationen gerne vil levere hurtigere, styrke samarbejdet og være tilpasningsdygtig, når verden forandrer sig. Men hvad foregår der helt præcist ude på arbejdspladserne, når vi skal være agile? Og er det altid ‘agil’, der er svaret? Her lægger vi mikrofoner til åbne, ærlige - og som oftest - fornøjede samtaler om alt fra agilitet og proces-flow til samarbejde og arbejdsmiljø. Fokus er praktikken: Hvad GØR man, når man gerne vil være hurtigere - uden at sætte trivslen over styr? I hver episode har vi en gæst i studiet. Vi taler med dem om, hvad der lykkes for dem, og hvad de bøvler med. 👩🏻🧑🏼‍🦱 Dine værter er Line Hviid og Rasmus Gøthgen, begge med mange års erfaring inden for agile metoder, proces-flows og team-samarbejde. 🎭 BOOK OS: Vi kommer gerne forbi og laver underholdning på jeres arbejdsplads. Skriv til os på hej@deagilerødder.dk. LINKS: * Skal vi hjælpe jer med at optimere jeres flow, samarbejde og facilitering? * Agil ordbog - forstå, hvad vi siger * Følg os på LinkedIn
    © 2024 De Agile Rødder - en podcast om agilitet, flow og samarbejde i praksis
    Más Menos
Episodios
  • 44: Derfor fejler jeres agile transformation - om bedrevidenhed og for store ændringer
    Jun 4 2024
    De agile transformationer er blevet rullet tilbage i mange store, danske organisationer. Samtidig er det agile gået fra at være det nye sort til at være arbejdspladsens sorte får. Det sidste er smukt understøttet af 3. pladsen for ordet ‘Agil’ på DJØFs liste over de værste ord på jobbet i 2022 (https://www.djoefbladet.dk/artikler/2022/06/laeserne-har-stemt-her-er-det-allerv-ae-rste-ord-paa-jobbet). Vi har genbesøg af forandringskonsulent Tanja Hesselager til en snak om, hvorfor det agile tog tilsyneladende er kørt af sporet. Der er mange årsager til færdselsuheldet. Der er fx tendensen til at ville være agil for at være agil(!) i stedet for at tage stilling til, hvad man gerne vil opnå ved at arbejde agilt. Der er det store fokus på at være metode-korrekt (og ofte bedrevidende) i stedet for at være pragmatisk og lytte til medarbejderne. Og så er der den manglende anerkendelse af, at forandringer fylder og stjæler tid og fokus fra kerneopgaven. Tanja har (heldigvis!) også bud på, hvad arbejdspladserne fremover skal gøre anderledes, når de gerne vil optimere biksen. PODCASTENS NAVN - VORES SPØRGSMÅL TIL JER: Hvad afgør, om du giver en podcast en chance? Svar fluks lige her 👉 https://forms.gle/BjEzNiv4ven3TL8s5 LINKS: * Studie-selfie med Tanja (https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7201101871141281792) * Tanja på LinkedIn (https://www.linkedin.com/in/tanjahesselager/) * Første episode med Tanja: #13 Hvordan får man agil transformation til at fungere i praksis? (https://deagileroedder.fireside.fm/13) * Episoder, hvor vi allerede nu har tegnet uden for de agile streger: * Den med whisky-connaisseuren: #21 Innovation og tværfaglighed - hvad vi kan lære af sundhedsvæsenet (https://deagileroedder.fireside.fm/21) * #29 Personlig produktivitet - burde vi tale om dét i teamet? (https://deagileroedder.fireside.fm/29) * #42 High Performing Teams: Læringer fra elitesporten - i form af Rikke Hørlykke (https://deagileroedder.fireside.fm/42/) * DJØFs liste over de værste ord på jobbet i 2022 (https://www.djoefbladet.dk/artikler/2022/06/laeserne-har-stemt-her-er-det-allerv-ae-rste-ord-paa-jobbet) * Lines blog-indlæg: Så hold dog op med at kalde dem for bløde kompetencer! (https://lineh.dk/saa-hold-dog-op-med-at-kalde-dem-for-bloede-kompetencer/) * Morten Münster (https://mortenmunster.com/) (ham med popcornene) * Bent Flyvbergs bog, der driller Rasmus (https://sites.prh.com/how-big-things-get-done-book) * Lines slåen-på-tromme for mere ro og fokus (https://lineh.dk/fokus-og-flow-med-personlig-produktivitet/) * deagilerødder.dk (http://deagilerødder.dk) * Rasmus på LinkedIn (https://www.linkedin.com/in/rasmusgøthgen/) - og på rasmusgothgen.dk (https://rasmusgothgen.dk/) * Line på LinkedIn (https://www.linkedin.com/in/linehviid/) og Instagram (https://www.instagram.com/roligproduktivitet/) - og på lineh.dk (https://lineh.dk)
    Más Menos
    1 h y 6 m
  • 43: Tryghed til at være dig selv - og andre fordele ved at rumme neurodiversitet
    Apr 30 2024
    Katrine Hald Kjeldsen har i mange år arbejdet som organisationsudvikler, men for nylig er hun sprunget ud som neuro-inklusions-coach. I praksis betyder det, at hun hjælper virksomheder med at give plads til flere typer hjerner. Også dem, der ser og opfatter verden anderledes. “Hvad rager det mig?,” spørger du måske. Det rager dig for det første noget, forklarer Katrine, fordi du sikkert har en masse neurodivergente kolleger, der bruger voldsomt meget energi på at passe ind. Både deres trivsel og produktivitet ville stige, hvis de fik lov til at være sig selv. For det andet bliver vores verden mere og mere kompleks med et tilhørende stigende behov for nye, innovative løsninger. Her er det en fordel at tænke skævt. Så du har brug for indspark fra din neurodivergente kollega. Sidst men ikke mindst kræver neuro-inklusion et fundament af psykologisk tryghed. Og psykologisk tryghed gavner os alle. Også dig. LINKS: * Studie-selfie med Katrine (https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7188417549233999872) * Katrine på LinkedIn (https://www.linkedin.com/in/katrinekjeldsen/) (den aktive profil 😉) * To Agility And Beyond - podcasten fra Syndicate, som Katrine er medvært på https://www.syndicate.dk/toagilityandbeyond * Bogen om neurodiversitet, som Katrine nævner, men uden at nævne titlen: ‘The Neurodiversity Edge’ af Maureen Dunne (https://www.goodreads.com/book/show/210900283-the-neurodiversity-edge) * Elaine Arons bog om ‘The Highly Sensitive Person’ (https://www.goodreads.com/book/show/923950.The_Highly_Sensitive_Person), som Line nævner - uden at nævne titlen * deagilerødder.dk (http://deagilerødder.dk) * Rasmus på LinkedIn (https://www.linkedin.com/in/rasmusgøthgen/) - og på rasmusgothgen.dk (https://rasmusgothgen.dk/) * Line på LinkedIn (https://www.linkedin.com/in/linehviid/) - og på lineh.dk (https://lineh.dk)
    Más Menos
    1 h y 22 m
  • 42: High Performing Teams: Læringer fra elitesporten - i form af Rikke Hørlykke
    Apr 16 2024
    Burde vi være lidt mere elitesport-agtige på de danske arbejdspladser? Det er det helt store spørgsmål, som vi taler med Rikke Hørlykke om i denne episode. Rikke er tidligere elite-håndboldspiller på det danske kvindelandshold, hvor hun i sin tid var med til at vinde både EM og OL. I dag er hun selvstændig og hjælper andre med at leve sundere liv. Der er tonsvis af ting fra sportens verden, som arbejdspladserne roligt kan lade sig inspirere af. Vi taler fx om, at vi skal turde kræve noget af hinanden, om at sætte teamets mål foran sig selv og om vigtigheden af at kunne give hinanden anerkendende og udviklende feedback. LINKS: * Studie-selfie med Rikke (https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7184066899998035968) * Rikke på LinkedIn (https://www.linkedin.com/in/rikke%2Dh%C3%B8rlykke%2Dj%C3%B8rgensen%2Dab5977a/) * Hørlykke Performance (https://www.hoerlykkeperformance.com/) - med links til det hele, også appen Træn Til Livet * deagilerødder.dk (http://deagilerødder.dk) * Rasmus på LinkedIn (https://www.linkedin.com/in/rasmusgøthgen/) - og på rasmusgothgen.dk (https://rasmusgothgen.dk/) * Line på LinkedIn (https://www.linkedin.com/in/linehviid/) - og på lineh.dk (https://lineh.dk)
    Más Menos
    1 h y 4 m

Lo que los oyentes dicen sobre De Agile Rødder - en podcast om agilitet, flow og samarbejde i praksis

Calificaciones medias de los clientes

Reseñas - Selecciona las pestañas a continuación para cambiar el origen de las reseñas.