Pave Frans

Forandring og håb

Da Pave Frans første gang trådte frem for offentligheden, stod det hurtigt klart, at der blaeser nye vinde i den katolske kirke: Han var klaedt i hvidt uden den saedvanlige pavelige pomp og pragt og udstrålede naervaer og karisma. At paven (født Jorge Mario Bergoglio) har taget navn efter Frans af Assisi, er ingen tilfaeldighed. Med navnet Frans signalerer han socialt engagement og teologisk konservatisme. Pave Frans tegner et vidende og nuanceret, men også kritisk portraet af hovedpersonens vej fra tiden som jesuittermunk til embedet som aerkebiskop af Buenos Aires. Pavens historie er taet forbundet med Argentinas politiske fortid. Rygtet lyder, at han som aerkebiskop i et tilfaelde samarbejdede lidt for taet med det politiske regime i 1970'erne og 1980'erne.

Ifølge bogens forfatter gav haendelsen anledning til en selvransagelse, som førte til Pave Frans' nuvaerende optagethed af social retfaerdighed og mod til at søge politisk konfrontation. End ikke en kirkelig superstar kan dog hvile på laurbaerrene: Bogen opsummerer pavens og den katolske kirkes udfordringer: korruptionsskandaler omkring Vatikanets Bank. Misbrug af børn, kvindesynet og seksualmoralen. Er paven andet og mere end et globalt mediefaenomen?©2016 Lindhardt og Ringhof. Translated by Lone Østerlind (P)2016 Lindhardt og Ringhof