Rekordlang og risikofyldt: Sådan foregår den vilde rejse til Månen

Der skrives i den grad historie, når den kolossale SLS-raket onsdag 1. april klokken 23.24 dansk tid efter planen letter fra Kennedy Space Center i Florida med et øredøvende brøl.
Raketten bliver det hidtil kraftigste fartøj med mennesker om bord og den blot anden rakettype i historien, der sender astronauter til Månen.
Med på NASA's storstilede Artemis II-mission er både den første kvinde, den første ikke-hvide og den første ikke-amerikaner, der forlader lav jordbane og rejser helt ud til Månen. Det har kun 24 astronauter gjort før dem, og de var alle en del af Apollo-programmet i 1960'erne og 1970'erne.
Da den danske astronaut Andreas Mogensen var på Den Internationale Rumstation, fløj han rundt i 400 kilometers højde, men de fire Artemis II-astronauter skal meget, meget længere væk. Rejsen går over 400.000 kilometer ud i rummet og tager dem et godt stykke forbi Månen; længere, end noget menneske har været før.
Målet med den ti dage lange mission er først og fremmest at bringe astronauterne rundt om Månen og sikkert tilbage til Jorden. Undervejs skal alle systemer tryktestes, ligesom astronauterne på egen krop skal mærke og dokumentere effekterne af den samlet set mere end en million kilometer lange rejse.
Missionen er et afgørende skridt på vejen mod en egentlig månelanding, der forventes i 2028. Herfra er det langsigtede mål at etablere en bemandet månebase, der med tiden kan blive et springbræt til fremtidige rejser til Mars.
"Det er helt enormt spændende. Vi har i flere årtier talt om, at nu skulle vi tilbage til Månen; nu skulle vi videre ud i rummet, og nu sker det endelig," siger Andreas Mogensen til Videnskab.dk.
I denne artikel kan du læse mere om Artemis II-missionen, og hvad der inden længe venter astronauterne.
10 dage på ni kvadratmeter
Artemis II er den anden testflyvning i Artemis-programmet.
Den første, Artemis I, blev gennemført i november 2022 og var ubemandet.
Flyvningen var SLS-rakettens jomfrurejse, og med sig havde den Orion-kapslen, der blev sendt planmæssigt i kredsløb om Månen, inden den 25 dage senere landede i Stillehavet.
Med på turen var også de to mannequin-dukker, Helga og Zohar, der udstyret med tusindvis af sensorer og detektorer indsamlede detaljerede målinger af belastningen fra kosmisk stråling.
På Artemis II-missionen er dukkerne skiftet ud med mennesker af kød og blod, der på egen krop skal teste et hav af ting.
De fire astronauter bærer hver især et såkaldt dosimeter, der meget præcist måler, hvor meget stråling de udsættes for.

Undervejs skal rumpiloterne også foretage en række øvelser, der blandt andet tester deres balance og muskelkraft og forandringer i alt fra deres mikrobiom til hjerte- og hjernesundhed.
Spytprøver, der indsamles før, under og efter missionen skal bruges til at undersøge, hvordan rumrejsen påvirker astronauternes immunforsvar.
"Artemis II er en testmission; det næste skridt på vejen mod målet om at lande mennesker på Månen," siger Andreas Mogensen.
"Astronauternes hovedopgave er netop at være testpiloter, der udover at flyve Orion også skal afprøve en hel masse ting. Det gælder for eksempel også hele life support-systemet om bord; alt fra ilt- og vandforsyning til motionsapparatet og toilettet, altså alt det, der gør det muligt at leve i rumfartøjet i længere tid."
Det hele foregår på godt ni kvadratmeter, så astronauterne kommer meget tæt på hinanden.
"På Den Internationale Rumstation ligger toilettet mere for sig selv. Vores toilet … det er i gulvet. Vi er stuvet sammen på meget lidt plads, så enhver lyd kan høres af alle. Så ja, det er anderledes," som Christina Koch, en af Artemis II-astronauterne, for nylig sagde til BBC.

Ikke uden risiko
Denne uges forsøg på at sende Artemis II af sted bliver det tredje af slagsen. To gange i februar måtte opsendelsen udsættes. Først var der problemer med en brintlækage, siden fulgte en afbrudt heliumtilførsel.
Mere alvorligt er det imidlertid, hvis der sker uheld undervejs på missionen. Det kan desværre ikke udelukkes....